| | 31989L0665: rc1-1.3Review procedures available to    
| 31989L0665 - Remedies Classic (1st generation) | Article 1.3.s1 | | 3. The Member States shall ensure that the review procedures are available, under detailed rules which the Member States may establish, at least to any person having or having had an interest in obtaining a particular public supply or public works contract and who has been or risks being harmed by an alleged infringement. | | 31992L0013 - Remedies Utilities (1st generation) | Article 1.3.s1 | | 3. The Member States shall ensure that the review procedures are available, under detailed rules which the Member States may establish, at least to any person having or having had an interest in obtaining a particular contract and who has been or risks being harmed by an alleged infringement. |
Legislation concerning remedies| DL-415/00 - Second law on Klagenævnet (KNL2) | Article 4.1-2 | § 4. Følgende kan indgive klage til nævnet:
1) Enhver, der har en retlig interesse heri,
2) Konkurrencestyrelsen,
3) By- og Boligministeriet samt
4) de organisationer og offentlige myndigheder, som erhvervsministeren tillægger klageadgang.
Stk. 2. Nævnet kan tillade en tredjemand eller offentlig myndighed, for hvem sagen har en væsentlig betydning, at indtræde i sagen til fordel for klageren eller den indklagede ordregiver. | | DL-306/03 - Second amendment of second law on Klagenævnet (KNL2A2) | Article 1.1-2=KNL2-4.1.2-3 | 1. § 4, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Konkurrencestyrelsen samt«.
2. § 4, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3. | | DB-602/00 - First order under second law on Klagenævnet (KNL2BK1) | Article 14 + Annex | § 14. Klage efter § 1, stk. 1, kan indgives af
1) enhver, der har en retlig interesse heri,
2) Konkurrencestyrelsen,
3) By- og Boligministeriet samt
4) de i bilaget anførte organisationer og myndigheder.
Stk. 2. Klage efter § 1, stk. 2 og 3, kan indgives af den, der har en retlig interesse heri, med mindre der er fastsat særlige regler om klageadgangen.
Stk. 3. Nævnet eller formanden på dets vegne kan tillade en tredjemand eller offentlig myndighed, for hvem sagen skønnes at have en væsentlig betydning, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede.
Stk. 4. Formanden kan bestemme, at en tredjemand eller offentlig myndighed underrettes om en sag, der er indbragt for nævnet, således at der gives den pågældende mulighed for at anmode om tilladelse til at indtræde efter stk. 3.
.....
Bilag
Organisationer og myndigheder, der er tillagt klageadgang efter § 14, stk. 1, nr. 4:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service
Asfaltindustrien
Bygge-Anlægs- og Trækartellet
Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder
Byggeriets Firkant
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark
CO-Industri
Danmarks Private Vandværker
Danmarks Rederiforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Handel og Service
Dansk Industri
Dansk Ortopæditeknisk Brancheforening
Dansk Taxi forbund
Dansk Transport og Logistik
Dansk VVS-Installatør Forening
Danske Vandværkers Forening
Danske Energiselskabers Forening
Det Danske Handelskammer
Det Kommunale Kartel
De kommunale tilsynsmyndigheder
Elinstallatørernes Landsforening (ELFO)
Danske Entreprenører
Finansministeriet
Finansrådet
Foreningen for Danske Affalds- og Genbrugsservicevirksomheder
Foreningen af Danske Eksportvognmænd
Foreningen af Registrerede Revisorer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Forsikring og Pension
Forsvarsministeriet
Forsvarets Bygningstjeneste
Grafisk Industri og Medie Kartel
Handels-, transport- og servicekartellet
Håndværksrådet
Ingeniørforeningen i Danmark
Kommunernes Landsforening
Landsforeningen Danmarks Bilruter
Landsorganisationen i Danmark
Praktiserende Arkitekters Råd
Privatbanernes Fællesrepræsentation
Realkreditrådet
Statsansattes Kartel
Textil- og Beklædningsindustrien
Turistvognmændenes Landsforening | | DLB-1166/95 - First codification of first law on Klagenævnet (KNL1C1) | Article 4 | § 4. Klage efter § 1, stk. 1, kan indgives af
1) enhver, der har en retlig interesse heri, samt
2) de organisationer og offentlige myndigheder, som erhvervsministeren tillægger klageadgang.
Stk. 2. Nævnet kan tillade en tredjemand eller offentlig myndighed, for hvem sagen har en væsentlig betydning, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede ordregiver. | | DB-26/96 - First order under first codification of first law on Klagenævnet (KNL1C1BK1) | Article 14 + Annex | § 14. Klage kan indgives af
1) enhver, der har en retlig interesse heri, samt
2) for så vidt angår klager efter lovens § 1, stk. 1, de i bilaget anførte organisationer og myndigheder.
Stk. 2. Nævnet eller formanden på dets vegne kan tillade en tredjemand eller offentlig myndighed, for hvem sagen skønnes at have en væsentlig betydning, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede.
Stk. 3. Formanden kan bestemme, at en tredjemand eller offentlig myndighed underrettes om en sag, der er indbragt for nævnet, således at der gives den pågældende mulighed for at anmode om tilladelse til at indtræde efter stk. 2.
.....
Bilag
Organisationer og myndigheder, der er tillagt klageadgang efter § 14, stk. 1, nr. 2:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsgiverforeningen for Handel
Transport og Service
Asfaltindustrien
Assurandør-Societetet
Bygge-Anlægs- og Trækartellet
Boligministeriet
Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder
Byggeriets Firkant
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark
CO-Industri
Danmarks Private Vandværker
Danmarks Rederiforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Handel og Service
Dansk Industri
Dansk Ortopæditeknisk Brancheforening
Dansk Taxi forbund
Dansk VVS-Installatør Forening
Danske Vandværkers Forening
Danske Vognmænd
Det Danske Handelskammer
Det Kommunale Kartel
De kommunale tilsynsmyndigheder
Elinstallatørernes Landsforening (ELFO)
Entreprenørforeningen
Finansministeriet
Finansrådet
Foreningen for Danske Affalds- og Genbrugsservicevirksomheder
Foreningen af Danske Eksportvognmænd
Foreningen af Registrerede Revisorer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Forsvarsministeriet
Forsvarets Bygningstjeneste
Grafisk Industri og Medie Kartel
Handels-, transport- og servicekartellet
Håndværksrådet
Ingeniørforeningen i Danmark
KOMGAS - Foreningen af Regionale Naturgasselskaber
Kommunernes Landsforening
KonkurrenceSekretariatet
Landsforeningen Danmarks Bilruter
Landsorganisationen i Danmark
Praktiserende Arkitekters Råd
Privatbanernes Fællesrepræsentation
Statsansattes Kartel
Textil- og Beklædningsindustrien
Turistvognmændenes Landsforening | | DL-344/91 - First law on Klagenævnet (KNL1) | Article 4 | § 4. Klage efter § 1, stk. 1, kan indgives af
1) enhver, der har en retlig interesse heri, samt
2) de organisationer og offentlige myndigheder, som industriministeren tillægger klageadgang.
Stk. 2. Nævnet kan tillade en tredjemand eller offentlig myndighed, for hvem sagen har en væsentlig betydning, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede ordregiver. | | DL-206/95 - Second amendment of first law on Klagenævnet (KNL1A2) | Article 1.3=KNL1-4.1.2 | | 3. I §§ 4, 7 og 8 ændres »industriministeren« til: »erhvervsministeren«, og i § 12 ændres »Industriministeren« til: »Erhvervsministeren«. | | DB-72/92 - Second order under first law on Klagenævnet (KNL1BK2) | Article 14 | § 14. Klage kan indgives af
1) enhver, der har en retlig interesse heri, og
2) for så vidt angår klager efter lovens § 1, stk. 1, tillige:
Landsorganisationen i Danmark,
Dansk Arbejdsgiverforening,
Entreprenørforeningen,
Håndværksrådet,
Industrirådet,
Boligministeriet,
De kommunale tilsynsmyndigheder,
Finansministeriet og
Industriministeriet.
Stk. 2. Nævnet eller formanden på dets vegne kan tillade en tredjemand eller offentlig myndighed, for hvem sagen skønnes at have en væsentlig betydning, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede.
Stk. 3. Formanden kan bestemme, at en tredjemand eller offentlig myndighed underrettes om en sag, der er indbragt for nævnet, således at der gives den pågældende mulighed for at anmode om tilladelse til at indtræde efter stk. 2. | | DB-912/91 - First order under first law on Klagenævnet (KNL1BK1) | Article 14 | § 14. Klage kan indgives af
1) enhver, der har en retlig interesse heri, og
2) for så vidt angår klager efter lovens § 1, stk. 1, tillige:
Landsorganisationen i Danmark,
Dansk Arbejdsgiverforening,
Entreprenørforeningen,
Håndværksrådet,
Industrirådet,
Boligministeriet,
De kommunale tilsynsmyndigheder,
Finansministeriet og Industriministeriet.
Stk. 2. Nævnet eller formanden på dets vegne kan tillade en tredjemand eller offentlig myndighed, for hvem sagen skønnes at have en væsentlig betydning, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede.
Stk. 3. Formanden kan bestemme, at en tredjemand eller offentlig myndighed underrettes om en sag, der er indbragt for nævnet, således at der gives den pågældende mulighed for at anmode om tilladelse til at indtræde efter stk. 2. |
Legislation concerning national procurement| DLB-1410/07 - First codification of Third law on National Procurement (NPL3C1) | Article 13 | | Stk. 4. Reglerne i afsnit I om fremgangsmåden ved indhentning af tilbud og ved tildeling af ordren finder endvidere anvendelse, når en udbyder, der ikke er omfattet af stk. 3, klart tilkendegiver, at loven eller nærmere angivne regler heri vil blive anvendt som grundlag for tildeling af en ordre om et bygge- og anlægsarbejde. | | DL-338/05 - Third law on National Procurement (NPL3) | Article 16 | | § 16. Enhver, der har en retlig interesse heri eller i øvrigt er tillagt klageadgang efter lov om Klagenævnet for Udbud, kan indbringe spørgsmål om overtrædelse af bestemmelser i nærværende lov og regler udstedt i medfør heraf for Klagenævnet for Udbud. | | DL-450/01 - Second law on National Procurement (NPL2) | Article 13 | | § 16. Enhver, der har en retlig interesse heri eller i øvrigt er tillagt klageadgang efter lov om Klagenævnet for Udbud, kan indbringe spørgsmål om overtrædelse af bestemmelser i nærværende lov og regler udstedt i medfør heraf for Klagenævnet for Udbud. |
| Case | Pte | Ref | Text | C-241/06
Lämmerzahl | 50-57 | RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-1.3 | 50. As regards the first aspect of that question, it should be pointed out that Directive 89/665 does not preclude national legislation which provides that any application for review of a contracting authority's decision must be commenced within a time-limit laid down to that effect and that any irregularity in the award procedure relied upon in support of such application must be raised within the same period, if it is not to be out of time, with the result that, when that period has passed, it is no longer possible to challenge such a decision or to raise such an irregularity, provided that the time-limit in question is reasonable (Case C470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I11617, paragraph 79, and Case C327/00 Santex [2003] ECR I1877, paragraph 50).
51. That position is based on the consideration that the full implementation of the objective sought by Directive 89/665 would be undermined if candidates and tenderers were allowed to invoke, at any stage of the award procedure, infringements of the rules of public procurement, thus obliging the contracting authority to restart the entire procedure in order to correct such infringements (Universale-Bau , paragraph 75).
52. On the other hand, the national time-limits for bringing an action, including the detailed rules for their application, should not in themselves be such as to render virtually impossible or excessively difficult the exercise of any rights which the person concerned derives from Community law (Santex , paragraph 55; see also, to that effect, Universale-Bau , paragraph 73).
53. It is therefore necessary to examine whether the application of a time-bar rule such as that at issue in the main proceedings may be considered as being reasonable or, on the contrary, as rendering virtually impossible or excessively difficult the exercise of the rights which the person concerned derives from Community law.
54. It is clear from the case-file that, by repeated questions and its own initiatives, Lämmerzahl sought to confirm its conclusion, made on the basis of the tender documentation and with a degree of uncertainty, that the contract concerned 310 licences and training events. However, even the last response from the contracting authority, namely its letter of 6 April 2005, was not very clear, ambiguous and evasive in that regard.
55. A contract notice lacking any information as to the estimated value of the contract, followed by evasive conduct by the contracting authority in response to the questions of a potential tenderer such as that at issue in the main proceedings, must be considered, in view of the existence of a limitation period, as rendering excessively difficult the exercise by the tenderer concerned of the rights conferred on him by Community law (see, to that effect, Santex , paragraph 61).
56. It follows that, even if a national time-bar rule, such as that in the second sentence of Article 107(3) of the GWB, may in principle be considered to comply with Community law, its application to a tenderer in circumstances such as those at issue in the main proceedings does not satisfy the requirement of effectiveness under Directive 89/665.
57. It must be concluded that Directive 89/665, particularly Article 1(1) and (3), precludes a time-bar rule laid down by national law being applied in such as way that a tenderer is refused access to review concerning the choice of procedure for awarding a public contract or the estimate of the value of the contract, where the contracting authority has not clearly stated the total quantity or scope of the contract to the person concerned. | C-241/06
Lämmerzahl | 58-64 | RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-1.3 | 58. With regard to the second aspect of the first question, it must be noted that the second sentence of Article 107(3) of the GWB fixes as the end of the limitation period the expiry of the period for bidding or for applying to participate in the award procedure. Accordingly, it appears that that provision should be applied only to those irregularities capable of being identified before the expiry of those time-limits. Such irregularities may include an incorrect estimate of the value of the contract or a wrong choice of the procedure for the award of the contract. Conversely, they cannot relate to situations which by definition can only arise at later stages of the procedure for the award of the contract.
59. In the case at issue in the main proceedings, the applicant, in addition to lack of information concerning the value of the contract and wrong choice of the award procedure, relies on irregularities affecting the financial presentation of the successful tender and the tests carried out on the software proposed. However, an irregularity in the financial presentation of a tender can be discovered only after the opening of the envelopes containing the tenders. The same consideration applies to the tests of the software proposed. Irregularities of that type can therefore occur only after the limitation period fixed by a rule such as that at issue in the main proceedings has expired.
60. It is clear from the order for reference that, in its decision of 7 November 2005, the Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen applied the time-bar rule at issue in the main proceedings in such a way as to extend it to all decisions capable of being taken by the contracting authority throughout the procedure for the award of a public contract.
61. Such an application of that time-bar rule makes it virtually impossible for the person concerned to exercise the rights accorded him by Community law in respect of the irregularities which can occur only after the expiry of the time-limit for submitting tenders. Accordingly, it is contrary to Directive 89/665, in particular Article 1(1) and (3).
62. When applying domestic law the national court must, as far as is at all possible, interpret it in a way which accords with the objective of Directive 89/665 (see, to that effect, Santex , paragraphs 62 and 63).
63. Where an interpretation in accordance with the objective of Directive 89/665 is not possible, the national court must refrain from applying provisions of national law which are at variance with that directive (Case 106/77 Simmenthal [1978] ECR 629, paragraph 24, and Santex , paragraph 64). Article 1(1) of Directive 89/665 is unconditional and sufficiently precise to be relied on against a contracting authority (see, to that effect, Case C15/04 Koppensteiner [2005] ECR I4855, paragraph 38).
64. In the light of the foregoing, the answer to the first question must be that Directive 89/665, particularly Article 1(1) and (3), precludes a limitation period laid down by national law from being applied in such a way that a tenderer is refused access to a review concerning the choice of procedure for awarding a public contract or the estimate of the value of that contract, where the contracting authority has not clearly stated the total quantity or scope of the contract to the person concerned. Those provisions of the directive also preclude such a rule from being extended generally to cover the review of decisions of the contracting authority, including those occurring in stages of an award procedure after the end of that limitation period. | C-230/02
Grossmann | 25-30 | RC1-1.3.s1
RC1-2.1.b | 25 In that regard, it must be recalled that, in accordance with Article 1(3) of Directive 89/665, the Member States are required to ensure that the review procedures provided for are available `at least' to any person having or having had an interest in obtaining a particular public contract and who has been or risks being harmed by an alleged infringement of the Community law on public procurement or national rules transposing that law.
26 It follows that the Member States are not obliged to make those review procedures available to any person wishing to obtain a public contract, but may also require that the person concerned has been or risks being harmed by the infringement he alleges (Case C-249/01 Hackermüller [2003] ECR I-6319, paragraph 18).
27 In that sense, as the Commission pointed out in its written observations, participation in a contract award procedure may, in principle, with regard to Article 1(3) of Directive 89/665, validly constitute a condition which must be fulfilled before the person concerned can show an interest in obtaining the contract at issue or that he risks suffering harm as a result of the allegedly unlawful nature of the decision to award that contract. If he has not submitted a tender it will be difficult for such a person to show that he has an interest in challenging that decision or that he has been harmed or risks being harmed as a result of that award decision.
28 However, where an undertaking has not submitted a tender because there were allegedly discriminatory specifications in the documents relating to the invitation to tender, or in the contract documents, which have specifically prevented it from being in a position to provide all the services requested, it would be entitled to seek review of those specifications directly, even before the procedure for awarding the contract concerned is terminated.
29 On the one hand, it would be too much to require an undertaking allegedly harmed by discriminatory clauses in the documents relating to the invitation to tender to submit a tender, before being able to avail itself of the review procedures provided for by Directive 89/665 against such specifications, in the award procedure for the contract at issue, even though its chances of being awarded the contract are non-existent by reason of the existence of those specifications.
30 On the other hand, it is clear from the wording of Article 2(1)(b) of Directive 89/665 that the review procedures to be organised by the Member States in accordance with the Directive must, in particular, `set aside decisions taken unlawfully, including the removal of discriminatory technical, economic or financial specifications... '. It must, therefore, be possible for an undertaking to seek review of such discriminatory specifications directly, without waiting for the contract award procedure to be terminated. | C-230/02
Grossmann | 31-39 | RC1-1.1
RC1-1.3.s1
RC1-2.1.b | 31 In this case, Grossmann complains that the contracting authority imposed requirements in respect of a contract for non-scheduled air transport services that only an air company offering scheduled flights would be in a position to fulfil, which had the effect of reducing the number of candidates capable of providing all the services required.
32 It is apparent, however, from the file that Grossmann did not seek review of the contracting authority's decision determining the specifications of the invitation to tender directly, but waited until the decision to award the contract to Lauda Air was notified before asking the Bundesvergabeamt to set that decision aside.
33 In that regard, in its order for reference the Bundesvergabeamt points out that, under Paragraph 115(1) of the BVergG, an undertaking may institute review proceedings against a decision of the contracting authority where it claims to have an interest in the conclusion of a contract in an award procedure and the unlawfulness on which it relies has caused or risks causing it harm.
34 The national court therefore asks, essentially, whether Article 1(3) of Directive 89/665 must be interpreted as meaning that it precludes a person who not only has not participated in the award procedure for a public contract but has not sought any review of the decision of the contracting authority determining the specifications of the invitation to tender either, from being regarded as having lost his interest in obtaining the contract and, therefore, the right of access to the review procedures provided for by the Directive.
35 This question must be examined in the light of the purpose of Directive 89/665.
36 In that regard, it is appropriate to recall that, as is apparent from the first and second recitals in the preamble, Directive 89/665 is intended to strengthen the existing mechanisms, both at national and Community level, to ensure the effective application of Community directives relating to public procurement, in particular at a stage when infringements can still be remedied. To that effect, Article 1(1) of that directive requires Member States to guarantee that unlawful decisions of contracting authorities can be subjected to effective review which is as swift as possible (see, in particular, Case C-81/98 Alcatel Austria and Others [1999] ECR I-7671, paragraphs 33 and 34, Case C-470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I-11617, paragraph 74, and Case C-410/01 Fritsch, Chiari & Partner and Others [2003] ECR I-6413, paragraph 30).
37 It must be pointed out that the fact that a person does not seek review of a decision of the contracting authority determining the specifications of an invitation to tender which in his view discriminate against him, in so far as they effectively disqualify him from participating in the award procedure for the contract at issue, but awaits notification of the decision awarding the contract and then challenges it before the body responsible, on the ground specifically that those specifications are discriminatory, is not in keeping with the objectives of speed and effectiveness of Directive 89/665.
38 Such conduct, in so far as it may delay, without any objective reason, the commencement of the review procedures which Member States were required to institute by Directive 89/665 impairs the effective implementation of the Community directives on the award of public contracts.
39 In those circumstances, a refusal to acknowledge the interest in obtaining the contract in question and, therefore, the right of access to the review procedures provided for by Directive 89/665 of a person who has not participated in the contract award procedure, or sought review of the decision of the contracting authority laying down the specifications of the invitation to tender, does not impair the effectiveness of that directive.
40 Having regard to the foregoing, the answer to the first and third questions must be that Articles 1(3) and 2(1)(b) of Directive 89/665 must be interpreted as not precluding a person from being regarded, once a public contract has been awarded, as having lost his right of access to the review procedures provided for by the Directive if he did not participate in the award procedure for that contract on the ground that he was not in a position to supply all the services for which bids were invited, because there were allegedly discriminatory specifications in the documents relating to the invitation to tender, but he did not seek review of those specifications before the contract was awarded. | C-230/02
Grossmann | 41-43 | RC1-1.3.s1 | 41 In the light of the facts in the main proceedings, as set out by the national court, the second question must be understood as asking, essentially, whether Article 1(3) of Directive 89/665 must be interpreted as precluding a person who has participated in a contract award procedure from being regarded as having lost his interest in obtaining the contract on the ground that, before seeking the review provided for by the Directive, he failed to refer the case to a conciliation committee such as the B-VKK.
42 In that regard, it is sufficient to recall that, in paragraphs 31 and 34 of Fritsch, Chiari & Partner and Others, the Court held that, even though Article 1(3) of Directive 89/665 expressly allows Member States to determine the detailed rules according to which they must make the review procedures provided for in that directive available to any person having or having had an interest in obtaining a particular public contract and who has been or risks being harmed by an alleged infringement it none the less does not authorise them to give the term `interest in obtaining a public contract' an interpretation which may limit the effectiveness of that directive. The fact that access to the review procedures provided for by the Directive is made subject to prior referral to a conciliation committee such as the B-VKK would be contrary to the objectives of speed and effectiveness of that directive.
43 Accordingly, the answer to the second question must be that Article 1(3) of Directive 89/665 must be interpreted as precluding a person who has participated in a contract award procedure from being regarded as having lost his interest in obtaining the contract on the ground that, before seeking the review provided for by the Directive, he failed to refer the case to a conciliation committee such as the B-VKK. | C-212/02
Austria | 20-24+29 | RC1-1.3.s1
RC1-2.1.a
RC1-2.1.b
RU1-1.3.s1
RU1-2.1.1.a
RU1-2.1.1.b | 20 The provisions of Directives 89/665 and 92/13, which are intended to protect tenderers against arbitrary decisions by the contracting authority, seek to reinforce existing arrangements for ensuring effective application of Community directives on the award of public contracts, in particular at the stage where infringements can still be rectified (Commission v Germany, paragraph 23). Such protection cannot be effective if the tenderer is not able to rely on those rules against the contracting authority.
21 Complete legal protection presupposes, first, an obligation to inform tenderers of the award decision. Legislation relating to access to administrative documents which merely requires that tenderers be informed only as regards decisions which directly affect them cannot offset the failure to require that all tenderers be informed of the contract award decision prior to conclusion of the contract, so that a genuine possibility to bring an action is available to them.
22 The fact that such information is not prohibited does not release the Republic of Austria from its obligation to adopt legal provisions for the purpose of complying with the requirement to give practical effect to Directives 89/665 and 92/13. That Member State cannot claim to have ensured proper implementation of those directives by maintaining that nothing prevents the contracting authority from publishing award decisions some time before the conclusion of the contract. Such a power would in effect allow the contracting authority to decide whether or not to inform tenderers of the award decision, whereas those directives are intended to protect tenderers against arbitrary action on the part of the contracting authority.
23 Complete legal protection also requires that it be possible for the unsuccessful tenderer to examine in sufficient time the validity of the award decision. Given the requirement that the Directive have practical effect, a reasonable period must elapse between the time when the award decision is communicated to unsuccessful tenderers and the conclusion of the contract in order, in particular, to allow an application to be made for interim measures prior to the conclusion of the contract.
24 The Republic of Austria was therefore required to put in place appropriate procedures to enable unlawful decisions to be set aside and, in accordance with Articles 1(3) of Directives 89/665 and 92/13, to ensure that review procedures are available at least to any person having an interest in obtaining a public contract. That effectiveness depends not only on the existence of a sufficiently long interval in which tenderers may react to the award decision but also on the obligation to keep tenderers informed of the award decision.
.....
29 Consequently, it must be held that, inasmuch as the Landesvergabegesetze (regional public procurement laws) of the Länder of Salzburg, Styria, Lower Austria and Carinthia do not in all cases provide for a review procedure whereby an unsuccessful tenderer may have an award decision set aside, the Republic of Austria has failed to fulfil its obligations under Article 2(1)(a) and (b) of Council Directive 89/665 and of Council Directive 92/13. | C-410/01
Fritsch | 28-35 | RC1-1.3.s1 | 28 In the light of the foregoing considerations, the two questions referred for a preliminary ruling must be understood as seeking to ascertain whether Article 1(3) of Directive 89/665 must be interpreted as meaning that it precludes an undertaking which has participated in a public procurement procedure from being considered as having lost its interest in obtaining that contract on the ground that, before bringing a review procedure under that directive, it failed to apply to a conciliation commission such as the B-VKK.
29 It is in the light of the aims of Directive 89/665 that it is necessary to consider whether Article 1(3) allows a Member State to make a tenderer's interest in obtaining a specific contract, and therefore its right to have access to the review procedures established by that directive, dependent on the condition that it has beforehand applied to a conciliation commission such as the B-VKK.
30 In that regard, it is appropriate to recall that, as is apparent from the first and second recitals in the preamble, Directive 89/665 is intended to strengthen the existing mechanisms, both at national and Community level, to ensure the effective application of Community directives relating to public procurement, in particular at a stage when infringements can still be remedied. To that effect, Article 1(1) of that directive requires Member States to guarantee that unlawful decisions of contracting authorities can be subjected to effective review which is as swift as possible (see, in particular, Alcatel Austria, cited above, paragraphs 33 and 34, and Case C-470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I-11617, paragraph 74).
31 The inevitable conclusion is that making access to the review procedures provided for by Directive 89/665 conditional on prior application to a conciliation commission such as the B-VKK is contrary to that directive's objective of speed and effectiveness.
32 First, prior application to such a conciliation commission inevitably has the effect of delaying the introduction of the review procedures which Directive 89/665 requires Member States to establish.
33 Secondly, a mere conciliation commission, such as the B-VKK, has none of the powers which Article 2(1) of Directive 89/665 requires Member States to grant the bodies responsible for carrying out those review procedures, so that referral to it does not ensure the effective application of the Community directives on public procurement.
34 It should be added that the fact that Article 1(3) of Directive 89/665 expressly allows Member States to determine the detailed rules according to which they must make the review procedures available to any person having or having had an interest in obtaining a particular public contract and who has been or risks being harmed by an alleged infringement none the less does not authorise them to give the term `interest in obtaining a public contract' an interpretation which may limit the effectiveness of that directive (see, to that effect, Universale-Bau, cited above, paragraph 72).
35 In the light of the above, the answer to be given to the questions referred for a preliminary ruling is that Article 1(3) of Directive 89/665 precludes an undertaking which has participated in a public procurement procedure from being considered as having lost its interest in obtaining that contract on the ground that, before bringing a review procedure under that directive, it failed to apply to a conciliation commission, such as the B-VKK established by the BVergG. | C-249/01
Hackermüller | 17-19 | RC1-1.3 | 17 In this connection, it need only be pointed out that, under Article 1(3) of Directive 89/665, Member States are required to ensure that the review procedures laid down by the directive are available `at least' to any person having or having had an interest in obtaining a particular public contract and who has been or risks being harmed by an alleged infringement of the Community law on public procurement or the national rules implementing that law.
18 It is thus apparent that the provision does not oblige the Member States to make those review procedures available to any person wishing to obtain a public contract but allows them to require, in addition, that the person concerned has been or risks being harmed by the infringement he alleges.
19 The reply which should therefore be given to Question 1 is that Article 1(3) of Directive 89/665 does not preclude the review procedures laid down by the directive being available to persons wishing to obtain a particular public contract only if they have been or risk being harmed by the infringement they allege. | C-249/01
Hackermüller | 21-29 | RC1-1.3 | 21 In the light of the facts in the main proceedings, this question must be understood as seeking to ascertain whether a tenderer seeking to contest the lawfulness of the decision of the contracting authority not to consider his bid as the best bid may be refused access to the review procedures laid down by Directive 89/665 on the ground that his bid should have been eliminated at the outset by the contracting authority for other reasons and that, therefore, he neither has been nor risks being harmed by the unlawfulness which he alleges.
22 In that regard, it is appropriate to recall that, as is apparent from the first and second recitals in the preamble, Directive 89/665 is intended to strengthen the existing mechanisms, both at national and Community level, to ensure the effective application of the directives relating to public procurement, in particular at a stage when infringements can still be remedied. To that effect, Article 1(1) of that directive requires Member States to guarantee that unlawful decisions of contracting authorities can be subjected to effective review which is as swift as possible (see, in particular, Alcatel Austria, cited above, paragraphs 33 and 34, and Case C-470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I-11617, paragraph 74).
23 It is thus plain that the full achievement of the objective of Directive 89/665 would be compromised if it were permissible for a body responsible for the review procedures provided for by the directive to refuse access to them to a tenderer alleging the unlawfulness of the decision by which the contracting authority had not considered its bid as being the best bid, on the ground that the same contracting authority was wrong not to eliminate that bid even before making the selection of the best bid.
24 There can be no doubt that a decision by which the contracting authority eliminates the bid of a tenderer even before making that selection is a decision of which it must be possible to seek review under Article 1(1) of Directive 89/665, since that provision applies to all decisions taken by contracting authorities which are subject to the rules of Community law on public procurement (see inter alia Case C-92/00 HI [2002] ECR I-5553, paragraph 37, and Case C-57/01 Makedoniko Metro and Michaniki [2003] ECR I-1091, paragraph 68) and makes no provision for any limitation as regards the nature and content of those decisions (see inter alia the aforementioned judgments in Alcatel Austria, paragraph 35, and HI, paragraph 49).
25 Therefore, if the tenderer's bid had been eliminated by the contracting authority at a stage prior to that of the selection of the best bid, he would have had to be allowed, as a person who has been or risks being harmed by that decision to eliminate his bid, to challenge the lawfulness of that decision by means of the review procedures provided for by Directive 89/665.
26 In those circumstances, if a review body were to refuse access to those procedures to a tenderer in a position like that of Mr Hackermüller, the effect would be to deny him not only his right to seek review of the decision he alleges to be unlawful but also the right to challenge the validity of the ground for exclusion raised by that body to deny him the status of a person who has been or risks being harmed by the alleged unlawfulness.
27 Admittedly, if in order to mitigate that situation the tenderer is afforded the right to challenge the validity of that ground of exclusion in the review procedure he instigates in order to challenge the lawfulness of the decision by which the contracting authority did not consider his bid as being the best bid, it is possible that at the end of that procedure the review body may reach the conclusion that the bid should actually have been eliminated at the outset and that the tenderer's application should be dismissed on the ground that, in the light of that circumstance, he neither has been nor risks being harmed by the infringement he alleges.
28 However, if the contracting authority has not taken a decision to exclude the tenderer's bid at the appropriate stage of the award procedure, the method of proceeding described in the previous paragraph must be regarded as the only one likely to guarantee the tenderer the right to challenge the validity of the ground for exclusion on the basis of which the review body intends to conclude that he neither has been nor risks being harmed by the decision he alleges to be unlawful and, accordingly, to ensure the effective application of the Community directives on public procurement at all stages of the award procedure.
29 In the light of the foregoing considerations, the reply which should be given to Question 2 is that Article 1(3) of Directive 89/665 does not permit a tenderer to be refused access to the review procedures laid down by the directive to contest the lawfulness of the decision of the contracting authority not to consider his bid as the best bid on the ground that his bid should have been eliminated at the outset by the contracting authority for other reasons and that therefore he neither has been nor risks being harmed by the unlawfulness which he alleges. In the review procedure thus open to the tenderer, he must be allowed to challenge the ground of exclusion on the basis of which the review body intends to conclude that he neither has been nor risks being harmed by the decision he alleges to be unlawful. | C-129/00
Espace Trianon | 16-26 | RC1-1.3.s1 | 16. The first and third questions, which it is appropriate to consider together, seek to ascertain whether Article 1 of Directive 89/665 precludes a national rule under which, when a consortium without legal personality has participated as such in a procedure for the award of a public contract and has not been awarded that contract, an action may be brought against the decision awarding the contract only by all the members of that consortium acting together. With the second question, the referring court is essentially asking whether the answer to the first and third questions would be different if the members of the consortium acted together but the application of one of them is held inadmissible.
17. It must be borne in mind that, according to Article 1(1) of Directive 89/665, decisions taken by the contracting authorities must be capable of being reviewed effectively and that, in accordance with paragraph 3 of that article, the review procedures must be available at least to all persons having an interest in obtaining a public contract.
18. Espace Trianon, Sofibail and the Commission of the European Communities submit that, in circumstances such as those of the main proceedings, a national procedural rule which requires members of a consortium to bring legal proceedings together, and therefore that they unanimously agree to bring an action against a decision awarding a public contract, does not comply with the requirement regarding the availability of review procedures referred to in Article 1(3) of Directive 89/665. In their view, effective judicial protection must allow the members of such an association to have an individual right of action available to them.
19. In this respect it must be noted that Article 1(3), in referring to any person having an interest in obtaining a public contract, alludes, in a situation such as that in the main proceedings, to a person who, in tendering for the public contract at issue, has demonstrated his interest in obtaining it.
20. In this situation, it is the consortium as such which tendered and not its individual members. In the same way, all the members of the consortium, had the contract at issue been awarded to them, would have been obliged to sign the contract and carry out the work. 21. In contrast to other cases submitted to the Court (see, in particular, Case C-230/02 Grossmann Air Service [2004] ECR I-1829, paragraph 28, and Case C-26/03 Stadt Halle and RPL Lochau [2005] ECR I-0000, paragraph 41), nothing in the case in the main proceedings prevented the members of the consortium from together bringing, in their capacity as associates or in their own names, an action for annulment of the decisions of 22 December 1998 and 8 January 1999.
22. Therefore, a national procedural rule which requires an action for annulment of a contracting authority's decision awarding a public contract to be brought by all the members of a tendering consortium does not limit the availability of such an action in a way contrary to Article 1(3) of Directive 89/665.
23. That is particularly so in this case because, as is apparent from the documents before the Court, under Belgian law the members of such a consortium may at any time, before bringing an action, settle the issue of the consortium's capacity to bring legal proceedings by internal agreement, without any other formality.
24. Furthermore, the Commission's argument that a rule such as that at issue in the main proceedings, which implies that groups of contractors are required to assume a specific legal form in order to submit a tender, is contrary to Article 21 of Directive 93/37 cannot be accepted. The national rule at issue in the main proceedings only requires a consortium to ensure, for the purpose of bringing legal proceedings, that it is represented in accordance with the rules applying to the legal form which its members have themselves assumed in order to be able to tender.
25. Moreover, it must be pointed out that the procedural rule referred to in this case applies in the same way to all actions brought by members of consortia in relation to the operations they carry out in the course of their activities, there being no need to know whether the claims are founded on a breach of Community law or of national law or whether they relate to public works contracts or to other operations.
26. Having regard to the above, it cannot be considered either that a rule such as that at issue in the main proceedings could undermine the requirement for effective review laid down in Article 1(1) of Directive 89/665. That principle does not require that an action be held admissible when the provisions relating to representation in legal proceedings, which stem from the legal form assumed, have not been adhered to as far as concerns the person who brings the proceedings. | C-129/00
Espace Trianon | 27-28 | RC1-1.3.s1 | 27. Finally, as regards the second question, there is nothing to indicate that a case in which the action has, from the outset, been brought by only some of the members of the consortium and a case in which the action was initially brought by all those members, but where the application of one of them has, subsequently, been considered inadmissible, must be treated differently.
28. In both cases, the action is inadmissible pursuant to national rules which require only that applicants comply with the conditions relating to representation in legal proceedings in accordance with the legal form which the members have themselves chosen. Such requirements are general in application and do not limit the efficacy and availability of review procedures to tenderers in a manner contrary to Directive 89/665. Furthermore, the inadmissibility of the application of one of the members of a consortium may be justified by circumstances which show that no intention on the part of the member at issue to bring legal proceedings has been validly established. | C-129/00
Espace Trianon | 29 | RC1-1.3.s1 | 29. In the light of the abovementioned the answers to the questions referred to the Court must be that:
- Article 1 of Directive 89/665 is to be interpreted as not precluding national law from providing that only the members of a consortium without legal personality which has participated, as such, in a procedure for the award of a public contract and has not been awarded that contract, acting together, may bring an action against the decision awarding the contract and not just one of its members individually;
- the same is true if all the members of such a consortium bring an action together but the application of one of its members is held inadmissible. | C-59/00
Makedoniko | 67-71 | RC1-1.3 | 72 It will also be for the referring court to establish whether Makedoniko Metro can be regarded, including with its new membership, as having, or having had, an interest in obtaining the contract at issue in the main proceedings and as having been harmed by the Minister's decision of 29 November 1996 for the purposes of Article 1(3) of Directive 89/665.
73 In those circumstances, the answer to the second part of the question must be that, in so far as a decision of a contracting authority adversely affects the rights conferred on a consortium by Community law in the context of a procedure for the award of a public contract, the consortium must be able to avail itself of the review procedures provided for by Directive 89/665. |
| Case | Pte | Ref | Text | N-080923
Holstebro Brandvæsens Brandkorpsforening af 1906 | 1+K1 | LNL2-4.1.1 | 1. Efter det oplyste kan klageren i sin egenskab af faglig organisation for de deltidsansatte brandfolk ved Holstebro Brandvæsen have interesse i indholdet af den kontrakt, som Holstebro Kommune havde besluttet at indgå bl.a. vedrørende kommunens brandberedskab, og muligt også i den procedure, som kommunen fulgte ved indgåelsen af denne kontrakt. Denne interesse er imidlertid ikke en retlig interesse omfattet af lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 4, stk. 1, nr. 1, og Klagenævnet afviser derfor klagen.
Herefter bestemmes:
K1. Klagen afvises.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivet ved ikke forud for indgåelsen af kontrakten at gennemføre EUudbud.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede i forbindelse med indgåelsen af kontrakten har handlet »i strid med bestemmelserne om offentliggørelse og gennemsigtighed«.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivet ved at have haft »en forhåndsdialog« med Falck A/S, som har afskåret klageren fra »at deltage i udbudet«.] | N-080710
European Land Solutions | 1-9+K1+8 | C3-2.noncom
C3-2.transp-impl
KNL2-1-impl
KNL2-4.1.1-impl
FVL1-15.1-impl | Ad påstand 1 og 2
1. Klagenævnet har gennemgået Minegruppens tilbud, som ikke i sin helhed har været tilgængeligt for klageren. Klagenævnet går herefter ud fra, at indklagede bygger sin antagelse om, hvilken dybde Minegruppen gik ud fra, at udstyret kunne finde genstande i, på følgende bemærkning i Minegruppens tilbud: »A.2.2. Mine detection and clearance Equipment… WADS ... Recent tests have shown that WADS is capable of detecting the ZZ-42 at a depth og approx. 1,5 m in the dry zone and 0,75 m in the wet zone. The test rapport is in annexe A«
Erfaringerne fra fase 1 udbudet skulle indgå i fase 2 udbudet, men var ikke beskrevet i det materiale, der blev stillet til rådighed for tilbudsgiverne. Navnlig er de specielle vanskeligheder med at finde ZZ-42 tændere i vådt sand under anvendelse af det maskinel, som nu engang anvendes i branchen, ikke omtalt. Disse vanskeligheder var indklagede og klageren, men ikke de øvrige tilbudsgivere, herunder Minegruppen, bekendt med. Minegruppen havde altså ikke med den viden, der var på markedet, mulighed for at antage, at Wads ikke var i stand til at finde ZZ-42 tændere i en dybde af 75 cm i vådt sand.
3. Det er en fejl ved udbudsbetingelserne, at de helt specielle vanskeligheder i forbindelse med minerydningen i vådt sand, som indklagede og klageren havde kendskab til, ikke var oplyst.
4. På den anførte baggrund kan den citerede bemærkning i Minegruppens tilbud ikke anses for et grundlæggende forbehold, således at Minegruppens tilbud ikke kunne tages i betragtning.
5. Klagenævnet har heller ikke grundlag for at fastslå, at Minegruppens tilbud i øvrigt indeholder grundlæggende forbehold.
6. Indklagede har under skriftvekslingen for Klagenævnet fastholdt, at Minegruppens tilbud ikke indeholder forbehold.
7. Klagenævnet kan tiltræde denne vurdering. Klagenævnet tager ikke stilling til, hvorvidt Minegruppen, dersom indklagede ikke af sig selv havde ønsket at yde merbetaling, kunne gøre krav på merbetaling på grund af de vanskeligheder ved at finde ZZ-42 tænderne i vådt sand, som indklagede forudså, og som bevirkede, at indklagede tillagde Minegruppens tilbud et beløb i forbindelse med evalueringen.
8. Påstand 1 tages herefter ikke til følge.
9. Det følger af det anførte, at påstand 2 tages til følge.
.....
K1. Ad påstand 2 Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 og ligebehandlingsprincippet ved at prissætte forhold i Minegruppens tilbud, der ikke udgør forbehold. [Note that there is no apparent consideration as to legal interest in this claim]
K8. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 om ligebehandling ved ikke at afvise tilbudet fra Minegruppen, uagtet dette tilbud indeholdt grundlæggende forbehold for materiellets detektionsevne og/eller visse vejr, vand eller naturforhold.] | N-080627
Danske Arkitektvirksomheder | 7-9+K4 | ECT-EffUtil
KNL2-4.1.1 | Ad påstand 4
7. I sin skrivelse af 27. august 2007 til deltagerne i projektkonkurrencen fremkom indklagede med bemærkninger og forslag til, hvorledes projektkonkurrencen kunne gennemføres. Indklagede anførte endvidere:
» Handels- og Søfartsmuseet håber, at alle forslagsstillere er enige i, at ovenstående fremgangsmåde efter omstændighederne er den bedste måde at afslutte konkurrencen på. Handels- og Søfartsmuseet vil imidlertid kun iværksætte denne fremgangsmåde, hvis alle fem forslagsstillere skriftligt og uden forbehold tilslutter sig fremgangsmåden og fraskriver sig retten til efterfølgende at klage over den valgte procedure.«
8. Indklagede har herved handlet i strid med det EU-retlige effektivitetsprincip og Lov om Klagenævnet for Udbud § 4, stk. 1, nr. 1.
9. Påstanden tages derfor til følge.
.....
K4. Ad påstand 4 Indklagede har handlet i strid med § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Klagenævnet for Udbud og det EU-retlige effektivitetsprincip ved at anmode de virksomheder, der var udvalgt til at deltage i projektkonkurrencen, om at fraskrive sig retten til at indgive klage til Klagenævnet for Udbud vedrørende projektkonkurrencen. | N-070821
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark | 3 | KNL2-1-impl
KNL2-4-impl
RC1-2.6.2-impl | 3. Klagenævnet bemærker i øvrigt, at det for Klagenævnets afgørelse er uden betydning, om indklagedes indgåelse den 27. februar 2007 af den efterfølgende kontrakt med Skive Taxa er i strid med udbudsbetingelserne for udbudet iværksat ved udbudsbekendtgørelsen af 30. november 2006. Antages det, at den pågældende bestemmelse i udbudsbetingelserne også indgår som et led i kontrakterne mellem indklagede og de 76 kontraktsparter, kan der muligvis foreligge en overtrædelse af et sådant kontraktsvilkår. Klageren er imidlertid ikke klageberettiget vedrørende tvister om indgåede kontrakter. Endvidere er Klagenævnet ikke kompetent vedrørende tvister om indgåede kontrakter. Klagenævnet har derfor ikke taget disse synspunkter i betragtning. | N-070416
STB Byg | 1 | KNL2-4-impl | Ad afvisningspåstanden, påstand 6 – 12
1. Da klageren har retlig interesse i at få behandlet sin klage for så vidt angår de pågældende påstande, tager Klagenævnet ikke indklagedes påstand til følge.
[Påstand 6 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har tilsidesat EF-traktatens artikel 28 og det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved i licitationsbetingelser3. ne punkt 4 til Arbejdsbeskrivelse for tømrerentreprisen, Bygningsdelsbeskrivelse, at have anført følgende:
»(31).2.001 Låsesystem Nyt låsesystem som Ruko, med cylindre inkl. alt tilbehør.«
»(31).4.003 Døre og vinduer – aluminium/træ Dør profilsystem: Nor-Dan system ND92 F, facade rammedør. Nor-Dan system ND92 T, terrasse rammedør. Vindues profilsystem: Nor-Dan system ND92 1-GR, dreje/kip vindue Nor-Dan system ND92 HG, tophængt vindue Nor-Dan system ND92 F, fast vindue«.
»(31).4.004 Dør – stål (Hanssen) Hanssen Door model JB.«.
»(31).4.005 Glas – persiennerude (Hagen) Persiennerude: Hagen A/S, tlf. 96 20 05 04. Model – 61 med hæve/sænke – samt vippefunktion.«.
»(32).4.004 Vinduesplade – komposit Vinduesplade: 30 mm kompositsten, Christobal (Brdr. Kofoed A/S, tlf. 87 41 14 14) «,
selvom indklagede kunne have specificeret kravene til de omhandlede bygningsdele sprogligt uden henvisning til bestemte fabrikater.
Påstand 7 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har udelukket levering af andre produkter end de i licitationsbetingelserne navngivne materialer og færdigvarer i strid med EF-traktatens artikel 28 og det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved i licitationsbetingelserne under Byggesagsbeskrivelsens punkt 9.2.1, Generelt, at have anført følgende:
»Anvendelse af anderledes produkter skal fremgå af tilbuddet, og på forlangende skal tilbudsgiver dokumentere ligeværdighed med projektets produktangivelser. Dokumentation for ligeværdighed skal foretages af anerkendt, uvildig prøvningsanstalt. Anvendelse af materialer og produkter, der adskiller sig fra det i projektmaterialet anførte, skal forud – og skriftligt godkendes af byggeledelsen. Ingen sådanne materialer og produkter må leveres på byggepladsen før dennes godkendelse.« 4.
Påstand 8 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har udelukket levering af glas og termoruder fra fabrikker, som ikke er tilsluttet Glasindustriens Samarbejdsorganisation, i strid med EF-traktatens artikel 28 og det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved i licitationsbetingelserne under punkt 4 til Arbejdsbeskrivelse for tømrerentreprisen, Bygningsdelsbeskrivelse, at have anført følgende:
»(31).4.001 Glas – døre og vinduer, udvendig Glas og termoruder skal leveres fra fabrik tilsluttet Glasindustriens Samarbejdsorganisation.«
»(31).4.005 Glas - persiennerude (Hagen) Glas og termoruder leveres fra fabrik tilsluttet Glasindustriens Samarbejdsorganisation. «
Påstand 9 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 2, nr. 1 ved at have offentliggjort licitationsbekendtgørelsen i Hedensted Avis den 19. april 2006, med en frist på mindre end 15 arbejdsdage til at fremsende anmodning om prækvalificering.
Påstand 10 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 2, nr. 2, ved i licitationsbekendtgørelsen ikke at anføre karakteren af de oplysninger vedrørende økonomisk og teknisk formåen, som virksomheder som ønsker at blive prækvalificeret skulle dokumentere, samt hvilke dokumenter virksomhederne i den forbindelse skulle fremsende til indklagede.
Påstand 11 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6 stk. 2, nr. 3, ved ikke i licitationsbekendtgørelsen at angive det fastsatte tildelingskriterium.
Påstand 12 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 2, nr. 4, ved ikke i licitationsbekendtgørelsen at anføre, hvor mange virksomheder, der maksimalt vil blive opfordret til at afgive tilbud.] | N-070319
STB Byg | 1 | KNL2-4-impl | Ad afvisningspåstanden ad påstand 7-10
1. Da klageren har retlig interesse i at få behandlet sin klage for så vidt angår de pågældende påstande, tager Klagenævnet ikke indklagedes påstand til følge.
[Påstand 7 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 2, nr. 1, ved at have offentliggjort en licitationsbekendtgø4. relse i Hedensted Avis og andre aviser den 19. april 2006, med en frist på mindre end 15 arbejdsdage til at fremsende anmodning om prækvalifikation.
Påstand 8 Klagenævnet skal konstatere at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 2, nr. 2, ved i licitationsbekendtgørelsen ikke at anføre karakteren af de oplysninger vedrørende økonomisk og teknisk formåen, som virksomheder som ønsker at blive prækvalificeret, skal dokumentere, samt hvilke dokumenter virksomhederne i den forbindelse skal fremsende til indklagede.
Påstand 9 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har tilsidesat Tilbudslovens § 2, stk. 3, ved ikke at have foretaget nogen udvælgelse af tilbudsgiverne på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier.
Påstand 10 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har tilsidesat det EU-retlige effektivitetsprincip ved i tidsrummet mellem ordregivers beslutning om ordretildeling og kontraheringen af den udbudte kontrakt ikke at have givet tilbudsgiverne reel mulighed for at anmode Klagenævnet for Udbud om at tillægge en indbragt klage opsættende virkning i henhold til Klagenævnslovens § 6, stk. 2.
.....
Indklagede har vedrørende afvisningspåstandene gjort gældende, at klageren ikke i forbindelse med tilbudsgivningen har haft interesse eller behov for at anvende alternative fabrikater, at specifikationen i beskrivelsen er uden betydning, og endelig at klageren faktisk blev prækvalificeret.] | N-061106
Thorup gruppen | 1-2 | KNL2-4.1.1 | Ad afvisningspåstanden
1. Klagen angår en overtrædelse af lovgivningen om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Klagenævnet har kompetence til at tage stilling til klager over overtrædelse af denne lovgivning, jf. § 1, stk. 1, nr. 3) i Lov om Klagenævnet for Udbud. Endvidere har klageren som deltager i udformningen af Vagn Henriksens projekt retlig interesse i at klage til Klagenævnet, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 1).
2. Klagenævnet er herefter kompetent til at behandle klagen, hvorfor afvisningspåstanden ikke tages til følge. | N-060714
Heine Pedersen | 1-2+K1 | KNL2-4.1.1
KNL2-6.1.p1 | 1. Hverken det forhold, at klageren driver selvstændig erhvervsvirksomhed dels som seniorkonsulent med speciale i rådgivning om løsning af trafikrelaterede og datatransmissionsrelaterede opgaver, dels som teknisk koordinator på transport- og kommunikationsrelaterede projekter i EU, eller den omstændighed, at han i forbindelse med det aktuelle udbud som selvstændig erhvervsdrivende fungerer som teknisk rådgiver for en virksomhed, som agter at anmode om at deltage i udbudet, indebærer, at han har retlig interesse i at kunne indgive klage vedrørende det aktuelle udbud, jf. lov om Klagenævnet for udbud § 4, stk. 1, nr. 1.
2. Klagenævnet afviser derfor klagen, jf. § 6, stk. 1.
.....
K1. Denne klage afvises. | N-060706
Logstor | 1 | KNL2-4.1 | Påstanden om afvisning
1. Klagenævnet for Udbud træder i funktion, når der indgives en klage, og i lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 4, stk. 1, nr. 1, er det bestemt, at klage kan indgives af enhver, der har en retlig interesse i at indgive klage. Det fremgår af motiverne til denne lovbestemmelse, at særligt virksomheder, som har afgivet tilbud under et EU-udbud, har retlig interesse i at klage. Der er intet grundlag for – som anført af indklagede – at indfortolke en begrænsning i den adgang, som tilbudsgivere under et EUudbud har til at indgive klage vedrørende det pågældende udbud, således at en tilbudsgiver på grund af sin adfærd efter afgivelsen af sit tilbud skal kunne afskæres fra klageadgang. Indklagedes påstand om afvisning af klagen tages derfor ikke til følge. | N-060310
Fagligt Fælles Forbund | 1-2+K1 | KNL2-4.1
KNL2BK1-14+Annex | 1. Der er ikke ved Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud tillagt klageren 1. Fælles Fagligt Forbund klageret, og de ansættelsesretlige interesser, som klagen angår, udgør ikke en retlig interesse i henhold til § 4, stk. 1, i Lov om Klagenævnet for Udbud. Klagen fra 1. Fælles Fagligt Forbund afvises derfor.
2. Der er ved Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud tillagt 2. klageren Landsorganisationen i Danmark klageret, hvorfor klagen fra denne klager tages under påkendelse.
.....
K1. Klagen fra klageren 1. Fælles Fagligt Forbund afvises. | N-050902
Tipo Danmark | 1-2 | KNL2-4.1 | 1. Som deltager i udbudet har klageren retlig interesse i at indgive klage, og klageren er således klageberettiget efter Klagenævnslovens § 4, stk. 1, nr. 1.
2. Påstanden tages derfor ikke til følge.
[Indklagede har principalt nedlagt påstand om, at klagen afvises.] | N-050714
Sammenslutningen Nabofronten mod Biogasanlæg | 1-3+K1 | KNL2-4.1 | 1. Efter lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 4, stk. 1, nr. 1, er enhver, der har en retlig interesse i at kunne indgive klage, berettiget til at klage til Klagenævnet for Udbud.
2. Da »Sammenslutningen Nabofronten mod Biogasanlæg« efter det, der er oplyst for Klagenævnet, ikke er en forening eller en anden form for juridisk person, kan »Sammenslutningen Nabofronten mod Biogasanlæg« ikke optræde som klager. Klagen fra »Sammenslutningen Nabofronten mod Biogasanlæg« afvises derfor.
3. Efter det, der er oplyst for Klagenævnet, er ingen af de 14 personer, der deltager i »Sammenslutningen Nabofronten mod Biogasanlæg«, erhvervsdrivende med hensyn til biogasanlæg, Biorek-separationsanlæg eller lignende produkter, og ingen af de 14 personer vil derfor afgive tilbud som under et eventuelt EU-udbud vedrørende levering af et biogasanlæg til Østkraft Produktion A/S eller under et eventuelt EU-udbud vedrørende levering af et Biorek-separationsanlæg til Østkraft Produktion A/S. Den interressse, som de 14 personer har i de spørgsmål, der er omhandlet i påstand 1 – 4, er derfor ikke omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr. 1, om retlig interesse. Klagen fra de 14 personer afvises derfor.
.....
K1. Klagen afvises. | N-030812
Skanska | 1 | NPL2-13 | 1. Skanska har som tilbudsgiver retlig interesse i at klage, jf. tilbudslovens § 13, og det er uden betydning, om Kommunen kunne eller skulle have undladt at tage Skanskas tilbud i betragtning. Klagenævnet afviser derfor ikke klagen. | N-030528
Bilhuset Ringsted | 1+K1 | KNL2-4.1 | 2. Da disse klagere ikke har afgivet tilbud under det offentlige udbud efter Indkøbsdirektivet, som klagen vedrører, og da der ikke i øvrigt er oplyst omstændigheder, som indebærer, at disse klagere har retlig interesse i at kunne indgive klage, afviser Klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, klagerne fra disse klagere.
K1. Klagen fra klager 10 – 13 afvises | N-021004
Statsansattes Kartel | 1-4 | KNL2-1
KNL2-3.1
KNL2-4-impl | 1. I forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 289 af 18. maj 1998 om jernbanevirksomhed blev der ikke ved en ændring af lov om Klagenævnet for Udbud fastsat en begrænsning af Klagenævnets saglige kompetence, således som det skete ved lov nr. 206 af 29. marts 1995 om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud, jf. nu lov om Klagenævnet for Udbud § 3, stk. 2. Det fremgår heller ikke af motiverne til lov om jernbanevirksomhed, at der ved denne lov i forbindelse med oprettelsen af det særlige Jernbaneklagenævn har været tilsigtet at begrænse den saglige kompetence for Klagenævnet for Udbud, således at Klagenævnets saglige kompetence ikke fremtidig skulle omfatte klager over overtrædelse af EU-udbudsreglerne i forbindelse med udbud af jernbanevirksomhed efter lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, stk. 2. Det fremgår tværtimod udtrykkeligt af motiverne til lov om jernbanevirksomhed m.v. at Jernbaneklagenævnet blev oprettet »med henblik på at sikre, at de jernbanetekniske, samfundsøkonomiske og konkurrenceretlige hensyn alle tilgodeses i forbindelse med administrationen af lovens regler«, og at Jernbaneklagenævnet skal behandle »klager vedrørende en række af de ovenfor (i afsnit 3.a.) nævnte forhold«. I afsnit 3.a. er ikke omtalt overholdelsen af EU-udbudsreglerne under udbud af jernbanevirksomhed. Der henvises til Folketingstidende 1997-98, (2. samling), Tillæg A, side 666 – 667 (afsnit 3. Forholdet til konkurrenceretten).
2. Det følger af det anførte, at der ikke er noget grundlag for at antage, at Klagenævnet ikke er sagligt kompetent til at tage stilling til klager over overtrædelse af EU-udbudsreglerne i forbindelse med udbud af jernbanevirksomhed, uanset hvem der indgiver klagen. Der er således specielt intet grundlag for – som anført af indklagede – at antage, at Klagenævnets saglige kompetence vedrørende disse udbud skulle være snævrere, når klagen er indgivet af klagere, som ikke er omfattet af Direktiv 89/665 af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs-, samt bygge- og anlægskontrakter som ændret ved direktiv 92/50 (kontroldirektivet) artikel 3 om »personer der har eller har haft interesse i at opnå en offentlig indkøbs-, bygge eller anlægskontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af påstået overtrædelse«, men som dog er klageberettigede efter lov om Klagenævnet for Udbud sammenholdt med bekendtgørelsen om Klagenævnet for Udbud.
3. Indklagedes påstand om, at klagen i sin helhed afvises, tages derfor ikke til følge.
4. Det påhviler Klagenævnet ex officio at tage stilling til, om hver enkelt af klagerens påstande efter deres indhold er omfattet af Klagenævnets saglige kompetence, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 3, stk. 1, jf. § 1. | N-020510
Ementor Denmark | 1-2 | S2-3.2.noncom-impl
KNL2-4-impl | 1. Under de udbud, som denne sag vedrører, blev virksomheden Ernst og Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (CVR nr. 73 31 74 28) prækvalificeret, idet dette selskab i relation til disse udbud blev repræsenteret ved underafdelingen Ernst og Young Management Consulting. Der er endvidere oplyst, at virksomheden Ernst og Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab også under det igangværende udbud af »Integrationsløsningen« var blevet prækvalificeret og som prækvalificeret virksomhed havde afgivet tilbud. Klagenævnet lægger efter det oplyste om det møde, der den 3. maj 2000 blev afholdt mellem repræsentanter for indklagede og direktør Finn Hindkær Petersen fra Ernst og Young Management Consulting og direktør Jan Elbæk fra Merkantildata A/S om udbudet af »Integrationsløsningen«, og efter indholdet af de 2 skrivelser, som Merkantildata A/S og Ernst og Young Management Consulting kort efter mødet – nemlig den 5. og 9. maj 2000 – sendte til indklagede, til grund, at repræsentanterne for amtet på mødet blev orienteret om de strukturændringer, som var i gang vedrørende Ernst og Young Management Consulting. Det kan endvidere konstateres, at indklagede ikke efter modtagelsen af skrivelserne af 5. og 9. maj 2000 fandt anledning til at anmode om yderligere oplysninger om den virksomhed, som indklagede få dage før mødet – nemlig den 28. april 2000 – havde prækvalificeret vedrørende de udbud, som denne sag vedrører. Klagenævnet lægger endvidere til grund, at repræsentanterne for Ernst og Young Management Consulting og Merkantildata A/S som led i orienteringen på mødet den 3. maj 2000 også har orienteret om, at der ikke alene var tale om omstruktureringer inden for Ernst og Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (CVR nr. 72 31 74 28), men at den relevante del af dette selskab – i forbindelse med strukturændringerne - ville blive overdraget til et andet selskab. På denne baggrund er det uden betydning, at Avenir Management Consulting A/S senere fremsendte den ukorrekte og vildledende skrivelse af 10. juli 2000 om »nyt navn«.
2. Indklagede har således under udbudet godkendt, at Avenir Management Consulting A/S (CVR 73 52 03 12) under udbudene indtrådte som prækvalificeret virksomhed i stedet for Ernst og Young Statsautoriseret Revisionaktieselskab (CVR nr. 73 31 74 28). Avenir Management Consulting A/S - nu Ementor Denmark A/S - er således under de aktuelle udbud både en prækvalificeret virksomhed og en prækvalificeret virksomhed, der har afgivet tilbud, og klageren har derfor retlig interesse i at få klagen behandlet. Klagenævnet tager derfor ikke påstanden om afvisning til følge.
[Sagsfremstillingen: Indklagede har henvist til, at Avenir Management Consulting A/S den 10. juli 2000 meddelte indklagede, at Ernst og Young Management Consulting den 1. juni 2000 »havde fået nyt navn«, uagtet Ernst og Young Management Consulting og Avenir Management Consulting A/S ikke er det samme selskab.] | N-020510
Ementor Denmark | 8 | C2A1-1.6.p1=S2-23.1-impl
S2-36.1-impl
KNL2-4.1-impl | 8. Under hensyn til, at indklagede ved udbud A og D den 2. oktober 2000 »besluttede at arbejde videre med Deres (klagerens) tilbud…..med henblik på indgåelse af kontrakt«, jf. indklagedes 2 enslydende skrivelser af 3. november 2000 til klageren, må det antages, at indklagede ved udbud A og D ved anvendelse af tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« med underkriterierne anført i udbudsbetingelserne har vurderet klagerens tilbud som »det økonomisk mest fordelagtige bud«. På baggrund heraf har Klagenævnet besluttet ikke under sagen at tage stilling til denne påstand.
[Påstand 4. Klagenævnet skal vedrørende udbudene A - E konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet ved i udbudsbetingelserne som underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« at fastsætte (1) leverandørens oplæg til tilrettelæggelse af projektet som udviklingsproces og som samarbejde med pilotafdelingerne, (2) leverandørens evne til at implementere snitfalden til integrationsløsningen, (3) leverendørens samlede tilbud, (6) systemets fremtidssikring, (8) leverandørens organisation og evne til at yde support samt videreudvikling af systemet efter idriftssættelsen, uagtet disse underkriterier efter deres indhold ikke var egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige bud.] | N-010820
Svend B. Thomsen | 2+K2 | KNL2-4-impl | 2. Da klageren ikke har afgivet tilbud i forbindelse med det nye udbud, findes klageren ikke at have retlig interesse i forløbet i forbindelse med det nye udbud, hvorfor klagerens påstand 2 og 3 afvises. Hertil kommer, at Klagenævnet for Udbud ikke har hjemmel til at påbyde en ordregiver at gennemføre en udbudsforretning, hvorfor påstand 3 også af denne grund afvises. Klagenævnet bemærker, at det ikke har fundet grundlag for at kritisere indklagedes tidsmæssige behandling af det nye udbud.
.....
K2. Klagen afvises vedrørende påstand 2 og 3. | N-010405
Sømændenes Forbund | 1-5-K1 | R1-1.3.s1-impl | 1. Af regeringens bemærkninger til det lovforslag, som loven bygger på, dvs. lovforslag L 184, Folketingsåret 1998-99, fremgår, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til § 4: Reglen i § 4, stk. 1, om at der skal ske udbud af en aftale om at yde andre betaling for varetagelsen af samfundets behov for driften af en færgerute, er indsat på følgende baggrund: Et sådant udbud kræves ikke efter EU's udbudsdirektiver. Almindelige EU-retlige principper om gennemsigtighed og forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet gælder imidlertid, og overholdelsen af disse principper skal efter Kommissionens opfattelse sikres ved udbud med offentliggørelse på passende måde.
2. Heraf må følge: Retlig interesse og dermed klageadgang i medfør af § 6, stk. 2, i loven om færgefart forudsætter, at klageren har en nogenlunde konkret begrundet interesse i, at der sker overholdelse af de EU-retlige principper om gennemsigtighed og forbud mod forskelsbehandling. Den almindelige borgerinteresse i lovgivningens overholdelse er ikke en tilstrækkelig retlig interesse. Hvis den var det, ville enhver have klageadgang, og § 6, stk. 2, ville være uden indhold.
3. Det er er ikke oplyst, at Sømændenes Forbund har en interesse i sagens anledning som beskrevet. Forbundets interesse i at kunne opnå overenskomst for det sejlende personale er klart ikke en retlig interesse, der er omfattet af § 6, stk. 2.
4. At der er tillagt Landsorganisationen i Danmark (LO) og Handels-, transport- og servicekartellet (HTS-kartellet) klageadgang i medfør af Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud, er uden betydning, allerede fordi den klageadgang, der er tillagt disse organisationer, må antages at sigte til de pågældende organisationer selv og ikke underorganisationer. Det bemærkes i denne forbindelse, at det umiddelbart forekommer noget tvivlsomt, om de myndigheder og organisationer, der er tillagt klageadgang ved Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud, også derved uden videre har klageadgang i medfør af § 6, stk. 2, i loven om færgefart. Klagenævnet har imidlertid ikke haft anledning til at tage stilling til dette spørgsmål.
5. Som følge af det anførte konstaterer Klagenævnet, at Sømændenes Forbund ikke har adgang til at indgive klage til Klagenævnet i sagens anledning. Klagen afvises allerede af denne grund, uden at Klagenævnet har anledning til at tage stilling til sagens realitet.
.....
K1. Klagen afvises. | N-001214
Renoflex | P1 | KNL1C1-4.2 | P1. Klagenævnet har i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 4, stk. 2, tilladt Hans P. Olsen Vognmandsforretning A/S at indtræde til støtte for I/S Vestforbrænding. | N-991210
Herning Bladet | 1-4 | KNL1C1-1+2-impl
KNL1C1-4-impl | 1. Klagenævnet har i kendelsen af 25. februar 1998 i sagen Konkurrencestyrelsen mod Tårnby Kommune fastslået, at Klagenævnet kan færdigbehandle en sag, selvom klagen er tilbagekaldt. Det må imidlertid være udgangspunktet, at dette ikke skal finde sted, således at Klagenævnet kun skal færdigbehandle en sag i henhold til en tilbagekaldt klage, hvis der foreligger ganske særlige grunde.
2. Sådanne ganske særlige grunde forelå i sagen Konkurrencestyrelsen mod Tårnby Kommune. Bl.a. var klagen indgivet og tilbagekaldt af den offentlige myndighed, dvs. Konkurrencestyrelsen, der har det overordnede ansvar for administrationen af EU's udbudsregler i Danmark, og hvis synspunkter derfor må have en særlig vægt.
3. Sådanne ganske særlige grunde foreligger imidlertid ikke i nærværende sag. Hertil kommer, at den egentlige grund til, at kommunen ønsker sagen færdigbehandlet, synes at være, at sagen har givet anledning til politisk uoverensstemmelse i kommunen, og at en realitetsafgørelse i sagen fra Klagenævnet derfor kunne løse eller afslutte denne politiske uoverensstemmelse. Noget sådant er imidlertid ikke Klagenævnets opgave.
4. Klagenævnet afviser derfor kommunens begæring om sagens færdigbehandling og slutter sagen med denne kendelse. | N-980918
Humus | 1-2 | KNL1C1-4.1 | 1. Hans Jørgen Rasmussen har som tilbudsgiver ved det pågældende udbud retlig interesse i, at EU's udbudsregler er overholdt ved administrationen af udbudet og er derfor klageberettiget i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1) i Lov om Klagenævnet for Udbud.
2. Det afskærer ikke Hans Jørgen Rasmussens klageadgang, at han først indgav klagen til Klagenævnet ca. 3/4 år efter udbudet, og forholdet kan heller ikke tillægges betydning på anden måde. Der er ikke fastsat nogen frist for at klage til Klagenævnet, og selv om en klageberettigets klageadgang eller mulighed for at få medhold i en berettiget klage formentlig efter omstændighederne kan blive afskåret ved passivitet, er der ikke grundlag for at fastslå, at Hans Jørgen Rasmussen har udvist passivitet. Han klagede efter det oplyste til Klagenævnet inden rimelig tid efter, at han var blevet bekendt med de forhold, der har begrundet klagen. | N-980914
Det Danske Handelskammer | P1 | KNL1C1-4-impl
| P1. Den 18. december 1997 indgav Brancheforeningen for Informationsteknologi, der er medlem af Det Danske Handelskammer, klage over indklagede, Danmarks Statistik, til Klagenævnet for Udbud. Ved skrivelse af 1. april 1998 meddelte Det Danske Handelskammer, der er klageberettiget efter bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud § 4, stk. 1, nr. 2, jf. bilaget, at Det Danske Handelskammer indtrådte som klager i stedet for medlemmet Brancheforeningen for Informationsteknologi. Ved kendelse af 27. april 1998 besluttede Klagenævnet, at klagen skal anses for indgivet af Det Danske Handelskammer den 18. december 1997. | N-980914
Det Danske Handelskammer | 18-20 | KNL1C1-4-impl
KNL1C1-5.1.s1.p3-impl | 18. Den tilsidesættelse af Tjenesteydelsesdirektivet, som Klagenævnet har konstateret under påstand 4, fremgår af udbudsbetingelserne, og i hvert fald efter besvarelsen af spørgsmål 8 på spørgemødet den 21. april 1997 måtte det have stået klageren klart, at indklagedes udformning af udbudsbetingelserne var i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 24, stk. 1, 2. pkt. Klageren kunne på dette tidspunkt have indgivet klage til Klagenævnet for Udbud, og Klagenævnet kunne på dette tidspunkt have truffet beslutning om at tillægge klagen opsættende virkning. Klageren kunne endvidere omgående efter at være blevet bekendt med, at indklagede den 26. november 1997 traf beslutning om, hvem der skulle indgås kontrakt med, have indgivet klage til Klagenævnet, og på baggrund af den klare overtrædelse af artikel 24, stk. 1, 2. pkt., havde det da været aktuelt for Klagenævnet at annullere indklagedes beslutning om at indgå kontrakt med Rambøll, Hannemann og Højlund A/S.
19. Klageren indgav imidlertid først klage til Klagenævnet den 18. december 1997, og af de spørgsmål, som Klagenævnet ved denne kendelse har taget stilling til, var alene spørgsmålet om ændring af tidsplanen omtalt i klageskriftet. En påstand som anført under påstand 6 fremkom først i klagerens replik af 2. marts 1998, men de klagepunkter, som påstand 6 på dette tidspunkt var begrundet med, var kun i begrænset omfang præciserede. De klagepunkter, som Klagenævnet har taget stilling til ved denne kendelse – herunder også påstand 4 – er således først blevet præciseret under sagens behandling efter 2. marts 1998 og i øvrigt i vidt omfang på Klagenævnets initiativ.
20. På baggrund af det anførte er der ikke grundlag for at tage påstand 6 til følge.
[Påstand 6. Klagenævnet skal annullere indklagedes beslutning om at indgå kontrakt med Rambøll, Hannemann og Højlund A/S.] | N-980703
Nybus | P1 | KNL1C1-4-impl | P1. Linjebus A/S er med Klagenævnets tilladelse indtrådt i sagen til støtte for indklagede, Storstrøms Trafikselskab. | N-980608
L.R. Service | 1 | KNL1C1-4.1.1 | 1. Allerede fordi L.R. Service driver virksomhed med rengøring og derfor er potentiel tilbudsgiver med hensyn til hertil, har L.R. Service retlig interesse i at kunne klage til Klagenævnet over manglende EU-udbud af rengøring. L.R. Service er derfor klageberettiget i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1) i lov om Klagenævnet for Udbud. Det findes ikke afgørende, at L.R. Service efter sin tilkendegivelse ikke er interesseret i at byde på rengøringsopgaver, men derimod ønsker at drive konsulentvirksomhed med hensyn til EU-udbud. Der er ikke herved taget stilling til, om L.R. Service ville have været klageberettiget, hvis man alene havde drevet konsulentvirksomheden. | N-980427
Konkurrencestyrelsen | 1-4+K1 | KNL1C1-4.1.1
KNL1C1BK1-14 | 1. I bilaget til bekendtgørelse nr. 26 af 23. januar 1996 om Klagenævnet for Udbud er det alene anført, at Det Danske Handelskammer har ret til at klage til Klagenævnet, og der er ikke grundlag for at antage, at det herved er tilsigtet, at de brancheforeninger m.v., der er medlem af Det Danske Handelskammer, alene som følge af deres medlemskab af Det Danske Handelskammer også skal have en selvstændig adgang til at klage. Når disse brancheforeninger m.v. ønsker en klage behandlet af Klagenævnet for Udbud, må de derfor - i hvert fald som udgangspunkt - anmode Det Danske Handelskammer om at indgive den pågældende klage. Det bemærkes herved, at der efter de regler, der gælder for Klagenævnets virksomhed, ikke er noget til hinder for, at Det Danske Handelskammer under en sags behandling ved Klagenævnet lader sig repræsentere af en brancheforening.
2. Efter ikrafttrædelsen den 1. februar 1996 af bekendtgørelse nr. 26 af 23. januar 1996 om Klagenævnet for Udbud, hvorved der skete en betydelig udvidelse af kredsen af klageberettigede organisationer, har Klagenævnet ikke behandlet nogen klage fra en organisation, som ikke ved bekendtgørelsen har fået tillagt ret til at klage, og Klagenævnet har således ikke i denne perioden haft lejlighed til at tage stilling til, om opregningen i bilaget for så vidt angår organisationer er udtømmende, eller om også organisationer, der ikke er medtaget i bilaget, i en konkret situation kan have en retlig interesse i at få en klage behandlet, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 4, stk. 1, nr. 1.
3. Under hensyn til, at Brancheforeningen for Informationsteknologi er medlem af Det Danske Handelskammer, og at Det Danske Handelskammer har tilkendegivet at ville indtræde som klager i stedet for Brancheforeningen for Informationsteknologi, finder Klagenævnet, at Brancheforeningen for Informationsteknologi ikke har nogen retlig interesse i at opnå Klagenævnets stillingtagen til, om foreningen allerede efter § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Klagenævnet for Udbud var berettiget til at indgive klagen af 18. december 1997.
4. Klagenævnet behandler således sagen med Det Danske Handelskammer som klager, og under hensyn til, at Brancheforeningen for Informationsteknologi var medlem af Det Danske Handelskammer, da klagen blev indgivet, vil Klagenævnet afgøre sagen på grundlag af klagen modtaget den 18. december 1997.
Herefter bestemmes:
K1. Klagen over Danmarks Statistik, der anses for indgivet af Det Danske Handelskammer den 18. december 1997, afvises ikke. | N-980225
Konkurrencestyrelsen | 1-10 | KNL1C1-1.1+2.1
KNL1C1-4.1 | 1. Oprettelsen af Klagenævnet for Udbud pr. 1. januar 1992 ved lov nr. 344 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud skete med henblik på gennemførelse af Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (Kontroldirektivet). Ifølge dette direktiv påhviler det medlemsstaterne at oprette et uafhængigt organ til at overvåge procedurerne ved udbud, således at organet træder i funktion, når der modtages en klage. Organets opgave er herefter at sikre en hurtig og effektiv behandling af klager over de ordregivende myndigheders beslutninger vedrørende udbudsbetingelser, tildeling af ordrer m.v. bl.a. med henblik på, at ulovlige beslutninger annulleres. Der henvises til Folketingstidende 1990-91 (2. samling) Tillæg B spalte 1971 ff, specielt spalte 1973 og 1975. I overensstemmelse hermed er det i lov om Klagenævnet for Udbud (nu lovbekendtgørelse nr. 1166 af 20. december 1995) § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, sammenholdt med § 4, stk. 1, bestemt, at Klagenævnet behandler klager over overtrædelser at EU-udbudsreglerne. Klagenævnet kan således ikke af egen drift rejse sager om overtrædelse af EU-udbudsreglerne.
2. Efter Kontroldirektivet skal adgang til at klage i hvert fald tillægges virksomheder, der har eller har haft interesse i at opnå en offentlig kontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse af EU-udbudsreglerne, jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling) Tillæg B spalte 1978. I overensstemmelse hermed er det i lovens § 4, stk. 1, nr. 1, bestemt, at enhver virksomhed, der har retlig interesse i at klage, er klageberettiget. I tilknytning til denne bestemmelse vedrørende de enkelte virksomheders klageadgang er der yderligere tillagt en række organisationer, hvis medlemmer typisk optræder som tilbudsgivere under offentlige udbud, klageadgang, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud (nu bekendtgørelse nr. 26 af 23. december 1995) § 14, stk. 1 nr. 2.
3. Når en virksomhed, der er klageberettiget efter § 4, stk. 1, nr. 1, eller en organisation, der er klageberettiget efter § 1, stk. 1, nr. 2, tilbagekalder en klage, vil baggrunden herfor i praksis være, enten at den offentlige udbyder, efter at klagen er indgivet, har rettet den eller de fejl, som klagen vedrører, eller at klageren ved en fornyet vurdering af udbudet - f.eks. på grundlag af indklagedes redegørelse efter § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud - er kommet til det resultat, at der ikke foreligger nogen overtrædelse af EU-udbudsreglerne. Der består i disse situationer ikke længere nogen uenighed mellem klageren og den offentlige udbyder, og tilbagekaldelsen af klagen medfører derfor normalt, at Klagenævnet standser behandlingen af sagen. Tilbagekalder en klager imidlertid sin klage i en situation, hvor der forsat består uenighed mellem klageren og indklagede om, hvorvidt den indklagede offentlige udbyder har handlet i strid med EU-udbudsreglerne, og fremsætter den offentlige udbyder, efter at klagen er tilbagekaldt, anmodning om, at Klagenævnet - uanset at klagen er tilbagekaldt - skal tage stilling til, om der er sket en overtrædelse af EU-udbudsreglerne, vil det kunne indebære en tilsidesættelse af hensynet til den offentlige udbyders velbegrundede interesse i at få Klagenævnets stillingtagen til, om udbyderen har overtrådt EU-udbudsreglerne, hvis Klagenævnet undlader at færdigbehandle sagen. Lov om Klagenævnet for Udbud giver ikke grundlag for at antage, at Klagenævnet under disse omstændigheder er afskåret fra at færdigbehandle en sag.
4. Gennemførelsen af lov om Klagenævnet for Udbud i 1991 indebar imidlertid ikke alene oprettelse af et administrativt klageorgan i overensstemmelse med Kontroldirektivets krav. Ved loven blev der som led i det offentlige administrative kontrolsystem oprettet et særligt lovbestemt specialtilsyn (sektortilsyn) med de offentlige ordregiveres overholdelse af EU-udbudsreglerne. Da Klagenævnet som anført ikke af egen drift kan rejse sager om overtrædelse af EU-udbudsreglerne, blev specialtilsynet med EU-udbudsreglerne ved loven etableret på den måde, at ret til at indgive klage til Klagenævnet blev tillagt en række offentlige myndigheder, som inden for deres ressortområde i forvejen er tillagt tilsynsbeføjelser, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med bekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 2. Specialtilsynet fungerer således på den måde, at initiativet til, at tilsynet træder i funktion, tages af de klageberettigede offentlige myndigheder, mens tilsynsfunktionerne i øvrigt varetages af Klagenævnet for Udbud. Der henvises til Folketingstidende 1991-92 (2. samling) Tillæg B, spalte 1973 og 1979.
5. Når en klageberettiget, offentlig myndighed ved indgivelse af en klage til Klagenævnet tager initiativ til, at Klagenævnet træder i funktion som specialtilsyn, er baggrunden, at der efter den pågældende myndigheds opfattelse er sket en overtrædelse af EU-udbudsreglerne. Efter lov om Klagenævnet for Udbud sammenholdt med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger er det herefter Klagenævnets opgave, for det første at tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om EU-udbudsreglerne er overtrådt, for det andet på det tilvejebragte grundlag at tage stilling til, om EU-udbudsreglerne er overtrådt, og for de tredje - hvis EU-udbudsreglerne er overtrådt - at tage stilling til, hvilke sanktioner der i den anledning skal bringes i anvendelse. Der er ikke efter lov om Klagenævnet for Udbud grundlag for at antage, at den offentlige myndighed, som ved sin indgivelse af en klage har anmodet Klagenævnet om at træde i funktion som specialtilsyn vedrørende EU-udbudsreglerne efterfølgende - f.eks. ved at tilbagekalde klagen - skulle kunne hindre Klagenævnet i at afslutte sin opgave som specialtilsyn.
6. På baggrund af det anførte er det Klagenævnets standpunkt, at den omstændighed, at Konkurrencestyrelsen har tilbagekaldt klagen, ikke indebærer, at Klagenævnet er afskåret fra at færdigbehandle sagen.
7. Klagenævnet har herefter med følgende begrundelse besluttet at færdigbehandle den aktuelle sag:
8. Konkurrencestyrelsen har som klager nedlagt den ovenfor anførte påstand 2. Tårnby Kommune har heroverfor som anført nedlagt påstand om »Frifindelse«. Denne påstand indeholder reelt følgende påstand: 2.
»Klagenævnet skal fastslå, at Tårnby Kommune ikke har overtrådt artikel 3, stk. 2, i tjenesteydelsesdirektivet, idet Tårnby Kommune ikke i forbindelse med det pågældende udbud har modtaget bistand fra GR i en sådan grad, at der herved er sket en forrykkelse af GR's konkurrencemæssige stilling i forhold til de øvrige bydende.«
9. Konkurrencestyrelsen har endvidere som klager nedlagt den ovenfor anførte påstand 3. Tårnby Kommune har heroverfor som anført nedlagt sin påstand 3, som reelt indeholder følgende påstand: 3.
»Klagenævnet skal fastslå, at Tårnby Kommune som følge af, at kommunen ikke har overtrådt EU-udbudsreglerne som anført i påstand 2, er berettiget til at tildele den udbudte opgave til den af de 4 bydende, som har afgivet det mest økonomiske tilbud.«
10. Såfremt Konkurrencestyrelsen i forbindelse med sin tilbagekaldelse af klagen havde tilkendegivet, at Konkurrencestyrelsen - f.eks. på grundlag af senere fremkomne oplysninger - ikke længere var af den opfattelse, at Tårnby Kommune har overtrådt Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, havde der ikke længere af Konkurrencestyrelsen som klageberettiget offentlig myndighed over for Klagenævnet været rejst tvivl, om kommunen på dette punkt har overtrådt EU-udbudsreglerne. Det fremgår imidlertid af Konkurrencestyrelsens skrivelse af 28. november 1997, at Konkurrencestyrelsen fortsat mener, at Tårnby Kommune har overtrådt artikel 3, stk. 2. Konkurrencestyrelsen har således i sin egenskab af klageberettiget myndighed tilkendegivet, at styrelsen fortsat er af den opfattelse, at Tårnby Kommune har overtrådt EU-udbudsreglerne på dette punkt, og Tårnby Kommune har på denne baggrund anmodet Klagenævnet om at færdigbehandle sagen. Det påhviler under disse omstændigheder Klagenævnet som tilsynsmyndighed at tage stilling til dette spørgsmål. Det ville endvidere indebære en tilsidesættelse af hensynet til den offentlige udbyders velbegrundede interesse i at få Klagenævnets stillingtagen til, om kommunen har overtrådt EU-udbudsreglerne, hvis Klagenævnet besluttede ikke at færdigbehandle sagen.
Herefter bestemmes:
K1. Klagenævnet er ikke afskåret fra at færdigbehandle sagen. | N-980115
Miljøforeningen | 1-6 | KNL1C1-4
KNL1C1BK1-14 | I direktiv 89/665 af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge - og anlægskontrakter artikel 1, stk. 3, er det fastlagt, at klageadgang vedrørende disse udbud i det mindste skal tilkomme »personer, der har eller har haft interesse i at opnå en offentlig indkøbs-, bygge- eller anlægskontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse«. I Rådets fælles holdning til direktivforslaget er det præciseret, at der med denne formulering er tænkt på, at »enhver berørt person« kan indlede klageprocedure.
2. Ved lov nr. 344 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud (nu lovbekendtgørelse nr. 1166 af 20. december 1995) er det i § 4, stk. 1, bestemt, at »enhver, der har retlig interesse heri«, kan klage. Den danske regel i § 4, stk. 1, er udformet på baggrund af den anførte bestemmelse i direktivet og den fælles holdning i Rådet. Ved det senere kontroldirektiv 92/13 af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation indeholdes en til det almindelige kontroldirektiv svarende bestemmelse i artikel 1, stk. 3, idet der ifølge direktiv 92/13 skal gives klageadgang »i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at få tildelt en bestemt ordre, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse«.
3. Efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2, kan klage tillige indgives af de organisationer og offentlige myndigheder, som erhvervsministeren tillægger klageadgang. Ved bekendtgørelse nr. 26 af 23. januar 1996 om Klagenævnet for Udbud er der tillagt en række organisationer og myndigheder klageadgang, jf. § 14, stk. 1, nr. 2, og bilaget til bekendtgørelsen. Det fremgår af motiverne til lov om Klagenævnet for Udbud, at baggrunden for denne bestemmelse var, at der ikke er nogen offentlig myndighed, der fører tilsyn med direktivernes overholdelse, og at der derfor var behov for, at visse offentlige myndigheder fik klageadgang, jf. Folketingstidende 1990-91, Tillæg A spalte 1997.
4. Ved bekendtgørelse nr. 26 af 23. januar 1996 er der bl.a. tillagt Boligministeriet, De Kommunale Tilsynsmyndigheder, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarets Bygningstjeneste og Konkurrencesekretariatet (nu Konkurrencestyrelsen) klageadgang. Det er herved sikret, at der fra offentlige myndigheders side gennemføres et tilsyn med, at de offentlige udbydere overholder udbudsreglerne. På denne baggrund finder Klagenævnet, at klageadgang efter § 4, stk. 1, nr. 1, alene tilkommer virksomheder, der som potentielle tilbudsgivere har en direkte økonomisk interesse i at få Klagenævnets stillingtagen til, om et arbejde skal udbydes eller skulle have været udbudt efter EU-udbudsreglerne, og i forbindelse hermed Klagenævnets reaktion på et eventuelt manglende udbud, og virksomheder, der som aktuelle eller potentielle tilbudsgivere i forbindelse med et udbud har en direkte økonomisk interesse i at få Klagenævnets stillingtagen til, om der i forbindelse med gennemførelsen af et udbud er sket tilsidesættelse af EU-udbudsreglerne, og i forbindelse hermed Klagenævnets reaktion på en eventuel tilsidesættelse af reglerne. Foreningens mere generelle interesse i VVM-rapporten og i dens tilblivelse indebærer således ikke, at foreningen har klageret efter § 4, stk. 1, nr. 1.
5. Vedtægter af 25. januar 1995 for Miljøforeningen for bevarelse af miljøet omkring Københavns Lufthavn indeholder ingen bestemmelse om, at foreningen som formål har at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udarbejdelse af sagkyndige rapporter. Foreningen er endvidere ikke registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter lovbekendtgørelse nr. 546 af 20. juni 1996 om erhvervsdrivende virksomheder, jf. § 8, stk. 1, sammenholdt med § 1 og § 3. Foreningen har endelig ikke forelagt Klagenævnet andre oplysninger, hvoraf fremgår, at foreningen driver erhvervsmæssig virksomhed ved udarbejdelse af sagkyndige rapporter. På denne baggrund har Klagenævnet ved afgørelsen af, om foreningen er klageberettiget efter § 4, stk. 1, nr. 1, ikke tillagt det betydning, at foreningen har oplyst, at den, hvis VVM-redegørelsen var blevet udbudt i et EU-udbud, ville have afgivet tilbud på denne tjenesteydelse.
6. Foreningen er derfor heller ikke med denne begrundelse klageberettiget. Klagenævnet afviser herefter klagen. | N-980114
Xyanide Company | 1-2 | S2-3.2-impl
S2-3.2.noncom-impl
KNL1C1-4.1.impl | 1. Det findes ikke bevist, at Kurer Transporten har begået de af klageren påståede uregelmæssigheder eller at Hjælpemiddelcentret skulle have haft kendskab hertil. Da Xyanide forud for tilbudsafgivelsen fandt udbudsmaterialet uklart, burde Xyanide allerede dengang have søgt uklarheden afklaret, og Xyanide kan under de i sagen foreliggende omstændigheder ikke efterfølgende påberåbe sig en påstået uklarhed som begrundelse for, at udbudet skulle være ulovligt. Xyanide har ikke med rette kunnet forvente, at Hjælpemiddelcentret skulle forstå, at forbeholdet i Xyanides tilbud vedrørende kørsel med engangs-artikler til borgere var behæftet med en fejl.
2. Hjælpemiddelcentret ses herefter ikke at have overtrådt EU´s udbudsregler i forbindelse med sagen, hvorfor Xyanides påstand ikke kan tages til følge.
[Sagsfremstilling: Xyanides synspunkter går ud på:
1) Kurer Transporten, der som omtalt også udførte opgaven for Hjælpemiddelcentret før udbudet, begik og begår forskellige uregelmæssigheder under arbejdets udførelse. ..... Hjælpemiddelcentret kendte til de nævnte forhold, og Hjælpemiddelcentrets valg af Kurer Transporten som kontraktspart i henhold til udbudet må derfor skyldes, at Hjælpemiddelcentret har lagt vægt på uvedkommende og usaglige hensyn, hvilket er i strid med EU´s ligebehandlingsprincip.
2) Hjælpemiddelcentrets udbudsmateriale var uklart med hensyn til omfanget af den udbudte ydelse vedrørende kørsel af engangs-artikler til sygeplejedepoter, hvorfor Xyanide mente det nødvendigt at præcisere indholdet af den af dem tilbudte ydelse. Xyanide spurgte ikke Hjælpemiddelcentret, hvorledes udbudsmaterialet skulle forstås, da man ud fra sine erfaringer med Hjælpemiddelcentret ikke kunne vente at få svar.
3) Hjælpemiddelcentret burde have forstået, at Xyanides tilbud med hensyn til kørsel af engangs-artikler til borgere var behæftet med en fejl, der væsentligt fordyrede Xyanides tilbud. Hjælpemiddelcenteret burde have set bort fra denne fejl, og i så fald ville Xyanides tilbud have været det billigste.] | N-970709
Vognmand Bomholt | 1 | KNL1C1-4.1.impl | 1. Bomholt har som tilbudsgiver i henhold til det omhandlede udbud retlig interesse i at få påkendt sit synspunkt om, at den senere tilbagekaldelse af udbudet var uberettiget, hvorfor kommunens afvisningspåstand ikke tages til følge. Det ses ikke at have betydning for spørgsmålet, at Bomholts synspunkt i væsentlig grad er begrundet med, at de tre laveste tilbud var konditionsmæssige, allerede fordi dette synspunkt må forstås som led i Bomholts argumentation om, at tilbagekaldelsen ikke var tilstrækkeligt sagligt begrundet. | N-970619
Højgaard og Schultz | P1-3 | KNL1C1-4.1.impl | P1. Kammeradvokaten har i telefax af 23. maj 1997 anmodet om, at indklagede i kendelsen for god ordens skyld angives som Handelshøjskolen i København og ikke Undervisningsministeriet. Kammeradvokaten har herved henvist til, at Undervisningsministeriet alene har været rådgiver, og at Handelshøjskolen i København, der er en selvejende institution, er ordregiver.
P2. Klagenævnet bortser imidlertid herfra, idet indklagede under hele sagens forløb, også af Kammeradvokaten, har været omtalt som Undervisningsministeriet, Byggedirektoratet, og da der ikke bør ske ændringer af angivelsen af en part på et så sent tidspunkt af en klagesags forløb, d.v.s. efter skriftvekslingen og proceduren. Det bemærkes herved, at ordregiver i de udbud, som sagen angår, er beskrevet som Handelshøjskolen i København v/ Undervisningsministeriets Byggedirektorat.
P3. Sagen angår råhusentreprisen ved et byggeri, der skal tjene til udvidelse af Handelshøjskolen i København. | N-970619
Højgaard og Schultz | 2-4 | KNL1C1-4.1.impl | 2. Monberg & Thorsen har ikke haft en berettiget interesse i at få adgang til at udtale sig over for Klagenævnet om berettigelsen af tilbagekaldelsen af udbudet i henhold til udbudsbekendtgørelsen af 11. november 1996 og om lovligheden af det seneste offentlige udbud eller til at deltage i behandlingen af disse spørgsmål for Klagenævnet. Monberg & Thorsen har heller ikke haft en berettiget interesse i at få adgang til at udtale sig for Klagenævnet om spørgsmålet om opsættende virkning eller til at deltage i nævnets behandling af dette spørgsmål. Afgørelserne af spørgsmål som de nævnte beror på overordnede vurderinger, i hvilke der ikke indgår noget hensyn til de konkrete interesser hos de tilbudsgivere, der måtte blive berørt af afgørelserne.
3. Derimod har Monberg & Thorsen haft en berettiget interesse i at få adgang til at udtale sig for Klagenævnet vedrørende Højgaard & Schultz' synspunkt om, at Monberg & Thorsens tilbud af 14. februar 1997 var ukonditionsmæssigt. Klagenævnet blev opmærksomt på dette ved voteringen umiddelbart efter den mundtlige forhandling den 1. maj 1997, under hvilken der for første gang var blevet procederet om konditionsmæssigheden af Monberg & Thorsens tilbud af 14. februar 1997. Klagenævnet sendte derefter Monberg & Thorsens sagens akter og et referat af de to møder i Klagenævnet og gav Monberg & Thorsen adgang til at udtale sig skriftligt med ca. 14 dages frist og mundtligt med ca. tre ugers frist, idet nævnet senere imødekom en anmodning fra Monberg & Thorsen om udsættelse af fristen for det skriftlige indlæg. Monberg & Thorsen afgav derefter et skriftligt indlæg og meddelte, at man ikke ville deltage i en mundtlig forhandling. Monberg & Thorsen har således haft betryggende adgang til at udtale sig for Klagenævnet, og der ses ikke at være sket tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler.
4. I øvrigt bemærkes, at Monberg & Thorsen ved Carl Bros skrivelse af 25. marts 1997, sagens bilag M&T 1, var blevet gjort bekendt med, at Højgaard & Schultz over for Klagenævnet havde gjort gældende, at bl.a. Monberg & Thorsens tilbud af 14. februar 1997 var ukonditionsmæssigt. Monberg & Thorsen havde derved fået anledning til at ansøge Klagenævnet om tilladelse til at indtræde i sagen for Klagenævnet, hvilket ville være blevet imødekommet, men Monberg & Thorsen indgav ikke en sådan ansøgning. | N-970423
Crocus | 2 | KNL1C1-4.1 | 2. Crocus har som potentiel tilbudsgiver vedrørende entrepriser under projektet retlig interesse i, at EU's udbudsregler overholdes. Crocus er derfor klageberettiget i henhold til klagenævnslovens § 4, nr. 1), og Århus Havns afvisningspåstand kan ikke tages til følge. | N-961011
Madsen & LO | P1+1-2 | KNL1C1-4
KNL1C1BK1-14 | P1. Luis Madsen, Gunnar Bech, Poul Erik Olsen og Allan Sørensen (advokat Jens B. Bjørst) og
Specialarbejderforbundet i Danmark som mandatar for tjenestemænd og overenskomstansatte i Odense Kommune (advokat Jens B. Bjørst)
Intervenient: Landsorganisationen i Danmark (advokat Jens B. Bjørst) mod
Odense Kommune (advokat Michael Gjedde Nielsen)
Intervenient: Kommunernes Landsforening (advokat Michael Gjedde Nielsen)
......
1. Det fremgår såvel af skriftvekslingen som af proceduren for Klagenævnet, at de individuelle klagere og SID stedse har påberåbt sig ansættelsesretlige hensyn som grundlag for deres klage. Sådanne hensyn reguleres af retsregler, der ikke er omfattet af Klagenævnets kompetence, og disse klagere findes derfor ikke at have godtgjort en sådan retlig interesse i kontroldirektivets og klagenævnslovens forstand, at de kan rejse sag for Klagenævnet.
2. Da Landsorganisationen i Danmark er umiddelbart klageberettiget i henhold til klagenævnsbekendtgørelsens § 14, har Klagenævnet ikke fundet grundlag for at afvise sagen i dens helhed. | N-960613
Foreningen af Rådgivende Ingeniører | P1 | KNL1C1BK1-14.3-impl | P1. Undervisningsministeriet er under sagen indtrådt til støtte for indklagede, Roskilde Kommune. | N-960604-2
Håndværksrådet | P1 | KNL1C1BK1-14.3 | P1. Klagenævnet har i medfør af bekendtgørelsen om Klagenævnet for Udbud § 14, stk. 2, tilladt Hårstudio Finwa Waldorf ApS at indtræde i klagesagen til støtte for klager. | N-950623
Danske Handelskammer | 1 | KNL1-4.1.1 | 1. Handelskammeret må antages at have retlig interesse og er derfor klageberettiget i medfør af klagenævnslovens § 4, stk. 1, nr. 1. | N-950622
Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab | P1 | KNL1BK2-14.2 | P1. Assurandørgruppen København I/S, der oprindeligt var medindklaget, men overfor hvem klager frafaldt klagesagen, er herefter i medfør af § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen om Klagenævnet for Udbud indtrådt i sagen til støtte for indklagedes standpunkt. | N-950608
Foreningen af Rådgivende Ingeniører | P1 | KNL1BK2-14.1 | P1. Der har under sagens behandling for klagenævnet mellem parterne været enighed om, at Foreningen af Rådgivende Ingeniører er klageberettiget i denne sag, jf. bekendtgørelse nr. 72 af 30. januar 1992 § 14, stk. 1. | N-950308-R
Henning Larsen | 1 | W1-na [C3-2.conint]
KNL1-4-impl
EC-Statement | 1. Der er ved afgørelsen bortset fra et af parterne procederet spørgsmål om klagerens habilitet som tilbudsgiver. Der er endvidere ikke taget stilling til en af Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber afgivet udtalelse.
[Sagsfremstillingen: Idet der henvises til honorartilbud anført i konkurrencematerialets bilag 2, skal herunder anføres uddybende forudsætninger for det afgivne tilbud.] | N-941118
Danmarks Optikerforening | 4 | KNL1-4.1.1 | 4. Som følge af det anførte finder Nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte udbudsforretningen. Da klageren som bydende er klageberettiget i medfør af Klagenævnslovens § 4, stk. 1, litra 1, er det herefter ufornødent at tage stilling til, om klagerens bud må anses for konditionsmæssigt. |
|
|
