| | 31989L0665: rc1-1.1Reviewed effectively - competence    
| 31989L0665 - Remedies Classic (1st generation) | Article 1.1 | Article 1
1. The Member States shall take the measures necessary to ensure that, as regards contract award procedures falling within the scope of Directives 71/305/EEC and 77/62/EEC, decisions taken by the contracting authorities may be reviewed effectively and, in particular, as rapidly as possible in accordance with the conditions set out in the following Articles, and, in particular, Article 2 (7) on the grounds that such decisions have infringed Community law in the field of public procurement or national rules implementing that law. | | 31992L0050 - First amendment of Remedies Classic (1st generation) | Article 41=RC1-1.1 | Article 41
Article 1 (1) of Council Directive 89/665/EEC of 21 December 1989 on the coordination of the laws, regulations and administrative provisions relating to the application of review procedures to the award of public supply and public works contracts(12) shall be replaced by the following:
"1. The Member States shall take the measures necessary to ensure that, as regards contract award procedures falling within the scope of Directives 71/305/EEC, 77/62/EE, and 92/50/EEC (*), decisions taken by the contracting authorities may be reviewed effectively and, in particular, as rapidly as possible in accordance with the conditions set out in the following Articles and, in particular, Article 2 (7) on the grounds that such decisions have infringed Community law in the field of public procurement or nation rules implementing that law.
(*) OJ No L 209, 24. 7. 1992, p. 1."
(12) OJ No L 395, 30. 12. 1989, p. 33. | | 31992L0013 - Remedies Utilities (1st generation) | Article 1.1 | CHAPTER I
Remedies at national level
Article 1
1. The Member States shall take the measures necessary to ensure that decisions taken by contracting entities may be reviewed effectively and, in particular, as rapidly as possible in accordance with the conditions set out in the following Articles and, in particular, Article 2 (8), on the grounds that such decisions have infringed Community law in the field or procurement or national rules implementing that law as regards:
(a) contract award procedures falling within the scope of Council Directive 90/531/EEC; and
(b) compliance with Article 3 (2) (a) of that Directive in the case of the contracting entities to which that provision applies. |
| DL-415/00 - Second law on Klagenævnet (KNL2) | Article 1+3+6.1.p1 | § 1. Loven gælder for klager over ordregivere for overtrædelse af fællesskabsretten vedrørende indgåelse af
1) offentlige kontrakter og vedrørende tilbudsgivning for forsyningsvirksomhed eller
2) lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. eller regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 2. Ved fællesskabsretten forstås traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og retsakter udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Ved ordregivere forstås myndigheder og andre offentligretlige organer og forsyningsvirksomheder omfattet af direktiverne vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og vedrørende tilbudsgivning for forsyningsvirksomhed.
.....
§ 3. Klagenævnet kan behandle klager vedrørende overtrædelse af regler som nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2. Nævnet kan dog ikke behandle sager mod ordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller indvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel. Indbringes klage i sådanne sager, afviser nævnet denne.
Stk. 3. Nævnet kan i øvrigt behandle sager, hvor der ved lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelse om klageadgang til nævnet.
.....
§ 6. Klagenævnet kan afvise en sag ..... | | DL-450/01 - First amendment of second law on Klagenævnet (KNL2A1) | Article 15=KNL2-1.1 | § 15. I lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Loven gælder for klager over ordregivere for overtrædelse af
1) fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og vedrørende tilbudsgivning for forsyningsvirksomhed,
2) lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. eller regler udstedt i medfør af denne lov eller
3) lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.« | | DL-572/07 - Fifth amendment of second law on Klagenævnet (KNL2A5) | Article 4.1-2=KNL2-1.1+3 | § 4 I lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 450 af 7. juni 2001 og senest ved § 36 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Loven gælder for klager over ordregivere for overtrædelse af
1) fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter inden for forsyningsvirksomhed,
2) lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. eller regler udstedt i medfør af denne lov,
3) lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter eller
4) andre regler, hvor der ved lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelse om klageadgang til Klagenævnet for Udbud.«
2. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved ordregivere forstås myndigheder, offentligretlige organer, forsyningsvirksomheder og andre udbydere omfattet af reglerne nævnt i stk. 1.« | | DLB-1166/95 - First codification of first law on Klagenævnet (KNL1C1) | Article 1-3+5.1.s1.p1+s2 | § 1. Klagenævnet for Udbud behandler klager over overtrædelser af
1) Fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter og tilbudsgivning for forsyningsvirksomhed,
2) lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. eller
3) bekendtgørelser udstedt i medfør af den i nr. 2 nævnte lov.
Stk. 2. Nævnet kan i øvrigt behandle klager, hvor der ved lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelse om klageadgang til nævnet.
§ 2. Nævnet kan behandle klager over ordregivere, jf. § 3, som påstås at have tilsidesat de regler, der er nævnt i § 1, især ved at have
1) handlet i strid med udbudsreglerne, herunder undladt at udbyde,
2) tilsidesat reglerne om offentliggørelse, meddelelser og frister,
3) tilsidesat kravene til tekniske specifikationer,
4) ulovligt udelukket eller diskrimineret ansøgere eller bydende ved tildeling af kontrakter,
5) undladt at pålægge personer eller virksomheder, der har modtaget et offentligt tilskud på mere end 50 pct. til visse byggeog anlægsarbejder, at følge fremgangsmåderne for offentlige bygge- og anlægskontrakter eller
6) undladt at pålægge personer eller virksomheder, der har fået overdraget at udføre en offentlig udbudsopgave, ikke at diskriminere.
Stk. 2. Senest samtidig med at en klage indbringes for nævnet, skal klageren skriftligt underrette den ordregivende myndighed om den påståede overtrædelse og om, at klagen indbringes for nævnet.
§ 3. Ordregivere er statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og offentligretlige juridiske personer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller offentligretlige organer og offentligretlige juridiske personer samt koncessionshavere.
Stk. 2. Ordregivere er i øvrigt:
1) Offentlige virksomheder, som driver virksomhed inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation som omhandlet i artikel 2 og artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv nr. 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, samt
2) virksomheder, som ikke er offentlige virksomheder, og som på grundlag af særlig offentlig tilladelse driver virksomhed som nævnt i nr. 1.
.....
§ 5. Klagenævnet kan afvise en sag ..... Klagenævnet skal afvise sager mod en ordregiver, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel. | | DL-344/91 - First law on Klagenævnet (KNL1) | Article 1-3+5.1.p1 | § 1. Klagenævnet for Udbud behandler klager over overtrædelser af fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter eller lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige indkøb m.v. samt de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.
Stk. 2. Nævnet kan i øvrigt behandle klager, hvor der ved lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelse om klageadgang til nævnet.
§ 2. Nævnet kan behandle klager over ordregivere, jf. § 3, som påstås at have tilsidesat de regler, der er nævnt i § 1, især ved at have
1) handlet i strid med udbudsreglerne, herunder undladt at udbyde,
2) tilsidesat reglerne om offentliggørelse, meddelelser og frister,
3) tilsidesat kravene til tekniske specifikationer,
4) ulovligt udelukket eller diskrimineret ansøgere eller bydende ved tildeling af kontrakter,
5) undladt at pålægge personer eller virksomheder, der har modtaget et offentligt tilskud på mere end 50 pct. til visse byggeog anlægsarbejder, at følge fremgangsmåderne for offentlige bygge- og anlægskontrakter eller
6) undladt at pålægge personer eller virksomheder, der har fået overdraget at udføre en offentlig udbudsopgave, ikke at diskriminere.
Stk. 2. Senest samtidig med at en klage indbringes for nævnet, skal klageren skriftligt underrette den ordregivende myndighed om den påståede overtrædelse og om, at klagen indbringes for nævnet.
§ 3. Ordregivere er statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og offentligretlige juridiske personer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller offentligretlige organer og offentligretlige juridiske personer samt koncessionshavere.
.....
§ 5. Ved kendelse kan nævnet afvise en sag ..... | | DL-1006/92 - First amendment of first law on Klagenævnet (KNL1A1) | Article 1.1=KNL1-1.1, 1.2-3=KNL1-5.1.s1-2.1+5.2 | 1. § 1, stk.1, affattes således:
»Klagenævnet for Udbud behandler klager over overtrædelser af
1) Fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter og tilbudsgivning for forsyningsvirksomhed,
2) lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. eller
3) de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.«
.....
2. § 5, stk. 1, affattes således:
»Ved kendelse kan Klagenævnet afvise en sag ......«
3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. For så vidt angår klager over ordregivere, der på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, kan Klagenævnet, såfremt der i de regler, der er nævnt i § 1, stk. 1, er fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne, og såfremt nævnet skønner, at en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, tilkendegive ordregiveren, at sagen kan afgøres uden yderligere retslig forfølgning, hvis ordregiveren erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til inden for en nærmere angiven frist at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet, bortfalder videre forfølgning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | DL-206/95 - Second amendment of first law on Klagenævnet (KNL1A2) | Article 1.1=KNL1-1.1.3, , 1.2=KNL1-3.2, 1.4=KNL1-5.1.s1.p1+s2 | 1. § 1, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) bekendtgørelser udstedt i medfør af den i nr. 2 nævnte lov.«
.....
2. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ordregivere er i øvrigt:
1) Offentlige virksomheder, som driver virksomhed inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation som omhandlet i artikel 2 og artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv nr. 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, samt
2) virksomheder, som ikke er offentlige virksomheder, og som på grundlag af særlig offentlig tilladelse driver virksomhed som nævnt i nr. 1.«
.....
4. § 5 affattes således:
»§ 5. Klagenævnet kan afvise en sag ..... Klagenævnet skal afvise sager mod en ordregiver, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel.
[Stk. 2 fra KNL1A1, om særlige eller eksklusive rettigheder, er ændret og indarbejdet i stk. 1] |
| Case | Pte | Ref | Text | C-492/06-S
Consorzio Elisoccorso | 19-31 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 19. By its question, the national court asks whether Article 1 of Directive 89/665 is to be interpreted as precluding the possibility under national law for an individual member of a consortium without legal personality which has participated as such in a procedure for the award of a public contract and has not been awarded that contract to bring an action against the decision awarding that contract.
20. In that regard, it must be borne in mind that, under Article 1(3) of Directive 89/665, Member States are required to ensure that the review procedures provided for by the Directive are available at least' to any person having or having had an interest in obtaining a particular public contract and who has been or risks being harmed by an alleged infringement of the Community law concerning public contracts or of the national rules transposing that law.
21. It follows that Directive 89/665 lays down only the minimum conditions to be satisfied by the review procedures established in domestic law to ensure compliance with the requirements of Community law concerning public contracts (see Case C-315/01 GAT [2003] ECR I-6351, paragraph 45 and the case-law cited).
22. In its judgment in Espace Trianon and Sofibail , the Court interpreted Article 1 of Directive 89/665 with regard to a situation in which the national legal order required that an action for annulment of a decision awarding a public contract be brought by all the members forming a tendering consortium.
23. By reference to a situation such as that covered by the questions which had been referred to it for a preliminary ruling, the Court pointed out, in paragraphs 19 to 21 of that judgment, that: - a consortium may be considered to be a person having an interest in obtaining a public contract within the meaning of Article 1(3) of Directive 89/665, as it has demonstrated its interest in obtaining the public contract at issue by tendering for it and that - nothing in the case in the main proceedings prevented the members of the consortium from together bringing, in their capacity as associates or in their own names, an action for annulment of the disputed decisions.
24. The Court thus arrived at the conclusion, in paragraph 22 of that judgment, that the national procedural rule in question did not limit the availability of an action in a way contrary to Article 1(3) of Directive 89/665.
25. Consequently, the Court held that Article 1 of Directive 89/665 is to be interpreted as not precluding the national law of a Member State from providing that only the members of a consortium without legal personality which has participated, as such, in a procedure for the award of a public contract and has not been awarded that contract, acting together, may bring an action against the decision awarding the contract.
26. By so doing, the Court, as correctly observed by Elilombarda and the Commission of the European Communities in their written observations, only established a minimum threshold for the availability of review procedures concerning calls for tender which is guaranteed by Directive 89/665.
27. It in no way precluded other Member States from making those review procedures more widely available under their national laws by enshrining a concept of standing to bring proceedings which is wider than the minimum guaranteed by the directive.
28. In the absence of a specific provision in that regard, it is for the national legal order of each Member State to establish in particular whether and under which conditions standing to bring review proceedings may be extended to companies which are part of a consortium which has tendered as such.
29. In that regard, it must be stated that since there are detailed procedural rules governing the remedies intended to protect rights conferred by Community law on candidates and tenderers harmed by decisions of contracting authorities, they must not compromise the effectiveness of Directive 89/665 (see Case C-470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I-11617, paragraph 72), the objective of which is to ensure that decisions taken unlawfully by contracting authorities may be reviewed effectively and as rapidly as possible.
30. However, contrary to the submission of the Cypriot Government, an interpretation of Article 1 of Directive 89/665 which permits the capacity to bring an action to be extended to each of the members of a consortium which has tendered in a procedure for the award of a public contract does not undermine that objective, but, on the contrary, seems capable of aiding its attainment.
31. Therefore, the answer to the question referred must be that Article 1 of Directive 89/665 is to be interpreted as not precluding the possibility, under national law, for an individual member of a consortium without legal personality which has participated as such in a procedure for the award of a public contract and has not been awarded that contract to bring an action against the decision awarding that contract. | C-450/06
Varec | 36-55 | G2-15.2
RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-na [KNL-doc] | 26. In the question referred to the Court, the Conseil d'Etat refers both to Directive 93/36 and to Directive 2004/18. Since Directive 2004/18 has replaced Directive 93/36, it is necessary to establish which of the two directives is relevant to the examination of the question referred.
27. It must be borne in mind that, according to settled case-law, procedural rules are generally held to apply to all proceedings pending at the time when they enter into force, whereas substantive rules are usually interpreted as not applying, in principle, to situations existing before their entry into force (see Case C-201/04 Molenbergnatie [2006] ECR I2049, paragraph 31 and the case-law cited).
28. The dispute in the main proceedings concerns the right to the protection of confidential information. As the Advocate General noted in point 31 of her Opinion, such a right is in essence a substantive right, even if its application can have procedural consequences.
29. The right crystallised when Diehl submitted its tender in the award procedure at issue in the main proceedings. Since that date was not specified in the order for reference, it is appropriate to conclude that it falls between 14 December 2001, the date of the call for tenders, and 14 January 2002, the date of the opening of bids.
30. Directive 2004/18 had not yet been adopted at that time. It follows that the provisions of Directive 93/36 must be taken into consideration for the purposes of the dispute in the main proceedings.
31. There is no provision in Directive 89/665 which expressly governs the protection of confidential information. It is necessary, in that respect, to refer to that directive's general provisions, and in particular to Article 1(1).
32. Article 1(1) provides that the Member States are to take the measures necessary to ensure that, as regards contract award procedures falling within the scope of, inter alia, Directive 93/36, decisions taken by the contracting authorities may be reviewed effectively on the grounds that such decisions have infringed Community law in the field of public procurement or national rules implementing that law.
33. Since the objective of Directive 89/665 is to ensure compliance with Community law in the field of public procurement, Article 1(1) of that directive must be interpreted in the light of the provisions of Directive 93/36 as well as of other provisions of Community law in the field of public procurement.
34. The principal objective of the Community rules in that field is the opening-up of public procurement to undistorted competition in all the Member States (see, to that effect, Case C26/03 Stadt Halle and RPL Lochau [2005] ECR I1, paragraph 44).
35. In order to attain that objective, it is important that the contracting authorities do not release information relating to contract award procedures which could be used to distort competition, whether in an ongoing procurement procedure or in subsequent procedures.
36. Furthermore, both by their nature and according to the scheme of Community legislation in that field, contract award procedures are founded on a relationship of trust between the contracting authorities and participating economic operators. Those operators must be able to communicate any relevant information to the contracting authorities in the procurement process, without fear that the authorities will communicate to third parties items of information whose disclosure could be damaging to them.
37. Accordingly, Article 15(2) of Directive 93/36 provides that the contracting authorities are obliged to respect fully the confidential nature of any information furnished by the suppliers.
38. In the specific context of informing an eliminated candidate or tenderer of the reasons for the rejection of his application or tender, and of publishing a notice of the award of a contract, Articles 7(1) and 9(3) of Directive 93/36 give the contracting authorities the discretion to withhold certain information where its release would prejudice the legitimate commercial interests of particular undertakings, public or private, or might prejudice fair competition between suppliers.
39. Admittedly, those provisions relate to the conduct of the contracting authorities. It must nevertheless be acknowledged that their effectiveness would be severely undermined if, in an appeal against a decision taken by a contracting authority in relation to a contract award procedure, all of the information concerning that award procedure had to be made unreservedly available to the appellant, or even to others such as the interveners.
40. In such circumstances, the mere lodging of an appeal would give access to information which could be used to distort competition or to prejudice the legitimate interests of economic operators who participated in the contract award procedure concerned. Such an opportunity could even encourage economic operators to bring an appeal solely for the purpose of gaining access to their competitors' business secrets.
41. In such an appeal, the respondent would be the contracting authority and the economic operator whose interests are at risk of being damaged would not necessarily be a party to the dispute or joined to the case to defend those interests. Accordingly, it is all the more important to provide for mechanisms which will adequately safeguard the interests of such economic operators.
42. In a review, the body responsible for the review procedure assumes the obligations laid down by Directive 93/36 with regard to the contracting authority's respect for the confidentiality of information. The effective review' requirement provided for in Article 1(1) of Directive 89/665, read in conjunction with Articles 7(1), 9(3) and 15(2) of Directive 93/36, therefore imposes on that body an obligation to take the measures necessary to guarantee the effectiveness of those provisions, and thereby to ensure that fair competition is maintained and that the legitimate interests of the economic operators concerned are protected.
43. It follows that, in a review procedure in relation to the award of public contracts, the body responsible for that review procedure must be able to decide that the information in the file relating to such an award should not be communicated to the parties or their lawyers, if that is necessary in order to ensure the protection of fair competition or of the legitimate interests of the economic operators that is required by Community law.
44. The question arises whether that interpretation is consistent with the concept of a fair hearing in accordance with Article 6 of the European Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms, signed in Rome on 4 November 1950 (ECHR').
45. As the order for reference shows, Varec claimed before the Conseil d'Etat that the right to a fair hearing means that both parties must be heard in any judicial procedure, that the adversarial principle is a general principle of law, that it has a foundation in Article 6 of the ECHR, and that that principle means that the parties are entitled to a process of inspecting and commenting on all documents or observations submitted to the court with a view to influencing its decision.
46. The Court notes that Article 6(1) of the ECHR provides inter alia that everyone is entitled to a fair and public hearing within a reasonable time by an independent and impartial tribunal...'. The European Court of Human Rights has consistently held that the adversarial nature of proceedings is one of the factors which enables their fairness to be assessed, but it may be balanced against other rights and interests.
47. The adversarial principle means, as a rule, that the parties have a right to a process of inspecting and commenting on the evidence and observations submitted to the court. However, in some cases it may be necessary for certain information to be withheld from the parties in order to preserve the fundamental rights of a third party or to safeguard an important public interest (see Rowe and Davis v The United Kingdom [GC] no 28901/95, º61, ECHR 2000II, and V v Finland no 40412/98, º75, ECHR 2007...).
48. One of the fundamental rights capable of being protected in this way is the right to respect for private life, enshrined in Article 8 of the ECHR, which flows from the common constitutional traditions of the Member States and which is restated in Article 7 of the Charter of fundamental rights of the European Union, proclaimed in Nice on 7 December 2000 (OJ 2000 C 364, p. 1) (see, in particular, Case C62/90 Commission v Germany [1992] ECR I2575, paragraph 23, and Case C404/92 P X v Commission [1994] ECR I4737, paragraph 17). It follows from the case-law of the European Court of Human Rights that the notion of private life' cannot be taken to mean that the professional or commercial activities of either natural or legal persons are excluded (see Niemietz v Germany , judgment of 16 December 1992, Series A no 251B, º29; Société Colas Est and Others v France , no 37971/97, º41, ECHR 2002III; and also Peck v The United Kingdom no 44647/98, º57, ECHR 2003I). Those activities can include participation in a contract award procedure.
49. The Court of Justice has, moreover, acknowledged that the protection of business secrets is a general principle (see Case 53/85 AKZO Chemie and AKZO Chemie UK v Commission [1986] ECR 1965, paragraph 28, and Case C36/92 P SEP v Commission [1994] ECR I1911, paragraph 37).
50. Finally, the maintenance of fair competition in the context of contract award procedures is an important public interest, the protection of which is acknowledged in the case-law cited in paragraph 47 of this judgment.
51. It follows that, in the context of a review of a decision taken by a contracting authority in relation to a contract award procedure, the adversarial principle does not mean that the parties are entitled to unlimited and absolute access to all of the information relating to the award procedure concerned which has been filed with the body responsible for the review. On the contrary, that right of access must be balanced against the right of other economic operators to the protection of their confidential information and their business secrets.
52. The principle of the protection of confidential information and of business secrets must be observed in such a way as to reconcile it with the requirements of effective legal protection and the rights of defence of the parties to the dispute (see, by analogy, Case C-438/04 Mobistar [2006] ECR I6675, paragraph 40) and, in the case of judicial review or a review by another body which is a court or tribunal within the meaning of Article 234 EC, in such a way as to ensure that the proceedings as a whole accord with the right to a fair trial.
53. To that end, the body responsible for the review must necessarily be able to have at its disposal the information required in order to decide in full knowledge of the facts, including confidential information and business secrets (see, by analogy, Mobistar , paragraph 40).
54. Having regard to the extremely serious damage which could result from improper communication of certain information to a competitor, that body must, before communicating that information to a party to the dispute, give the economic operator concerned an opportunity to plead that the information is confidential or a business secret (see, by analogy, AKZO Chemie and AKZO Chemie UK v Commission , paragraph 29).
55. Accordingly, the answer to the question referred must be that Article 1(1) of Directive 89/665, read in conjunction with Article 15(2) of Directive 93/36, must be interpreted as meaning that the body responsible for the reviews provided for in Article 1(1) must ensure that confidentiality and business secrecy are safeguarded in respect of information contained in files communicated to that body by the parties to an action, particularly by the contracting authority, although it may apprise itself of such information and take it into consideration. It is for that body to decide to what extent and by what process it is appropriate to safeguard the confidentiality and secrecy of that information, having regard to the requirements of effective legal protection and the rights of defence of the parties to the dispute and, in the case of judicial review or a review by another body which is a court or tribunal within the meaning of Article 234 EC, so as to ensure that the proceedings as a whole accord with the right to a fair trial. | C-444/06
Spain | 35-36 | RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-2.1.a
RC1-2.1.b
RC1-2.6.2 | 35. According to recitals (1) and (2) in the preamble to the review directive, it seeks to reinforce existing arrangements, at both national and Community levels, for ensuring the effective application of Community directives on the award of public contracts, in particular at the stage where infringements can still be rectified.
36. In that regard, Article 1(1) of the review directive requires Member States to put in place review procedures which are effective and as rapid as possible against the decisions taken by the contracting authorities which infringe Community law in the field of public procurement or national rules implementing that law. | C-444/06
Spain | 43-44 | RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-2.1.a
RC1-2.1.b
RC1-2.6.2 | 43. Third, it must be pointed out that the finalisation of the contract may be concurrent with the award of the contract concerned, or follow it within a very short period. The finalisation as, moreover, the Kingdom of Spain acknowledges, is not subject to any minimum period and may occur from the moment that the contractor demonstrates the provision of a definitive guarantee, since the legislation only requires that it be provided at the latest within 15 days of notification of the award of the contract. Therefore, the performance of the contract may commence before the award has been the subject of all the notifications required.
44. It follows that, in certain cases, no effective review proceedings can be brought against the act of awarding the contract before the performance as such of the contract although the objective of the review directive is to ensure that unlawful decisions taken by the contracting authorities may be reviewed effectively and as rapidly as possible (see, to that effect, Case C470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I-11617, paragraph 74). | C-444/06
Spain | 53-57 | RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-2.1.a
RC1-2.1.b
RC1-2.6.2 | 53. In this case, it is not disputed that the preservation of the effects of a contract subject to an administrative declaration of invalidity such as that provided for in the contested national legislation can only occur in the case of a serious disruption to public services.
54. Consequently, as is clear from the wording of Article 65(3) of the Law on public procurement, such preservation is only intended to apply in exceptional cases and pending the adoption of urgent measures. In addition, that preservation applies, as the Kingdom of Spain has stated without being contradicted by the Commission, subject to review by the courts.
55. Thus, it appears that the aim of the provision is not to prevent the enforcement of the declaration of invalidity of a specific contract, but to avoid, where the public interest is at stake, excessive and potentially prejudicial consequences of the immediate enforcement of the declaration, pending the adoption of urgent measures, in order to ensure the continuity of public services.
56. In those circumstances, the Commission has not demonstrated that the contested legislation undermines the requirements of the review directive.
57. Consequently, the third plea must be dismissed as unfounded. | C-241/06
Lämmerzahl | 44 | G2-9.4
G2-IV
RC1A1-41=RC1-1.1 | 44. Consequently, the answer to the second question must be that, in accordance with Article 9(4) of and Annex IV to Directive 93/36, the contract notice concerning a contract within the scope of that directive must state the total quantity or scope of that contract. The absence of such an indication must be capable of being reviewed under Article 1(1) of Directive 89/665. | C-241/06
Lämmerzahl | 50-57 | RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-1.3 | 50. As regards the first aspect of that question, it should be pointed out that Directive 89/665 does not preclude national legislation which provides that any application for review of a contracting authority's decision must be commenced within a time-limit laid down to that effect and that any irregularity in the award procedure relied upon in support of such application must be raised within the same period, if it is not to be out of time, with the result that, when that period has passed, it is no longer possible to challenge such a decision or to raise such an irregularity, provided that the time-limit in question is reasonable (Case C470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I11617, paragraph 79, and Case C327/00 Santex [2003] ECR I1877, paragraph 50).
51. That position is based on the consideration that the full implementation of the objective sought by Directive 89/665 would be undermined if candidates and tenderers were allowed to invoke, at any stage of the award procedure, infringements of the rules of public procurement, thus obliging the contracting authority to restart the entire procedure in order to correct such infringements (Universale-Bau , paragraph 75).
52. On the other hand, the national time-limits for bringing an action, including the detailed rules for their application, should not in themselves be such as to render virtually impossible or excessively difficult the exercise of any rights which the person concerned derives from Community law (Santex , paragraph 55; see also, to that effect, Universale-Bau , paragraph 73).
53. It is therefore necessary to examine whether the application of a time-bar rule such as that at issue in the main proceedings may be considered as being reasonable or, on the contrary, as rendering virtually impossible or excessively difficult the exercise of the rights which the person concerned derives from Community law.
54. It is clear from the case-file that, by repeated questions and its own initiatives, Lämmerzahl sought to confirm its conclusion, made on the basis of the tender documentation and with a degree of uncertainty, that the contract concerned 310 licences and training events. However, even the last response from the contracting authority, namely its letter of 6 April 2005, was not very clear, ambiguous and evasive in that regard.
55. A contract notice lacking any information as to the estimated value of the contract, followed by evasive conduct by the contracting authority in response to the questions of a potential tenderer such as that at issue in the main proceedings, must be considered, in view of the existence of a limitation period, as rendering excessively difficult the exercise by the tenderer concerned of the rights conferred on him by Community law (see, to that effect, Santex , paragraph 61).
56. It follows that, even if a national time-bar rule, such as that in the second sentence of Article 107(3) of the GWB, may in principle be considered to comply with Community law, its application to a tenderer in circumstances such as those at issue in the main proceedings does not satisfy the requirement of effectiveness under Directive 89/665.
57. It must be concluded that Directive 89/665, particularly Article 1(1) and (3), precludes a time-bar rule laid down by national law being applied in such as way that a tenderer is refused access to review concerning the choice of procedure for awarding a public contract or the estimate of the value of the contract, where the contracting authority has not clearly stated the total quantity or scope of the contract to the person concerned. | C-241/06
Lämmerzahl | 58-64 | RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-1.3 | 58. With regard to the second aspect of the first question, it must be noted that the second sentence of Article 107(3) of the GWB fixes as the end of the limitation period the expiry of the period for bidding or for applying to participate in the award procedure. Accordingly, it appears that that provision should be applied only to those irregularities capable of being identified before the expiry of those time-limits. Such irregularities may include an incorrect estimate of the value of the contract or a wrong choice of the procedure for the award of the contract. Conversely, they cannot relate to situations which by definition can only arise at later stages of the procedure for the award of the contract.
59. In the case at issue in the main proceedings, the applicant, in addition to lack of information concerning the value of the contract and wrong choice of the award procedure, relies on irregularities affecting the financial presentation of the successful tender and the tests carried out on the software proposed. However, an irregularity in the financial presentation of a tender can be discovered only after the opening of the envelopes containing the tenders. The same consideration applies to the tests of the software proposed. Irregularities of that type can therefore occur only after the limitation period fixed by a rule such as that at issue in the main proceedings has expired.
60. It is clear from the order for reference that, in its decision of 7 November 2005, the Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen applied the time-bar rule at issue in the main proceedings in such a way as to extend it to all decisions capable of being taken by the contracting authority throughout the procedure for the award of a public contract.
61. Such an application of that time-bar rule makes it virtually impossible for the person concerned to exercise the rights accorded him by Community law in respect of the irregularities which can occur only after the expiry of the time-limit for submitting tenders. Accordingly, it is contrary to Directive 89/665, in particular Article 1(1) and (3).
62. When applying domestic law the national court must, as far as is at all possible, interpret it in a way which accords with the objective of Directive 89/665 (see, to that effect, Santex , paragraphs 62 and 63).
63. Where an interpretation in accordance with the objective of Directive 89/665 is not possible, the national court must refrain from applying provisions of national law which are at variance with that directive (Case 106/77 Simmenthal [1978] ECR 629, paragraph 24, and Santex , paragraph 64). Article 1(1) of Directive 89/665 is unconditional and sufficiently precise to be relied on against a contracting authority (see, to that effect, Case C15/04 Koppensteiner [2005] ECR I4855, paragraph 38).
64. In the light of the foregoing, the answer to the first question must be that Directive 89/665, particularly Article 1(1) and (3), precludes a limitation period laid down by national law from being applied in such a way that a tenderer is refused access to a review concerning the choice of procedure for awarding a public contract or the estimate of the value of that contract, where the contracting authority has not clearly stated the total quantity or scope of the contract to the person concerned. Those provisions of the directive also preclude such a rule from being extended generally to cover the review of decisions of the contracting authority, including those occurring in stages of an award procedure after the end of that limitation period. | C-15/04
Koppensteiner | 29-34 | RC1A1-41=RC1-1.1
ECT-234 | 29. Before examining the questions, which should be dealt with together, the Court refers to the judgment in HI , cited above, in which it stated that: - the decision to withdraw an invitation to tender for a public procurement contract is one of those decisions in relation to which Member States are required under Directive 89/665 to establish review procedures for annulment, for the purposes of ensuring compliance with the rules of Community law on public procurement contracts and national rules implementing that law (paragraph 54); - the full attainment of the objective pursued by Directive 89/665 would be compromised if it were lawful for contracting authorities to withdraw an invitation to tender for a public service contract without being subject to the judicial review procedures designed to ensure that the directives laying down substantive rules concerning public procurement and the principles underlying those directives are genuinely complied with (paragraph 53).
30. Accordingly, in the same judgment the Court ruled that Articles 1(1) and 2(1)(b) of Directive 89/665 require the decision of the contracting authority to withdraw the invitation to tender for a public procurement contract to be open to a review procedure, and to be capable of being set aside where appropriate on the ground that it has infringed Community law on public procurement or national rules implementing that law.
31. It follows that, where national law, even when it is interpreted in accordance with the requirements of Community law, does not make it possible for a tenderer to challenge a decision to withdraw an invitation to tender inasmuch as that decision infringes Community law and on that ground to apply for it to be set aside, that national law does not fulfil the requirements of Articles 1(1) and 2(1)(b) of Directive 89/665.
32. A national court before which a tenderer applies for a decision to withdraw an invitation to tender to be set aside inasmuch as that decision infringes Community law, and which cannot rule on the application under national law, is therefore faced with the question whether, and if so, under what circumstances, it is required under Community law to declare that such an application for annulment is admissible.
33. The Member States' obligation under a directive to achieve the result prescribed by the directive and their duty under Article 10 EC to take all appropriate measures, whether general or particular, to ensure fulfilment of that obligation is binding on all the authorities of Member States, including, for matters within their jurisdiction, the courts (see, inter alia, Case C-258/97 HI [1999] ECR I-1405, paragraph 25).
34. Although it is for the legal order of each Member State to designate the review bodies in relation to the award of public procurement contracts competent to decide disputes which affect rights of individuals derived from Community law (see, inter alia, Case C-76/97 Tögel [1998] ECR I-5357, paragraph 28, and Case C-81/98 Alcatel Austria and Others [1999] ECR I-7671, paragraph 49), such a question of jurisdiction does not arise in the case in the main proceedings. | C-15/04
Koppensteiner | 35-39 | RC1A1-41=RC1-1.1
ECT-234
ECT-249 | 35. In this case it is not disputed that under the applicable national law the Bundesvergabeamt has jurisdiction to hear applications for review relating to decisions' within the meaning of Article 1(1) of Directive 89/665 taken by contracting authorities in procedures for the award of public service contracts.
36. In addition, the national court stated (see paragraph 20 of this judgment) that the applicable national legislation precludes the examination and, where appropriate, the setting aside in review proceedings before the Bundesvergabeamt of decisions which withdraw an invitation to tender after the opening of tenders in an open contract award procedure.
37. As stated in paragraph 30 of this judgment, the Court has already held that precluding that possibility is contrary to Articles 1(1) and 2(1)(b) of Directive 89/665.
38. Those provisions of Directive 89/665 are unconditional and sufficiently clear to create rights for individuals on which they may rely, where necessary, against contracting authorities such as BIG.
39. In those circumstances, the court or tribunal having jurisdiction is required to disapply national rules which prevent compliance with the obligation arising from Articles 1(1) and 2(1)(b) of Directive 89/665. | C-275/03
Portugal | 27-32 | RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-2.1.c | 27 Contrairement à l’affirmation du gouvernement portugais, il ressort du décret‑loi n° 48 051, en vigueur à l’expiration du délai imparti dans l’avis motivé, que l’octroi de dommages-intérêts aux personnes lésées par une violation du droit communautaire régissant la passation de marchés publics ou des règles nationales le transposant est subordonné à la preuve que les actes illégaux de l’État ou des personnes morales de droit public ont été commis fautivement ou d’une façon dolosive.
28 Ainsi qu’il résulte de ses premier et deuxième considérants, la directive 89/665 vise à renforcer les mécanismes existants, tant sur le plan national que sur le plan communautaire, pour assurer l’application effective des directives communautaires en matière de passation de marchés publics, dans la mesure où les mécanismes qui existaient en général dans ce domaine, tant sur le plan national que sur le plan communautaire ne permettaient pas toujours de veiller au respect des dispositions communautaires (arrêt du 4 février 1999, Köllensperger et Atzwanger, C-103/97, Rec. p. I-551, point 3).
29 À cet effet, l’article 1er, paragraphe 1, de ladite directive impose aux États membres l’obligation de garantir que les décisions illégales des pouvoirs adjudicateurs puissent faire l’objet de recours efficaces et aussi rapides que possible (voir, notamment, arrêt du 28 octobre 1999, Alcatel Austria e.a., C-81/98, Rec. p. I-7671, points 33 et 34).
30 Parmi les procédures de recours que la directive 89/665 impose aux États membres d’instaurer aux fins de garantir que les décisions illégales des pouvoirs adjudicateurs puissent faire l’objet de tels recours, figure expressément, à l’article 2, paragraphe 1, sous c) de cette directive, celle permettant d’accorder des dommages‑intérêts aux personnes lésées par une violation.
31 Or, si la réglementation portugaise prévoit la possibilité d’obtenir des dommages‑intérêts en cas de violation du droit communautaire régissant la passation de marchés publics ou des règles nationales le transposant, elle ne saurait néanmoins être considérée comme un système de protection juridictionnelle adéquat dans la mesure où elle exige la preuve d’une faute ou d’un dol commis par les agents d’une entité administrative déterminée. Ainsi, le soumissionnaire lésé par une décision illégale des pouvoirs adjudicateurs risque d’être privé du droit de demander des dommages‑intérêts au titre du préjudice causé par cette décision, ou du moins de les obtenir tardivement, au motif qu’il ne peut établir la preuve d’un dol ou d’une faute.
32 Dès lors, en n’abrogeant pas le décret‑loi n° 48 051, subordonnant l’octroi de dommages‑intérêts aux personnes lésées par une violation du droit communautaire des marchés publics ou des règles nationales le transposant à la preuve d’une faute ou d’un dol, la République portugaise a manqué aux obligations qui lui incombent en vertu des articles 1er, paragraphe 1, et 2, paragraphe 1, sous c), de la directive 89/665. | C-26/03
Stadt Halle | 22-26 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 22. By this first series of questions, the national court essentially asks whether Article 1(1) of Directive 89/665 must be interpreted as meaning that the Member States' obligation to ensure that effective and rapid remedies are available against decisions taken by contracting authorities extends also to decisions taken outside a formal award procedure and decisions prior to a formal call for tenders, in particular the decision on whether a particular contract falls within the personal or material scope of Directive 92/50, and from what moment during a procurement procedure the Member States are obliged to make a remedy available to a tenderer, candidate or interested party. 23. It must be observed, first, that Directive 92/50 was adopted, as stated in the first and second recitals in its preamble, in the context of the measures necessary to implement the internal market, in other words an area without internal frontiers in which the free movement of goods, persons, services and capital is ensured. It is apparent from the fourth and fifth recitals in the preamble to that directive that, as the directive's aim is to bring about an opening-up of public procurement in the field of services in conditions of equal treatment and transparency, it must be applied by all contracting authorities.
24. It must be noted, next, that the provisions of Directive 92/50 set out clearly the conditions which make it obligatory for the rules in Titles III to VI of that directive to be applied by all contracting authorities, with the exceptions to the application of those rules being listed exhaustively in the directive itself.
25. Consequently, where those conditions are satisfied, in other words where an operation falls within the personal and material scope of Directive 92/50, the public contracts in question must, by virtue of Article 8 taken together with Article 11(1) of that directive, be awarded in accordance with the provisions of Titles III to VI of the directive, that is to say, they must be made the subject of a call for tenders and be adequately advertised.
26. That obligation is binding on contracting authorities with no distinction between public contracts awarded by them in order to fulfil their task of meeting needs in the public interest and those which are unrelated to that task (see, to that effect, Case C44/96 Mannesmann Anlagenbau Austria and Others [1998] ECR I73, paragraph 32). | C-26/03
Stadt Halle | 27-35 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 27. To give an answer to the national court, the expression decisions taken by the contracting authorities' in Article 1(1) of Directive 89/665 must be examined. Since that concept is not expressly defined in the directive, its scope must be determined on the basis of the wording of the relevant provisions of the directive and the objective of effective and rapid judicial protection pursued by it.
28. The wording of Article 1(1) of Directive 89/665 assumes, by using the words as regards... procedures', that every decision of a contracting authority falling under the Community rules in the field of public procurement and liable to infringe them is subject to the judicial review provided for in Article 2(1)(a) and (b) of that directive (see, to that effect, Case C92/00 HI [2002] ECR I5553, paragraph 37, and Case C57/01 Makedoniko Metro and Mikhaniki [2003] ECR I1091, paragraph 68). It thus refers generally to the decisions of a contracting authority without distinguishing between those decisions according to their content or time of adoption.
29. Article 2(1)(b) of Directive 89/665 provides, moreover, for the possibility of annulling unlawful decisions of the contracting authorities in relation to the technical and other specifications not only in the invitation to tender but also in any other document relating to the award procedure in question. That provision can therefore include documents containing decisions taken at a stage prior to the call for tenders.
30. That broad meaning of the concept of a decision taken by a contracting authority is confirmed by the Court's case-law. The Court has already held that Article 1(1) of Directive 89/665 does not lay down any restriction with regard to the nature and content of the decisions it refers to (Case C81/98 Alcatel Austria and Others [1999] ECR I7671, paragraph 35). Nor may such a restriction be inferred from the wording of Article 2(1)(b) of that directive (see, to that effect, Alcatel Austria and Others , paragraph 32). Moreover, a restrictive interpretation of the concept of a decision amenable to review would be incompatible with the provision in Article 2(1)(a) of that directive which requires the Member States to make provision for interim relief procedures in relation to any decision taken by the contracting authorities (HI , paragraph 49).
31. In line with this broad interpretation of the concept of a decision amenable to review, the Court has held that the contracting authority's decision prior to the conclusion of the contract as to the tenderer to whom the contract will be awarded must in all cases be open to review, regardless of the possibility of obtaining an award of damages once the contract has been concluded (Alcatel Austria and Others , paragraph 43).
32. The Court has also held, referring to the objective of abolishing obstacles to the free movement of services pursued by Directive 92/50 and to the objectives, wording and scheme of Directive 89/665, that the contracting authority's decision to withdraw the invitation to tender for a public service contract must be open to a review procedure, in accordance with Article 1(1) of Directive 89/665 (see, to that effect, HI , paragraph 55).
33. In this respect, as the Advocate General observes in point 23 of her Opinion, the contracting authority's decision not to initiate an award procedure may be regarded as the counterpart of its decision to terminate such a procedure. Where a contracting authority decides not to initiate an award procedure on the ground that the contract in question does not, in its opinion, fall within the scope of the relevant Community rules, such a decision constitutes the very first decision amenable to judicial review.
34. Having regard to that case-law and to the objectives, scheme and wording of Directive 89/665, and in order to preserve the effectiveness of that directive, it must be concluded that any act of a contracting authority adopted in relation to a public service contract within the material scope of Directive 92/50 and capable of producing legal effects constitutes a decision amenable to review within the meaning of Article 1(1) of Directive 89/665, regardless of whether that act is adopted outside a formal award procedure or as part of such a procedure.
35. Not amenable to review are acts which constitute a mere preliminary study of the market or which are purely preparatory and form part of the internal reflections of the contracting authority with a view to a public award procedure. | C-26/03
Stadt Halle | 36-41 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 36. On the basis of those considerations, the approach of the City of Halle - according to which Directive 89/665 does not require judicial protection outside a formal award procedure, and the contracting authority's decision not to initiate such a procedure cannot be the subject of review, nor indeed can the decision as to whether a public contract falls within the scope of the relevant Community rules - should not be adopted.
37. The effect of that approach would be to make the application of the relevant Community rules optional, at the option of every contracting authority, even though that application is mandatory where the conditions of application are satisfied. Such an option could lead to the most serious breach of Community law in the field of public procurement on the part of a contracting authority. It would substantially reduce the effective and rapid judicial protection aimed at by Directive 89/665, and would interfere with the objectives pursued by Directive 92/50, namely the objectives of free movement of services and open and undistorted competition in this field in all the Member States.
38. As to the time from which such a possibility of review is open, it must be noted that no such time is formally laid down in Directive 89/665. However, having regard to that directive's objective of effective and rapid judicial protection, in particular by interlocutory measures, it must be concluded that Article 1(1) of the directive does not authorise Member States to make the possibility of review subject to the fact that the public procurement procedure in question has formally reached a particular stage.
39. On the basis of the consideration that, in accordance with the second recital in the preamble to that directive, compliance with the Community rules must be ensured in particular at a stage at which infringements can still be corrected, it must be concluded that an expression of the will of the contracting authority in connection with a contract, which comes in whatever way to the knowledge of the persons interested, is amenable to review where that expression has passed the stage referred to in paragraph 35 above and is capable of producing legal effects. Entering into specific contractual negotiations with an interested party constitutes such an expression of will. The obligation of transparency, to which the contracting authority is subject in order to make it possible to verify that the Community rules have been complied with (HI , paragraph 45), should be noted in this respect.
40. As to the persons to whom review procedures are available, it suffices to state that under Article 1(3) of Directive 89/665 the Member States must ensure that review procedures are available at least to any person having or having had an interest in obtaining a public contract who has been or risks being harmed by an alleged infringement (see, to that effect, Case C212/02 Commission v Austria [2004] ECR I0000, paragraph 24). The formal capacity of tenderer or candidate is not thus required.
41. In the light of the foregoing, the answer to Question 1(a), (b) and (c) must be that Article 1(1) of Directive 89/665 must be interpreted as meaning that the obligation of the Member States to ensure that effective and rapid remedies are available against decisions taken by contracting authorities extends also to decisions taken outside a formal award procedure and decisions prior to a formal call for tenders, in particular the decision on whether a particular contract falls within the personal and material scope of Directive 92/50. That possibility of review is available to any person having or having had an interest in obtaining the contract in question who has been or risks being harmed by an alleged infringement, from the time when the contracting authority has expressed its will in a manner capable of producing legal effects. The Member States are not therefore authorised to make the possibility of review subject to the fact that the public procurement procedure in question has formally reached a particular stage. | C-21/03
Fabricom | 41-46 | RC1-2.1.a
RC1-5.s1
RU-1.1
RU-2.1.1.a | 41. By the third question referred in Cases C-21/03 and C-34/03, the national court is seeking essentially to ascertain whether Directive 89/665 and, more particularly, Articles 2(1)(a) and 5 thereof, and also Directive 92/13 and, more particularly, Articles 1 and 2 thereof, preclude the contracting entity from being able to refuse, until the end of the procedure for the examination of tenders, to allow an undertaking connected with any person who has carried out certain preparatory works from participating in the procedure or from submitting a tender, even though, when questioned on that point by the awarding authority, the undertaking states that it has not thereby obtained an unfair advantage capable of distorting the normal conditions of competition.
42. In that regard, it should be borne in mind that, since the issue in the case relates to detailed procedural rules governing the remedies intended to protect rights conferred by Community law on candidates and tenderers harmed by decisions of contracting authorities, those rules must not compromise the effectiveness of Directive 89/665 (Case C-470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I11617, paragraph 72).
43. Furthermore, the provisions of Directives 89/665 and 92/13, which are intended to protect tenderers against arbitrary decisions by the contracting authority, seek to reinforce existing arrangements for ensuring effective application of Community directives on the award of public contracts, in particular where infringements can still be rectified. Such protection cannot be effected if the tenderer is not able to rely on those rules against the contracting authority (Case C-212/02 Commission v Austria , not published in the European Court Reports, paragraph 20 and the case-law cited there).
44. The possibility that the contracting authority might delay, until the procedure has reached a very advanced stage, taking a decision as to whether an undertaking connected with a person who has carried out certain preparatory works may participate in the procedure or submit a tender, when that authority has before it all the information which it needs in order to take that decision, deprives that undertaking of the opportunity to rely on the Community rules on the award of public contracts as against the awarding authority for a period which is solely within that authority's discretion and which, where necessary, may be extended until a time when the infringements can no longer be usefully rectified.
45. Such a situation is capable of depriving Directives 89/665 and 92/13 of all practical effect as they are susceptible of giving rise to an unjustified postponement of the possibility for those concerned to exercise the rights conferred on them by Community law. It is also contrary to the objectives of Directives 89/665 and 92/13, which seek to protect tenderers vis-à-vis the awarding authority.
46. The answer to the third question referred in Cases C-21/03 and C-34/03 must therefore be that Directive 89/665 and, more particularly, Articles 2(1)(a) and 5 thereof, and also Directive 92/13 and, more particularly, Articles 1 and 2 thereof, preclude the contracting authority from being able to refuse, up to the end of the procedure for the examination of tenders, to allow an undertaking connected with any person who has been instructed to carry out research, experiments, studies or development in connection with works, supplies or services from participating in the procedure or submitting an offer, even though, when questioned on that point by the awarding authority, that undertaking states that it has not thereby obtained an unfair advantage capable of distorting the normal conditions of competition. | C-230/02
Grossmann | 36 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 36 In that regard, it is appropriate to recall that, as is apparent from the first and second recitals in the preamble, Directive 89/665 is intended to strengthen the existing mechanisms, both at national and Community level, to ensure the effective application of Community directives relating to public procurement, in particular at a stage when infringements can still be remedied. To that effect, Article 1(1) of that directive requires Member States to guarantee that unlawful decisions of contracting authorities can be subjected to effective review which is as swift as possible (see, in particular, Case C-81/98 Alcatel Austria and Others [1999] ECR I-7671, paragraphs 33 and 34, Case C-470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I-11617, paragraph 74, and Case C-410/01 Fritsch, Chiari & Partner and Others [2003] ECR I-6413, paragraph 30). | C-230/02
Grossmann | 31-39 | RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-1.3.s1
RC1-2.1.b | 89 It should be noted that a finding that a decision relating to an award criterion is unlawful does not always lead to the annulment of that decision.
90 As a result of the option granted to Member States under Article 2(6) of Directive 89/665 of providing that, after the conclusion of a contract following its award, the powers of the body responsible for the review procedures are to be limited to awarding damages to any person harmed by an infringement, where the review proceedings are instituted after the conclusion of the contract and the Member State concerned has made use of the option, if the review body finds that a decision relating to an award criterion is unlawful, it may not annul that decision, but only award damages.
91 It is clear from the explanations provided by the Bundesvergabeamt that the fourth question concerns the situation where the consequence of a finding that a decision relating to an award criterion is unlawful is the annulment of that decision. It must thus be understood as asking whether the Community legislation on public procurement requires the contracting authority to cancel an invitation to tender where it transpires in review proceedings under Article 1 of Directive 89/665 that a decision relating to one of the award criteria laid down by that authority is unlawful and it is therefore annulled by the review body.
92 For the purpose of answering the question as reformulated, it should be pointed out that the Court has already held that the principles of equal treatment and transparency of tender procedures imply an obligation on the part of contracting authorities to interpret the award criteria in the same way throughout the procedure (see, to that effect, in particular SIAC Construction, paragraph 43).
93 As far as the award criteria themselves are concerned, it is a fortiori clear that they must not be amended in any way during the tender procedure.
94 It follows that where the review body annuls a decision relating to an award criterion, the contracting authority cannot validly continue the tender procedure leaving aside that criterion, since that would be tantamount to amending the criteria applicable to the procedure in question.
95 Therefore, the answer to the fourth question must be that the Community legislation on public procurement requires the contracting authority to cancel an invitation to tender if it transpires in review proceedings under Article 1 of Directive 89/665 that a decision relating to one of the award criteria laid down by that authority is unlawful and it is therefore annulled by the review body. | C-315/01
GAT | 43-56 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 43 It follows from the foregoing considerations, and from the legislation of which they form part, that by Questions 1(a) and (b) the national court is asking in essence whether Directive 89/665 precludes the court responsible for hearing review procedures, in an action brought by a tenderer, with the ultimate aim of obtaining damages, for a declaration that the decision to award a public contract is unlawful, from raising of its own motion the unlawfulness of a decision of the contracting authority other than the one contested by the tenderer. On the other hand, [the national court is asking in essence whether] the directive does preclude the court from dismissing an application by a tenderer on the ground that, owing to the unlawfulness raised of its own motion, the award procedure was, in any event, unlawful and that the harm the tenderer may have suffered would therefore have been caused even in the absence of the unlawfulness alleged by the tenderer.
44 In that regard, it is appropriate to recall that, as is apparent from the first and second recitals in the preamble, Directive 89/665 is intended to strengthen the existing mechanisms, both at national and Community levels, to ensure the effective application of Community directives relating to public procurement, in particular at a stage when infringements can still be remedied. To that effect, Article 1(1) of that directive requires Member States to guarantee that unlawful decisions of contracting authorities can be subjected to effective review which is as swift as possible (see, in particular, Case C-81/98 Alcatel Austria and Others [1999] ECR I-7671, paragraphs 33 and 34, and Case C-470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I-11617, paragraph 74).
45 However, Directive 89/665 lays down only the minimum conditions to be satisfied by the review procedures established in domestic law to ensure compliance with the requirements of Community law concerning public contracts (see, in particular, Case C-327/00 Santex [2003] ECR I-1877, paragraph 47).
46 If there is no specific provision governing the matter, it is therefore for the domestic law of each Member State to determine whether, and in what circumstances, a court responsible for review procedures may raise ex proprio motu unlawfulness which has not been raised by the parties to the case brought before it.
47 Neither the aims of Directive 89/665 nor the requirement it lays down that both parties be heard in review procedures precludes the introduction of that possibility in the domestic law of a Member State.
48 Firstly, it cannot be inconsistent with the objective of that directive, which is to ensure compliance with the requirements of Community law on public procurement by means of effective and swift review procedures, for the court responsible for the review procedures to raise ex proprio motu unlawfulness affecting an award procedure, without waiting for one of the parties to do so.
49 Secondly, the requirement that both parties be heard in review procedures does not preclude the court responsible for those procedures from being able to raise ex proprio motu unlawfulness which it is the first to find, but simply means that before giving its ruling the court must observe the right of the parties to be heard on the unlawfulness raised ex proprio motu.
50 It follows that Directive 89/665 does not preclude the court responsible for hearing review procedures, in an action brought by a tenderer, with the ultimate aim of obtaining damages, for a declaration that the decision to award a public contract is unlawful, from raising of its own motion the unlawfulness of a decision of the contracting authority other than the one contested by the tenderer.
51 However, it does not necessarily follow that the court may dismiss an application by a tenderer on the ground that, by reason of the unlawfulness raised of its own motion, the award procedure was in any event unlawful and that the harm the tenderer may have suffered would therefore have been caused even in the absence of the unlawfulness alleged by the tenderer.
52 Firstly, as is apparent from the case-law of the Court, Article 1(1) of Directive 89/665 applies to all decisions taken by contracting authorities which are subject to the rules of Community law on public procurement (see inter alia Case C-92/00 HI [2002] ECR I-5553, paragraph 37, and Case C-57/01 Makedoniko Metro and Michaniki [2003] ECR I-1091, paragraph 68) and makes no provision for any limitation as regards the nature and content of those decisions (see inter alia the judgments cited above in Alcatel Austria, paragraph 35, and HI, paragraph 49).
53 Secondly, among the review procedures which Directive 89/665 requires the Member States to introduce for the purposes of ensuring that the unlawful decisions of contracting authorities may be the subject of review procedures which are effective and as swift as possible is the procedure enabling damages to be granted to the person harmed by an infringement, which is expressly stated in Article 2(1)(c).
54 Therefore, a tenderer harmed by a decision to award a public contract, the lawfulness of which he is contesting, cannot be denied the right to claim damages for the harm caused by that decision on the ground that the award procedure was in any event defective owing to the unlawfulness, raised ex proprio motu, of another (possibly previous) decision of the contracting authority.
55 That conclusion is all the more obvious if a Member State has exercised the power conferred on Member States by the second subparagraph of Article 2(6) of Directive 89/665 to limit, after the conclusion of the contract following the award, the powers of the court responsible for the review procedures to award damages. In such cases, the unlawfulness alleged by the tenderer cannot be subject to any of the penalties provided for under Directive 89/665.
56 In the light of all the foregoing considerations, the reply to be given to Question 1 is that Directive 89/665 does not preclude the court responsible for hearing review procedures, in an action brought by a tenderer, with the ultimate aim of obtaining damages, for a declaration that the decision to award a public contract is unlawful, from raising of its own motion the unlawfulness of a decision of the contracting authority other than the one contested by the tenderer. However, the directive does preclude the court from dismissing an application by a tenderer on the ground that, owing to the unlawfulness raised of its own motion, the award procedure was in any event unlawful and that the harm which the tenderer may have suffered would therefore have been caused even in the absence of the unlawfulness alleged by the tenderer. | C-314/01
Siemens | 40-50 | RC1A1-41=RC1-1.1
RC1-2.7 | 40. By this question, the Bundesvergabeamt is seeking essentially to ascertain whether Article 2(7) of Directive 89/665, read in conjunction with Articles 25 and 32(2)(c) of Directive 92/50, must be construed as meaning that a contract concluded at the end of the procedure for the award of a public supply and service contract, the proper conduct of which is affected by the incompatibility with Community law of a provision in the invitation to tender, must be treated as void if the applicable national law declares contracts that are illegal to be void.
41. This question is based on the premiss that a provision in an invitation to tender which prohibits recourse to subcontracting for material parts of the contract is contrary to Directive 92/50, as interpreted by the Court in Holst Italia.
42. It must be borne in mind in this regard that Directive 92/50, which is designed to eliminate obstacles to the freedom to provide services in the award of public service contracts, expressly envisages, in Article 25, the possibility for a tenderer to subcontract a part of the contract to third parties, as that provision states that the contracting authority may ask that tenderer to indicate in its tender any share of the contract which it may intend to subcontract. Furthermore, with regard to the qualitative selection criteria, Article 32(2)(c) and (h) of Directive 92/50 makes express provision for the possibility of providing evidence of the technical capacity of the service provider by means of an indication of the technicians or technical bodies involved, whether or not belonging directly to the undertaking of that service provider, and which the latter will have available to it, or by indicating the proportion of the contract which the service provider may intend to subcontract.
43. As the Court ruled in paragraphs 26 and 27 of Holst Italia , it follows from the object and wording of those provisions that a party cannot be eliminated from a procedure for the award of a public service contract solely on the ground that that party proposes, in order to carry out the contract, to use resources which are not its own but belong to one or more other entities. This means that it is permissible for a service provider which does not itself fulfil the minimum conditions required for participation in the procedure for the award of a public service contract to rely, vis-à-vis the contracting authority, on the standing of third parties upon whose resources it proposes to draw if it is awarded the contract.
44. However, according to the Court, the onus rests on a service provider which relies on the resources of entities or undertakings with which it is directly or indirectly linked, with a view to being admitted to participate in a tendering procedure, to establish that it actually has available to it the resources of those entities or undertakings which it does not itself own and which are necessary for the performance of the contract (Holst Italia , paragraph 29).
45. As the Commission of the European Communities has correctly pointed out, Directive 92/50 does not preclude a prohibition or a restriction on the use of subcontracting for the performance of essential parts of the contract precisely in the case where the contracting authority has not been in a position to verify the technical and economic capacities of the subcontractors when examining the tenders and selecting the lowest tenderer.
46. It follows that the premiss on which the second question is based would prove to be accurate only if it were to be established that Point 1.8 of the invitation to tender prohibits, during the phase of the examination of the tenders and the selection of the successful tenderer, any recourse by the latter to subcontracting for the provision of essential services under the contract. A tenderer claiming to have at its disposal the technical and economic capacities of third parties on which it intends to rely if the contract is awarded to it may be excluded only if it fails to demonstrate that those capacities are in fact available to it.
47. Point 1.8 of the invitation to tender does not appear to relate to the examination and selection phase of the procedure for award of the contract, but rather to the phase of performance of that contract and is designed precisely to avoid a situation in which the performance of essential parts of the contract is entrusted to bodies whose technical and economic capacities the contracting authority was unable to verify at the time when it selected the successful tenderer. It is for the Bundesvergabeamt to establish whether that is indeed the case.
48. If it were to transpire that a clause in the invitation to tender is in fact contrary to Directive 92/50, in particular inasmuch as it unlawfully prohibits recourse to subcontracting, it would then be sufficient to point out that, under Articles 1(1) and 2(7) of Directive 89/665, Member States are required to take the measures necessary to ensure that decisions taken by the contracting authorities may be reviewed effectively and as rapidly as possible in the case where those decisions may have infringed Community law in the area of public procurement.
49. It follows that, in the case where a clause in the invitation to tender is incompatible with Community rules on public contracts, the national legal system of the Member State must provide for the possibility of relying on that incompatibility in the review procedures referred to in Directive 89/665.
50. The answer to the second question must therefore be that Directive 89/665, and in particular Articles 1(1) and 2(7) thereof, must be construed as meaning that, in the case where a clause in an invitation to tender is incompatible with Community rules on public contracts, the national legal systems of the Member States must provide for the possibility of relying on that incompatibility in the review procedures referred to in Directive 89/665. | C-249/01
Hackermüller | 24 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 24 There can be no doubt that a decision by which the contracting authority eliminates the bid of a tenderer even before making that selection is a decision of which it must be possible to seek review under Article 1(1) of Directive 89/665, since that provision applies to all decisions taken by contracting authorities which are subject to the rules of Community law on public procurement (see inter alia Case C-92/00 HI [2002] ECR I-5553, paragraph 37, and Case C-57/01 Makedoniko Metro and Michaniki [2003] ECR I-1091, paragraph 68) and makes no provision for any limitation as regards the nature and content of those decisions (see inter alia the aforementioned judgments in Alcatel Austria, paragraph 35, and HI, paragraph 49). | C-59/00
Makedoniko | 67-71 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 67 In that regard, the Court observes, first, that, as the order for reference shows and as pointed out at paragraph 28 of this judgment, the Minister took the view that Makedoniko Metro had departed substantially from the requirements laid down for the contract and, by decision of 29 November 1996, terminated negotiations with the consortium.
68 For the purpose of ascertaining whether the Minister's decision is covered by the expression `decisions taken by the contracting authorities' in Article 1(1) of Directive 89/665, it should be borne in mind that the Court has stated that that expression encompasses decisions taken by contracting authorities which are made subject to the Community law rules on public contracts (Case C-92/00 HI [2002] ECR I-5553, paragraph 37).
69 As to whether such rules apply to the present case, even if the Community directives on public procurement do not contain specifically applicable provisions, the general principles of Community law, and the principle of equal treatment in particular, also govern procedures for the award of public contracts (see Case C-324/98 Telaustria and Telefonadress [2000] ECR I-10745, paragraph 60, and HI, paragraph 47).
70 Since such principles have been held to apply to a decision taken in the context of a procedure for the award of a public contract, that decision also falls within the rules laid down by Directive 89/665 in order to ensure compliance with the rules of Community law on public contracts (see HI, paragraph 48).
71 Where appropriate, it will be for the referring court to decide, in light of the relevant factors, whether such principles apply in the main proceedings. | C-411/00
Swoboda | 30 | RC1A1-41=RC1-1.1-impl | 30. In relation, first, to the ANB's argument that the applicant in the main proceedings did not participate in the public tendering procedure at issue in the main proceedings as a candidate or a tenderer, it is sufficient to observe that the right to bring proceedings is a question governed by the national rules of procedure. It is not for the Court of Justice to rule on the application of those rules in the circumstances at issue in the main proceedings. | C327/00
Santex | 43-66 | RC1A1-41=RC1-1.1-impl | 43 As a preliminary point, it should be observed that, as may be seen from paragraphs 22 and 23 of this judgment, the referring court considers it to have been established that the disputed clause is incompatible with both Article 22 of Directive 93/36 and Article 13 of Legislative Decree No 358/1992.
44 However, as that court points out in its order for reference, it cannot declare the action in the main proceedings admissible since it is applying national procedural rules under which, once the period prescribed for bringing an application for review of a notice of invitation to tender has expired, all pleas in law alleging that that notice is unlawful are also inadmissible for the purpose of challenging another decision of the contracting authority.
45 In addition, the order for reference shows that the Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia considers that the conduct of the contracting authority in the case in the main proceedings rendered impossible or excessively difficult the exercise of the rights conferred by Community law on the tenderer harmed by the disputed clause.
46 It is therefore clear that the referring court is seeking guidance as to whether, in those circumstances, it is required, under Community law, to disapply the national rules on limitation periods in order to declare admissible the plea alleging that the disputed clause is in breach of Community law, which is put forward in support of the action brought against decisions which the contracting authority subsequently adopted on the basis of that clause.
47 It must be pointed out in this regard that the detailed rules for the judicial review of decisions adopted in connection with procedures for the award of public contracts are not covered by Directive 93/36, but only by Directive 89/665. The latter directive lays down the minimum conditions to be satisfied by the review procedures established in the national legal systems, so as to ensure compliance with the requirements of Community law concerning public contracts.
48 In the light of the foregoing considerations, the first question must be construed as asking, in essence, whether Directive 89/665 must be interpreted as imposing on the competent national courts, where it is established that, by its conduct, a contracting authority has rendered impossible or excessively difficult the exercise of the rights conferred by Community law on a national of the Union who has been harmed by a decision of that contracting authority, an obligation to allow as admissible pleas in law alleging that the notice of invitation to tender is incompatible with Community law, which are put forward in support of an application for review of that decision, by making use, where appropriate, of the possibility provided for by national law of disapplying national rules on limitation periods, under which, when the period prescribed for bringing applications for review of the notice of invitation to tender has expired, it is no longer possible to plead such incompatibility.
49 In order to answer the question thus reformulated, it must be recalled that the Court has already had occasion to rule in general terms on the compatibility with Directive 89/665 of national rules establishing limitation periods in connection with applications for review of contracting authorities' decisions covered by that directive.
50 In paragraph 79 of its judgment in Case C-470/99 Universale-Bau and Others v Entsorgungsbetriebe Simmering [2002] ECR I-0000, the Court held that Directive 89/665 does not preclude national legislation which provides that any application for review of a contracting authority's decision must be commenced within a time-limit laid down to that effect and that any irregularity in the award procedure relied upon in support of such application must be raised within the same period, if it is not to be out of time, with the result that, when that period has passed, it is no longer possible to challenge such a decision or to raise such an irregularity, provided that the time-limit in question is reasonable.
51 In particular, the Court noted that, whilst it is for the internal legal order of each Member State to establish time-limits in respect of the remedies intended to protect rights conferred by Community law on candidates and tenderers harmed by decisions of contracting authorities, those time-limits must not compromise the effectiveness of Directive 89/665, which seeks to guarantee that unlawful decisions of contracting authorities can be subjected to effective review which is as swift as possible (Universale-Bau, paragraphs 71, 72 and 74).
52 It was in those circumstances that the Court held that the setting of reasonable limitation periods for bringing proceedings satisfies, in principle, the requirement of effectiveness under Directive 89/665, since it is an application of the fundamental principle of legal certainty (Universale-Bau, paragraph 76).
53 It must therefore be established whether the limitation period at issue in the main proceedings satisfies the requirements of Directive 89/665, as identified by the case-law cited in paragraphs 50 to 52 of this judgment.
54 In that regard, it must be observed, first, that the limitation period of 60 days which applies to public contracts under Article 36(1) of Royal Decree No 1054/1924, as interpreted by the Consiglio di Stato, appears reasonable having regard both to the purpose of Directive 89/665 and to the principle of legal certainty.
55 Second, it must be held that such a period, which runs from the date of notification of the act or the date on which it is apparent that the party concerned became fully aware of it, is also in accordance with the principle of effectiveness since it is not in itself likely to render virtually impossible or excessively difficult the exercise of any rights which the party concerned derives from Community law.
56 However, for the purpose of applying the principle of effectiveness, each case which raises the question whether a national procedural provision renders application of Community law impossible or excessively difficult must be analysed by reference, in particular, to the role of that provision in the procedure, its progress and its special features, viewed as a whole (see Case C-312/93 Peterbroeck and Others v Belgian State [1995] ECR I-4599, paragraph 14).
57 Consequently, although a limitation period such as that at issue in the main proceedings is not in itself contrary to the principle of effectiveness, the possibility that, in the context of the particular circumstances of the case before the referring court, the application of that time-limit may entail a breach of that principle cannot be excluded.
58 From that point of view, it is necessary to take into consideration the circumstance that, in this particular case, although the disputed clause was brought to the notice of the parties concerned at the time of the publication of the notice of invitation to tender, the contracting authority created, by its conduct, a state of uncertainty as to the interpretation to be given to that clause and that that uncertainty was removed only by the adoption of the exclusion decision.
59 As is apparent from the information provided by the referring court, USL indicated initially that it would take account of the reservations expressed by Santex and that it would not apply the economic condition laid down by the disputed clause at the tender admission stage. It was only by means of the exclusion decision, which eliminated from the tendering procedure all tenderers who did not satisfy that condition, that the contracting authority stated its definitive position regarding the interpretation of the disputed clause.
60 It must therefore be acknowledged that, in the circumstances of the case in the main proceedings, it was only when it was informed of the exclusion decision that the tenderer harmed was able to find out what interpretation the contracting authority actually placed upon that clause of the notice of invitation to tender. In view of the fact that, at that stage, the period prescribed for bringing proceedings for review of that notice had already expired, that tenderer was deprived, under the rules on limitation periods, of any opportunity to plead before a court, in proceedings for review of the subsequent decisions which caused it harm, the incompatibility of that interpretation with Community law.
61 In the circumstances of the case in the main proceedings, the changing conduct of the contracting authority may be considered, in view of a limitation period, to have rendered excessively difficult the exercise by the harmed tenderer of the rights conferred on him by Community law.
62 Since the referring court alone has jurisdiction to interpret and apply the national legislation, it falls to it, in circumstances such as those of the case in the main proceedings, to interpret, as far as is at all possible, the rules establishing that limitation period in such a way as to ensure observance of the principle of effectiveness deriving from Directive 89/665.
63 As is clear from the case-law of the Court, when applying domestic law the national court must, as far as is at all possible, interpret it in a way which accords with the requirements of Community law (see, in particular, Case C-165/91 Van Munster v Rijksdienst voor Pensioenen [1994] ECR I-4661, paragraph 34, and Case C-262/97 Rijksdienst voor Pensioenen v Engelbrecht [2000] ECR I-7321, paragraph 39).
64 Where application in accordance with those requirements is not possible, the national court must fully apply Community law and protect the rights conferred thereunder on individuals, if necessary disapplying any provision in so far as its application would, in the circumstances of the case, lead to a result contrary to Community law (see, in particular, Case C-347/96 Solred v Administracion General del Estado [1998] ECR I-937, paragraph 30, and Engelbrecht, paragraph 40).
65 It follows that, in circumstances such as those of the case in the main proceedings, it is for the referring court to ensure observance of the principle of effectiveness under Directive 89/665 by applying its national law in such as way as to enable a tenderer harmed by a decision of the contracting authority adopted in breach of Community law to safeguard the possibility of raising pleas in law alleging that breach in support of applications for review of other decisions of the contracting authority, by availing itself, where appropriate, of the possibility afforded, according to the referring court, by Article 5 of Law No 2248/1865 of disapplying the national rules governing such applications so far as limitation periods are concerned.
66 The answer to the first question referred for a preliminary ruling must therefore be that Directive 89/665 must be interpreted as imposing on the competent national courts, where it is established that, by its conduct, a contracting authority has rendered impossible or excessively difficult the exercise of the rights conferred by the Community legal order on a national of the Union who has been harmed by a decision of that contracting authority, an obligation to allow as admissible pleas in law alleging that the notice of invitation to tender is incompatible with Community law, which are put forward in support of an application for review of that decision, by availing itself, where appropriate, of the possibility afforded by national law of disapplying national rules on limitation periods, under which, when the period prescribed for bringing proceedings for review of the notice of invitation to tender has expired, it is no longer possible to plead such incompatibility. | C-214/00
Spain | 47-60 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 47 The parties agree that, under Article 1(3) of Law 13/1995, read in conjunction with the sixth additional provision of that Law, public bodies constituted under private law - a category composed, in the Spanish legal system, of commercial companies under public control - are excluded from the scope ratione personae of the Spanish rules governing procedures for awarding public contracts and, accordingly, of the rules governing the review of public contracts.
48 It follows that, in order to determine whether that exclusion constitutes a correct transposition of Article 1(1) of Directive 89/665, it is necessary to ascertain whether the term `contracting authority' which appears in that provision refers only to bodies governed by public law, as the Spanish Government maintains, or whether bodies constituted under private law may also be covered by that term.
49 In that regard, it should be pointed out that, as is apparent from the first and second recitals, Directive 89/665 is designed to strengthen the existing arrangements, at both national and Community levels, in order to ensure the effective application of the directives relating to the award of public service contracts, supply contracts and works contracts, particularly at a stage when infringements could be corrected. To that end, Article 1(1) of the directive imposes on Member States the duty to ensure that unlawful decisions taken by contracting authorities in connection with contract award procedures falling within the scope of Directives 92/50, 93/36 and 93/37 may be reviewed effectively and as rapidly as possible.
50 Since Directive 89/665 applies to review procedures brought against decisions taken by contracting authorities under Directives 92/50, 93/36 and 93/37, its scope ratione personae is bound to coincide with that of those directives.
51 It follows that, in order to determine whether the Spanish legislation adopted to implement Article 1(1) of Directive 89/665 provides a correct transposition of the term `contracting authority' which appears in that article, it is necessary to refer to the definition of that term and, more particularly, to that of `body governed by public law' used, in essentially identical wording, in the second subparagraph of Article 1(b) of Directives 92/50, 93/36 and 93/37.
52 The Court has already stated, in connection with the second subparagraph of Article 1(b) of Directive 93/37, that, in order to be defined as a body governed by public law within the meaning of that provision, an entity must satisfy the three cumulative conditions set out therein, according to which it must be a body established for the specific purpose of meeting needs in the general interest, not having an industrial or commercial character, which has legal personality and is closely dependent on the State, regional or local authorities or other bodies governed by public law (Case C-44/96 Mannesmann Anlagenbau Austria and Others [1998] ECR I-73, paragraphs 20 and 21).
53 Moreover, the Court has repeatedly held that, in the light of the dual objective of opening up competition and transparency pursued by the directives on the coordination of the procedures for the award of public contracts, the term `contracting authority' must be interpreted in functional terms (see, in particular, Case C-237/99 Commission v France [2001] ECR I-939, paragraphs 41 to 43, and Case C-470/99 Universale-Bau and Others [2002] ECR I-11617, paragraphs 51 to 53). The Court has also stated that, in the light of that dual purpose, the term `body governed by public law' must be interpreted broadly (Case C-373/00 Adolf Truley [2003] ECR-1931, paragraph 43).
54 It is from that point of view that the Court, for the purposes of settling the question whether various private law entities could be classified as bodies governed by public law, has proceeded in accordance with settled case-law and merely ascertained whether those entities fulfilled the three cumulative conditions set out in the second subparagraph of Article 1(b) of Directives 92/50, 93/36 and 93/37, considering that the method in which the entity concerned has been set up was irrelevant in that regard (see to this effect, in particular, Mannesmann Anglagenbau Austria and Others, cited above, paragraphs 6 and 29; Case C-360/96 BFI Holding [1998] ECR I-6821, paragraphs 61 and 62; and Commission v France, cited above, paragraphs 50 and 60).
55 It is apparent from the rules thus identified in the case-law of the Court that an entity's private law status does not constitute a criterion for precluding it from being classified as a contracting authority within the meaning of Article 1(b) of Directives 92/50, 93/36 and 93/37 and, accordingly, of Article 1(1) of Directive 89/665.
56 Furthermore, it should be pointed out that the effectiveness of Directives 92/50, 93/36 and 93/37 as well as of Directive 89/665 would not be fully preserved if the application of those directives to an entity which fulfils the three aforementioned conditions could be excluded solely on the basis of the fact that, under the national law to which it is subject, its legal form and rules which govern it fall within the scope of private law.
57 In the light of those considerations, it is not possible to interpret the term `body governed by public law' used in the second subparagraph of Article 1(b) of Directives 92/50, 93/36 and 93/37 as meaning that Member States may automatically exclude commercial companies under public control from the scope ratione personae of those directives and, accordingly, of Directive 89/665.
58 Furthermore, it cannot be maintained that to reach that conclusion is to disregard the industrial or commercial character of the needs in the general interest which those companies meet, because that aspect is necessarily taken into consideration for the purpose of determining whether or not the entity concerned meets the condition set out in the first indent of the second subparagraph of Article 1(b) of Directives 92/50, 93/36 and 93/37.
59 Nor is that conclusion invalidated by the lack of an express reference, in Directives 92/50, 93/36 and 93/37, to the specific category of `public undertakings' which is nevertheless used in Directive 93/38. In that regard, it need only be pointed out that the review procedures initiated against decisions taken by contracting authorities under Directive 93/38 are governed by Directive 92/13, not by Directive 89/665.
60 It therefore follows from the above that, to the extent that it automatically excludes companies governed by private law from the scope ratione personae of Directive 89/665, the Spanish legislation at issue in the present case is not a correct transposition of the term `contracting authority' appearing in Article 1(1) of that directive, as defined in Article 1(b) of Directives 92/50, 93/36 and 93/37. | C-92/00
Hospital | 29-37 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 29 As the order for reference shows, the Vergabekontrollsenat wishes to know, in answer to its first question, whether the decision to withdraw an invitation to tender for a public service contract is a decision taken by the contracting authorities in respect of which Member States are required, under Article 1(1) of Directive 89/665, to establish effective review procedures in their national law which are as rapid as possible.
30 In that respect, whereas Article 2(1)(b) of Directive 89/665 delimits the scope of the directive, it does not define the unlawful decisions of which annulment may be sought, confining itself to listing measures which Member States are required to take for the purposes of the review proceedings referred to in Article 1 (see, to that effect, Case C-81/98 Alcatel Austria and Others v Bundesministerium für Wissenschaft und Verkehr [1999] ECR I-7671, paragraphs 30 and 31).
31 The first question must therefore be understood as asking, essentially, whether Article 1(1) of Directive 89/665 requires the decision of the awarding authority to withdraw the invitation to tender for a public service contract to be open to review proceedings, and to annulment in appropriate cases, on the ground that it infringed Community law on public contracts or the national rules transposing that law.
32 In order to reply to the question thus reformulated, it is therefore necessary to interpret the words decisions taken by the contracting authorities used in Article 1(1) of Directive 89/665.
33 The Austrian Government and the Commission essentially maintain that Member States are required to establish procedures allowing review proceedings to be brought against the withdrawal of an invitation to tender for a public service contract if that withdrawal is governed by Directive 92/50. In that respect, they consider that such withdrawal falls exclusively under national legal rules and therefore does not fall within the scope of Directive 89/665.
34 In particular, the Commission states that, in its proposal for a Council Directive 87/C 230/05 coordinating the laws, regulations and administrative provisions relating to the application of Community rules on procedures for the award of public supply and public works contracts (OJ 1987 C 230, p. 6), it expressly proposed that the obligation of Member States to establish review procedures should extend not only to decisions taken by the contracting authorities in breach of Community law but also to those infringing national legal rules. However, in the course of the legislative process, the obligation to establish a review mechanism was limited to its present scope, so as to cover only decisions which infringe Community law on public contracts or the national rules transposing that law.
35 The Austrian Government argues that the conclusion that the decision to withdraw an invitation to tender does not constitute a decision within the meaning of Directive 89/665 is confirmed by Article 2(1)(b) of that directive, which exclusively concerns decisions which the contracting authority adopts during the procedure for the award of a public contract, whereas a decision to withdraw an invitation to tender brings such a procedure to an end. Thus, the Government argues, where an invitation to tender is withdrawn unlawfully, the national legislature is required, under Directive 89/665, only to ensure that the candidates and tenderers are given a right to damages.
36 It should be recalled as a preliminary observation that Article 1(1) of Directive 89/665 places an obligation on Member States to lay down procedures enabling review of decisions taken in a tender procedure on the ground that those decisions infringed Community law on public contracts or national rules transposing that law.
37 It follows that, if a decision taken by a contracting authority in a procedure for awarding a public contract is made subject to the Community law rules on public contracts and is therefore capable of infringing them, Article 1(1) of Directive 89/665 requires that that decision be capable of forming the subject-matter of an action for annulment. | C-92/00
Hospital | 38-55 | S2-12.2
RC1A1-41=RC1-1.1 | 38 Therefore, in order to determine whether the decision of the contracting authority to withdraw an invitation to tender for a public service contract may be regarded as one of those decisions in respect of which Member States are required, under Directive 89/665, to establish annulment action procedures, it needs to be examined whether such a decision falls within Community law rules on public contracts.
39 In that respect, it should be noted that the only provision in Directive 92/50 relating specifically to the decision to withdraw an invitation to tender is Article 12(2), which provides, inter alia, that where the contracting authorities have decided to abandon an award procedure, they must inform candidates and tenderers of the reasons for their decision as soon as possible.
40 The Court of Justice has already had occasion to define the scope of the obligation to notify reasons for abandoning the award of a contract in the context of Council Directive 93/37/EEC of 14 June 1993 concerning the coordination of procedures for the award of public works contracts (OJ 1993 L 199, p. 54), in the version thereof resulting from Directive 97/52 (hereinafter Directive 93/37), which contains in Article 8(2) a provision similar to Article 12(2) of Directive 92/50. In particular, in its judgment in Case C-27/98 Fracasso and Leitschutz v Salzburger Landesregierung [1999] ECR I-5697, paragraphs 23 and 25, the Court held that Article 8(2) of Directive 93/37 does not provide that the option of the contracting authority to decide not to award a contract put out to tender, implicity allowed by Directive 93/37, is limited to exceptional cases or must necessarily be based on serious grounds.
41 It follows that, on a proper interpretation of Article 12(2) of Directive 92/50, although that provision requires the contracting authority to notify candidates and tenderers of the grounds for its decision if it decides to withdraw the invitation to tender for a public service contract, there is no implied obligation on that authority to carry the award procedure to its conclusion.
42 However, even though, apart from the duty to notify the reasons for the withdrawal of the invitation to tender, Directive 92/50 contains no specific provision concerning the substantive or formal conditions for that decision, the fact remains that the latter is still subject to fundamental rules of Community law, and in particular to the principles laid down by the EC Treaty on the right of establishment and the freedom to provide services.
43 In that regard, the Court has consistently held that the purpose of coordinating at Community level the procedures for the award of public contracts is to eliminate barriers to the freedom to provide services and goods and therefore to protect the interests of traders established in a Member State who wish to offer goods or services to contracting authorities established in another Member State (see, inter alia, Case C-380/98 University of Cambridge [2000] ECR I-8035, paragraph 16; Case C-19/00 SIAC Construction [2001] ECR I-7725, paragraph 32).
44 Directive 92/50 pursues just such an objective. As the 20th recital in its preamble shows, it is designed to eliminate practices that restrict competition in general, and participation in contracts by other Member States' nationals in particular, by improving the access of service providers to procedures for the award of contracts.
45 The Court's case-law also demonstrates that the principle of equal treatment, which underlies the directives on procedures for the award of public contracts, implies in particular an obligation of transparency in order to enable verification that it has been complied with (see, to that effect, Case C-275/98 Unitron Scandinavia and 3-S v Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri [1999] ECR I-8291, paragraph 31; Case C-324/98 Telaustria and Telefonadress v Telekom Austria [2000] ECR I-10745, paragraph 61).
46 In that respect, it should be noted that the duty to notify reasons for a decision to withdraw an invitation to tender, laid down by Article 12(2) of Directive 92/50, is dictated precisely by concern to ensure a minimum level of transparency in the contract-awarding procedures to which that directive applies and hence compliance with the principle of equal treatment.
47 It follows that, even though Directive 92/50 does not specifically govern the detailed procedures for withdrawing an invitation to tender for a public service contract, the contracting authorities are nevertheless required, when adopting such a decision, to comply with the fundamental rules of the Treaty in general, and the principle of non-discrimination on the ground of nationality, in particular (see, by way of analogy, concerning the conclusion of public service concessions, Telaustria and Telefonadress, paragraph 60).
48 Since the decision of a contracting authority to withdraw an invitation to tender for a public service contract is subject to the relevant substantive rules of Community law, it has to be concluded that it also falls within the rules laid down by Directive 89/665 in order to ensure compliance with the rules of Community law on public contracts.
49 That finding is corroborated, first, by the wording of the provisions of Directive 89/665. As the Court pointed out in paragraph 35 of its Alcatel Austria judgment, the provision in Article 1(1) of that directive does not lay down any restriction with regard to the nature and content of the decisions referred to therein. Nor can such a restriction be inferred from the wording of Article 2(1)(b) of that directive (see, to that effect, Alcatel Austria, paragraph 32). Moreover, a restrictive interpretation of the category of decisions in relation to which Member States must ensure the existence of review procedures would be incompatible with Article 2(1)(a) of the same directive, which requires Member States to make provision for interim relief procedures in relation to any decision taken by the contracting authorities.
50 Next, the general scheme of Directive 89/665 requires a broad interpretation of that category, in so far as Article 2(5) of that directive authorises Member States to provide that, where damages are claimed on the ground that a decision by the contracting authority was taken unlawfully, the contested decision must first be set aside.
51 To hold that Member States are not required to lay down review procedures for annulment in relation to decisions withdrawing invitations to tender would amount to authorising them, by availing themselves of the option provided for in the provision mentioned in the paragraph above, to deprive tenderers adversely affected by such decisions, adopted in breach of the rules of Community law, of the possibility of bringing actions for damages.
52 Finally, it must be held that any other interpretation would undermine the effectiveness of Directive 89/665. As the first and second recitals in its preamble show, that directive is designed to reinforce existing arrangements at both national and Community level for ensuring effective application of Community directives on the award of public contracts, in particular at the stage where infringements can still be rectified, and it is precisely in order to ensure compliance with those directives that Article 1(1) of Directive 89/665 requires the Member States to establish effective review procedures that are as rapid as possible (Alcatel Austria, paragraphs 33 and 34).
53 The full attainment of the objective pursued by Directive 89/665 would be compromised if it were lawful for contracting authorities to withdraw an invitation to tender for a public service contract without being subject to the judicial review procedures designed to ensure that the directives laying down substantive rules concerning public contracts and the principles underlying those directives are genuinely complied with.
54 In the light of the foregoing considerations, it must be held that the decision to withdraw an invitation to tender for a public service contract is one of those decisions in relation to which Member States are required under Directive 89/665 to establish review procedures for annulment, for the purposes of ensuring compliance with the rules of Community law on public contracts and national rules implementing that law.
55 The answer to the first question must therefore be that Article 1(1) of Directive 89/665 requires the decision of the contracting authority to withdraw the invitation to tender for a public service contract to be open to a review procedure, and to be capable of being annulled where appropriate, on the ground that it has infringed Community law on public contracts or national rules implementing that law. | C-92/00
Hospital | 56-64 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 56 By its second question, the referring court asks, essentially, whether national rules limiting the extent of the review of the legality of the withdrawal of an invitation to tender for a public service contract to mere examination of whether that decision was arbitrary is compatible with Directives 89/665 and 92/50.
57 It should be noted at the outset that questions concerning the scope of judicial review of a decision adopted in the context of a procedure for the award of public contracts are not covered by Directive 92/50, but fall solely within the scope of Directive 89/665. The second question must therefore be understood as asking whether Directive 89/665 precludes national rules from limiting review of the legality of the withdrawal of an invitation to tender to mere examination of whether that decision was arbitrary.
58 Since Directive 89/665 does no more than coordinate existing mechanisms in Member States in order to ensure the full and effective application of the directives laying down substantive rules concerning public contracts, it does not expressly define the scope of the remedies which the Member States must establish for that purpose.
59 Therefore, the question of the extent of the judicial review exercised in the context of the review procedures covered by Directive 89/665 must be examined in the light of the purpose of the latter, taking care that its effectiveness is not undermined.
60 In that respect, it should be recalled that, as is shown in the sixth recital in the preamble to, and in Article 1(1) of, Directive 89/665, the latter requires Member States to establish review procedures that are appropriate in the event of procedures for the award of public contracts being unlawful.
61 Therefore, having regard to the aim of strengthening remedies pursued by Directive 89/665, and in the absence of indications to the contrary, the scope of the judicial review to be exercised in the context of the review procedures referred to therein cannot be interpreted restrictively.
62 It follows that, even in cases where, as in the main proceedings, the relevant national legislation gives the contracting authorities a wide discretion in relation to the withdrawal of invitations to tender, the national courts must be able, pursuant to Directive 89/665, to check the compatibility of a decision to withdraw an invitation to tender with the relevant rules of Community law.
63 In those circumstances, it must be held that neither the letter nor the spirit of Directive 89/665 permits the conclusion that it is lawful for Member States to limit review of the legality of a decision to withdraw an invitation to tender to mere examination of whether it was arbitrary.
64 The answer to the second question must therefore be that Directive 89/665 precludes national legislation from limiting review of the legality of the withdrawal of an invitation to tender to mere examination of whether it was arbitrary. | C-92/00
Hospital | 65-68 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 65 In its third question, the referring court asks what time is to be taken into consideration for assessing the legality of the decision by the contracting authority to withdraw an invitation to tender.
66 In that respect, it is sufficient to note that, since Directive 89/665 is designed only to coordinate existing mechanisms in Member States in order to ensure that Community law in the matter of public contracts is complied with, it does not contain any provision as to the decisive moment for the purposes of assessing the legality of the decision to withdraw an invitation to tender.
67 Thus, in the absence of specific Community rules governing the matter, it is for the domestic legal system of each Member State to determine the decisive moment for the purposes of assessing the legality of the withdrawal decision, provided that the relevant national rules are not less favourable than those governing similar domestic actions (principle of equivalence) and that they do not make it practically impossible or excessively difficult to exercise rights conferred by Community law (principle of effectiveness) (see, by analogy, Case C-390/98 Banks v Coal Authority and Secretary of State for Trade and Industry [2001] ECR I-6117, paragraph 121; Case C-453/99 Courage and Crehan [2001] ECR I-6297, paragraph 29).
68 The answer to the third question must therefore be that determination of the time to be taken into consideration for assessing the legality of the decision by the contracting authority to withdraw an invitation to tender is a matter for national law, provided that the relevant national rules are not less favourable than those governing similar domestic actions and that they do not make it practically impossible or excessively difficult to exercise rights conferred by Community law. | C-470/99
Universale-Bau | 71-79 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 71 It should be noted, first of all, that, whilst the objective of Directive 89/665 is to guarantee the existence, in all Member States, of effective remedies for infringements of Community law in the field of public procurement or of the national rules implementing that law, so as to ensure the effective application of the directives on the coordination of public procurement procedures, it contains no provision specifically covering time-limits for the applications for review which it seeks to establish. It is therefore for the internal legal order of each Member State to establish such time-limits.
72 None the less, since there are detailed procedural rules governing the remedies intended to protect rights conferred by Community law on candidates and tenderers harmed by decisions of contracting authorities, they must not compromise the effectiveness of Directive 89/665.
73 It is therefore appropriate to determine whether, in light of the purpose of that directive, national legislation such as that at issue in the main proceedings does not adversely affect rights conferred on individuals by Community law.
74 In that regard, it is appropriate to recall that, as is apparent from the first and second recitals in its preamble, Directive 89/665 is intended to strengthen the existing mechanisms, both at national and Community levels, to ensure the effective application of the directives relating to public procurement, in particular at a stage when infringements can still be corrected. To that effect, Article 1(1) of that directive requires Member States to guarantee that unlawful decisions of contracting authorities can be subjected to effective review which is as swift as possible.
75 The full implementation of the objective sought by Directive 89/665 would be undermined if candidates and tenderers were allowed to invoke, at any stage of the award procedure, infringement of the rules of public procurement, thus obliging the contracting authority to restart the entire procedure in order to correct such infringements.
76 Moreover, the setting of reasonable limitation periods for bringing proceedings must be regarded as satisfying, in principle, the requirement of effectiveness under Directive 89/665, since it is an application of the fundamental principle of legal certainty (see, by analogy, in relation to the principle of the effectiveness of Community law, Case C-261/95 Palmisani [1997] ECR I-4025, paragraph 28, and Case C-78/98 Preston and Others [2000] ECR I-3201, paragraph 33).
77 In light of the foregoing considerations, it must be held, first, that the conditions governing time-limits such as those at issue in the main proceedings appear to be reasonable with regard both to the objectives of Directive 89/665, as set out in paragraph 74 of this judgment, and to the principle of legal certainty.
78 Secondly, there can be no doubt that penalties such as prescription are such as to ensure that unlawful decisions of contracting authorities, from the moment they become known to those concerned, are challenged and corrected as soon as possible, which is also in accordance both with the objectives of Directive 89/665 and with the principle of legal certainty.
79 The answer to the third question must therefore be that Directive 89/665 does not preclude national legislation which provides that any application for review of a contracting authority's decision must be commenced within a time-limit laid down to that effect and that any irregularity in the award procedure relied upon in support of such application must be raised within the same period, if it is not to be out of time, with the result that, when that period has passed, it is no longer possible to challenge such a decision or to raise such an irregularity, provided that the time-limit in question is reasonable. | C-81/98
Alcatel Austria | 33-35 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 33 As is clear from the first and second recitals in the preamble to Directive 89/665, the directive reinforces existing arrangements at both national and Community level for ensuring effective application of Community directives on the award of public contracts, in particular at the stage where infringements can still be rectified (Case C-433/93 Commission v Germany [1995] ECR I-2303, paragraph 23).
34 In that regard, Article 1(1) of Directive 89/665 requires the Member States to establish effective review procedures that are as rapid as possible to ensure compliance with Community directives on public procurement.
35 It is clear from that provision that the subject-matter of those review procedures will be decisions taken by the contracting authorities, on the ground that they infringe Community law on public procurement or the national rules transposing it; the provision does not, however, lay down any restriction with regard to the nature and content of those decisions. | C-258/97
Hospital Ingenieure Hospital Ingenieure | 21-23 | RC1A1-41=RC1-1.1 | 21 By its second and third questions, which it is appropriate to consider together, the referring body seeks essentially to ascertain whether Article 2(8) or other provisions of Directive 89/665 must be construed as meaning that, if Directive 92/50 has not been transposed by the end of the period laid down for that purpose, the review bodies in the Member States with jurisdiction to review procedures for the award of public supply contracts and public works contracts, established under Article 2(8) of Directive 89/665, may also hear appeals concerning procedures for the award of public service contracts.
22 It must be noted at the outset that, in Case C-54/96 Dorsch Consult v Bundesbaugesellschaft Berlin [1997] ECR I-4961, paragraph 40, and Case C-76/97 Tögel v Niederösterreichische Gebietskrankenkasse [1998] ECR I-5357, paragraph 22), the Court held that it was for the legal system of each Member State to determine which court or tribunal has jurisdiction to hear disputes involving individual rights derived from Community law but that in each case the Member States must ensure that those rights are effectively protected. Subject to that reservation, it is not for the Court to involve itself in the resolution of questions of jurisdiction which may arise within the national judicial system from the classification of certain legal situations based on Community law.
23 In paragraphs 41 and 23 of those judgments, respectively, the Court went on to state that although Article 41 of Directive 92/50 requires the Member States to adopt the measures necessary to ensure effective review in the field of public service contracts, it does not indicate which national bodies are to be the competent bodies for that purpose or whether those bodies are to be the same as those which the Member States have designated in the field of public works contracts and public supply contracts. | C-111/97
EvoBus | 14-16 | RU1-1.1 | 14 By the first and second questions, which it is appropriate to deal with together, the national court is essentially asking whether Articles 1(1) to (3) and 2(1) and (7) to (9) or any other provisions of Directive 92/13 must be interpreted as meaning that, where the directive has not been transposed by the end of the period prescribed for that purpose, the review bodies of the Member States having competence in relation to procedures for the award of public supply and public works contracts may also hear applications for review relating to procedures for the award of public contracts in the water, energy, transport and telecommunications sectors.
15 It must first be pointed out that in its judgment in Dorsch Consult (Case C-54/96 [1997] ECR I-4961, paragraph 40), the Court observed that it is for the legal system of each Member State to determine which court or tribunal has jurisdiction to hear disputes involving individual rights derived from Community law. However, it is the Member States' responsibility to ensure that those rights are effectively protected in each case. Subject to that reservation, it is not for the Court to involve itself in the resolution of questions of jurisdiction to which the classification of certain legal situations based on Community law may give rise in the national judicial system.
16 Next, it must be observed that, although Article 1 of Directive 92/13 requires the Member States to adopt the measures necessary to ensure effective review in the field of public service contracts in the water, energy transport and telecommunications sectors, it does not indicate which national bodies are to be the competent bodies for this purpose and, furthermore, does not require that those bodies be the same as those which the Member States have designated in the field of public works contracts and public supply contracts.
22 Accordingly, the answer to be given to the first and second questions is that Article 1(1) to (3), Article 2(1), (7) to (9) and the other provisions of Directive 92/13 cannot be interpreted as meaning that, where the Directive has not been transposed by the end of the period prescribed for that purpose, the review bodies of the Member States having competence in relation to procedures for the award of public works contracts and public supply contracts may also hear applications for review relating to procedures for the award of public contracts in the water, energy, transport and telecommunications sectors. However, in order to observe the requirement that domestic law be interpreted in conformity with Directive 92/13 and the requirement that the rights of individuals be protected effectively, the national court must determine whether the relevant provisions of its domestic law allow recognition of a right for individuals to bring review proceedings in relation to awards of public contracts in the water, energy, transport and telecommunications sectors. The national court must, in particular, verify whether that right to bring review proceedings can be exercised before the same bodies as those established to hear applications for review concerning the award of public supply contracts and public works contracts. If the provisions of domestic law are incapable of being interpreted in conformity with Directive 92/13, the persons concerned may, in accordance with the appropriate procedures under domestic law, claim compensation for damage suffered as a result of the failure to transpose the directive within the prescribed time-limit. | C-76/97
Tögel | 21-23 + 28 | S2-41
RC1A1-41=RC1-1.1 | 21 By its first and second questions, which it is appropriate to examine together, the national court is asking essentially whether Article 1(1) and (2), Article 2(1), or any other provisions of Directive 89/665, must be interpreted as meaning that, if Directive 92/50 has not been transposed by the end of the period laid down for that purpose, the review bodies in the Member States with jurisdiction in regard to procedures for the award of public supply and public works contracts established under Article 2(8) of Directive 89/665 also have jurisdiction in regard to appeals in connection with procedures for the award of contracts for services.
22 In that connection, it should be recalled first of all that in paragraph 40 of its judgment in Case C-54/96 Dorsch Consult Ingenieurgesellschaft v Bundesbaugesellschaft Berlin [1997] ECR I-4961 the Court held that it was for the legal system of each Member State to determine which court or tribunal has jurisdiction to hear disputes involving individual rights derived from Community law but that in each case the Member States must ensure that those rights are effectively protected. Subject to that proviso, it is not for the Court to involve itself in the resolution of questions of jurisdiction which may arise within the internal judicial system from the classification of certain legal situations based on Community law.
23 At paragraph 41 of that judgment the Court went on to declare that, although Article 41 of Directive 92/50 requires the Member States to adopt the measures necessary to ensure effective review in the field of public service contracts, it does not indicate which national bodies are to be the competent bodies for this purpose or whether these bodies are to be the same as those which the Member States have designated in the field of public works contracts and public supply contracts.
28 The reply to be given to the first and second questions must therefore be that neither Article 1(1) and (2), Article 2(1) nor any other provision of Directive 89/665 may be interpreted as meaning that, if Directive 92/50 has not been transposed by the end of the period laid down for that purpose, the review bodies in the Member States with jurisdiction to review procedures for the award of public supply contracts and public works contracts, established under Article 2(8) of Directive 89/665, may also hear appeals concerning procedures for the award of public service contracts. However, in order to observe the requirement that domestic law must be interpreted in conformity with Directive 92/50 and the requirement that the rights of individuals must be protected effectively, the national court must determine whether the relevant provisions of its domestic law allow recognition of a right for individuals to bring an appeal in relation to awards of public service contracts. In circumstances such as those arising in the present case, the national court must determine in particular whether such a right of appeal may be exercised before the same bodies as those established to hear appeals concerning the award of public supply contracts and public works contracts. | C-54/96
Dorsch Consult | 39-41 + 46 | S2-41
RC1A1-41=RC1-1.1-impl | 39 By its question, the Federal Supervisory Board is asking in effect whether it follows from Article 41 of Directive 92/50 that, if that directive has not been transposed by the end of the period laid down for that purpose, the appeal bodies of the Member States having competence in relation to procedures for the award of public works contracts and public supply contracts may also hear appeals relating to procedures for the award of public service contracts.
40 It must be stated first of all that it is for the legal system of each Member State to determine which court or tribunal has jurisdiction to hear disputes involving individual rights derived from Community law. However, it is the Member States' responsibility to ensure that those rights are effectively protected in each case. Subject to that reservation, it is not for the Court to involve itself in the resolution of questions of jurisdiction to which the classification of certain legal situations based on Community law may give rise in the national judicial system (judgment in Case C-446/93 SEIM [1996] ECR I-73, paragraph 32).
41 Although Article 41 of Directive 92/50 requires the Member States to adopt the measures necessary to ensure effective review in the field of public service contracts, it does not indicate which national bodies are to be the competent bodies for this purpose or whether these bodies are to be the same as those which the Member States have designated in the field of public works contracts and public supply contracts.
46 The answer to be given to the question referred to the Court must accordingly be that it does not follow from Article 41 of Directive 92/50 that, where that directive has not been transposed by the end of the period laid down for that purpose, the appeal bodies of the Member States having competence in relation to procedures for the award of public works contracts and public supply contracts may also hear appeals relating to procedures for the award of public service contracts. However, in order to observe the requirement that domestic law must be interpreted in conformity with Directive 92/50 and the requirement that the rights of individuals must be protected effectively, the national court must determine whether the relevant provisions of its domestic law allow recognition of a right for individuals to bring an appeal in relation to awards of public service contracts. In circumstances such as those arising in the present case, the national court must determine in particular whether such a right of appeal may be exercised before the same bodies as those established to hear appeals concerning the award of public supply contracts and public works contracts. | C-44/96
Mannesmann | 47-49 | W2-1.b.1
S2-41-impl
RC1A1-41=RC1-1.1
R93.2081-7.1 | 47 By its seventh question, the national court is essentially seeking to ascertain whether Article 7(1) of Regulation No 2052/88 as amended by Regulation No 2081/93 is to be interpreted as meaning that Community funding of a works project is conditional upon the recipients complying with the review procedures laid down by Directive 89/665, even if they themselves are not contracting authorities within the meaning of Article 1(b) of Directive 93/37.
48 As the Advocate General noted at point 105 of his Opinion, it is clear from the wording of Article 7(1) of Regulation No 2052/88 that the requirement that the measures referred to must be in conformity with Community law presupposes that those measures fall within the scope of the relevant Community legislation.
49 The answer to the seventh question referred by the national court must therefore be that Article 7(1) of Regulation No 2052/88 as amended by Regulation No 2081/93 is to be interpreted as meaning that Community funding of a works project is not conditional upon the recipients complying with the review procedures within the meaning of Directive 89/665, if they are not themselves contracting authorities within the meaning of Article 1(b) of Directive 93/37. | C-433/93
Germany | 23 | RC1-1.1 | 23 In any event, the adoption of Directive 89/665 has no bearing on the transposition of Directives 88/295 and 89/440. As is clear from the first and second recitals in the preamble to Directive 89/665, this directive is confined to reinforcing existing arrangements at both national and Community levels for ensuring effective application of Community directives on the award of public contracts, in particular at the stage where infringements can still be rectified. |
| Case | Pte | Ref | Text | N-081106
Dansk Taxa Råd | 1-6+K1 | C3-32.2.1
C3-53.1-impl
KNL2-1 | 1. Indklagede iværksatte den 24. november 2006 et offentligt udbud efter Udbudsdirektivet af bl.a. »A. Kontrakter om variabel kørsel uden garanti for kørselsomfang«, som skulle være gældende for perioden 1. marts 2007 – 28. februar 2008, og indklagede besluttede den 15. februar 2007 i overensstemmelse med udbudsbetingelserne for dette udbud at indgå kontrakt med samtlige 84 tilbudsgivere, da alle 84 tilbud opfyldte udbudsbetingelserne vedrørende kontrakt A. Efter udbudsbetingelserne skulle det fastsatte tildelingskriterium ikke anvendes ved indgåelse af kontrakt A og blev følgelig heller ikke anvendt ved beslutning om at indgå disse kontrakter. Denne klagesag vedrører ikke udbudsproceduren i forbindelse med indgåelsen af kontrakt A.
2. Klageren har derimod under denne klagesag ønsket Klagenævnets stillingtagen til indholdet af de kontrakter A, som indklagede har indgået, og om den måde, som indklagede handler som kontraktpart vedrørende disse Akontrakter.
3. Efter Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, 2. afsnit, jf. stk. 4, kan indklagede i de tilfælde, hvor der er indgået rammeaftale med flere virksomheder, tildele kontrakterne omfattet af rammeaftalerne på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalerne, og det er det, som indklagede løbende gør ved anvendelse af »Planetsystemet«.
4. Klagenævnet har efter lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 1, kompetence til at behandle klager over offentlige ordregiveres overtrædelser af fællesskabsretten begået i forbindelse med indgåelse af offentlige kontakter, herunder overtrædelse af Udbudsdirektivet, men Klagenævnet har hverken kompetence til at tage stilling til indholdet af de kontrakter, der indgås på grundlag af EU-udbudene, eller kompetence til at tage stilling til tvister mellem offentlige ordregivere og deres kontraktsparter om indholdet af de indgåede kontrakter eller om de offentlige ordregiveres måde at administrere de indgåede kontrakter på.
5. Da klageren ved sin klage ønsker Klagenævnet stillingtagen til indholdet af kontrakt A, og til en tvist mellem indklagede og kontaktsparterne om, hvilke forpligtelser der efter de indgåede kontakter A i kontraksperioden påhviler indklagede, afviser Klagenævnet klagen.
Herefter bestemmes:
K1. Denne klagesag afvises.
[Klageren har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, ved at have fastsat underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, der ikke var anført i udbudsbetingelserne.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, ved ikke i udbudsbetingelserne at fastsætte den indbyrdes afvejning af de underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, der var fastsat i udbudsbetingelserne.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 ved at anvende Planetsystemet til den endelig tildeling af kontrakt om kørsel med de enkelte vognmænd omfattet af kontrakterne om »Variabel kørsel uden garanti for kørselsomfanget«.
.....
Indklagede har gjort gældende, at indklagede efter at have indgået de 84 rammekontrakter efter Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, 2. afsnit, jf. stk. 4, var berettiget til at tildele de enkelte kørsler »på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen«, at tildelingen af de enkelte kørsler som fastlagt i rammekontrakterne sker ved anvendelse af »Planetsystemet«, og at tildelingen af de enkelte kørsler derfor er sket på objektiv og gennemskuelig måde.] | N-081016
Grønbech Construction | 1+K1 | KNL2-1-impl | Ad påstand 1, 2 og 4
1. Klagenævnet har ved sin kendelse af 22. oktober 2007 taget stilling til de spørgsmål, som disse påstande rejser, og Klagenævnet afviser derfor påstandene.
.....
K1. Påstand 1, 2 og 4 afvises.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip og ligebehandlingsprincip ved først efter, at tilbudsgivning var foretaget, og efter at en foreløbig vurdering viste, at tilbuddene fra Grønbech Construction og Enemærke & Petersen stort set var ligeværdige, har opbygget et karaktersystem og uden forud for den endelige karaktergivning at have orienteret om karaktersystemet.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip og ligebehandlingsprincip ved at have tildelt Enemærke & Petersen 7 point for gener for beboerne (logistik) uanset at denne tilbudsgivers fremgangsmåde medfører betydelige ulemper herunder store gener for beboerne og generelt er så uanvendelig i forhold til udbuddet, at de indklagede har fravalgt systemet og i stedet for foranlediget, at Enemærke & Petersen anvendte det af klageren beskrevne system.
.....
Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip og ligebehandlingsprincip ved at vægte de forskellige underkriterier på vilkårlig måde, idet de indklagede for så vidt angår underkriteriet pris har vægtet den laveste med karakteren 10, uanset om prisen er god eller dårlig, men ved bedømmelsen af de underkriterier, der indgår under logistik og facadesystem, kun for et enkelts vedkommende har vægtet det bedste med karakteren 10, mens øvrige, og herunder de bedste, er vægtet med en lavere vurdering. 6.] | N-081016
Grønbech Construction | 2-4+K2 | KNL2-1.1
KNL2-3.1 | Ad påstand 3
2. Det fremgår af § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lov nr. 415 af 31. maj 2000 med senere ændringer, at Klagenævnet behandler klager over ordregivere for overtrædelse af fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. Det ligger uden for Klagenævnets kompetence at tage stilling til, om opfyldelsen af den kontrakt, der bliver indgået på grundlag af udbuddet, er sket i overensstemmelse med de herom gældende regler.
3. Der foreligger ikke om entreprisen om renovering af facader mv., der var genstand for udbud efter forhandling, oplysninger, der for Klagenævnet kan fastslå, at der før tildelingen af kontrakten er foretaget en ændring af kontraktgrundlaget i strid med udbudsreglerne.
4. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K2. Påstand 3 og 5 tages ikke til følge.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip og ligebehandlingsprincip ved at tildele Enemærke & Petersen og klageren henholdsvis 10 og 7 point vedrørende underkriteriet facadesystem (for så vidt angår vejrligsfølsomhed), da det er konstateret, at Enemærke & Petersens udførselsmetode er ændret således, at metoden er i overensstemmelse med den af klageren beskrevne i relation til vejrligsfølsomhed, hvorved de indklagede har forkastet Enemærke & Petersens metode. ] | N-081002
C.C. Brun Entreprise | 8-9+K3 | NPL3-8.1-impl
KNL2-1-impl | Ad påstand 3 og 4
8. Klagenævnet tager ikke stilling til, hvilken pointdeling indklagedes skøn over de forskellige tilbuds opfyldelse af underkriterierne i en licitation med tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« skal give sig udslag i.
9. Klagenævnet tager således ikke stilling til disse påstande.
.....
K3. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 3 og 4.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 2, stk. 3, og § 8 ved at tildele klagerens tilbud en lavere karakter vedrørende underkriterium 2, Projektbeskrivelse, end tilbuddet fra Dreier & Co. Nyborg A/S, uanset at klagerens projektbeskrivelse var bedre end projektbeskrivelsen fra Dreier & Co. Nyborg A/S.
Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 2, stk. 3, og § 8 ved efter forhandlinger at forhøje karakteren for tilbuddet fra Dreier & Co. Nyborg A/S fra 4 til 7 point på underkriterium 4, Nøglepersoner, uanset at tilbuddet ikke blev ændret på dette punkt under forhandlingerne.] | N-080911
Pro-Safe Reflection | P1 | KNL2-1-impl | P1. Klageren har i en telefaxskrivelse af 8. august 2008 og under mødet i Klagenævnet nedlagt 2 yderligere påstande. Påstandene er imidlertid så upræcise, at de ikke er egnede til behandling i Klagenævnet, og Klagenævnet afviser derfor påstandene. | N-080710
European Land Solutions | 1-9+K1+8 | C3-2.noncom
C3-2.transp-impl
KNL2-1-impl
KNL2-4.1.1-impl
FVL1-15.1-impl | Ad påstand 1 og 2
1. Klagenævnet har gennemgået Minegruppens tilbud, som ikke i sin helhed har været tilgængeligt for klageren. Klagenævnet går herefter ud fra, at indklagede bygger sin antagelse om, hvilken dybde Minegruppen gik ud fra, at udstyret kunne finde genstande i, på følgende bemærkning i Minegruppens tilbud: »A.2.2. Mine detection and clearance Equipment… WADS ... Recent tests have shown that WADS is capable of detecting the ZZ-42 at a depth og approx. 1,5 m in the dry zone and 0,75 m in the wet zone. The test rapport is in annexe A«
Erfaringerne fra fase 1 udbudet skulle indgå i fase 2 udbudet, men var ikke beskrevet i det materiale, der blev stillet til rådighed for tilbudsgiverne. Navnlig er de specielle vanskeligheder med at finde ZZ-42 tændere i vådt sand under anvendelse af det maskinel, som nu engang anvendes i branchen, ikke omtalt. Disse vanskeligheder var indklagede og klageren, men ikke de øvrige tilbudsgivere, herunder Minegruppen, bekendt med. Minegruppen havde altså ikke med den viden, der var på markedet, mulighed for at antage, at Wads ikke var i stand til at finde ZZ-42 tændere i en dybde af 75 cm i vådt sand.
3. Det er en fejl ved udbudsbetingelserne, at de helt specielle vanskeligheder i forbindelse med minerydningen i vådt sand, som indklagede og klageren havde kendskab til, ikke var oplyst.
4. På den anførte baggrund kan den citerede bemærkning i Minegruppens tilbud ikke anses for et grundlæggende forbehold, således at Minegruppens tilbud ikke kunne tages i betragtning.
5. Klagenævnet har heller ikke grundlag for at fastslå, at Minegruppens tilbud i øvrigt indeholder grundlæggende forbehold.
6. Indklagede har under skriftvekslingen for Klagenævnet fastholdt, at Minegruppens tilbud ikke indeholder forbehold.
7. Klagenævnet kan tiltræde denne vurdering. Klagenævnet tager ikke stilling til, hvorvidt Minegruppen, dersom indklagede ikke af sig selv havde ønsket at yde merbetaling, kunne gøre krav på merbetaling på grund af de vanskeligheder ved at finde ZZ-42 tænderne i vådt sand, som indklagede forudså, og som bevirkede, at indklagede tillagde Minegruppens tilbud et beløb i forbindelse med evalueringen.
8. Påstand 1 tages herefter ikke til følge.
9. Det følger af det anførte, at påstand 2 tages til følge.
.....
K1. Ad påstand 2 Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 og ligebehandlingsprincippet ved at prissætte forhold i Minegruppens tilbud, der ikke udgør forbehold. [Note that there is no apparent consideration as to legal interest in this claim]
K8. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 om ligebehandling ved ikke at afvise tilbudet fra Minegruppen, uagtet dette tilbud indeholdt grundlæggende forbehold for materiellets detektionsevne og/eller visse vejr, vand eller naturforhold.] | N-080514
Trans-Lift | 8-12+K7 | U3-10.noncom-impl
KNL2-1-impl | Ad påstand 4
8. Klageren har formuleret sin påstand på grundlag af kravspecifikationen sammenholdt med VB Trucks tilbud samt tildels efter iagttagelser af den leverede cateringtraktor.
9. Den traktor, som VB Trucks tilbød, opfylder den del af kravspecifikationen, som ved præcise angivelser eller mål angiver, hvad der ønskes leveret. Det tilbudte traktorsæde kan således højdejusteres (4.1). Kravet til indstigningshøjden, der i kravspecifikationen er anført til »max. 30 cm trinhøjde« (4.2), er opfyldt. Der er tilbudt frontrude med grøn kant foroven som solfilter, hvorved kravet om solfilter eller anden antirefleks er opfyldt (4.7).
10. En del af kravspecifikationen er imidlertid formuleret på en sådan måde, at det ikke præcist fremgår, hvad der kræves. Udtryk som »robust« (4.3), »brede hjul« uden angivelse af krav til bredden (4.4) og »specielt skarpt drejende styretøj « uden angivelse af drejeradius (4.6) er ikke velegnede i en kravspecifikation. Indklagede har imidlertid været berettiget til at gå ud fra, at det tilbudte – hvor andet ikke er angivet – opfyldte også disse relativt vage krav.
11. Klageren har ved besigtigelse af de leverede cateringtraktorer konstateret, at kravet om, at gulvet skal være frit for betjeningsaggregater, hjuldæksler m.m., så det er let at sætte sig i sædet, efter klagerens opfattelse ikke er opfyldt, idet en box i gulvet ved styrestang og speederbox er i vejen (4.5). Klageren mener ligeledes at have konstateret, at de levererede cateringtraktorer ikke kan dreje skarpt (4.6). Hvorvidt det leverede svarer til det tilbudte, er imidlertid ikke underlagt Klagenævnets kompetence.
12. Påstanden tages ikke til følge.
.....
K7. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 2 og påstand 4.
[Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 10 og ligebehandlingsprincippet ved at beslutte at tildele kontrakten til VB Trucks, uagtet at VB Trucks tilbud ikke opfyldte følgende obligatoriske krav i kravspecifikationen:
1. Førersædet skal kunne justeres i højde, rygvinkel og afstand.
2. Indstigningshøjden skal være max. 30 cm.
3. Cateringtraktoren skal være robust og kunne modstå påkørsel og køre ind i forhindringer uden at blive totalskadet.
4. Cateringtraktoren skal forsynes med så store og brede hjul som muligt, gerne dobbelte.
5. Gulvet i indstigningszonen skal være fri for betjeningsaggregater, hjuldæksler m.v.
6. Cateringtraktoren skal have specielt skarpt drejende styretøj.
7. Frontruden skal forsynes med solfilm eller anden antirefleks samt vinduesvisker.] | N-080514
Trans-Lift | 13-14+K3 | U3-55.1
KLN2-1-impl | Påstand 5
13. Indklagede har ikke løftet sin bevisbyrde for, at tilbudene er evalueret efter de fastsatte underkriterier og kun dem.
14. Påstanden tages til følge.
.....
Ad påstand 5 indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 55 ved på den ene side ikke at udvælge »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« på grundlag af samtlige de fastsatte underkriterier og ved på den anden side at inddrage »funktionalitet og driftssikkerhed« i bedømmelsen og udvælgelsen, uanset at disse underkriterier ikke var fastsat. | N-080430
SCA Hygiene Products | 1 | KNL2-1-impl | Ad afvisningspåstanden
1. Klagenævnet finder ikke klagerens påstande uegnede til behandling. Afvisningspåstanden tages derfor ikke til følge.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede ved sin vurdering af klagerens tilbud efter underkriterium »1. Priser/rabatstruktur samt prisregulering« til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« har handlet i strid med Udbudsdirektivet ved at tildele klagerens produkt scoren 3, hvilket var 2. en for lav score, hvorved det ikke ud fra en helhedsbetragtning er »det økonomisk mest fordelagtige bud«, der har vundet udbudet.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede ved sin vurdering af det konkurrerende tilbud fra Abena A/S til underkriterium 2 »kvalitet/sortimentsbredde « og underkriterium 5 »miljø« til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« har handlet i strid med EU-udbudet, idet Abena A/S produkter i disse 2 underkategorier er blevet tildelt henholdsvis scoren 3 og scoren 5, hvilket var for høj scores, hvorved det ikke ud fra en helhedsbetragtning er det økonomisk mest fordelagtige bud, der har vundet udbudet.] | N-080430
SCA Hygiene Products | 2 | C3-53.1-impl
KNL2-1-impl | Ad påstand 1 og 2
2. Klagenævnet bemærker, at Klagenævnet vedrørende påstand 1 alene tager stilling til pointtildelingen ved vurderingen af tilbudene i relation til underkriterium »1. Priser/rabatstruktur samt prisregulering« og vedrørende påstand 2 alene tager stilling til pointtildelingen ved vurderingen af tilbudene i relation til underkriterierne »Kvalitet/sortimentsbredde« og »5. Miljø«, og at Klagenævnet således ikke tager stilling til indklagedes resultat med hensyn til, hvilken af de to tilbudsgivere, der har afgivet »det økonomisk mest fordelagtige bud«.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede ved sin vurdering af klagerens tilbud efter underkriterium »1. Priser/rabatstruktur samt prisregulering« til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« har handlet i strid med Udbudsdirektivet ved at tildele klagerens produkt scoren 3, hvilket var 2. en for lav score, hvorved det ikke ud fra en helhedsbetragtning er »det økonomisk mest fordelagtige bud«, der har vundet udbudet.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede ved sin vurdering af det konkurrerende tilbud fra Abena A/S til underkriterium 2 »kvalitet/sortimentsbredde « og underkriterium 5 »miljø« til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« har handlet i strid med EU-udbudet, idet Abena A/S produkter i disse 2 underkategorier er blevet tildelt henholdsvis scoren 3 og scoren 5, hvilket var for høj scores, hvorved det ikke ud fra en helhedsbetragtning er det økonomisk mest fordelagtige bud, der har vundet udbudet.] | N-080109
LSI Metro gruppen | 1-5+K1 | C3-2.confint-impl
KNL2-1+3 | 1. Indklagede har gjort gældende, at Klagenævnet i kendelsen af 24. august 2007 allerede har taget stilling til det, der skal tages stilling til under denne sag. Det fremgår imidlertid utvetydigt af kendelsen af 24. august 2007 sammenholdt med Klagenævnets praksis med hensyn til udformningen af kendelser, hvad Klagenævnet under den første sag tog stilling til, nemlig overtrædelserne beskrevet i påstand 1 – 4. Klageren ønsker under denne yderligere sag Klagenævnets stillingtagen til de overtrædelser, som er beskrevet i denne sags påstand 1 – 4. Ingen af overtrædelserne under denne sag svarer til overtrædelserne under den tidligere sag, og der er derfor intet grundlag for – med den begrundelse, som indklagede i første række har anført til støtte for sin påstand om afvisning – at afvise denne sag eller at afvise enkelte af påstandene under denne sag.
2. Klagenævnet bemærker herefter, at det ligger uden for Klagenævnets kompetence at tage stilling til, om indklagede – i det omfang disse regler finder anvendelse på indklagede under gennemførelsen af et udbud som det aktuelle, jf. herved Forvaltningslovens § 2, stk. 2 – har handlet i strid med bestemmelserne i Forvaltningslovens kapitel 2 om speciel indhabilitet, jf. lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
3. Det liger derimod inden for Klagenævnet kompetence at tage stilling til, om det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip er overtrådt, og klageren har da også til støtte for påstand 1 – 4 gjort gældende, at indklagede ved de beskrevne handlinger har handlet i strid med det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip. Der kan imidlertid ikke af det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip udledes detaljerede forskrifter for, hvornår der hos ordregivere forligger EU-udbudsretlig »speciel inhabilietet«. En tilbudsgivers mulighed for at få Klagenævnets vurdering i relation til speciel inhabilitet hos en ordregiver skal således ske ved, at tilbudsgiveren anmoder Klagenævnet om på baggrund af de foreliggende oplysninger om forhold, der karakteriseres som speciel inhabilitet hos ordregiveren, at vurdere, om den beslutning om prækvalifikation eller den beslutning om at indgå kontrakt, der er truffet, på grund af disse forhold hos ordregiveren i forhold til klageren og/eller andre tilbudsgivere indebærer en tilsidesættelse af det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip.
4. Klageren har imidlertid ikke under denne sag nedlagt påstande, hvorved klageren anmoder Klagenævnet om at tage stilling til, om indklagedes beslutning af 21. december 2006 om at prækvalificere Cowi Arup Systra JV og/eller indklagedes beslutning af 26. september 2007 om at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV som følge af speciel indhabilitet hos indklagede er i strid med det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip, og eventuelt en supplerende påstand om, at beslutningen skal annulleres.
5. Ved påstand 1 – 4 har klageren alene anmodet Klagenævnet om at tage stilling til tilrettelæggelsen af arbejdet hos indklagede i forbindelse med gennemførelsen af det aktuelle udbud. En stillingtagen til disse påstande, uden at Klagenævnet samtidig skal foretage en vurdering af, hvilken betydning de påberåbte forhold har haft på indklagedes materielle beslutninger, og i fortsættelse heraf en vurdering af, om de påberåbte forhold skal medføre, at beslutningerne skal annulleres, ligger imidlertid uden for den kontrol med overholdelse af det EU-udbudsretlige ligebehandlingprincip i relation til speciel inhabilitet hos ordregivere, som det påhviler Klagenævnet at foretage. Klagenævnet afviser derfor påstand 1- 4.
.....
K1. Påstand 1 - 4 afvises.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved at have ladet projektdirektør Arne Steen Jacobsen deltage ved beslutningen om, hvilke konsortier /virksomheder der skulle prækvalificeres, herunder Cowi Arup Systra JV, vedrørende totalrådgivningskontrakten ved Cityringen, uanset at projektdirektør Arne Steen Jacobsen selv havde en særlig personlig eller økonomisk interesse i udbudets udfald.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved at have ladet projektdirektør Arne Steen Jacobsen deltage i forbindelse med evalueringen af tilbudene på totalrådgivningskontrakten ved Cityringen, uanset at projektdirektør Arne Steen Jacobsen selv havde en særlig personlig eller økonomisk interesse i udbudets udfald.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved at have ladet projektdirektør Arne Steen Jacobsen deltage ved beslutningen om, hvilke tilbudsgivere der skulle deltage i yderligere forhandlinger om totalrådgivningskontrakten vedrørende Cityringen, uanset at projektdirektør Arne Steen Jacobsen selv havde en særlig personlig eller økonomisk interesse i udbudets udfald.
Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved at have ladet projektdirektør Arne Steen Jacobsen deltage ved indklagedes beslutning om at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV om totalrådgivningskontrakten ved Cityringen, uanset at projektdirektør Arne Steen Jacobsen selv havde en særlig personlig eller økonomisk interesse i, at indklagede indgik kontrakt med Cowi Arup Systra JV.] | N-080109
LSI Metro gruppen | 6-8 | C3-2.confint-impl
KNL2-1 | 6. Klagenævnet har imidlertid på baggrund af sagens hele forløb ved Klagenævnet besluttet yderligere at behandle følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5
7. Spørgsmålet om indklagede har handlet i strid med det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 26. september 2007 at beslutte at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV, idet indklagedes medarbejder projektdirektør Arne Steen Jacobsen, der har personlige relationer til Cowi A/S, der er deltager i konsortiet Cowi Arup Systra JV, under gennemførelse af udbudet hos indklagede deltog a. ved beslutningen om, hvilke konsortier/virksomheder der skulle prækvalificeres, b. ved evalueringen af tilbudene, c. ved beslutningen om, hvilke tilbudsgivere der skulle deltage i yderligere forhandlinger, og d. ved beslutningen om at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV og herved har påvirket beslutningsprocessen under udbudet til fordel for Cowi Arup Systra JV.
8. Klagenævnet har foretaget en vurdering af de relationer, der har været mellem projektdirektør Arne Steen Jacobsen og Cowi A/S i perioden, indtil han med virkning fra 1. august 2006 blev ansat hos indklagede, og de relationer der også efter den 1. august 2006 har været mellem ham og Cowi A/S, med henblik på en vurdering af sandsynligheden og/eller risikoen for, at han på grund af disse relationer under sit arbejde hos indklagede i forbindelse med udbudet ville tilsigte at favorisere Cowi A/S. Klagenævnet har endvidere foretaget en vurdering af oplysningerne om den interne forretningsgang hos indklagede under gennemførelsen af udbudet med henblik på at vurdere, hvilke muligheder projektdirektør Arne Steen Jacobsen ville have for under udbudet at favorisere Cowi A/S. Klagenævnet har endelig på grundlag af det kendskab til indklagedes gennemførelse af udbudet, som Klagenævnet har fået under behandlingen dels af den første klagesag, som blev afsluttet med kendelsen af 24. august 2004, dels af denne klagesag, foretaget en vurdering af indklagedes beslutning af 26. september 2007 om at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV og indklagedes begrundelse for denne beslutning. På denne baggrund er det Klagenævnets vurdering, at der ikke ved indklagedes beslutning af 26. september 2007 om at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV er sket nogen overtrædelse af det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip. | N-071221
Damm Cellular Systems | 1-4+K1 | C3-2-impl
ECT-12-impl
ECT-49-impl
KNL2-1 | Ad påstand 1 – 10
1. Den centrale beslutning, som efter klagerens opfattelse indebærer en overtrædelse af det EU-retlige ligebehandlingsprincip, er Den Danske Stats beslutning om på et tidspunkt at tildele en virksomhed Tetra-frekvenser i frekvensbåndet 380-400 MHz, forinden det ved gennemførelse af et EUudbud var blevet konstateret, hvilken virksomhed der kunne afgive det økonomisk mest fordelagtige tilbud på en kontrakt om tilslutning til og brug at et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet, uanset at det allerede på dette tidspunkt var besluttet, at der skulle indgås en sådan kontrakt, eller uanset at det lå klart, at der ville blive truffet beslutning om, at der skulle indgås en sådan kontrakt. Klageren har herved gjort gældende, at den korrekte fremgangsmåde havde været først under et EU-udbud vedrørende kontrakten om tilslutning til og brug af et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet at konstatere, hvilken virksomhed der kunne afgive det økonomisk mest fordelagtige bud på denne kontrakt, dernæst at indgå kontrakt med den pågældende tilbudsgiver om telekommunikationsnettet, og derefter at foranledige, at den pågældende tilbudsgiver fik tildelt de frekvenstilladelser, som var nødvendige, for at tilbudsgiveren som fremtidig kontraktspart kunne præstere den aftalte ydelse. 1 22.
2. En sådan eventuel tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet er imidlertid ikke en tilsidesættelse at det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip, da den relevante beslutning ligger forud for iværksættelsen af det EU-udbud, som klagen vedrører, og da den relevante beslutning er truffet af andre danske statsmyndigheder end den ordregivende myndighed Økonomistyrelsen.
3. Efter lov om Klagenævnet for Udbud § 1 omfatter Klagenævnets kompetence overtrædelser af fællesskabsretten, men som det fremgår til dels af § 1, og som det i øvrigt er fastlagt i Klagenævnets praksis, omfatter Klagenævnets kompetence kun overtrædelser af fællesskabsretten, som sker i forbindelse med indgåelse af offentlige konktakter.
4. Da påstand 1 – 10 som anført ikke vedrører overtrædelser af det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip begået af en offentlig udbyder under et udbud, men derimod en påstået overtrædelse af den generelle EU-retlige ligebehandlingsprincip begået af Den Danske Stat, afviser Klagenævnet påstand 1 – 10.
Herefter bestemmes:
K1. Påstand 1 – 10 afvises.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet) ved i udbudsbekendtgørelsen i afsnit III.2.3. »Teknisk Kapacitet« at have fastsat følgende betingelse, som virksomheder, der ønsker at blive prækvalificeret, skal opfylde, uagtet denne betingelse for så vidt angår relevant frekvensadgang tilgodeser den virksomhed, der allerede har fået tildelt frekvensadgang på 2 x 4,15 MHz i frekvensbåndet 380-400 MHz:
»Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kravene er opfyldt:
……
5) En erklæring om, hvilket materielt og teknisk udstyr, herunder frekvensadgangen, jf. lov om radiofrekvenser, tjenesteyderen disponerer over til opfyldelse af kontrakten.«
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet) ved i udbudsbekendtgørelsen i afsnit VI, 3 »Yderligere oplysninger« at have fastsat følgende betingelse, som virksomheder, der ønsker at blive prækvalificeret, skal opfylde, uagtet denne betingelse for så vidt angår relevant frekvensadgang tilgodeser den virksomhed, der allerede har fået tildelt frekvensadgang på 2 x 4,15 MHz i frekvensbåndet 380-400 MHz: P2 R1 5.
»Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kravene er opfyldt:
……
3) »Yderligere oplysninger« under nr. 4:
4) Tjenesteydere, der ikke afgiver alle de [i] punkt III.2 udbedte oplysninger, kan ikke forvente at blive udvalgt til at deltage i udbudsforretningen. Ved sammenslutninger af tjenesteydere (konsortier) skal oplysningerne, der udbydes i punkt III.2, afgives for samtlige tjenesteydere.«
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet) ved i udbudsbekendtgørelsen i afsnit IV.1.2. »Begrænsning af det antal økonomiske aktører, som vil blive opfordret til at afgive tilbud eller deltage« at have fastsat følgende betingelse, som virksomheder, der ønsker at blive prækvalificeret, skal opfylde, uagtet denne betingelse for så vidt angår relevant frekvensadgang tilgodeser den virksomhed, der allerede har fået tildelt frekvensadgang på 2 x 4,15 MHz i frekvensbåndet 380-400 MHz:
»Objektive kriterier for valg af det begrænsede antal kandidater:
……
4) Karakteren af det materiel og tekniske udstyr, som tjenesteyderen disponerer over, og som tjenesteyderen planlægger at anvende.«
Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet) ved i udbudsbekendtgørelsen i afsnit IV. 3) »Yderligere oplysninger« at have fastsat følgende betingelse, som virksomheder, der ønsker at blive prækvalificeret, skal opfylde, uagtet denne betingelse for så vidt angår relevant frekvensadgang tilgodeser den virksomhed, der allerede har fået tildelt frekvensadgang på 2 x 4,15 MHz i frekvensbåndet 380-400 MHz:
»7) Det vil være en betingelse for tildeling af ordren, at tjenesteyder besidder den efter lov om radiofrekvenser (lovbekendtgøreles nr. 680 af 23. juni 2004) for udførelsen af tjenesteyderens påkrævede tilladelse. Tilladelsen skal forligge senest 7 dage efter udløbet af fristen for afgivelse af endeligt tilbud.«
Påstand 5 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet) ved i udbudsbetingelsernes kravsspecifikationer at have fastsat følgende, uagtet dette krav for så vidt angår relevant frekvensadgang tilgodeser den tilbudsgiver, der allerede har fået tildelt frekvensadgang på 2 x 4,15 MHz i frekvensbåndet 380-400 MHz:
»II.6.1.1. Frekvensområde«
II.6.1.1.1) Tilbudsgiver skal oplyse om, hvilke frekvenser det foreslåede net skal operere i. Såfremt tilbudsgiver ikke har frekvenser til rådighed, skal tilbudsgiver oplyse om, hvornår frekvenser er til rådighed samt hvilket frekvensbånd, der vil være til rådighed.«
Påstand 6 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet) ved i udbudsbetingelsernes kravsspecifikationer at have fastsat følgende, uagtet dette krav for så vidt angår relevant frekvensadgang tilgodeser den tilbudsgiver, der allerede har fået tildelt frekvensadgang på 2 x 4,15 MHz i frekvensbåndet 380-400 MHz:
»II.3.2.7 Dækning i luften
II.3.2.7.1 Tjenesteyder skal levere dækning for luftfartøjer for alle højder op til 500 m over jordens overflade.
II.3.2.7.2 Dækningen skal give uplink og downlink tale- og dat service til terminaler i luftfartøjet.
II.3.2.7.3 Tale- og data service skal være tilgængelige ved alle hastigheder op til 240 km/t.
II.3.2.7.4 Tilbudsgiver skal specificere sin løsning for dækning for luftfarttøjer og angive hvor mange sites, der er nødvendige for at levere dækning til luftfartøjer.«
Påstand 7 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet) ved i udbudsbetingelserne herunder »Kravsspecifikationens« afsnit »II.3.3. Kapacitetskrav « at have fastsat krav, som de virksomheder, der ønsker at få tildelt 7. kontrakten, skal opfylde, ved at have udvidet området for geografisk dækning og samtidig fastholdt øgede krav vedrørende kapaciteten i nettet, uagtet at disse krav for så vidt angår relevant frekvensadgang tilgodeser den tilbudsgiver, der allerede har fået tildelt frekvensadgangen på 2 x 4,15 MHz i frekvensbåndet 380-400 MHz.
Påstand 8 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet) ved i udbudsbekendtgørelsen i afsnit II.1.5. »Kortfattet beskrivelse af kontrakten eller indkøbet/ene« at have fastsat følgende betingelse, uagtet denne betingelse for så vidt angår relevant frekvensadgang tilgodeser den virksomhed, der allerede har fået tildelt frekvensadgang på 2 x 4,15 MHz i frekvensbåndet 380-400 MHz:
»nr. 2. Af hensyn til nettets væsentlighed for nød- og beredskabsbrugerne vil økonomistyrelsen i udbuddet, der gennemføres som en konkurrencepræget dialog, sikre:
2) at nettet kan integreres med Danmarks nabolandes nød- og beredskabsnet. Dette med henblik på at muliggøre kommunikation mellem beredskabsmyndigheder på tværs af grænser.«
Påstand 9 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet) ved i udbudsbetingelserne i afsnit II.4.1.5. »Integration af fremmed net« at have fastsat følgende betingelserne, uagtet denne betingelse for så vidt angår relevant frekvensadgang tilgodeser den tilbudsgiver, der allerede har fået tildelt frekvensadgang på 2 x 4,15 MHz i frekvensbåndet 380-400 MHz:
»II.4.1.5.1 Nettet skal give mulighed for integration til de tilsvarnde beredskabsnet i Danmarks nabolande, herunder som minimum til Sverige og Tyskland.«
Påstand 10 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 (ligebehandlingsprincippet) ved i udbudsbetingelserne (version 1.3.) at have fastsat følgende supplerende underkriterium vedrørende vurderingen af økonomien i tilbudene, uagtet dette 8. forhold favoriserer den tilbudsgiver, der allerede har fået tildelt de frekvenser, der passer til det udstyr, som brugerne af nød- og beredskabsnettet i forvejen råder over:
»I vurderingen af økonomi lægges vægt på den laveste, samlede pris for etablering og drift af nettet og for optioner, ændringer og øvrige ydelser. Der lægges samtidig vægt på kundens og de forventede bestilleres samlede, skønnede interne organisatoriske og tekniske omkostninger forbundet med den tilbudte løsning set over hele kontraktperioden.
Når der ved forventede skønnede interne organisatoriske og tekniske omkostninger forstås følgende:
- De forventede bestillere er danske beredskab forstået som politiet, det statslige, regionale og kommunale beredskab (blå blink).
- Det fremhæves, at Økonomistyrelsen vil anlægge et sagligt skøn over de interne omkostninger, idet det ikke vil være muligt allerede i tilbudsevalueringen at foretage en egentlig opgørelse af omkostningerne.
- Organisatoriske omkostninger er især beredskabernes interne omkostninger til uddannelse og vejledning i brug af nettet og andre direkte omkostninger forbundet med organisatoriske ændringer i beredskaberne som følge af tilslutning til nettet mv.
- Tekniske omkostninger er især de direkte omkostninger relateret til migrering, parallel drift af eksisterende radiosystemer, tekst i forbindelse med tilslutning til nettet, udvikling af snitflade til kommunikation med nettet på eksisterende eller kommende applikationer og tilslutning af kontrolrumssoftware eller andet software til kommunikation via nettet.«] | N-071130
Ejnar Kristensen | 1-4+K1 | NPL3-1.4-impl
NPL3-1.5
KNL2-1
ECT-EquTran-impl | 1. Afgørende for, om et arbejde skal anses for et bygge- og anlægsarbejde i henhold til Tilbudsloven, er, om det pågældende arbejde er et bygge- og anlægsarbejde efter Udbudsdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet, jf. Tilbudslovens § 1, stk. 5, der var gældende på tidspunktet for iværksættelse af licitationen, og som også gælder i dag.
2. I henhold til de to direktiver er renholdning af kørebaner og rensning af brønde imidlertid ikke bygge- og anlægsarbejder, men derimod tjenesteydelser, idet renholdning af kørebaner og rensning af brønde må anses for omfattet af kategori 16 i opregningen af udbudspligtige tjenesteydelser i Udbudsdirektivets bilag II A og Forsyningsvirksomhedsdirektivets bilag XVII A.
3. Renholdning af kørebaner og rensning af brønde er herefter ikke omfattet af begrebet bygge- og anlægsarbejder i Tilbudsloven, jf. lovens § 1, stk. 5, og indklagede har således ikke har haft pligt til at afholde licitation i henhold til Tilbudsloven eller haft pligt til at overholde lovens bestemmelser i forbindelse med kontraktsindgåelsen. Det forhold, at indklagede har ment sig forpligtet til at anvende Tilbudsloven, ændrer ikke herved. [Note complies with EU principle that voluntary OJC-publication does not entail submission to the directives, but does not relate to the principle in NPL3-1.4 on voluntary submission, and does not ex offcico raise the issue of ECT-EquTran obligations]
4. Klagenævnet har ikke kompetence til at behandle klagen, jf. § 1, stk. 1, i Lov om Klagenævnet for Udbud, og Klagenævnet afviser derfor klagen.
Herefter bestemmes:
K1. Klagen afvises. | N-071107
SJ | 10-11+K1 | ECT-EquTran
RC1A1-41=RC1-1.1
| Ad påstand 4 b
10. Allerede Udbudsdirektivets titel – »Direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter« – indicerer, at direktivet indeholder regler om de procedurer, som skal følges forud for indgåelse af de pågældende kontrakter. Det fremgår da også klart af præamblen til direktivet, at dette er tilfældet. Retsreglerne, der i klagerens påstand 4 b er betegnet som »fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter«, skal varetage de samme hensyn som de hensyn, der ligger bag Udbudsdirektivet. Der er på denne baggrund ingen støtte for det synspunkt, som synes at fremgå af klagerens påstand 4 b, nemlig at de offentlige ordregivere ved udarbejdelsen af udbudsbekendtgørelser og af udbudsbetingelser samt i det hele ved gennemførelsen af udbud, hvad enten udbudet er omfattet af Udbudsdirektivet eller ikke, har en særlig forpligtelse til at tage i hensyn til, hvordan en eventuel efterfølgende klagesag vedrørende det pågældende udbud vil kunne gennemføres. Heller ikke Kontroldirektivet (direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992) indeholder i kapitel 1 regler, som forudsætter at de offentlige udbydere har en pligt til ved gennemførelse af udbud at tage hensyn til, hvordan en eventuel efterfølgende klagesag vil kunne gennemføres. Kontroldirektivet kræver alene, at der oprettes kontrolorganer, og at disse kontrolorganer fungerer på en sådan måde, at der ved de efterfølgende klagesager er en effektiv kontrol med overholdelsen af EU-udbudsreglerne i overensstemmelse med kravene i Kontroldirektivet.
11. Allerede fordi klagerens påstand 4 b således ikke har noget retligt indhold, tager Klagenævnet ikke denne påstand til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 4 b Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse at kontrakter ved at fratage tilbudsgiverne adgangen til at klage over den vurdering at tilbudene, som er en følge anvendelse at »Korrektionsmodel for B-tilbud«.
.....
Sagsfremstillingen: Korrektionen har til formål at sikre størst mulig sandsynlighed for, at to samarbejdsparter vinder kontrakten, såfremt et B tilbud i begge lande er det økonomisk mest fordelagtige. Konstruktionen har været forelagt EU-Kommissionen.«] | N-071107
SJ | 12-13+K1 | C3-2-parallel
ECT-8788-impl
ECT-EquTran-impl
KNL2-1 | Ad påstand 5
12. Som anført af indklagede ligger det uden for Klagenævnets kompetence at tage stilling til, om Den Danske Stat i strid med Traktaten eller med andre fællesskabsretlige regler har ydet statsstøtte til DSB. Det ligger derimod inden for Klagenævnets kompetence at tage stilling til, om en dansk offentlig ordregivende myndighed under et udbud, som ikke er omfattet af Udbudsdirektivet, har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. Det vil kunne tænkes, at der under et udbud foreligger omstændigheder, der viser eller indicerer, at en tilbudsgiver har modtaget ulovlig statsstøtte, og Klagenævnet vil i en sådan situation efterfølgende kunne skulle tage stilling til, om det må antages, at fællesskabsretten for indgåelse af offentlige kontrakter i en sådan situation kræver en særlig adækvat adfærd fra den offentlige ordregiver[s] side, og om ordregiveren har opfyldt sådanne krav. Klagenævnet tager derfor ikke indklagedes påstand om afvisning til følge. På baggrund af det, som Klagenævnet har anført ad påstand 1 a og påstand 1 b, er der intet grundlag for at fastslå, at tilbudet fra Kystbanen A/S var et urealistisk lavt tilbud.
13. Allerede som følge heraf tager Klagenævnet ikke denne påstand til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 5 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med EUudbudsreglerne ved ikke at have foretaget tilstrækkelige undersøgelser med henblik på at konstatere, om det skyldes ulovlig statsstøtte fra Den Danske Stat til DSB, at Kystbanen A/S kunne afgive et tilbud, der var urealistisk lavt.] | N-070918
P. Kortegaards Planteskole | 1-4 | NPL3-1.1
NPL3-1.5.s1-impl
ECT-EquTran
KNL2-1-2 | 1. Tilbudsloven finder alene anvendelse på bygge- og anlægsarbejder, og hverken en privat eller – som i dette tilfælde – en offentlig udbyder kan udstrække loven, så den finder anvendelse uden for dette område med den følge, at Klagenævnets kompetence derved udvides til at omfatte andet end bygge- og anlægsarbejder omfattet af loven. Da den omhandlede licitation vedrører en vareleverance, kan Klagenævnets kompetence ikke udledes af Tilbudsloven.
2. Det fremgår af fast retspraksis, jf. senest EF-domstolens dom af 14. juni 2007 i sag C-6/05, Medipac-Kazantzkis, at fælleskabsrettens almindelige principper om ligebehandling og gennemsigtighed også gælder udbud, hvis værdi ligger under Udbudsdirektivets tærskelværdier.
3. Klagenævnet har således kompetence til at tage stilling til konkrete påstande om, at disse principper er overtrådt i forbindelse med »indgåelse af offentlige kontrakter«, jf. Lov om Klagenævnet for Udbud § 1, litra 1, jf. stk. 2.
4. Klagenævnet har ligeledes kompetence til at besvare spørgsmål 8, der vedrører overholdelse af traktatens bestemmelser om varernes frie bevægelighed under licitationen. | N-070918
P. Kortegaards Planteskole | 5-8+K2 | KNL2-1 | 5. De påstande som klageren har nedlagt, henviser til Tilbudsloven (påstand 2 og 3) eller – mere ubestemt – til, at indklagede har handlet i strid med ”udbudsmaterialet” (påstand 1) og ”sin loyalitetsforpligtelse” (påstand 5) samt til ”væsentlig og efterfølgende misligholdelse« (påstand 7). Taget på ordlyden omfatter de nedlagte påstande således ikke fællesskabsrettens almindelige principper om ligebehandling og gennemsigtighed.
6. Klagerens påstande vedrører reelt spørgsmålet om, hvorvidt Birkeholm Planteskole A/S har leveret kontraktmæssig ydelse, og – såfremt det ikke er tilfældet – hvorvidt indklagede allerede ved tildelingen af kontrakten indså, at Birkeholm Planteskole A/S’ tilbud ikke var kontraktmæssigt.
7. Det første spørgsmål, der er kontaktretligt, er ikke er underlagt Klagenævnets kompetence. Som følge heraf kan Klagenævnet heller ikke behandle det andet spørgsmål. I øvrigt bemærkes, at det efter fast klagenævnspraksis ikke påhviler indklagede ved tilbudsevalueringen at iværksætte kontrol med, at det tilbudte opfylder de stillede krav.
8. Klagenævnet afviser derfor at behandle klagerens påstande.
.....
K2. I øvrigt afvises sagen. | N-070829
Sectra | 19-21+K10 | C3-53.1-impl
KNL2-1-impl | Ad påstand 17 og 18
19. Klagenævnet tager ikke i sine afgørelser om, hvorvidt et konkret udbud på forskellige punkter har været i strid med udbudsreglerne, stilling til, hvilken relativ vurdering af tilbuddene de indklagede skulle have foretaget, såfremt reglerne var blevet fulgt.
20. Klagenævnet henviser i øvrigt til det anførte ad spørgsmål 24.
21. Der er herefter ikke grundlag for at tage stilling til påstandene.
.....
K10. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 15, 17 og 18.
[Påstand 17 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 ved at have tildelt klagerens tilbud 2 point på underkriteriet »Anskaffelsesøkonomi«, uagtet at klagerens tilbud skulle have været tildelt et højere pointtal.
Påstand 18 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 ved at have tildelt klagers tilbud 1 point på underkriteriet »Vedligeholdelsesøkonomi«, uagtet at klagerens tilbud skulle have været tildelt et højere pointtal.] | N-070821
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark | 3 | KNL2-1-impl
KNL2-4-impl
RC1-2.6.2-impl | 3. Klagenævnet bemærker i øvrigt, at det for Klagenævnets afgørelse er uden betydning, om indklagedes indgåelse den 27. februar 2007 af den efterfølgende kontrakt med Skive Taxa er i strid med udbudsbetingelserne for udbudet iværksat ved udbudsbekendtgørelsen af 30. november 2006. Antages det, at den pågældende bestemmelse i udbudsbetingelserne også indgår som et led i kontrakterne mellem indklagede og de 76 kontraktsparter, kan der muligvis foreligge en overtrædelse af et sådant kontraktsvilkår. Klageren er imidlertid ikke klageberettiget vedrørende tvister om indgåede kontrakter. Endvidere er Klagenævnet ikke kompetent vedrørende tvister om indgåede kontrakter. Klagenævnet har derfor ikke taget disse synspunkter i betragtning. | N-070820
Dansk Industri | 1-7+K1 | W2-8.2-ref
ECT-EquTran
KNL2-1 | Ad spørgsmål 12
1. I kendelsen af 24. april 2007 i sagen Konkurrencestyrelsen mod Silkeborg Kommune tog Klagenævnet stilling til en påstand svarende til spørgsmål 12 således:
2. » Denne klagesag drejer sig ikke om, hvorvidt en kommune efter på et tidspunkt at have besluttet at udlicitere en kommunal tjenesteydelse, på et senere tidspunkt kan beslutte sig for alligevel ikke at udlicitere tjenesteydelsen. Det bemærkes herved, at et sådant spørgsmål ligger uden for Klagenævnets kompetence, som den er fastlagt i lov nr. 415 at 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 1 og stk. 2.
3. Klagesagen drejer sig heller ikke om det generelle spørgsmål om, hvorvidt en kommune efter på et tidspunkt at have besluttet at udlicitere en kommunal tjenesteydelse og i forbindelse hermed har iværksat et EU-udbud efter Udbudsdirektivet, på et senere tidspunkt kan beslutte sig for alligevel ikke at udlicitere tjenesteydelsen og i sammenhæng hermed uden at handle i strid med EU-udbudsreglerne beslutte at annullere det allerede påbegyndte EUudbud. Det følger nemlig at EF-domstolens dom at 16. september 1999 i sag C-27/98 (Metalmeccanica Fracasso SpA), at det ikke er en betingelse for, at annullation af et udbud er lovlig, at der foreligger vægtige grunde eller undtagelsestilfælde.
4. Klagesagen drejer sig derimod om, hvorvidt indklagedes beslutning om at annullere udbudet udelukkende eller i hvert fald overvejende var begrundet i forhold, som må antages at indebære en tilsidesættelse af det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip. Stillingtagen til dette spørgsmål ligger inden for Klagenævnets kompetence.
5. Beslutningen om at annullere udbudet blev truffet at Byrådet på dets møde den 27. marts 2006, og der er i protokollen anført følgende: »Socialdemokraterne foreslår, at licitationen forkastes, og at Silkeborg Kommune overgår til en ny og moderniseret form for egen rengøring med udgangspunkt i den eksisterende standard.« Det fremgår imidlertid af kommunens skrivelse at 23. maj 2006 til Konkurrencestyrelsen, at der bag denne formulering i protokollen af byrådsflertallets begrundelse lå følgende forhold: »Baggrunden for forslaget (om at annullere udbudet) var, at forslagsstillerne mente, at forskellen mellem det forudsatte timeforbrug i det økonomisk mest fordelagtige tilbud (65.776 timer) og Silkeborg Kommunes nuværende tidsforbrug (78.026 timer) vurderet ud fra kvaliteten af rengøringen i dag og en fastholdelse af minimum dette niveau var så stor, at det var helt urealistisk, at Silkeborg Kommune ved en accept af det økonomisk mest fordelagtige tilbud kunne tilgodese de arbejdsvilkår for medarbejdergruppen, som kommunen ønskede, samtidig med, at kommunens krav til rengøringsstandard og -kvalitet blev opfyldt«.
6. Kommunen havde vurderet tilbudet fra ISS Facility Service A/S som det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og kommunen havde, forinden den inddrog tilbudet fra denne tilbudsgiver i vurderingen af tilbudene efter tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, kontrolleret og konstateret, at tilbudet i alle henseender opfyldte udbudsbetingelserne, herunder med hensyn til udbudsbetingelsernes krav til kvaliteten af den udførte rengøring og til leverandørens rengøringskontrol. Det fremgik endvidere af tilbudet, at der ikke var taget forbehold over for udbudsbetingelsernes bestemmelser om arbejdsmiljø. På denne baggrund kan Klagenævnet konstatere, at kommunens beslutning om at annullere udbudet alene byggede på formodninger hos beslutningstagerne om, at denne tilbudsgiver - uanset at tilbudsgiverens tilbud i alle henseender opfylder udbudsbetingelserne - hvis der indgås kontrakt med denne tilbudsgiver, når kontrakten til sin tid skal fungere, ikke vil opfylde kravene med hensyn til rengøringens standard og med hensyn til de arbejdsmiljømæssige forhold for selskabets personale, som selskabet skal overtage fra kommunen. Kommunen har ved at træffe en sådan beslutning, der alene bygger på uunderbyggede formodninger og subjektive forventninger, handlet på en måde, der er i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip, og dette gælder også, selvom kommunen som udgangspunkt er berettiget til at ombestemme sig med hensyn, om en kommunal tjenesteydelse skal udliciteres.«
7. Klagenævnet tager med samme begrundelse i denne sag stilling til spørgsmål 12, således at Klagenævnet besvarer dette spørgsmål bekræftende.
.....
K1. Ad spørgsmål 12 Indklagede har handlet i strid med EU-udbudsrettens ligebehandlingsprincip og EU-udbudsrettens gennemsigtighedsprincip ved den 27. marts 2006 at annullere det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen af kommunen med den begrundelse, at en kontrakt indgået på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, som opfylder de fastsatte krav til arbejdsmiljø, rengøringsstandard og kvalitet, ikke samtidig ville kunne tilgodese de arbejdsvilkår for den pågældende medarbejdergruppe, som kommunen ønsker, uagtet at denne begrundelse ikke er en saglig begrundelse. | N-070820
Dansk Industri | 13-15+K3 | W2-8.2-ref
ECT-EquTran
KNL2-1 | Ad påstand 1
13. Klagenævnet lægger i overensstemmelse med indklagedes tilkendegivelse til grund, at ISS Facility Services A/S havde afgivet det tilbud, der blev vurderet som det økonomisk mest fordelagtige bud, jf. formuleringen i påstand 1. Klagenævnet har endvidere ad spørgsmål 12 konstateret en overtrædelse som beskrevet i spørgsmål 12. Klagenævnet har endelig ad påstand 4-11 fastslået, at overtrædelsen beskrevet i spørgsmål 12 indebærer, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klager 3 – 6. På denne baggrund, og da Klagenævnet endvidere finder det uklart, hvad der med menes med »at denne rengøringsform ikke var beskrevet i indklagedes kontrolbud« [Note does not otherwise deal with kontrolbud], tager Klagenævnet ikke stilling til påstand 1.
Ad påstand
15. På baggrund af det, der er anført ad påstand 1, og da den overtrædelse, der er beskrevet i påstand 2, reelt svarer til den overtrædelse, som Klagenævnet har taget stilling til ad spørgsmål 12, tager Klagenævnet ikke stilling til påstand 2.
Ad påstand 3
16. På baggrund af det, der er anført ad påstand 1, og da den overtrædelse, der er beskrevet i påstand 3, reelt svarer til eller i hvert fald er omfattet af den overtrædelse, der er beskrevet i spørgsmål 12, tager Klagenævnet ikke stilling til påstand 3.
.....
k3. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 1, 2 og 3
[K1. Ad spørgsmål 12 Indklagede har handlet i strid med EU-udbudsrettens ligebehandlingsprincip og EU-udbudsrettens gennemsigtighedsprincip ved den 27. marts 2006 at annullere det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen af kommunen med den begrundelse, at en kontrakt indgået på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, som opfylder de fastsatte krav til arbejdsmiljø, rengøringsstandard og kvalitet, ikke samtidig ville kunne tilgodese de arbejdsvilkår for den pågældende medarbejdergruppe, som kommunen ønsker, uagtet at denne begrundelse ikke er en saglig begrundelse.
.....
Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige gennemsigtighedsprincip og det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved den 27. marts 2006 at have annulleret det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen i kommunen med den begrundelse, at indklagede ønskede at overgå til en »ny og moderniseret form for egen rengøring med udgangspunkt i den eksisterende standard«, uagtet at denne rengøringsform ikke var beskrevet i indklagedes kontroltilbud, og uagtet at ISS Facility Services A/S havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud i henhold til de af indklagede fastsatte og vægtede underkriterier.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige gennemsigtighedsprincip og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 27. marts 2006 at have annulleret det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen i kommunen med den begrundelse, at »det timeantal som den økonomisk mest fordelagtige tilbudsgiver kom med, var urealistisk lavt i forhold til opretholdelse af den ønskede standard«, uagtet at det tilbudte antal rengøringstimer i tilbuddet 3. fra ISS Facility Services A/S var tilstrækkeligt til at opfylde samtlige udførelseskrav til den udbudte rengøring.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige gennemsigtighedsprincip og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 27. marts 2006 at have annulleret det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen i kommunen med den begrundelse, at indklagede havde »fortrudt« gennemførelsen af det begrænsede udbud »politisk«, uagtet at en sådan beslutning er helt arbitrær.] | N-070704
Dansk Taxa Råd | 1-5+K1 | C3-32.2.1
C3-53.1-impl
KNL2-1 | 1. Indklagede iværksatte den 24. november 2006 et offentligt udbud efter Udbudsdirektivet af bl.a. »A. Kontrakter om variabel kørsel uden garanti for kørselsomfang«, som skulle være gældende for perioden 1. marts 2007 – 28. februar 2008, og indklagede besluttede den 15. februar 2007 i overensstemmelse med udbudsbetingelserne for dette udbud at indgå kontrakt med samtlige 84 tilbudsgivere, da alle 84 tilbud opfyldte udbudsbetingelserne vedrørende kontrakt A. Efter udbudsbetingelserne skulle det fastsatte tildelingskriterium ikke anvendes ved indgåelse af kontrakt A og blev følgelig heller ikke anvendt ved beslutning om at indgå disse kontrakter. Denne klagesag vedrører ikke udbudsproceduren i forbindelse med indgåelsen af kontrakt A.
2. Klageren har derimod under denne klagesag ønsket Klagenævnets stillingtagen til indholdet af de kontrakter A, som indklagede har indgået, og om den måde, som indklagede handler som kontraktpart vedrørende disse Akontrakter.
3. Efter Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, 2. afsnit, jf. stk. 4, kan indklagede i de tilfælde, hvor der er indgået rammeaftale med flere virksomheder, tildele kontrakterne omfattet af rammeaftalerne på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalerne, og det er det, som indklagede løbende gør ved anvendelse af »Planetsystemet«.
4. Klagenævnet har efter lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 1, kompetence til at behandle klager over offentlige ordregiveres overtrædelser af fællesskabsretten begået i forbindelse med indgåelse af offentlige kontakter, herunder overtrædelse af Udbudsdirektivet, men Klagenævnet har hverken kompetence til at tage stilling til indholdet af de kontrakter, der indgås på grundlag af EU-udbudene, eller kompetence til at tage stilling til tvister mellem offentlige ordregivere og deres kontraktsparter om indholdet af de indgåede kontrakter eller om de offentlige ordregiveres måde at administrere de indgåede kontrakter på.
5. Da klageren ved sin klage ønsker Klagenævnet stillingtagen til indholdet af kontrakt A, og til en tvist mellem indklagede og kontaktsparterne om, hvilke forpligtelser der efter de indgåede kontakter A i kontraksperioden påhviler indklagede, afviser Klagenævnet klagen.
Herefter bestemmes:
K1. Denne klagesag afvises. | N-070618
KPC Byg | 18-22 | KNL2-1-impl
KNL2-6.1.p4
RC1-2.6.2-impl | Ad påstand 6
18. Ifølge § 6, stk. 1, i lov om Klagenævnet for Udbud kan Klagenævnet afvise en sag eller afgøre den i realiteten helt eller delvis, herunder annullere ulovlige beslutninger eller pålægge ordregiveren at lovliggøre udbudsforretningen.
19. Klagenævnet kan ikke tage stilling til, hvilke konsekvenser annullationen af udbudet og annullationen af beslutningen om at indgå kontrakt med Hansson & Knudsen A/S har for retsforholdet mellem indklagede og Hansson & Knudsen A/S. Dette må afgøres enten ved forhandling og aftale eller af domstolene.
20. Klagenævnet kan heller ikke pålægge indklagede at gennemføre et nyt udbud, idet det står indklagede – som ordregiver – frit for, om indklagede, hvis kontrakten med Hansson & Knudsen ophæves, vil kontrahere på ny eller ej, og dermed også, om der skal iværksættes et nyt udbud eller ej.
21. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder Klagenævnet ikke anledning til at pålægge indklagede at gennemføre et eventuelt udbud på en bestemt måde.
22. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
[Påstand 6 Klagenævnet skal påbyde indklagede, såfremt indklagede fastholder gennemførelse af arbejdet, at genudbyde og gennemføre nyt udbud i overensstemmelse med Udbudsdirektivet.] | N-070424
Konkurrencestyrelsen | 1-3 | W2-8.2-ref
ECT-EquTran
KNL2-1 | 1. Denne klagesag drejer sig ikke om, hvorvidt en kommune efter på et tidspunkt at have besluttet at udlicitere en kommunal tjenesteydelse, på et senere tidspunkt kan beslutte sig for alligevel ikke at udlicitere tjenesteydelsen. Det bemærkes herved, at et sådant spørgsmål ligger uden for Klagenævnets kompetence, som den er fastlagt i lov nr. 415 at 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud 1, stk. 1 og stk. 2.
2. Klagesagen drejer sig heller ikke om det generelle spørgsmål om, hvorvidt en kommune efter på et tidspunkt at have besluttet at udlicitere en kommunal tjenesteydelse og i forbindelse hermed har iværksat et EU-udbud efter Udbudsdirektivet, på et senere tidspunkt kan beslutte sig for alligevel ikke at udlicitere tjenesteydelsen og i sammenhæng hermed uden at handle i strid med EU-udbudsreglerne beslutte at annullere det allerede påbegyndte EUudbud. Det følger nemlig at EF-domstolens dom at 16. september 1999 i sag C-27/98 (Metalmeccanica Fracasso SpA), at det ikke er en betingelse for, at annullation af et udbud er lovlig, at der foreligger vægtige grunde eller undtagelsestilfælde.
3. Klagesagen drejer sig derimod om, hvorvidt indklagedes beslutning om at annullere udbudet udelukkende eller i hvert fald overvejende var begrundet i forhold, som må antages at indebære en tilsidesættelse af det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip. Stillingtagen til dette spørgsmål ligger inden for Klagenævnets kompetence. | N-070223
Rebo | 1+9-10 | NPL3-1.4
NPL3-8.1
KNL2-1.1.3 | Kirsten Thorup og Niels Henriksen udtaler:
Ad afvisningspåstanden
1. Indklagede har i de »Særlige betingelser«, som gælder for licitationen, utvetydigt tilkendegivet, at Tilbudsloven finder anvendelse. Der er ikke grundlag for at bortfortolke denne betingelse, hverken helt eller delvist. Der er heller ikke grundlag for at se udsagnet »Bygherren forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eller forkaste dem alle« som en tilkendegivelse af, at netop § 8 i Tilbudsloven ikke skulle finde anvendelse. Klagenævnet har derfor kompetence til at behandle sagen, jf. Tilbudslovens § 1, stk. 4, jf. Lov om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 1, nr. 3.
.....
Jens Fejø udtaler:
9. Jeg stemmer på dette grundlag for at give indklagede medhold i påstanden om ikke at tage klagers påstande 1-4 til følge. [Note nothing about jurisdiction]
10. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
[Indklagede har gjort gældende, at licitationen ikke er omfattet af Tilbudsloven. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er henvist til loven under de »Særlige betingelser«. Der er vel nærmest tale om en standardhenvisning, som indklagede ikke er bekendt med baggrunden for. Det er ligeledes uvist, hvorledes henvisningen til datoen »29. maj 2002« er fremkommet. Såfremt Tilbudsloven skulle være gældende, skulle det være tilkendegivet udtrykkeligt og utvetydigt i selve tilbudsbrevet. Den ændring af § 1, stk 4, i Tilbudsloven, som blev vedtaget med Lov nr. 338 af 18. maj 2005 [NPL3], er efter lovens forarbejder ikke udtryk for nogen realitetsændring. Det var således ligeledes under den tidligere gældende formulering en betingelse, at udbyderen klart skulle tilkendegive, at loven eller nærmere angivne regler heri vil blive anvendt.] | N-070222
Platach Arkitekter | 1-12+K1 | NPL3-1.1
NPL3-1.4-impl
NPL3-1.5.s1
P3A4-2.1.b=C3-7.a-b-impl
C3-55.1-2
ECT-EquTran
KNL2-1+3 | Michael Kistrup og Vibeke Steenberg udtaler:
1. Det fremgår af lov om Klagenævnet for Udbud (lov nr. 415 af 31. maj 2000 som ændret ved lov nr. 450 af 7. juni 2001 og lov nr. 306 af 30. april 2003) § 3, at Klagenævnet har kompetence til at behandle klager vedrørende overtrædelse af regler som nævnt i lovens § 1, stk. 1. Klagenævnet har således kompetence ved klager over ordregivere for bl.a. overtrædelse af tilbudsloven og af fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter, jf. § 1, stk. 1, nr. 3 og 1. Ved »fællesskabsretten« forstås efter lovens § 1, stk. 2, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og retsakter udstedt i medfør heraf.
2. Den af indklagede udbudte opgave angik alene projekteringen af børnehaven/ Sfo i Jels, men ikke udførelsen heraf. Herefter finder tilbudsloven ikke anvendelse, jf. lovens § 1.
3. Værdien af den udbudte projekteringsopgave har ikke oversteget tærskelværdien for tjenesteydelser i udbudsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter), der således heller ikke finder anvendelse.
4. Offentlige ordregivere er, selv om et udbudsdirektivet ikke finder anvendelse på grund af reglerne om tærskelværdier, forpligtet til at overholde principper og retsakter, der afledes af EF-traktaten, og Klagenævnet har kompetence til at prøve sådanne spørgsmål. Ligheds- og gennemsigtighedsprincipperne antages således at finde anvendelse på offentlige ordregivere, skønt kontrakten ikke overstiger tærskeværdien for direktivet, men det kan derimod ikke antages, at de procedurer, der alene fastsættes af direktivet selv, skal iagttages.
5. Udbudsdirektivets artikel 55 har fastsat regler, der efter direktivet skal iagttages, hvis den ordregivende myndighed ønsker at forkaste et tilbud, der forekommer unormalt lavt. Efter det anførte kan det imidlertid ikke antages, at den heri angivne procedure skal anvendes, når direktivet ikke finder anvendelse.
6. Da der herefter ikke er spørgsmål om, at indklagede har overtrådt EFtraktaten og retsakter udstedt i medfør heraf, har klagenævnet ikke kompetence i sagen.
Niels Sørensen udtaler:
7. Den udbudte opgave har på grund af den begrænsede værdi ikke været omfattet af udbudsdirektiver, tilbudsloven eller tilsvarende regler. Når en offentlig myndighed desuagtet vælger at udbyde en opgave, følger det af traktatens almindelige regler om ligebehandling og gennemsigtighed, at udbudsforretningen skal gennemføres på en måde der sikrer, at disse grundlæggende principper ikke krænkes.
8. I det foreliggende tilfælde har udbyderen bestemt, at kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der har afgivet tilbud med den laveste pris. Efter modtagelsen af tilbuddene var indklagede af den opfattelse at klageren tilbud var urealistisk lavt, men indklagede var - efter en uklar udlandstelefonsamtale – fuldt klar over, at klageren var af den opfattelse, at tilbuddet var et korrekt udtryk for klagerens opfattelse af opgaven værdi. Det blev under telefonsamtalen aftalt, at man skulle tales ved når klageren kom hjem, men det henstår uklart hvem der havde initiativpligten. Indklagede traf desuagtet sin beslutning om at se bort fra klagerens tilbud uden yderligere kontakt med klageren.
9. En tilbudsgiver kan have mange legitime grunde til at afgive en lav pris. Når en ordregiver vælger at udbyde med laveste pris som tildelingskriterium, har ordregiver forpligtet sig til at vælge den tilbudsgiver, der har afgivet den laveste pris, med mindre der kan fremføres væsentlige og saglige argumenter for at forkaste det pågældende tilbud.
10. I overensstemmelse med traktatens principper om gennemsigtighed og ligebehandling, findes indklagede at have været forpligtet til at anstille nærmere undersøgelser og vurderinger efter en procedure, som kunne ligne den fremgangsmåde som direktiverne foreskriver i en tilsvarende situation. Kun en sådan nærmere vurdering vil kunne give indklagede det fornødne grundlag for at forkaste et tilbud, der anses for urealistisk. Indklagede har således ikke truffet sin afgørelse efter en tilstrækkelig gennemsigtig procedure.
11. Klagenævnet er kompetent til at behandle sager om overtrædelse af fællesskabsretten, herunder overtrædelser af traktatens overordnede principper om gennemsigtighed og ligebehandling.
12. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Herefter bestemmes:
K1. Denne klage afvises.
[Sagsfremstillingen: Den 4 .april 2006 besluttede indklagede at indgå kontrakt med Thorup Arkitekter og Ingeniører A/S. Klageren blev ikke valgt, fordi dennes tilbud ikke vurderedes at være realistisk. Indklagede ved bygningsinspektør Quist Jørgensen kontaktede samme dato klageren, der opholdt sig i udlandet, på mobiltelefon. Der er ikke enighed mellem parterne om indholdet af telefonsamtalen. Ved skrivelse af 5. april 2005 orienterede indklagede klageren om sit valg, og meddelte, at man ikke havde villet acceptere laveste bud på grund af dette buds »meget lave pris, set i forhold til opgavens omfang.«] | N-070212
Dansk Høreeteknik | 14 | C3-2.transpar-impl
KNL2-1-impl | Ad påstand 7
14. Allerede fordi det forhold, som påstanden angår, er en ren bagatel, finder Klagenævnet ikke anledning til at tage stilling til denne påstand.
[Påstand 7 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med de i påstand 1 nævnte regler, herunder gennemsigtighedsprincippet, ved i udbudsbekendtgørelsen at angive, at aftaleperioden var 3 år, og i udbudsbetingelserne at angive, at aftaleperioden for delaftale 2 var 1 år eller 3 år.] | N-061208
Nethleas | 1-4 | C3-2-impl
ECT-GoodFai-impl
KNL2-1-impl | 1. Det påhviler efter lov om Klagenævnet for Udbud Klagenævnet at tage stilling til de indklagede ordregiveres handlemåde, og Klagenævnet har som følge at de synspunkter, som klageren har gjort gældende, besluttet at foretage en vurdering af indklagedes udformning af udbudsbekendtgørelsen på det anførte punkt. Dette indebærer, at Klagenævnet i første omgang tager stilling til, om indklagede efter det oplyste forud for iværksættelsen af udbudet har tilvejebragt et tilstrækkeligt og forsvarligt teknisk grundlag for at kunne vurdere, om den udbudte tjenesteydelse - som anført at klageren - kun kan leveres under anvendelsen af TETRA-systemet og ved anvendelse af frekvenser i båndet 380-400 MHz, eller om tjenesteydelsen kan leveres under anvendelse at andre systemer, eller det i hvert fald ikke kan udelukkes, at den udbudte tjenesteydelse kan leveres på grundlag af andre systemer. Det indebærer endvidere, at Klagenævnet, hvis Klagenævnet finder, at indklagede har tilvejebragt et tilstrækkeligt og forsvarligt teknisk grundlag for den pågældende afgørelse, i anden omgang skal tage stilling til, om indklagede på det tilvejebragte grundlag har truffet en forsvarlig afgørelse. Det bemærkes herved, at Klagenævnet alene skal tage stilling til, om indklagede ordregivere har handlet i strid med EU-udbudsreglerne, mens det ligger uden for Klagenævnets kompetence at tage stilling til, om en indklaget ordregiver i relation til den kontrakt, som skal indgås på grundlag at EUudbudet, har handlet mere eller mindre hensigtsmæssigt.
2. Det bemærkes, at det for Klagenævnets stillingtagen til disse 2 spørgsmål ikke er nødvendigt, at Klagenævnet tager stilling til, om den udbudte tjenesteydelse - som klageren gør gældende - kun kan udføres af anlæg som anvender TETRA-systemet, eller om den også kan udføres på grundlag af andre systemer.
3. På grundlag af de oplysninger, som er forelagt Klagenævnet, er det Klagenævnets vurdering, at indklagede har tilvejebragt et fuldt forsvarligt teknisk grundlag for sin beslutning om, hvordan den udbudte ydelse skulle beskrives i udbudsbetingelserne, og Klagenævnet har endvidere ikke grundlag for at fastslå, at det ikke var fuldt forsvarligt, at indklagede på det tilvejebragte tekniske grundlag vurderede, at der må antages at findes andre anvendelige tekniske systemer end TETRA-systemet. Som oplyst af indklagede har da også 2 af de virksomheder, der anmodede om prækvalifikation, oplyst, at de ikke anvender TETRA-systemet, ligesom en af de 3 prækvalificerede virksomheder har afgivet tilbud på et system, som ikke anvender TETRAsystemet. Det er endvidere oplyst, at alle 3 tilbudsgivere i deres tilbud har oplyst, at det tilbudte system vil kunne integreres med nabolandenes nødog beredskabsnet.
På denne baggrund tager Klagen herefter stilling til de påstande, som Klageren har nedlagt. | N-061208
Nethleas | 14 | KNL2-1-impl | Påstand 7 og 8
14. Klageskriftet, der blev indgivet den 6. juli 2006, indeholdt ikke påstande, som beskriver de overtrædelser af EU-udbudsreglerne, som klageren ønsker Klagenævnets stillingtagen til, og Klagenævnet har derfor under sagens forberedelse forud for mødet den 27. oktober 2006, nemlig ved skrivelser af henholdsvis 11. august 2006 og 9. oktober 2006, henstillet til klageren at nedlægge påstande, som præcist beskriver alle de overtrædelser, som klageren ønsker Klagenævnets stillingtagen til. Da påstand 7 og 8 først er nedlagt i et processkrift af 13. november 2006, d.v.s. mere end 4 måneder efter klagens indgivelse og efter, at der den 27. oktober 2006 var afholdt møde, har Klagenævnet besluttet at afvise disse påstande, som Klagenævnet ikke vil kunne tage stilling til på grundlag af de oplysninger, der på nuværende tidspunkt er forelagt Klagenævnet.
[Påstand 7 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid Udbudsdirektivets artikel 29, stk. 1, bestemmelsen om konkurrencepræget dialog, ved i udbudsbekendtgørelsen af 8. juni 2006 i afsnit »IV.1.1)»Type procedure«, at have valgt proceduren »Konkurrencepræget dialog«, idet indklagede hverken oprindeligt eller efterfølgende har godtgjort behovet herfor.
Påstand 8 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med princippet i Udbudsdirektivets artikel 44, stk. 3, 5. pkt., ved under det iværksatte udbud i form af en konkurrencepræget dialog, hvor der kun blev prækvalificeret 3 virksomheder, at have prækvalificeret 2 virksomheder, som har et tæt indbyrdes samarbejde, og som derfor ved opfyldelsen af kontrakten må forventes at ville fungere som underleverandører for hinanden, hvorved indklagede ikke har sikret sig, at der under den konkurrenceprægede dialog vil være tilstrækkelig konkurrence.] | N-061113
Cowi | 13-14+K2 | C3-53.1-impl
KNL2-1-impl
KNL2-6.1.p3-impl | Ad påstand 2
13. Når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, indeholder udbyderens tildelingsbeslutning nødvendigvis et skønsmæssigt element. Klagenævnet kan derfor ikke konstatere, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, hvorfor påstanden afvises.
14. Det bemærkes herved, at Klagenævnet under den efterfølgende behandling af erstatningsspørgsmålet vil kunne foretage en vurdering af sandsynligheden for, at indklagede ville have tildelt klageren kontrakten, hvis indklagede ikke havde begået den overtrædelse, som Klagenævnet har konstateret ad påstand 1. I denne vurdering vil indgå indklagedes tilkendegivelse om, at klagerens tilbud var det økonomisk mest fordelagtige, hvis det skulle tages i betragtning.
.....
K2. Påstand 2 og 3 afvises.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at klagerens tilbud var det økonomisk mest fordelagtige bud blandt de tilbud, som indklagede kunne tage i betragtning.] | N-061113
Cowi | 15-16+K2 | C3-41.1-impl
KNL2-1-impl
KNL2-6.1.p3-impl | Ad påstand
15. Klageren tilsigter ikke ved denne påstand at få Klagenævnets stillingtagen til, om indklagede ved en faktisk konkret beslutning truffet i forbindelse med udbuddet har handlet i strid med udbudsreglerne, men tilsigter derimod at få Klagenævnets stillingtagen til en hypotetisk beslutning, som indklagede ikke har truffet i forbindelse med udbuddet. Påstanden afvises derfor.
16. Det bemærkes herved, at Klagenævnet under den senere behandling af erstatningsspørgsmålet kan vurdere den erstatningsretlige konsekvens af spørgsmålet, om indklagede ville have været berettiget til at annullere udbuddet og iværksætte et nyt udbud med en anden udformning af udbudsbetingelserne.
.....
K2. Påstand 2 og 3 afvises.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede ville have handlet i strid med udbudsreglerne ved at annullere udbuddet.] | N-060714
Heine Pedersen | 1-2+K1 | KNL2-4.1.1
KNL2-6.1.p1 | 1. Hverken det forhold, at klageren driver selvstændig erhvervsvirksomhed dels som seniorkonsulent med speciale i rådgivning om løsning af trafikrelaterede og datatransmissionsrelaterede opgaver, dels som teknisk koordinator på transport- og kommunikationsrelaterede projekter i EU, eller den omstændighed, at han i forbindelse med det aktuelle udbud som selvstændig erhvervsdrivende fungerer som teknisk rådgiver for en virksomhed, som agter at anmode om at deltage i udbudet, indebærer, at han har retlig interesse i at kunne indgive klage vedrørende det aktuelle udbud, jf. lov om Klagenævnet for udbud § 4, stk. 1, nr. 1.
2. Klagenævnet afviser derfor klagen, jf. § 6, stk. 1.
.....
K1. Denne klage afvises. | N-060310
Fagligt Fælles Forbund | 3+K2 | KNL2-1-impl | 3. Af de indklagede er det kun VAFT, der er indtrådt i Bektra-samarbejdet, og klagen tages allerede af denne grund ikke til følge for så vidt angår de indklagede bortset fra VAFT.
.....
K2. Klagen fra 2. Landsorganisationen i Danmark tages ikke til følge. | N-060213
Haubjerg Interiør | 1-2+K1 | KNL2-1 | 1. Indklagede har efter i sommeren 2004 at have gennemført et EU-udbud efter Indkøbsdirektivet indgået rammeaftaler om indkøb af kontormøbler og konferencemøbler for perioden 1. november 2004 – 31. december 2006 med et større antal tilbudsgivere, herunder med klageren. Klageren ønsker under denne klagesag Klagenævnets stillingtagen til, om indklagede har misligholdt de indgåede rammeaftaler mellem klageren og indklagede. Klagenævnet har efter lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 1, kompetence til at behandle klager over offentlige ordregiveres overtrædelser af fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter – herunder indgåelsen af offentlige kontrakter om indkøb omfattet af Indkøbsdirektivet, men Klagenævnet har ikke kompetence til at behandle tvister mellem offentlige ordregivere og deres medkontrahenter vedrørende indgåede kontrakter herunder kontrakter om indkøb, og dette gælder, hvad enten kontrakterne om indkøb er indgået efter gennemførelsen af et EU-udbud efter Indkøbsdirektivet, eller kontrakterne er indgået, uden at der har været gennemført et EU- udbud.
2. Da klageren ved sin klage som anført ønsker Klagenævnets stillingtagen til en tvist mellem klagerne og indklagede vedrørende de rammeaftaler om indkøb af kontormøbler og konferencemøbler m.m., der den 28. oktober 2004 blev indgået mellem parterne, afviser Klagenævnet denne klage.
Herefter bestemmes:
K1. Klagen afvises. | N-051215
Air Liquide Danmark | 11+K12 | G2-9.4.s2+19.1+23.3
KNL2-1-impl | 11. Ad påstand 14 Under hensyn til den hele beskaffenhed at det EU-udbud, som de indklagede har gennemført, har Klagenævnet ikke fundet anledning til at tage stilling til denne påstand.
[Påstand 14 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet, det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip og det EUudbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved ikke i udbudsbekendtgørelsen at have fastsat de kvalifikationskrav og bevismidler, som de indklagede ville lægge vægt på ved vurderingen af de virksomheder, som anmodede om at blive prækvalificeret.] | N-051215
Air Liquide Danmark | 15 | G2-26.1-impl
KNL2-1-impl | 15. Ad påstand 16 Under hensyn til den hele beskaffenhed af det EU-udbud, som de indklagede har gennemført, og til Klagenævnets resultat vedrørende påstand 1, 3, 5, 7, 9, 10, 12, 13, 15 og 17 har Klagenævnet ikke fundet anledning til at tage stilling til denne påstand.
[Påstand 16 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 19. maj 2005 at have besluttet at indgå kontrakt med Linde Gas Therapeutics AGA A/S, uagtet denne tilbudsgiver ikke havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.] | N-051211
Jan Houlberg Instrumentering | 1-4+K1 | FVL1-15
KNL2-1-impl | 1. Det fremgår af forarbejderne til Forvaltningslovens § 15, at denne hjemmel til at begrænse parternes aktindsigt skal administreres med tilbageholdenhed. Der er således ikke grundlag for som hovedregel under en udbudssag at gå ud fra, at der ikke er ret til aktindsigt i konkurrenternes tilbud. Ud- 1 P1 3. gangspunktet er snarere, at der skal gives fuld indsigt i alle dokumenter, hvilket en tilbudsgiver må være indstillet på og tage højde for ved sine angivelser i tilbudet.
2. Den containerscanner, som udbudet omhandler, er i udpræget grad et højteknologisk produkt, og markedet for det omhandlede produkt dækkes efter det oplyste af ganske få producenter. Nuctech Company Limited har i forbindelse med tilbudets indgivelse og under behandlingen for Klagenævnet redegjort for sin interesse i at bevare forretningshemmeligheden af de helt særlige, tekniske specifikationer, som denne virksomhed har udviklet, og som indgår i den tilbudte containerscanner.
3. På denne baggrund finder Klagenævnet efter en konkret vurdering, at afgørende hensyn taler for at nægte klageren aktindsigt i tilbudet fra Nuctech Company Limited. Indklagedes påstand tages derfor til følge på dette punkt.
4. Der er ikke grundlag for at tage indklagedes påstand om, at ligeledes bilag D,T, U, V, W og X undtages fra klagerens aktindsigt, til følge.
Herefter bestemmes:
K1. Klageren, Jan Houlberg Instrumentering A/S, har ret til aktindsigt i bilag D, T, U, V,W og X. Bilag P undtages fra klagerens aktindsigt.
[I klageskriftet har klageren anmodet om, at der pålægges indklagede editionspligt med hensyn til det vindende tilbud.
I svarskriftet har indklagede anført, at retsplejelovens kapitel 28 om edition ikke finder anvendelse ved behandlingen af sager ved administrative nævn, jf. retsplejelovens § 1, stk. 2, e.c. Indklagede har derfor betragtet klagerens begæring som en begæring om aktindsigt efter de forvaltningsretlige regler.] | N-051025
Hoffmann | 12-13+K10 | NPL2-6.1.contact-impl
NPL2BK2-11-impl
NPL2-8.1-impl
KNL2-1-impl | 12. Denne påstand sigter til, at indklagede efter klagerens opfattelse overtrådte Tilbudslovens ligebehandlingsprincip ved at vurdere Hansen & Larsens tilbud to gange og ved at fratrække udgiften til anlæg af parkeringsplads ved vurderingen af tilbudet.
13. Som anført nedenfor konstaterer Klagenævnet, at indklagede har overtrådt Tilbudsloven som angivet i påstand 8 og 9. De forhold, som påstand 7 angår, er reelt dækket af overtrædelserne i henhold til påstand 8 og 9, og Klagenævnet finder derfor ikke anledning til at tage selvstændig stilling til påstand 7.
......
K10. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 7.
[Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, jf. § 6, ved i forbindelse med vurderingen af tilbuddene på grundlag af tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« ikke at have foretaget en objektiv og saglig vurdering af tilbuddene i forhold til de i licitationsbetingelserne anført underkriterier til tildelingskriteriet.] | N-050503
Taxa Stig | 3-7+K2 | KNL2-1-impl
RC1-2.1.b
RC1-2.6.1
RC1-2.6.2-impl
RC1-2.7 | 3. Indklagede handlede som konstateret ved kendelserne af 8. april 2003 og 28. april 2003 i strid med EU-udbudsretten ved at indgå kontrakten med Falcks Redningskorps A/S uden forinden at gennemføre EU-udbud. Det, som Klagenævnet herefter skal tage stilling til, er, om der i tiden efter, at Klagenævnet ved kendelserne af 8. april 2003 og 28. april 2003 havde konstateret denne overtrædelse, efter EU-udbudsreglerne påhvilede indklagede en pligt til at opsige kontrakten med Falcks Redningskorps A/S og derefter gennemføre EU-udbud.
4. Kontrollen med, at EU-udbudsreglerne i Tjenesteydelsesdirektivet bliver håndhævet i de enkelte medlemslande, er i et vist omfang reguleret af EUudbudsretten, jf. Direktiv 89/665/EØF (Kontroldirektivet). Det fremgår imidlertid af Kontroldirektivet, at reguleringen af, hvorledes der nationalt skal reageres på overtrædelse af EU-udbudsretten, skal ske ved nationale regler, jf. særligt artikel 2, stk. 1, og det følger alene af Kontroldirektivet, at sådanne regler skal kunne sikre en effektiv håndhævelse af disse fællesskabsregler, jf. særligt artikel 2, stk. 7. I artikel 2, stk. 6, er det endvidere udtrykkeligt fastsat, at virkningen af beføjelserne efter artikel 2, stk. 1, på den kontrakt, der er indgået på grundlag af beslutningen om at indgå kontrakt, fastlægges efter national ret.
5. Det følger af det anførte, at der ikke efter det pågældende Kontroldirektiv påhviler en dansk ordregivende myndighed nogen pligt til i en situation, som den foreliggende, at opsige den indgåede kontrakt og derefter gennemføre et nyt udbud. Da der heller ikke efter EU-retten i øvrigt påhviler danske ordregivere en sådan pligt, tager Klagenævnet ikke påstand 2 til følge.
6. Klagenævnet bemærker herefter følgende vedrørende lov om Klagenævnet for Udbud:
7. Det nævnte Kontroldirektiv er i Danmark implementeret bl.a. ved lov om Klagenævnet for Udbud. Denne lov indeholder ikke nationale danske regler, som pålægger en offentlig ordregiver, som i forbindelse med indgåelsen af en kontrakt har handlet i strid med EU-udbudsreglerne, at opsige den indgåede kontrakt med henblik på at gennemføre et udbud eller et nyt udbud.
.....
K2. Påstand 2 tages ikke til følge.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med EUudbudsretten ved efter, at Klagenævnets ved kendelserne af 8. april 2003 og 28. april 2003 havde konstateret, at indklagede havde handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet ved den 20. december 2001 at indgå kontrakt med Falck Redningskorps A/S om siddende patienttransport, ambulancekørsel og liggende patienttransport i Vestsjællands Amt for perioden 2002 – 2007, ikke at have opsagt kontrakten med Falcks Redningskorps A/S og derefter at have gennemført EU-udbud.] | N-050311
MT Højgaard | 18+K12 | W2-30.1-impl
KNL2-1-impl | 18. Klagenævnet har ovenfor konstateret, at indklagede på en række punkter har overtrådt udbudsreglerne ved sin vurdering af tilbudene, og Klagenævnet finder herefter ikke anledning til at tage stilling påstand 14.
....
K12. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 14.
[Påstand 14 Klagenævnet skal konstatere, at den af indklagede benyttede matematiske pointmodel ikke nødvendigvis fører til, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud får tildelt kontrakten, uanset af modellen benyttes sagligt.] | N-050311
MT Højgaard | 21-22+K14 | KNL2-1-impl | 21. Denne påstand er nedlagt i klagerens replik under den afsluttende mundtlige forhandling for Klagenævnet. Indklagede har derfor ikke haft tilstrækkelig lejlighed til at forholde sig til påstanden, og Klagenævnet har ikke fundet anledning til at udsætte sagen for at søge påstanden nærmere belyst.
22. På denne baggrund ønsker Klagenævnet ikke at tage stilling til påstand 17.
....
K14. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 17.
[Påstand 17 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet ved at tage NCC's tilbud i betragtning, selvom dette tilbud afveg fra udbudsbetingelserne med hensyn til de tilbudte radiatorers dimensioner, uanset at der ifølge udbudsbetingelserne ikke kunne tages forbehold på dette punkt.] | N-050309
A-1 Communication | P2 | KNL2-1-impl | P2. Klagenævnet har behandlet en anden sag vedrørende det udbud, som den foreliggende sag angår, dvs. en sag angående en klage fra tilbudsgiveren SK Tolkeservice ApS. Den anden sag blev afgjort ved Klagenævnets kendelse af 14. oktober 2004. Kendelsen i den foreliggende sag bygger til dels på oplysninger, der fremkom i den anden sag. | N-050309
A-1 Communication | 1 | NPL2-1.4-impl
S2-8
S2-9-impl
S2-I.B-impl
ECT-EquTran
KNL2-1.1.1-impl | 1. Tolkeydelser er ikke omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets udbudspligt, da tolkeydelser ikke er medtaget i opregningen i direktivets bilag I A, jfr. direktivets artikel 8. Klagenævnet har imidlertid i kendelsen af 14. oktober 2004 i sagen SK Tolkeservice ApS mod indklagede fastslået følgende: Det udbud, der er tale om, er som følge af det EU-retlige gennemsigtighedsprincip omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser, fordi indklagede som offentlig ordregiver valgte at udbyde ydelserne i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet uden at tage forbehold om, at direktivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser ikke skulle finde anvendelse. | N-050309
A-1 Communication | 13-15+K5 | S2-3.2.contact-impl
S2-36.1-impl
KNL2-1-impl | 13. Indklagedes beslutning om ikke at tage klagerens tilbud i betragtning var begrundet med, at klagerens model for beregning af kørselsgodtgørelse efter indklagedes opfattelse ikke var lovlig.
14. Der er ikke fremkommet noget, der kan føre til en antagelse af, at indklagedes vurdering af den omtalte model som ulovlig var usaglig. Klagenævnet bemærker herved, at klagerens mundtlige forklaring for Klagenævnet om modellen fremtrådte som umiddelbart vanskeligt forståelig. Det er derfor nærliggende at gå ud fra, at en eventuel misforståelse hos indklagede med hensyn til, hvad modellen går ud på, kan have haft sammenhæng med uklarheder i klagerens forklaring om modellen på mødet med indklagede den 6. november 2002.
15. Allerede som følge heraf tages påstanden ikke til følge, og Klagenævnet har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om modellen er lovlig.
.....
K5. Påstand 5 tages ikke til følge.
[Sagsfremstillingen: Efter tilbudenes modtagelse vurderede indklagede tilbudet fra Flygtningehjælpens tolkeservice som uinteressant på grund af tilbudsprisen. Indklagede indkaldte de øvrige fem tilbudsgivere, herunder klageren, til særskilte møder den 6. november 2002. Under disse møder drøftedes transportomkostninger for tolke.] | N-041014
SK Tolkeservice | 1-4 | NPL2-1.4-impl
S2-9
S2-I.B
ECT-EquTran
KNL2-1.1.1 | 1. Tolkeydelser er ikke omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets bilag I A, men derimod af bilag I B, kategori 27, »Andre tjenesteydelser. Af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 9 fremgår, at tjenesteydelser omfattet af bilag I B ikke er undergivet direktivets udbudspligt eller direktivets regler om, hvorledes udbud skal gennemføres, men alene er undergivet direktivets regler om tekniske specifikationer og om pligt til indberetning om indgåede aftaler.
2. Det fremgår imidlertid af EF-domstolens praksis, jf. bl.a. EF-domstolens dom af 7. december 2000 i sag C-324/98, Teleaustria og Telefonadress, og EF-domstolens kendelse af 3. december 2001 i sag C-59/00, Vestergaard, at traktaten og de grundlæggende principper om bl.a. gennemsigtighed og forbud mod diskrimination gælder for offentlige ordregiveres indgåelse af aftaler om anskaffelser, der ikke er udbudspligtige efter udbudsdirektiverne. De omtalte grundlæggende principper gælder således for en offentlig ordregivers indgåelse af kontrakt om tolkeydelser, selvom tolkeydelser som nævnt ikke er undergivet Tjenesteydelsesdirektivets udbudspligt.
3. Indklagede er en offentlig ordregiver, der er undergivet Tjenesteydelsesdirektivets udbudspligt, og indklagede har valgt at udbyde de tolkeydelser, som sagen angår, i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet. Indklagede har ikke i forbindelse med udbudet eller på anden måde taget forbehold om, at direktivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser ikke skulle finde anvendelse. Tilbudsgivere og potentielle tilbudsgivere har herefter været sagligt berettiget til at forvente, at indklagede ville gennemføre udbudet i overensstemmelse med Tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligtige ydelser, og det ville kunne medføre uklarhed og usikkerhed, hvis indklagede ikke havde pligt hertil.
4. Det må derfor følge af det ovennævnte almindelige gennemsigtighedsprincip, at indklagede har haft en fællesskabsretlig pligt til at gennemføre det udbud, som sagen drejer sig om, i overensstemmelse med Tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser, dvs. tjenesteydelser, der er omfattet af direktivets bilag I A. Klagenævnet konstaterer herefter, at Tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser gælder for det udbud, som sagen angår, og at Klagenævnet er kompetent til at behandle sagen i medfør af § 1, stk. 1, nr. 1) i Lov om Klagenævnet for Udbud. | N-041012
Køster Entrepirse | 1-3 | S2-3.1+11.1-impl
NPL2-1.4-impl
KNL2-1-impl | 1. Indklagede har i annoncerne i Dagbladet Licitation og Morsø Folkeblad og i udbudsbetingelserne anført, at entreprisen udbydes »under tjenesteydelsesdirektivet «. Det forhold, at indklagede i sin indkaldelse til forhandling af 21. august 2003 henviser til Tilbudslovens § 10 og 11, og at værdien af aftalen (under tærskelværdien) ikke nødvendiggjorde udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet, bevirker ikke, at udbudet anses for gennemført efter Tilbudslovens regler, der i øvrigt alene omfatter bygge- og anlægsopgaver.
2. Indklagede havde da også besluttet at annullere udbudet med henblik på lovliggørelse, hvilket blev meddelt klageren ved skrivelse af 25. september 2003, og indklagede har herefter på ny udbudt entreprisen. Klageren havde imidlertid allerede ved skrivelse af 8. december 2003 meddelt ikke at ville deltage i et nyt udbud. Uanset dette finder Klagenævnet, at klageren har retlig interesse i at få fastslået, i hvilket omfang indklagede havde overtrådt udbudsreglerne under det først afholdte udbud, idet Klagenævnets afgørelse herom er forudsætningen for, at der vil kunne tages stilling til klagerens påstand om erstatning, jf. Lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 3.
3. Indklagedes påstand om, at påstand 1, 2, 5 og 6 afvises, tages derfor ikke til følge. [Appears to accept binding effect of voluntary submission EU directive]. | N-041006
Leif Jørgensen | 12-13+K3 | KNL2-1-impl | H.P. Rosenmeier og Trine Heidemann Garde udtaler:
12. Vi finder det ikke nødvendigt at tage stilling til påstandene 2 og 3, da disse påstande angår kommunens varetagelse af den afholdte licitation, som ikke er afholdt i overensstemmelse med Tilbudsloven og derfor har været i strid med denne, og da vi som anført stemmer for at annullere kommunens tildelingsbeslutning i henhold til denne licitation.
Knud Erik Busk udtaler:
13. Som anført ovenfor stemmer jeg for ikke at tage påstand 1 til følge, da den licitation, som påstanden angår, efter min opfattelse ikke er omfattet af Tilbudsloven. Hvis licitationen ikke er omfattet af Tilbudsloven, er Klagenævnet endvidere ikke kompetent til at tage stilling til påstandene 2 og 3, der angår indklagedes varetagelse af den omtalte licitation. Jeg stemmer herefter for at afvise påstandene 2 og 3.
.....
K3. Klagenævnet tager ikke stilling til påstandene 2-3.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at Nordborg Kommune har overtrådt Tilbudslovens § 8, stk. 2, ved ikke i licitationsbetingelserne vedrørende kommunens licitation vedrørende rendegraverarbejde for 2004-2006 at have angivet tildelingskriterium.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at Nordborg Kommune har overtrådt Tilbudslovens § 8 stk. 1, ved at tildele rendegraverarbejdet for 2004-2006 på grundlag af et anslået forbrug på 800 timers rendegraverarbejde og 100 timers forbrug af medhjælp og traktor, uagtet det ikke var angivet i licitationsbetingelserne, at kommunen ved sin tildelingsbeslutning ville lægge vægt på disse forhold.] | N-040930
Colas Danmark | 6-8+K3 | NPL2-6.1
NPL2-8.1-impl
KNL2-1-impl | 6. Klagenævnet ønsker ikke at tage stilling til denne påstand, således som den er formuleret.
7. Klagenævnet finder imidlertid, at indklagedes tildeling af samme karakter for service til LMK som til klageren ikke har været tilstrækkeligt sagligt begrundet. Klagerens angivelser i sit tilbud af den service, man ville yde borgerne og kommunen, var væsentligt mere omfattende og detaljerede end de tilsvarende angivelser i LMK's tilbud og var af klart højere kvalitet. Når klageren fik karakteren 9 på dette punkt, var det derfor usagligt at give LMK en højere karakter end 7, der i henhold til licitationsbetingelserne var den nærmeste karakter under 9. Det er uden betydning, om indklagedes tildeling af karakteren 9 for service til LMK byggede på indklagedes kendskab til LMK, da det følger af ligebehandlingsprincippet i Tilbudslovens § 6, at tilbud skal bedømmes på grundlag af deres eget indhold.
8. Klagenævnet konstaterer herefter, at indklagede har overtrådt Tilbudslovens § 6 ved at give LMK samme karakter for service som klageren.
.....
K3. Indklagede, Videbæk Kommune, har overtrådt Tilbudslovens § 6 ved ved sin vurdering af tilbudene at tildele tilbudet fra LMK Vej A/S samme karakter som tilbudet fra klageren Colas Danmark A/S med hensyn til service over for kommunens borgere og kommunen i forbindelse med entreprisen. | N-040930
Colas Danmark | 10+K5 | NPL2-6.1
KNL2-1-impl | 10. Klagenævnet ønsker ikke at tage stilling til denne påstand.
.....
K5. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 5.
[Påstand 5 (subsidiær i forhold til påstand 4) Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6 og § 8 ved at beslutte at indgå kontrakt med LMK, uagtet tilbudet fra denne tilbudsgiver ikke opnåede den højeste karaktersum efter licitationsbetingelserne.] | N-040830
Benny Hansens Tømrer- og Snedkerforretning | 1-4+K1 | NPL2-na [C3-1.2.b.s1]
KNL2-1.2 | 1. Det fremgår af licitationsbetingelserne af maj 2002, at det er indklagede, der som bygherre vedrørende byggeriet omfattende de 20 nye boliger iværksatte licitationen, og det er derfor indklagede, der har ansvaret for, at Tilbudsloven – såfremt den er gældende for licitaitonen – er blevet overholdt.
2. Det er ikke i licitationsbetingelserne fastsat, at Tilbudsloven skal gælde for licitationen, jf. Tilbudslovens § 1, stk. 4.
3. Det fremgår af dokumentet benævnt »Entreprisekontrakt« underskrevet af Boligselskabet BSB Ølgod, afdeling 11, den 28. november 2002 og af indklagede den 15. december 2002, at indklagede i totalentreprise påtager sig at lade opføre 20 boligenheder på tilsammen 1.534 m2 på ejendommen Vangsgade 6, 6870 Ølgod, som indklagede samtidig hermed har overdraget til Boligselskabet BSB Ølgod, afdeling 11. På baggrund af dette dokument og de øvrige oplysninger om retsforholdet mellem indklagede og Boligselskabet BSB Ølgod, afdeling 11, kan Klagenævnet fastslå, at indklagedes anskaffelse af den faste ejendom Vangsgade 6, indklagedes efterfølgende opførelse af boligerne på ejendommen og indklagedes salg af ejendommen med de nyopførte boliger har haft til formål at skaffe boligselskabet den ønskede boligejendom, uden at boligselskabet selv behøvede at stå som bygherre. Der er intet oplyst om, at det ved den anvendte fremgangsmåde har været tilsigtet at undgå, at Tilbudsloven skulle finde anvendelse på den licitation, der skulle gennemføres i forbindelse med byggeriet. Imidlertid indebærer den valgte fremgangsmåde med hensyn til boligselskabets anskaffelse af den nye boligejendom, at Tilbudsloven finder anvendelse på den licitation, som indklagede skulle gennemføre, på samme måde, som det ville have været tilfældet, hvis boligselskabet selv havde stået som bygherre.
4. Den pågældende licitation er således omfattet af Tilbudsloven, og dette indbærer, at Klagenævnet er kompetent til at behandle klagen, jf. Tilbudslovens § 1, stk. 2, jf. § 13. Klagenævnet afviser derfor ikke klagen.
.....
K1. Klagen afvises ikke. | N-040506
Sereno Nordic | 11 | KNL2-1 | 1. Således som sagen har været forelagt for Klagenævnet under den mundtlige forhandling, angår sagen, om indklagede har overtrådt EU's udbudsregler. Klagenævnet er herefter kompetent til at behandle sagen, jf. § 1 i Lov om Klagenævnet for Udbud, hvorfor afvisningspåstanden ikke tages til følge.
[Sagsfremstillingen: Parterne har i skriftvekslingen beskæftiget sig med forskellige spørgsmål vedrørende prisfastsættelsen for lægemidler.
Indklagede har under skriftvekslingen begrundet afvisningspåstanden med, at sagen reelt angår forståelsen af lovgivningen om prisfastsættelsen for lægemidler, hvilket Klagenævnet ikke har kompetence til at beskæftige sig med. Under den mundtlige forhandling har indklagede ikke kommenteret afvisningspåstanden nærmere, men har blot tilkendegivet, at den fastholdes for en sikkerheds skyld.
Klageren har gjort gældende, at sagen angår, om indklagede har overtrådt EU's udbudsregler, og at Klagenævnet derfor er kompetent til at behandle sagen.] | N-040322
J. A. Mortensen Inventar og Bygning | P1 | KNL2-1-impl | 1. Indklagede har oplyst, at indklagede ikke var bygherre vedrørende »Entreprise H, Udstillingsinventarentreprisen«, og dette fremgår da også af alle de dokumenter, der er forelagt Klagenævnet, herunder Kulturministeriets ansøgning af 21. maj 2002 til Folketingets Finansudvalg. Kun i to dokumenter, som indklagedes tekniske rådgiver Fogh og Følner Arkitektfirma A/S har udarbejdet i forbindelse med en licitation vedrørende den pågældende entreprise og 10 licitationer vedrørende de 10 andre entrepriser i forbindelse med samme projekt, er det anført, at indklagede var bygherre også vedrørende entreprise H. Da indklagede ikke var bygherre vedrørende den pågældende entreprise H, var det heller ikke indklagede, der gennemførte licitationen vedrørende denne entreprise.
2. Indklagede var derimod bygherre vedrørende de 10 øvrige entrepriser A-G vedrørende projektet og var som følge heraf den, der gennemførte disse 10 licitationer. Indklagedes tekniske rådgiver anførte fejlagtigt i skrivelsen af 30. november 2001 vedrørende de 10 entrepriser A-G, at indklagede også var bygherre vedrørende entreprise H, ligesom den tekniske rådgiver i »Fælles betingelser FB af 30. november 2001« vedrørende entreprise A-G omtalte entreprise H på en måde, der indicerede, at indklagede også var bygherre vedrørende entreprise H. Disse fejl fra indklagedes tekniske rådgivers side er uden betydning i forhold til den kendsgerning, at indklagede ikke var bygherre vedrørende entreprise H.
3. Den omstændighed, at klageren troede, at indklagede var bygherre også vedrørende entreprise H og som følge heraf var den, der gennemførte licitationen vedrørende denne entreprise, er uden betydning.
4. Det følger af det anførte, at de klagepunkter, som klageren har beskrevet i påstand 1 og 2, vedrører en licitation, som ikke klageren, men den selvejende institution Dansk Jødisk Museum gennemførte vedrørende entreprise H, og Klagenævnet tager derfor ikke disse påstande til følge.
.....
K3. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1 og påstand 2.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven og ligebehandlingsprincippet ved den 17. januar 2003 at annullere licitationen vedrørende »Entreprise H, Udstillingsinventarentreprisen«, uagtet annullationen ikke var sagligt begrundet. 3.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven ved i perioden fra begyndelsen af januar 2003 vedrørende »Entreprise H, Udstillingsinventarentreprisen« at have forhandlet med Gert Fogh A/S, som ikke havde afgivet tilbud under licitationen, og ved efterfølgende at have indgået kontrakt med denne entreprenør vedrørende entreprisen.
.....
K1. Indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven og gennemsigtighedsprincippet ved under de 10 licitationer efter Tilbudsloven, som indklagede iværksatte vedrørende entreprise A-G i forbindelse med ombygningen af Galejhuset, Det Kongelige Bibliotek, i licitationsbetingelserne af 30. november 2001 at have anført, at »Entreprise H, Udstillingsinventarentreprisen «, også var omfattet af indklagedes entrepriser, uagtet det ikke var indklagede, men Dansk Jødisk Museum der skulle have denne entreprise udført.] | N-040309
Georg Berg | 1-3 | KNL2-1-impl
KNL2-6.3-impl | 1. Uanset om indklagede måtte være erstatningsansvarlig over for klageren som hævdet af denne, er et sådant erstatningsansvar ikke forårsaget af den overtrædelse af udbudsreglerne, som Klagenævnet konstaterede ved kendelsen af 5. august 2003. Selvom indklagede havde angivet specificerede krav til tagisoleringen i udbudsbetingelserne i stedet for at henvise til et re- 1 5. ferenceprodukt, kunne der under byggeriet være opstået en tilsvarende tvist mellem parterne med hensyn til, om klagerens tagisolering opfyldte de specificerede krav.
2. Tvisten i sagen angår derimod, hvilke krav indklagede i henhold til entreprisekontrakten mellem parterne har været berettiget til at stille til tagisoleringen. Dette må afhænge af entrepriseretlige vurderinger, herunder en fortolkning af entreprisekontrakten, hvilket Klagenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til.
3. Indklagede frifindes herefter.
Herefter bestemmes:
K1. Indklagede Køge Kommune frifindes.. | N-040220
Miri Stål | 5-9-K3 | G2-7.2.s1
KNL2-1-impl
KNL2-6.1.p4-impl
KNL2-6.3-impl | 5. Denne påstand går reelt ud på, at Klagenævnet skal konstatere, at indklagede var forpligtet til at tildele klageren ordren som følge af, at klageren var den eneste tilbudsgiver, hvis tilbud opfyldte udbudsbetingelserne.
6. Det er uafklaret, om de EU-retlige regler om udbud i visse situationer kan føre til et retskrav for en tilbudsgiver til at få tildelt en kontrakt i henhold til et EU-udbud. Et sådant retskrav må imidlertid i hvert fald forudsætte, at udbyderen ikke har haft ret til at annullere udbudet.
7. Det kan ikke udelukkes, at indklagede i den foreliggende sag havde været berettiget til at annullere udbudet, hvis man efter at have modtaget tilbudene havde indset, at udbudsbetingelserne kunne forstås anderledes end tilsigtet med hensyn til udførelsen af krængningsgaffel og låg. Der er imidlertid ikke procederet nærmere herom, hvorfor Klagenævnet ikke kan tage stilling til spørgsmålet.
8. Som følge af det anførte kan Klagenævnet ikke tage stilling til påstand 2.
9. Det bemærkes, at Klagenævnet ved sin senere behandling af erstatningsspørgsmålet har kompetence til at vurdere sandsynligheden for, at klageren ville have fået tildelt kontrakten, hvis indklagede ikke havde overtrådt Indkøbsdirektivet som beskrevet ad påstand 1.
.....
K3. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 2. | N-031216
Bilhuset Randers | 25-26+K2 | KNL2-1-impl | 25. Ad påstandene 2-7 Disse påstande angår indklagedes gennemførelse af en tilbudsindhentning, der ikke var gennemført og ikke var tilsigtet gennemført i overensstemmelse med Indkøbsdirektivet. Klagenævnet har konstateret, at indklagede i stedet skulle have gennemført et EU-udbud efter Indkøbsdirektivet, og Klagenævnet annullerer den beslutning om indgåelse af kontrakter, der blev truffet på grundlag af den gennemførte tilbudsindhentning. På baggrund heraf tager Klagenævnet ikke stilling til påstandene 2-7.
26. Ad påstandene 8-13 Disse påstande er subsidiære i forhold til påstandene 1-7. Da klagerne får medhold i påstand 1, tager Klagenævnet ikke stiling til påstandene 8-13.
.....
K2. Klagenævnet tager ikke stilling til disse påstande. | N-031120
Ole Holst | 1+K1 | KNL2-1-impl
NPL2-1.2.p1-impl | 1. Den af licitationen omfattede leverance er ikke en bygge- og anlægsopgave omfattet af Tilbudsloven, og inventaret ville ikke på nogen måde indgå som en fast bestandel af den bygning, hvori indklagede fra lejede lokaler driver virksomhed. Herefter tages indklagedes påstand om afvisning til følge.
.....
K1. Klagen afvises.
[Klageren har til støtte for påstanden om, at sagen fremmes til afgørelsen i realiteten, gjort gældende, at de møbler m.v., klageren tilbød leveret efter anbringelsen i lokalerne, ville blive en så integreret og uadskillelig del af disse, at licitationen var omfattet af tilbudsloven, jf. § 1, stk. 2. Hertil kommer, at indklagede i hvert fald ved mødet den 28. marts 2003 tilkendegav den mening, at licitationen var omfattet af tilbudsloven. En eventuel fortolkningstvivl må føre til, at loven bringes i anvendelse.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at licitationen alene vedrørte inventar til anvendelse i lejede lokaler. Dette havde på ingen måde en sådan »integreret« tilknytning til de i ejendommen værende lokaler, der var lejede, at de kunne anses for at være blevet »bestanddele« af 5. ejendommen. Det var alene indklagede, der, efter sket levering, kunne træffe dispositioner vedrørende inventaret, som i øvrigt for få omkostninger, uden indgreb i bygningen, kunne omplaceres, eventuelt helt fjernes.] | N-031117
Helsingør Kommune | 1+K1 | KNL2-1-impl | 1. Klagerens dispositioner i forbindelse med tidligere licitationer er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt Klagenævnet er kompetent til at behandle denne klage. Ved klagens indgivelse havde klageren retlig interesse i at opnå Klagenævnets stillingtagen til de rejste spørgsmål. Da Klagenævnet er kompetent til at behandle klager vedrørende overtrædelser af Tilbudsloven, uanset kontrakt måtte være indgået eller ej, afviser Klagenævnet ikke sagen.
.....
K1. Sagen afvises ikke.
[Indklagede har principalt gjort gældende, at klageren som et offentligt organ skal forvalte efter legalitetsprincippet. Klageren stiller i dag krav til og undersøger personsammenfald ved licitationer i forbindelse med byfornyelsessager, hvilket næppe kan gøres uden hjemmel dertil. Klageren har til enhver tid haft mulighed for at undersøge ejerforholdene i såvel indklagede som i de bydende selskaber. Klageren har i tidligere sager ikke haft indvendinger mod konstruktioner med tilsvarende personsammenfald, som i denne sag. Da klageren således må have godkendt Byggefirmaet Kronborg ApS som tilbudsgiver i denne sag, skal Klagenævnet afvise sagen. Klageren har subsidiært gjort gældende, at Tilbudsloven ifølge § 1 alene gælder for indhentning af tilbud mv. og for tildeling af ordren, således at loven i denne sag, i hvilken der ikke er tildelt ordre, men alene indhentet tilbud, ikke finder anvendelse. Da acceptfristen i forhold til lavestbydende under licitationen er udløbet, vil det ikke have aktuel interesse at få sagen prøvet i Klagenævnet. Sagen skal derfor afvises.] | N-031106
Hedeselskabet Miljø og Energi | 1-3 | NPL2-6.1.noncom-impl
KNL2-1-impl
KNL2-6.3-impl | 1. Ad indklagedes anbringende om, at Hedeselskabet ikke har lidt noget tab, da Hedeselskabets tilbud var ukonditionsmæssigt og derfor ikke kunne 1 7. komme i betragtning, fordi tilbudet ikke indeholdt garantiværdi for afvanding af slam ved sommerdrift som krævet i licitationsbetingelsernes punkt 5.2.2:
2. Klagenævnet kan ikke tiltræde dette anbringende. Efter Klagenævnets vurdering var det kun af sekundær betydning, om tilbudene angav garantiværdier for sommerdrift, hvilket reelt også er bekræftet ved Kaj K. Kristensens forklaring. Der henvises i denne forbindelse til, at Niras ved sin evaluering af tilbudene anså alle tilbud for konditionsmæssige, og at anbringendet om ukonditionsmæssigheden af Hedeselskabets tilbud først blev fremsat i indklagedes svarskrift af 28. april 2003 vedrørende erstatningsspørgsmålet, hvilket tydeligvis er udtryk for, at forholdet ikke har spillet nogen reel rolle. Desuden skal forholdet ses på baggrund af, at licitationsbetingelserne var uklare på det pågældende punkt, idet databladet i tilbudslisten ikke svarede til licitationsbetingelsernes punkt 5.2.2. Som følge af denne uklarhed var ingen af tilbudene udformet i overensstemmelse med licitationsbetingelsernes punkt 5.2.2, og indklagede kunne som følge af uklarheden ikke undlade at tage et tilbud i betragtning, blot fordi tilbudet ikke var udformet i overensstemmelse med licitationsbetingelsernes punkt 5.2.2.
3. Det omtalte anbringende kan derfor ikke tages til følge, og Klagenævnet har allerede som følge heraf ikke anledning til at tage stilling til, om indklagede har afskåret sig fra at gøre anbringendet gældende ved først at fremsætte det under erstatningssagens behandling for Klagenævnet. | N-031010
Statsansattes Kartel | 1-3 | KNL2-1-impl | 1. Ved kendelse af 4. oktober 2002 konstaterede Klagenævnet, at indklagedes beslutning af 28. december 2001 om at afvise DSB’s tilbud efter indholdet af skrivelsen af 28. december 2001 er truffet af Trafikministeriet som udbyder (ordregiver) og meddelt DSB som tilbudsgiver. Klagenævnet konstaterede imidlertid yderligere, at afgørelsen om at afvise DSB’s tilbud byggede på den vurdering, som Trafikministeriet som tilsynsmyndighed med DSB i forbindelse med DSB’s afgivelse af tilbud under udbudsforretninger havde foretaget af DSB’s tilbud under det aktuelle udbud, og at Trafikministeriets beslutning om at afvise DSB’s tilbud var begrundet i, at tilbudet ikke overholdt »Konkurrenceretlige retningslinier for DSB af 15. december 2000«. Klagenævnet konstaterede endelig, at Trafikministeriet i denne situation ikke havde valgt som tilsynsmyndighed at få DSB til selv at tilbagekalde sit tilbud, men havde valgt at lade DSB’s tilbud afvise som led i udbudsproceduren.
2. Da klageren ved påstand 1 – 3 ikke ønskede Klagenævnets stillingtagen til Trafikministeriets handlemåde som udbyder, men derimod Klagenævnets stillingtagen til Trafikministeriets beslutning som tilsynsmyndighed med DSB, afviste Klagenævnet på den anførte baggrund disse påstande.
3. Efter indholdet af påstand 4 – og nu i stedet spørgsmål 6 og 7 – skal Klagenævnet ikke tage stilling til indholdet af Trafikministeriets afgørelse af 28. december 2001, men derimod tage stilling til, om Trafikministeriet som udbyder har handlet i strid med EU-udbudsreglerne i forbindelse med, at Trafikministeriet den 17. oktober 2001 og i tiden derefter anmodede DSB om oplysninger med relation til DSB’s tilbud af 17. september 2001. Da en stillingtagen til disse spørgsmål ligger inden for Klagenævnets kompetence, afviser Klagenævnet ikke påstand 4. Af praktiske grunde har Klagenævnet besluttet i stedet for påstand 4 at behandle spørgsmål 6 og 7. | N-030929
Unicomputer | 4-5 | G2-na [C3-11]
KNL2-1-impl | 4. Denne påstand sigter til, at i hvert fald indkøb ved anvendelse af den i sagen omhandlede rammeaftale 02.02 ikke er tilstrækkelig til at fritage for pligten til EU-udbud.
5. Klagenævnet henviser til, at det tydeligvis fremgår af sagens oplysninger, at indkøb gennem rammeaftale 02.02 efter SKI's opfattelse fritager for pligten til EU-udbud. Herefter og af grunde svarende til dem, der er anført ad påstand 1, tages påstanden ikke til følge. | N-030929
Unicomputer | 6-8 | G2-na [C3-11]
KNL2-1-impl | 6. Klagenævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at de indkøbte computere var omfattet af SKI-rammeaftale 02.02.
7. Den software, der blev leveret med computerne, synes dog ikke udtrykkeligt at være omfattet af rammeaftalen. Da levering af standardmæssig software imidlertid er et sædvanligt accessorium til levering af computere, og da parterne har ikke procederet om spørgsmålet, finder Klagenævnet ikke anledning til at beskæftige sig specielt med den medleverede software.
8. Påstanden tages herefter ikke til følge. | N-030815
Bravida Danmark | 9-10 | NPL2-6.1.noncom-impl
KNL2-1-impl | 9. Indklagedes prissætning af de forhold, som spørgsmålene 4-6 angår, blev ikke foretaget straks, men er først foretaget på et senere tidspunkt, dvs. efter indgivelsen af klagen til Klagenævnet. Dette forhold afskærer imidlertid ikke Klagenævnet fra at tage stilling til de pågældende prissætninger. Det bemærkes herved, at Klagenævnet ved sin afgørelse af en klagesag tager selvstændigt stilling til sagens faktiske forhold uden at være bundet af indklagedes vurdering. Ligebehandlingsprincippet, som klageren har påberåbt sig i sammenhængen, ses ikke at føre til noget andet resultat.
10. Klagenævnet tager derfor stilling til spørgsmålene 4-6. | N-030812
Skanska | 14+K3 | KNL2-1-impl | 14. Da en stillingtagen til denne påstand ligger uden for Klagenævnets kompetence, afvises påstanden.
.....
K3. Påstand 4 afvises.
[Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at Skanskas tilbud var det laveste konditionsmæssige tilbud ved licitationen.] | N-030811
Kruse & Mørk | 3+K1 | KNL2-1-impl | 3. Tilbudsloven finder således i det hele ikke anvendelse på entreprisen vedrørende tavle- og SRO-anlæg. Klagenævnet er herefter ikke kompetent til at behandle klagen, hvorfor klagen afvises, uden at Klagenævnet har anledning til at tage stilling til spørgsmålene 3-5.
Herefter bestemmes:
K1. Klagen afvises.
[Spørgsmål 1 Om indklagede er en offentligretlig ordregiver i henhold til artikel 1, b i direktiv 93/37 med senere ændringer om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (Bygge og anlægsdirektivet), således at indklagede er omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2.
Spørgsmål 2 (subsidiært i forhold til spørgsmål 1) Om indklagede ved udbudet af entreprisen vedrørende tavle- og SRO-anlæg tilkendegav, at tilbudsloven skulle finde anvendelse, således at udbudet af denne entreprise er omfattet af tilbudsloven i medfør af tilbudslovens § 1, stk. 4.
Spørgsmål 3 Om entreprisen vedrørende tavle- og SRO-anlæg skal anses for en bygge- og anlægsopgave, der er omfattet af tilbudsloven.
Spørgsmål 4 Om indklagedes indhentning af tilbudene vedrørende tavle- og SRO-anlæg skete i form af en licitation.
Spørgsmål 5 Om indklagede ved tildelingen af entreprisen vedrørende tavle- og SROanlæg har overholdt tilbudslovens § 6.] | N-030805
Georg Berg | 6+K2 | W2-10.6-impl
KNL2-1-impl | 6. Som nævnt ovenfor ad påstand 1 tager Klagenævnet kun stilling til udbudsbetingelsernes angivelse af Rockwool lameltagkiler. Påstand 2 har herefter ikke selvstændig betydning ved siden af påstand 1, hvorfor Klagenævnet ikke tager stilling til påstand 2.
.....
K2. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 2.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at Køge Kommune har handlet i strid med Bygge- og Anlægsdirektivet ved i sin accept af Georg Bergs tilbud den 11. juni 2001 at stille krav om anvendelsen af specifikke varemærker.] | N-030805
Georg Berg | 7+K3 | W2-10.6-impl
KNL2-1-impl | 7. Klagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til tvister om kontraktsforholdet mellem en udbyder og en tilbudsgiver, med hvem der er indgået kontrakt i henhold til et EU-udbud. Påstanden afvises derfor.
.....
K3. Påstand 3 afvises.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at Georg Berg som den tilbudsgiver, der er indgået kontrakt med, vil være berettiget til at anvende andre produkter end de af Køge Kommune i udbudsbetingelserne anførte varemærker, under forudsætning af, at disse produkter er af samme eller tilsvarende kvalitet som de af Køge Kommune anførte varemærker.] | N-030502
L.R. Service | 2+K1 | KNL2-1-impl | 2. For så vidt angår perioden 1. juli 1993 til og med den 21. januar 1999, tidspunktet for Klagenævnets kendelse bemærkes, at Klagenævnet i forbindelse med behandlingen af den klage, der blev afgjort ved Klagenævnets kendelse af 21. januar 1999, ikke fandt grundlag for af egen 1 2 5. drift at tage stilling til indklagedes dispositioner forud for tidspunktet for den da indgivne klage, Klagenævnet finder ejheller på indeværende tidspunkt grundlag for at tage stilling til indklagedes dispositioner fra medio 1993 og til Klagenævnets afgørelse af 21. januar 1999. Klagenævnet har derfor ikke taget stilling til denne del af klagen.
.....
K1. For så vidt angår klagen vedrørende tiden fra 1. juli 1993 til og med den 21. januar 1999 tager Klagenævnet ikke stilling til klagen. | N-030428
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark | 1 | KNL2-1-impl | 1. Da påstanden vedrører overholdelse af nationale regler, afviser Klagenævnet denne påstand.
[Påstand 3 (subsidiær i forhold til påstand 2) Klagenævnet skal konstatere at indklagede har handlet i strid med nationale indkøbsprocedurer ved ikke forud for indgåelsen af aftalen med Falcks Redningskorps A/S af 20. december 2001 for at skabe en konkurrencelignende situation at have udbudt den siddende patienttransport.] | N-030408
Dansk Taxi Forbund | 1 | KNL2-1-impl | 1. Da påstanden vedrører overholdelse af nationale regler, afviser Klagenævnet denne påstand.
[Påstand 3 (subsidiær i forhold til påstand 2) Klagenævnet skal konstatere at indklagede har handlet i strid med nationale indkøbsprocedurer ved ikke forud for indgåelsen af aftalen med Falcks Redningskorps A/S af 20. december 2001 for at skabe en konkurrencelignende situation at have udbudt den siddende patienttransport.] | N-030407
Ementor | 1-5+K1 | KNL2-1-impl
KNL2-6.3 | 1. Som anført i Klagenævnets kendelse af 10. maj 2002 handlede indklagede i strid med Tjenesteydelsesdirektivet ved at beslutte at indgå kontrakt med Systematic Software Engineering A/S vedrørende medicinmodulet og vedrørende rekvisitions- og svarmodulet, uagtet denne virksomhed ikke var prækvalificeret som tilbudsgiver under udbudene, og uagtet virksomheden ikke havde afgivet tilbud (påstand 5 og 8). Klagenævnet skal under den fortsatte sag tage stilling til, om indklagede efter de offentligretlige erstatningsregler har handlet ansvarspådragende overfor klageren ved at indgå kontrakt med Systematic Software Engineering A/S.
2. Efter lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 3, kan Klagenævnet pålægge den offentlige udbyder at yde klageren erstatning for tab, der er lidt som følge af overtrædelser af EU-udbudsreglerne. I de 1 2 5. typiske tilfælde, hvor en offentlig udbyder har handlet ansvarspådragende overfor en tilbudsgiver, vil den ansvarspådragende adfærd være udøvet i forbindelse med, at den offentlige udbyder indgår kontrakt med en anden tilbudsgiver end klageren. Ved bestemmelsen i § 6, stk. 3, er der tillagt Klagenævnet kompetence til at træffe afgørelse om erstatning i denne typiske situation.
3. I den aktuelle sag foreligger der den særlige situation, at indklagede ved at indgå kontrakt med Systematic Software Engineering A/S efter de offentligretlige erstatningsregler muligt er erstatningsansvarlig overfor klageren, og at Systematic Software Engineering A/S ved indgåelse af den samme kontrakt efter de privatretlige erstatningsregler muligt er ansvarlig overfor klageren. Klagerens erstatningskrav mod indklagede er efter § 6, stk. 3, omfattet af Klagenævnets kompetence, hvorimod klagerens erstatningskrav mod Systematic Software Engineering A/S henhører under domstolene. Da både indklagede og Systematic Software Engineering A/S i så fald ved indgåelse af en og samme kontrakt har handlet ansvarspådragende overfor klageren, kan der opstå forskellige spørgsmål vedrørende erstatningen. I en sådan situation vil der typisk skulle tages stilling til, om de to erstatningsansvarlige som samvirkende skadesvoldere hæfter solidarisk for erstatningen, og dette spørgsmål kan Klagenævnet ikke tage stilling til, da hverken indklagede eller klageren kan inddrage Systematic Software Engineering A/S som part under sagen for Klagenævnet. Såfremt det antages, at indklagede og Systematic Software Engineering A/S hæfter solidarisk, bliver der endvidere – i hvert fald hvis der nedlægges påstand derom – spørgsmål om at tage stilling til fordelingen af erstatningsansvaret. Heller ikke dette spørgsmål kan Klagenævnet tage stilling til. Såfremt det antages, at indklagede og Systematic Software Engineering A/S ikke hæfter solidarisk, bliver der spørgsmål om fordeling af ansvaret mellem de 2 erstatningsansvarlige. Heller ikke dette spørgsmål kan Klagenævnet tage stilling til.
4. På baggrund af det anførte må det antages, at Klagenævnet kompetence efter § 6, stk. 3, skal fortolkes således, at Klagenævnet ikke er kompetent til at tage stilling til erstatningskrav mod offentlige udbydere, når der i forbindelse med, at den offentlige udbyder pådrager sig erstatningsansvar overfor en tilbudsgiver, tillige af en privat virksomhed er handlet ansvarspådragende overfor tilbudsgiveren. Sådanne erstatningsspørgsmål, som både omfatter erstatningskrav mod en offentlig udbyder og erstatningskrav mod en privat virksomhed, er således ikke omfattet af Klagenævnets kompetence, men henhører under domstolene.
5. Det erstatningskrav, som klageren har gjort gældende mod indklagede, er således ikke omfattet af Klagenævnets kompetence, og Klagenævnet afviser derfor – uanset at indklagede ikke har nedlagt påstand herom - påstand 11 og 12. Det bemærkes herved, at den omstændighed, at klageren muligt har opgivet sit erstatningskrav mod Systematic Software Engineering A/S, ikke medfører nogen ændring i den afgrænsning af Klagenævnets kompetence, som er fastlagt i § 6, stk. 3.
Herefter bestemmes:
K1. Påstand 11 og 12 afvises. | N-030319
Forlev Vognmandsforretning | 1 | KNL2-3.2-impl | 1. Der er i lov om Klagenævnet for Udbud ikke fastsat frister for indgivelse af klage til Klagenævnet. Klagenævnet tager derfor ikke afvisningspåstanden til følge.
[Ad påstanden om afvisning Indklagede har gjort gældende, at klageren ved først den 31. oktober 2001, at indgive klage til Klagenævnet for Udbud, har udvist en sådan passivitet, at klagen allerede som følge heraf bør afvises.] | N-030205
Scandlines Sydfynske | 1-4+K1 | KNL2-3.2-impl | 1. Det centrale i sagen er udbudsbetingelsernes krav om overtagelse af materiel og medarbejdere. Disse krav er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om færgefart, der er udstedt i henhold til loven om færgefart. Endvidere skal loven om færgefart ud fra almindelige fortolkningsprincipper tydeligvis forstås således, at sådanne krav er i overensstemmelse med loven. Klagenævnet henviser herved til lovens forarbejder og til opfattelsen hos lovens ressortmyndighed, Trafikministeriet, sådan som denne opfattelse er fremgået af sagen.
2. Sagen drejer sig herefter reelt om, hvorvidt loven og bekendtgørelsen strider mod EU-retten på det nævnte punkt, og det kan ikke afvises, at dette er tilfældet. Det synes således at fremgå af sagen, at krav om overtagelse af materiel og medarbejdere efter Kommissionens opfattelse strider mod EUretten.
3. Ifølge forarbejderne til loven om færgefart går Klagenævnet for Udbuds opgave som klageinstans i henhold til loven ud på at påse, at loven og bekendtgørelsen er overholdt, og Klagenævnet må herved have kompetence til at fortolke reglerne i loven og bekendtgørelsen i overensstemmelse med EU-retten.
4. Der må imidlertid være grænser for den omtalte fortolkningsadgang. Uden klare holdepunkter, der ikke foreligger, kan det således ikke antages, at loven om færgefart giver Klagenævnet kompetence til at tage stilling til, om loven strider mod EU-retten på et punkt som det omhandlede, hvor det er tydeligt, hvorledes loven skal forstås. Da klagen imidlertid har til formål at opnå en sådan stillingtagen fra Klagenævnet, afviser Klagenævnet klagen.
Herefter bestemmes:
K1. Klagen afvises. | N-021127
Aon Denmark | 3 | S2-3.2.transp-impl
S2-14.1-impl
KNL2-1-impl | 3. Klagenævnet her herved alene taget stilling til, om indklagede som anført i spørgsmål 17 ved udformningen af udbudsbetingelserne har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet, idet det for denne afgørelse er ufornødent at tage stilling til om § 13, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 672 af 9. juli 2001 om forsikringsformidling eller den tilsvarende bestemmelse i den tidligere lov nr. 238 af 21. april 1999 om forsikringsmæglervirksomhed fandt anvendelse på de forsikringsmæglervirksomheder, der afgav tilbud under udbudet. Det er ligeledes uden betydning, om forbudet i disse bestemmelser var gældende, da de løbende forsikringsaftaler med Købstædernes Almindelige Brandforsikring blev indgået. | N-021127
Aon Denmark | 8 | C2A1-1.6.p1=S2-23.1-impl
S2-36.1-impl
KNL2-1-impl | 8. Indklagede har erkendt at have handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet som anført i påstand 2 – 4. En stillingtagen fra Klagenævnets side til disse påstande kræver imidlertid – uanset indklagedes erkendelse – at Klagenævnet på grundlag af udbudsbetingelserne for hver enkelt af de 3 anførte kriterier foretager en vurdering af, om det enkelte kriterium alene lovligt kan anvendes ved vurderingen af, om en virksomhed opfylder betingelserne for at blive prækvalificeret, eller om det foruden at kunne anvendes ved vurderingen af, om en virksomhed opfylder betingelserne for at blive prækvalificeret, efter tjenesteydelsens beskaffenhed tillige lovligt kan anvendes som underkriterium til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« naturligvis under forudsætning af, at det i udbudsbetingelserne er fastsat som underkriterium til dette tildelingskriterium. På baggrund af Klagenævnets afgørelse vedrørende spørgsmål 17 og påstand 7 har Klagenævnet ikke fundet anledning til at foretage en sådan vurdering af de 3 kriterier, og Klagenævnet tager derfor ikke stilling til påstand 2 – 4.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 23, jf. artikel 36, stk. 1, ved ved bedømmelsen af tilbudene at have lagt vægt på tilbudsgivernes »erfaring« som alene er egnet til bedømmelse af tilbudsgivernes kvalifikationer.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 23, jf. artikel 36, stk. 1, ved ved bedømmelsen af tilbudene at have lagt vægt på, at Willis I/S forud for det aktuelle udbud har opbygget indklagedes skadesregistreringssystem, hvilket forhold alene er egnet til bedømmelse af tilbudsgivernes kvalifikationer.
Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 23, jf. artikel 36, stk. 1, ved ved bedømmelsen af tilbudene at have lagt vægt på Willis I/S’ serviceniveau i det hidtidige samarbejde med indklagede, hvilket forhold alene er egnet til bedømmelse af tilbudsgivernes kvalifikationer.] | N-021127
Aon Denmark | 10 | KNL2-1-impl | 10. Efter det, der er anført ad spørgsmål 17 vedrørende afgørende fejl ved udformningen af udbudsbetingelserne, har Klagenævnet ikke fundet anledning til at tage stilling til disse påstande.
[K1. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet ved ikke i udbudsbetingelserne at foreskrive, at tilbudsgiverne ved udarbejdelsen af tilbudene skulle fastsætte deres priser for forsikringsmæglerydelsen uden hensyntagen til, at visse forsikringsselskaber udbetaler et beløb, som skal anvendes til dækning af forsikringstagerens udgift til honorar til forsikringsmægler.
.....
Påstand 8 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 23, stk. 1, jf. artikel 36, det EU-retlige ligebehandlingsprincip og det EU-retlige gennemsigtighedsprincip ved ved bedømmelsen af tilbudet fra Willis I/S ikke at anvende underkriteriet (3) »serviceniveau « korrekt, idet indklagede ikke lagde vægt på tilbudets serviceniveau, men på Willis I/S’ hidtidige serviceniveau.
Påstand 11 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUretlige ligebehandlingsprincip og det EU-retlige gennemsigtighedsprincip ved ved bedømmelsen af tilbudene at foretage en åbenbart diskretionær, uigennemsigtig og usaglig sammenligning af priserne i de 3 tilbud.
Påstand 12 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 23, stk. 1, jf. artikel 36, ved ved bedømmelsen af tilbudene at have taget hensyn til oplysninger om klageren, som indklagede efter modtagelsen af tilbudet fra klageren indhentede hos klagerens kunder, uagtet indklagede på dette tidspunkt alene skulle vurdere tilbudet fra klageren og de 2 andre tilbud på grundlag af de fastsatte 3 underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«] | N-021125
Skousen Husholdningsmaskiner | 9 | KNL2-1-impl | 9. Det omhandlede indkøb er ikke blevet udbudt som EU-udbud, og det fremgår af det foranstående, at indklagede heller ikke har haft pligt til at udbyde indkøbet som EU-udbud. Indkøbet er herefter ikke omfattet af Indkøbsdirektivet. Da det heller ikke er omfattet af andre regler, der hører under Klagenævnets kompetence, har Klagenævnet ikke kompetence til at beskæftige sig med indkøbet. | N-021125
Skousen Husholdningsmaskiner | 11-12 | KNL2-1-impl | 11. Klagenævnet finder det uklart, hvad disse påstande sigter til. De kan forstås sådan, at Klagenævnet skal pålægge indklagede at foretage nyt udbud af de omhandlede indkøb af køle/fryseskabe til afdeling 53 og komfurer til afdeling 25. De kan også forstås sådan, at Klagenævnet i stedet for eller derudover skal præcisere over for indklagede, at indklagede er ordregiver ved indkøb af komfurer og køle/fryseskabe til afdelingerne, og at komfurer og køle/fryseskabe skal anses for ensartede varer i henhold til Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 4.
12. Som følge heraf afvises disse påstande. | N-021004
Statsansattes Kartel | 1-4 | KNL2-1
KNL2-3.1
KNL2-4-impl | 1. I forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 289 af 18. maj 1998 om jernbanevirksomhed blev der ikke ved en ændring af lov om Klagenævnet for Udbud fastsat en begrænsning af Klagenævnets saglige kompetence, således som det skete ved lov nr. 206 af 29. marts 1995 om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud, jf. nu lov om Klagenævnet for Udbud § 3, stk. 2. Det fremgår heller ikke af motiverne til lov om jernbanevirksomhed, at der ved denne lov i forbindelse med oprettelsen af det særlige Jernbaneklagenævn har været tilsigtet at begrænse den saglige kompetence for Klagenævnet for Udbud, således at Klagenævnets saglige kompetence ikke fremtidig skulle omfatte klager over overtrædelse af EU-udbudsreglerne i forbindelse med udbud af jernbanevirksomhed efter lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, stk. 2. Det fremgår tværtimod udtrykkeligt af motiverne til lov om jernbanevirksomhed m.v. at Jernbaneklagenævnet blev oprettet »med henblik på at sikre, at de jernbanetekniske, samfundsøkonomiske og konkurrenceretlige hensyn alle tilgodeses i forbindelse med administrationen af lovens regler«, og at Jernbaneklagenævnet skal behandle »klager vedrørende en række af de ovenfor (i afsnit 3.a.) nævnte forhold«. I afsnit 3.a. er ikke omtalt overholdelsen af EU-udbudsreglerne under udbud af jernbanevirksomhed. Der henvises til Folketingstidende 1997-98, (2. samling), Tillæg A, side 666 – 667 (afsnit 3. Forholdet til konkurrenceretten).
2. Det følger af det anførte, at der ikke er noget grundlag for at antage, at Klagenævnet ikke er sagligt kompetent til at tage stilling til klager over overtrædelse af EU-udbudsreglerne i forbindelse med udbud af jernbanevirksomhed, uanset hvem der indgiver klagen. Der er således specielt intet grundlag for – som anført af indklagede – at antage, at Klagenævnets saglige kompetence vedrørende disse udbud skulle være snævrere, når klagen er indgivet af klagere, som ikke er omfattet af Direktiv 89/665 af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs-, samt bygge- og anlægskontrakter som ændret ved direktiv 92/50 (kontroldirektivet) artikel 3 om »personer der har eller har haft interesse i at opnå en offentlig indkøbs-, bygge eller anlægskontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af påstået overtrædelse«, men som dog er klageberettigede efter lov om Klagenævnet for Udbud sammenholdt med bekendtgørelsen om Klagenævnet for Udbud.
3. Indklagedes påstand om, at klagen i sin helhed afvises, tages derfor ikke til følge.
4. Det påhviler Klagenævnet ex officio at tage stilling til, om hver enkelt af klagerens påstande efter deres indhold er omfattet af Klagenævnets saglige kompetence, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 3, stk. 1, jf. § 1. | N-021004
Statsansattes Kartel | 5-9 | S2-3.2,noncom-impl
KNL2-1+3.1 | 5. Med disse påstande ønsker klageren Klagenævnets stillingtagen til indklagedes beslutning af 28. december 2001 om at afvise DSB´s tilbud. Denne afgørelse er efter indholdet i skrivelsen af 28. december 2001 truffet af Trafikministeriet som udbyder (ordregiver) og herefter meddelt DSB som tilbudsgiver under udbudet. Afgørelsen bygger imidlertid på den vurdering af DSB´s tilbud, som Trafikministeriet som den myndighed, der fører tilsyn 2 3 4 5 8. med, at DSB ved afgivelsen af tilbud under udbudsforretningen har foretaget med henblik på at kontrollere, at tilbudet overholder »Konkurrenceretlige retningslinier for DSB« af 15. december 2002, som Trafikministeriet har fastsat for DSB.
6. Ved den afgørelse, som Trafikministeriet traf som tilsynsmyndighed vedrørende overholdelsen af »Konkurrenceretlige retningslinier for DSB«, fastslog Trafikministeriet, at DSB´s tilbud ikke opfyldte »Konkurrenceretlige retningslinier for DSB«. Som en konsekvens af denne afgørelse, kunne Trafikministeriet have valgt at pålægge DSB at tilbagekalde tilbudet, og når et tilbud under et udbud tilbagekaldes, påhviler det udbyderen ikke at tage tilbudet i betragtning. Trafikministeriet valgte imidlertid i stedet at afvise tilbudet som led i udbudsproceduren.
7. Udbydere har ikke efter EU-udbudsreglerne en generel pligt til at kontrollere, at tilbudsgivere ved afgivelsen af deres tilbud ikke overtræder intern dansk lovgivning, men det følger af formålet med EU-udbudsreglerne, at en udbyder i visse tilfælde er berettiget og forpligtet til at afvise et tilbud, hvis det fremgår af tilbudet eller andre oplysninger under udbudet, at tilbudsgiveren ved afgivelsen af tilbudet handler i strid med dansk lovgivning. Den omstændighed, at Trafikministeriet som tilsynsmyndighed med DSB konstaterede, at DSB´s tilbud ikke opfylder »Konkurrenceretlige retningslinier for DSB«, er en omstændighed, som Trafikministeriet automatisk som udbyder skal tage i betragtning på den måde, at Trafikministeriet som udbyder skal afvise DSB´s tilbud.
8. Den afgørelse, som Trafikministeriet traf den 28. december 2001 om at afvise DSB´s tilbud, var således formelt en afgørelse, som Trafikministeriet traf som udbyder, og således en afgørelse omfattet af Klagenævnets kompetence. Det, som klageren ønsker Klagenævnets stillingtagen til ved påstand 2, er imidlertid ikke en vurdering af, om Trafikministeriet som udbyder handlede korrekt ved at afvise DSB´s tilbud – denne afgørelse var under de konkrete omstændigheder en ren ekspedition – men derimod Klagenævnets stillingtagen til, om Trafikministeriet som tilsynsmyndighed med DSB var berettiget til at beslutte, at tilbudet skulle udgå af udbudsforretningen, enten ved at Trafikministeriet som tilsynsmyndighed påbød DSB at tilbagekalde tilbudet, eller ved at Trafikministeriet som tilsynsmyndighed foranledigede tilbudet afvist under udbudet. Det, som klageren ønsker Klagenævnets stillingtagen til ved påstand 3, er, om denne afgørelse, hvis den lovligt kunne træffes, var sagligt begrundet.
9. Da begge disse spørgsmål ligger uden for Klagenævnets saglige kompetence, som denne er fastlagt i lov om Klagenævnet for Udbud § 3, stk. 1, og § 1, stk. 1 – 3, afviser Klagenævnet ex officio disse påstande.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede som ordregiver har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved at afvise DSB’s tilbud under henvisning til »Konkurrenceretlige retningslinier for DSB af 15. december 2000«.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved at afvise DSB’s tilbud under henvisning til, at der var en overvejende sansynlighed for, at DSB’s tilbud ikke ville udvise overskud over den samlede kontraktperiode.] | N-021004
Statsansattes Kartel | 10 | KNL2-1+3.1 | 10. Den vurdering af DSB´s tilbud, som Trafikministeriet foretog, og som førte til, at tilbudet blev afvist, var som anført ad påstand 2 og 3 ikke en udbudsretlig vurdering af tilbudet, men en vurdering af tilbudet foretaget af Trafikministeriet som tilsyn med DSB med hensyn til overholdelsen af »Konkurrenceretlige retningslinier for DSB«. Det, som klageren ønsker Klagenævnets stillingtagen til ved påstand 1, er, om Trafikministeriet som udbyder ved vurderingen af DSB´s tilbud tog hensyn til forhold, som alene kan tages i betragtning i forbindelse med prækvalifikationen, men ikke ved den efterfølgende vurdering af tilbudene. Da DSB´s tilbud på grund af Trafikministeriets afgørelse som tilsyn med DSB imidlertid ikke var med ved en efterfølgende udbudsretlige vurdering af tilbudene på grundlag af det fastsatte tildelingskriterium, afviser Klagenævnet også denne påstand.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet ved at have ladet det indgå i sin vurdering af DSB’s tilbud, at DSB modsat sine konkurrenter ikke besidder erfaringer fra tidligere udbud, at DSB bl.a. i forbindelse med strategiplanen for DSB Gods har leveret økonomiske skøn, der ikke var præcise, og at DSB før har haft problemer med at foretage præcise vurderinger af trafikale omlægninger bl.a. i forbindelse med etableringen af Øresundstrafikken og indsættelse af Øresundstogene.] | N-021004
Statsansattes Kartel | 11-13 | KNL2-1+3.1+5 | 11. Klagenævnet anmodede ved skrivelse af 16. april 2002 indklagede om at fremsende sagens dokumenter til Klagenævnet, jf. Lov om Klagenævnet for Udbud § 15 [actually § 5]. Indklagede fremsendte imidlertid alene eet dokument, nemlig Beretning til statsrevisorerne om Trafikministeriets valg af operatør på jernbanestrækninger i Midt- og Vestjylland af april 2002 udarbejdet af Rigsrevisionen. Klagenævnet accepterede, at indklagede ikke på dette tidspunkt af sagens behandling efterkom anmodningen til at fremsende samtlige sagens dokumenter, som efter det oplyste udgør et meget stort antal dokumenter, og Klagenævnet har således som grundlag for mødet den 6. september 2002 alene haft Rigsrevisionens Beretning samt de dokumenter, som klageren fremsendte til Klagenævnet sammen med klageskriftet.
12. I Rigsrevisionens beretning redegøres der side 38 – 45 for forløbet i forbindelse med Trafikministeriets tilvejebringelse af de oplysninger, som var nødvendige for ministeriets vurdering af, om DSB´s tilbud overholdt »Konkurrenceretlige retningslinier for DSB« (nemlig afsnit IV, C. Proces i forbindelse med iværksættelse af efterkontrollen af DSB´s tilbud). Dette afsnit indeholder imidlertid ikke en fuldstændig gengivelse af bl.a. korrespondancen mellem Trafikministeriet og DSB, og indklagede har endvidere på mødet den 6. september 2002 tilkendegivet som sin opfattelse, at dette afsnit i Rigsrevisionens beretning ikke i alle henseender indeholder en præcis og dækkende redegørelse for denne korrespondance. Klagenævnet har på denne baggrund besluttet ikke på det foreliggende grundlag at tage stilling til, om påstand 4 på grund af sit indhold ligger uden for Klagenævnets kompetence, således at påstanden skal afvises.
13. Dette spørgsmål vil Klagenævnet tage stilling til ved en senere kendelse, hvor Klagenævnet samtidig – hvis påstanden ikke skal afvises – vil tage stilling til, om påstanden skal tages til følge eller ej.
[Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet ved at iværksætte en procedure efter Tjenesteydelsesdirektivet artikel 37 om unormalt lave bud med det formål at anvende oplysningerne om sammensætningen af DSB’s tilbud til brug for en vurdering af, om DSB’s tilbud opfylder de konkurrenceretlige retningslinier.] | N-020322
Johs. Sørensen & Sønner | 3 | C2A1-1.2=S2-12.2.s1
KNL2-1-impl | 3. Det er uden betydning for sagen, om indklagedes meddelelse af 27. august 2001 skal anses for en accept af klagerens tilbud, således at der er indgået en bindende aftale mellem parterne om klagerens udførelse af opgaven, og således at indklagedes annullation af det første udbud derfor er en misligholdelse af denne aftale. Dette spørgsmål afhænger af dansk entreprise- og aftaleret, hvilket Klagenævnet ikke kan beskæftige sig med. | N-020321
Holsted Minibus | 8 | KNL2-1-impl | 8. Efter lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 om taxikørsel m.v. sammenholdt med bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 om taxikørsel m.v. deltager kommunerne i den offentlige administration af den erhvervsmæssige personbefordring og fører i forbindelse hermed på en række punkter tilsyn med dette erhverv. Efter beskaffenheden af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 34, stk. 3, som klageren anser for overtrådt af tilbudsgiveren vognmand Morten Jespersen ved hans afgivelse af tilbud, er indklagedes undladelse af som udbyder af undersøge, om denne bestemmelse er overtrådt, imidlertid ikke en overtrædelse af EU-udbudsreglerne, og klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge. | N-020129
Økonomi- og Erhvervsministeriet | 1 | W2-1.a.p2-impl
S2-1.a.iii-impl
KNL2-1-impl | 1. Klagenævnet kan ikke i denne sag tage stilling til det generelle spørgsmål om EU-udbudspligt for byggerier, der foretages efter anvisning fra en lejer, som er ordregivende myndighed i henhold til Bygge- og anlægsdirektivet, og Klagenævnet tager således alene stilling til den konkrete sag. | N-020129
Økonomi- og Erhvervsministeriet | 2 | KNL2-1-impl | 2. Byggeriet af nordtribunen på Farum Park med tilhørende lokaler blev efter det oplyste udbudt i EU-udbud, og Klagenævnet har ikke, således som sagen er oplyst, grundlag for at tage stilling til, om der er sket overtrædelse af udbudsreglerne i forbindelse med dette udbud. Det følgende angår derfor kun de byggerier på Farum Park og Farum Arena, der skete med FIH som bygherre (A.2, A.3 og B ovenfor). | N-010914
Judex | K1 | KNL2-1-impl | K1. Påstand 1 fra Klageren, Judex A/S, tages ikke til følge, således som den er formuleret.
[Påstand 1 Klagenævnet skal fastslå, at Århus Amt har handlet i strid med Indkøbsdirektivet ved
at se bort fra klagerens tilbud, der var det eneste afgivne tilbud,
at meddele Europa-Kommissionen, at udbudet var afsluttet uden tildeling af ordre, da det eneste afgivne tilbud ikke opfyldte udbudsbetingelserne,
herefter at indlede forhandlinger omfattende også to andre firmaer, der ikke havde afgivet tilbud under det offentlige udbud, om levering af iltapparater og servicering heraf, og
efter de nævnte forhandlinger at træffe beslutning om at kontrahere om de udbudte opgaver på grundlag af et bud fra en tilbudsgiver, der ikke havde afgivet bud under det forudgående offentlige udbud.] | N-010914
Judex | 12+K8 | KNL2-1-impl | 12. Klagenævnet tager denne påstand op til særskilt behandling efter afsigelsen af nærværende kendelse.
.....
K2. Klagenævnet behandler herefter særskilt påstand 2 fra klageren, Judex A/S.
[Påstand 2 Klagenævnet skal pålægge Århus Amt til klager at betale kr. 11.550.800 eller et mindre beløb efter Klagenævnets skøn, svarende til klagers mistede fortjeneste ved ikke at have fået tildelt de udbudte opgaver, subsidiært kr. 344.750 eller et mindre beløb efter Klagenævnets skøn, svarende til klagers tilbudsomkostninger, alt med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.] | N-010502
Forlaget Magnus | 5 | S2-14.1-impl
S2-36.2-impl
KNL2-1-impl | 5. Denne påstand har sammenhæng med påstand 1. Klagenævnet finder ikke anledning til at tage selvstændig stilling til påstanden på baggrund af, at nævnet har taget de centrale påstande, dvs. påstandene 1, 5, 6 og 9, til følge.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, ved i udbudsbekendtgørelsens punkt 16 at angive, at undertildelingskriterierne ikke er angivet i prioriteret rækkefølge.] | N-010502
Forlaget Magnus | 8 | KNL2-1-impl | 9. Er udsat på Klagenævnets afgørelse vedrørende de øvrige påstande og tages op efter afsigelsen af denne kendelse.
[Påstand 8 Klagenævnet skal træffe afgørelse om, at indklagede er forpligtet til at erstatte klagers dokumenterbare tab i forbindelse med indklagedes overtrædelse af Tjenesteydelsesdirektivet.] | N-010405
Sømændenes Forbund | P1-3 | KNL2-1-impl
KNL-post | P1. Klagenævnet har ved en afgørelse af 21. februar 2001 [not published] afvist klagen for så vidt angår Trafikministeriet med den begrundelse, at der ikke er hjemmel i § 6, stk. 1, i loven om færgefart til at indklage Trafikministeriet for Klagenævnet i sagens anledning. Klagenævnet henviste herved til, at Trafikministeriet ikke har deltaget i afgørelsen om ikke at foretage udbud vedrørende den færgedrift, som sagen angår, og at Trafikministeriet ikke har kompetence til at træffe afgørelser om udbud i henhold til loven om færgefart.
P2. Der har været berammet en mundtlig forhandling i sagen, men Klagenævnet har aflyst denne forhandling med henvisning til, at Sømændenes Forbund ikke inden en fastsat frist havde indsendt et ønsket processkrift vedrørende amtets og kommunens påstand om sagens afvisning.
P3. Sagen er herefter behandlet skriftligt. | N-010219
Zealand Care | 3+K3 | KNL2-1-impl
FVL1-15.1-impl | 3. Idet Klagenævnet lægger indklagedes oplysninger i den skriftlige procedure til grund, således at klagerens tilbud ikke udleveres til Falcks Redningskorps A/S, finder Klagenævnet ikke anledning til at tage stilling til denne påstand, idet ingen tvist derom foreligger.
.....
K3. Klagenævnet tager ikke stilling til klagernes påstand vedrørende udlevering af klagerens tilbud.
[Sagsfremstillingen: Indklagede har gjort gældende, at Klagenævnet alene er kompetent til at behandle klager i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 1, og da ingen overtrædelse har fundet sted, kan Klagenævnet ikke tage den nedlagte påstand til påkendelse.
Klagenævnet for Udbud er i denne sammenhæng at regne som et forvaltningsorgan, hvorfor klagerens påberåbelse af retlig interesse i så henseende ikke har relevans. Indklagede har oplyst, at indklagede ikke har gjort Falcks Redningskorps A/S bekendt med klagerens tilbud.] | N-010130
Dansk Transport og Logistik | P2-3 | KNL2-1-impl | P2. Klageren har endvidere nedlagt nogle påstande gående ud på, at Klagenævnet skal konstatere, at Affaldsregion Nord I/S i forbindelse med afgivelsen af sit tilbud dels har overtrådt nærmere angivne bestemmelser i interessentskabets vedtægter, dels har handlet i strid med miljøbeskyttelseslovens § 48. Da det ligger uden for Klagenævnets kompetence at behandle klager over tilbudsgivere, har Klagenævnet ikke behandlet disse påstande.
P3. Klageren har endelig nedlagt nogle påstande gående ud på, at Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med miljøbeskyttelseslovens § 48, og at indklagede ved at tage tilbudet fra Affaldsregion Nord I/S i betragtning har overtrådt regler, der gælder for dette interessentskab. Da Klagenævnet alene skal behandle klager vedrørende offentlige udbyderes overtrædelse af EU-udbudsreglerne, har Klagenævnet ikke behandlet disse påstande. | N-001207
Foreningen af Rådgivende Ingeniører | 2-6 | S2-3.2.noncom-impl
S2-11.2.a
KNL1C1-1-impl | 2. Klagenævnet må imidlertid lægge afgørende vægt på følgende:
3. Ved Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud er der tillagt en række organisationer, herunder F.R.I., adgang til at klage til Klagenævnet. I baggrunden herfor må indgå et ønske om at give tilbudsgivere, der har været udsat for uberettiget diskrimination eller lignende ved et EU-udbud, mulighed for at klage til Klagenævnet gennem deres organisation i tilfælde, hvor de ellers ville afstå fra at klage af frygt for at miste goodwill hos den pågældende udbyder. Klageadgangen for organisationerne må i det hele skyldes et ønske om at sikre størst mulig effektivitet for EU's udbudsregler.
4. F.R.I.'s indskærpelse over for tilbudsgiverne af, at de skulle tage F.R.I.'s standardforbehold, og F.R.I.'s klage til Klagenævnet i den foreliggende sag er tydeligvis et led i bestræbelser hos F.R.I. på at få F.R.I.'s standardforbehold gjort til en sædvanlig del af aftalegrundlaget ved offentlige kontrakter inden for F.R.I.'s område. Et sådant formål med en klage til Klagenævnet er imidlertid ikke en varetagelse af de hensyn, der ligger bag EU's udbudsregler og F.R.I.'s klageadgang, men går tværtimod ud på en modarbejdelse af det bærende hensyn bag EU's udbudsdirektiver, dvs. hensynet til at sikre fri og lige konkurrence.
5. Endvidere ønsker F.R.I. tilsyneladende ved klagen til Klagenævnet at få fastlagt, at en offentlig udbyder i en situation som den foreliggende skal iværksætte proceduren om udbud efter forhandling i medfør af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 11, stk. 2, a. Denne regel er imidlertid en undtagelsesregel, der kun er tiltænkt anvendt i særlige tilfælde, og et af de centrale principper i Tjenesteydelsesdirektivet går ud på, at udbud efter forhandling som helt almindelig regel ikke må finde sted. Det vil endvidere formentlig ofte forekomme, at alle tilbudsgivere ved EU-udbud inden for F.R.I.'s område er medlemmer af F.R.I., og F.R.I.'s medlemmer har efter det oplyste pligt til at tage F.R.I.'s standardforbehold. Konsekvensen af F.R.I.'s holdning vil derfor være, at udbud efter forhandling i henhold til Tjenesteydelsesdirektivets artikel 11, stk. 2, a bliver etableret som en almindelig EU-udbudsform inden for F.R.I.'s område, medmindre de offentlige udbydere accepterer F.R.I.'s standardvilkår. Et sådant formål med en klage til Klagenævnet er i afgørende strid med de grundlæggende principper bag EU's udbudsregler.
6. F.R.I.'s klage til Klagenævnet må herefter karakteriseres som et misbrug af F.R.I.'s klageadgang, således som det også er anført af Kulturministeriet. | N-000811
Kirkebjerg | P1 | KNL1C1-1-impl | P1. Klagenævnet har under sagens forberedelse afslået et ønske fra Kirkebjerg om en særlig sagkyndig vurdering eller syn og skøn til vurdering af forskellen mellem sengestuepaneler af de 2 typer, som sagen angår. | N-000811
Kirkebjerg | 16+K11 | KNL1C1-1-impl | 16. Kirkebjergs påstand 3 afvises, da Klagenævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en bestemt tilbudsgiver har krav på at få kontrakten.
.....
K11. Klagerens påstand 3 afvises.
[Påstand 3. Klagenævnet skal konstatere, at Kirkebjerg har krav på at få entreprisen overdraget.] | N-000811
Kirkebjerg | 19 | KNL1C1-1-impl | 19. Det bemærkes, at forskellige bestemmelser i udbudsbetingelserne har været i strid med EU's udbudsregler, og Klagenævnet har under sagen korresponderet med amtets advokat herom. Klagenævnet finder ikke anledning til at omtale disse spørgsmål yderligere end sket ovenfor. | N-991027
Humus | 3+P1 | C2A1-2.2=G2-7.2.s1-impl
G2-26.1-impl
KNL1C1-1-impl | 3. Indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet ved i afsnit 1.2. i udbudsbetingelserne at anføre, at indklagede »forbeholder sig ret til frit……at vælge kompostbeholdere«, da indklagede efter Indkøbsdirektivet ikke frit, man alene på grundlag af en vurdering af de tilbudte kompostbeholdere i overensstemmelse med det fastsatte tildelingskriterium kan beslutte indkøb af kompostbeholdere. Indklagede har endvidere handlet i strid med Indkøbsdirektivet ved i afsnit 1.2. i udbudsbetingelserne at anføre, at indklagede »forbeholder sig ret til frit……at forkaste samtlige tilbud i forbindelse med en annullation af licitationen«, da indklagede efter Indkøbsdirektivet ikke frit, men kun, hvis selskabet har en saglig grund hertil, kan annullere udbudet.
P1. Klagenævnet har endvidere besluttet at behandle følgende spørgsmål: 3. Om indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet ved i udbudsbetingelserne at anføre: »Bobøl forbeholder sig ret til frit…... at vælge kompostbeholdere ……, samt eventuelt at forkaste samtlige tilbud i forbindelse med en annullation af licitationen«. | N-000209
Praktiserende Arkitekters Råd | P1 | KNL1C1-1-impl | P1. Klagenævnet lægger den tysksprogede version af udbudsbekendtgørelsen til grund for afgørelsen, men gengiver dog nedenfor såvel dele af den tyske version, som dele af den danske version af udbudsbekendtgørelsen. | N-991228
Skjortegrossisten | P1-2 | KNL1C1-1-impl | P1. Efter kendelsens afsigelse anmodede Post Danmark Klagenævnet om at genoptage sagen som følge af åbenbare fejl i kendelsen. Post Danmark henviste herved til, at kriterierne »leveringssikkerhed« og »helhedsvurdering« var angivet udtrykkeligt i udbudsbekendtgørelsen, og at citatet af udbudsbekendtgørelsen i kendelsen manglede en gengivelse af evalueringskriteriet »leveringstid«.
P2. Klagenævnet besvarede henvendelsen ved en skrivelse af 21. januar 2000 af sålydende indhold:
»Vedr.: Skjortegrossisten A/S mod Post Danmark.
I skrivelse af 7. januar d.å. har Post Danmark over for Klagenævnet for Udbud under vedlæggelse af udbudsbekendtgørelsen påpeget, at der i Klagenævnets kendelse ikke var sket korrekt gengivelse af udbudsbekendtgørelsen for så vidt angår kriterierne »leveringssikkerhed«, »helhedsvurdering« og »leveringstid«.
I den anledning har Klagenævnet fundet det rettest, uden at foranstalte ny mundtlig forhandling af sagen, at overveje denne på ny.
Klagenævnets fornyede bedømmelse af den samlede udbudsprocedure har ført til, at Klagenævnet fastholder afgørelsen, idet de under udbudsproceduren i øvrigt begåede fejl er af en sådan karakter, at resultatet bør fastholdes.
Den i lov om Klagenævnet for Udbud § 21, stk. 2, fastsatte frist på 8 uger for indbringelse for domstolene af en af Klagenævnet truffet afgørelse skal regnes fra modtagelsen af denne skrivelse.
Klageren... er tilstillet kopi af Deres skrivelse samt af denne.« | N-991215
Lifeline | 2 | KNL1C1-1-impl | 2. Spørgsmålet om, hvorvidt indklagede lovligt kan overlade den praktiske udførelse af registreringen af hunde i Danmark til en af de foreninger, som er medlem af foreningen Dansk Hunderegister, skal afgøres efter de danske regler, der gælder for Dansk Hunderegister, og denne vurdering ligger derfor udenfor Klagenævnets kompetence. Klagenævnet har imidlertid noteret sig, at indklagede siden 1993 på grundlag af en kontrakt med Dansk Kennel Klub har ladet dette medlem forestå den praktiske udførelse af registreringen af hunde i Danmark, uden at dette har givet det tilsynsførende ministerium, Justitsministeriet, anledning til at reagere. | N-991215
Lifeline | 12 | S2-3.2.contact-impl
KNL1C1-1-impl | 12. Blandt de dokumenter, som indklagede i overensstemmelse med bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud § 15, stk. 1, har fremsendt til Klagenævnet, er der en række dokumenter vedrørende kontakt via Internettet mellem indklagedes tekniske rådgiver og virksomheder, der var potentielle tilbudsgivere. På baggrund af Klagenævnets resultat vedrørende punkt 11 og 12 [præmis 8-11] har der ikke for Klagenævnet været anledning til yderligere at tage stilling til, om indklagede også ved denne kommunikation via Internettet med potentielle tilbudsgivere har handlet i strid med EU-udbudsreglerne. | N-991210
Herning Bladet | 1-4 | KNL1C1-1+2-impl
KNL1C1-4-impl | 1. Klagenævnet har i kendelsen af 25. februar 1998 i sagen Konkurrencestyrelsen mod Tårnby Kommune fastslået, at Klagenævnet kan færdigbehandle en sag, selvom klagen er tilbagekaldt. Det må imidlertid være udgangspunktet, at dette ikke skal finde sted, således at Klagenævnet kun skal færdigbehandle en sag i henhold til en tilbagekaldt klage, hvis der foreligger ganske særlige grunde.
2. Sådanne ganske særlige grunde forelå i sagen Konkurrencestyrelsen mod Tårnby Kommune. Bl.a. var klagen indgivet og tilbagekaldt af den offentlige myndighed, dvs. Konkurrencestyrelsen, der har det overordnede ansvar for administrationen af EU's udbudsregler i Danmark, og hvis synspunkter derfor må have en særlig vægt.
3. Sådanne ganske særlige grunde foreligger imidlertid ikke i nærværende sag. Hertil kommer, at den egentlige grund til, at kommunen ønsker sagen færdigbehandlet, synes at være, at sagen har givet anledning til politisk uoverensstemmelse i kommunen, og at en realitetsafgørelse i sagen fra Klagenævnet derfor kunne løse eller afslutte denne politiske uoverensstemmelse. Noget sådant er imidlertid ikke Klagenævnets opgave.
4. Klagenævnet afviser derfor kommunens begæring om sagens færdigbehandling og slutter sagen med denne kendelse. | N-990610
Højgaard og Schultz | 4 | C2A1-3.1.b=W2-6.6.noncom-impl
KNL1C1-1-impl | 4. Henvisningen i Monberg og Thorsens tilbud til entreprenørforeningens standardforbehold er muligvis yderligere et forbehold om grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne. Som følge af sagens hastende karakter, og da bemærkningen i tilbudet om ret til forhandling af fællesbetingelser i sig selv er tilstrækkelig begrundelse for at tage Højgaard og Schultz' påstand til følge, jf. ovenfor, finder Klagenævnet imidlertid ikke anledning til at beskæftige sig yderligere med dette spørgsmål. | N-990610
Højgaard og Schultz | 6 | W2-10.6
KNL1C1-1-impl | 6. Klagenævnet finder anledning til at bemærke: I udbudsbetingelserne henvises på en række punkter til referenceprodukter. Som tilfældige – langt fra udtømmende – eksempler kan nævnes bygningsdelsbeskrivelsens punkt (32) 2.2. om MDF–plader (»som fa. Junckers Sylvapan«), punkt (32) 3.5. om trædøre (»som Sweedoor 40 mm massive døre, med klemfri bagkant«) og punkt (33) 3.5. om gulvklinker (»leveres som skridsikre GAIL type Grip Star Soft…«) samt rettelsesblad 2 om garderober (»som Optima Skole Systemer «) og bordplader (»Valgfri Perstorp laminat m. opsvejst bagkant«). Sådanne angivelser synes at være i strid med Bygge– og anlægsdirektivets artikel 10, stk. 6. Højgaard og Schultz har imidlertid ikke gjort forholdet gældende, og Klagenævnet har som følge af sagens hastende karakter fundet det rigtigst ikke at tage det op ex officio. | N-990610
Højgaard og Schultz | 7 | C2A1-3.1.b=W2-6.6.contact-impl
KNL1C1-1-impl | 7. Klagenævnet finder endvidere anledning til at henlede opmærksomheden på, at der ved EU–udbud som udgangspunkt ikke må forhandles med tilbudsgiverne. Det forekommer derfor umiddelbart uheldigt, at kommunens forvaltning har indstillet, at der »optages kontraktsforhandlinger« med Monberg og Thorsen. Dette er ikke mindst tilfældet på baggrund af forbeholdet i Monberg og Thorsens tilbud om forhandling af fællesbetingelser. Der synes for så vidt at være lagt op til forhandlinger mellem kommunen og Monberg og Thorsen af en karakter og et omfang, der meget let ville kunne komme i strid med det EU–retlige forhandlingsforbud. Som følge af den afgørelse, som Klagenævnet træffer i sagen, har Klagenævnet imidlertid ikke anledning til at beskæftige sig yderligere med spørgsmålet. | N-990608
Farum Menighedsråd | 1-3 | KNL1C1-1-impl
KNL1C1-10.1.2-impl | 1. Ad påstand 1 og 2. Efter lov om Klagenævnet for Udbud tager Klagenævnet stilling til, om der i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter er sket tilsidesættelse af EU–udbudsreglerne eller andre fællesskabsretlige regler. Da disse påstande vedrører spørgsmålet om retsforholdet mellem de enkelte menighedsråd og Kirkeministeriet, og da disse retsforhold er reguleret af danske retsregler, har Klagenævnet ikke kompetence til at tage stilling til disse påstande. Klagenævnet afviser derfor disse påstande.
2. Ad påstand 3 og 4. Under hensyn til, at Kirkeministeriet den 1. september 1998 har udbudt bl.a. bygningsforsikring og løsøreforsikring, er disse påstande så uklare, at Klagenævnet afviser dem. 1 2 4.
3. Ad påstand 5. Allerede fordi Klagenævnet har afvist påstand 1– 4, afvises også påstand 5.
[Påstand 1. Kirkeministeriet tilpligtes at anerkende, at de enkelte menighedsråd i forhold til Kirkeministeriet er selvstændige retssubjekter i relation til anvendelse af EU’s udbudsdirektiver.
Påstand 2. Kirkeministeriet tilpligtes at anerkende, at cirkulære nr. 21 af 3. februar 1998 om opsigelse af forsikringer m.v. er i strid med Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.
3. Påstand 3. Kirkeministeriet tilpligtes at anerkende, at folkekirkens bygningsforsikring skal udbydes efter Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.
Påstand 4. Kirkeministeriet tilpligtes at anerkende, at folkekirkens løsøreforsikring skal udbydes efter Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.
Påstand 5. Klagen tillægges opsættende virkning i forhold til indklagedes beslutning om, at alle Folkekirkens selvejende kirker og præsteembeder m.v. skal opsige de nugældende forsikringer til udløb den 1. april 1999 med henblik på deltagelse i en generel forsikringsordning samt i forhold til indklagedes beslutning om indgåelse af kontrakt efter EU–udbud af en fælles forsikring for arbejdsskader, ansvar samt skader på bygninger og løsøre ud over 40 mio. kr.] | N-990528-2
L.R. Service (Bramsnæs) | 9+K3 | KNL1C1-5.1.s1.p4-impl | 9. Vedrørende det EU-udbud af rengøringen af rådhuset m.m., som kommunen foretog i 1998, og som resulterede i kontrakten pr. 1. maj 1999 med ISS, har Klagenævnet konstateret en række forhold, der efter Klagenævnets umiddelbare opfattelse er overtrædelse af EU's udbudsregler. Klagenævnet har gennemgået disse forhold med en repræsentant for kommunen på et særligt møde mellem denne og Klagenævnet i tilslutning til den mundtlige forhandling i anledning af klagen, hvilket møde klageren frafaldt at deltage i. Da de pågældende forhold ikke er omfattet af klagen, da de tilsyneladende alene skyldes, at kommunen har haft ukvalificeret bistand ved udbudets udformning, og da Klagenævnet som omtalt har gennemgået dem med kommunen, tager Klagenævnet ikke i denne kendelse stilling til de pågældende forhold.
.....
K3. Klagenævnet tager i denne kendelse ikke stilling til, om Bramsnæs' Kommunes EU-udbud af rengøring i 1998 har været i overensstemmelse med EU's udbudsregler.
[Sagsfremstillingen: Kommunen udbød i 1992 rengøringen på rådhuset og nogle skoler m.m., og firmaet ISS udførte derefter rengøringen fra 1. juli 1993 i henhold til en 3-årig kontrakt. Fra 1. august 1996 fortsatte kontrakten uændret med et gensidigt opsigelsesvarsel på 3 måneder. I 1998 udbød kommunen rengøringen i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet, og kommunen har på grundlag af dette udbud indgået en ny kontrakt med ISS om den pågældende rengøring med virkning fra 1. maj 1999. Efter sit indhold udløber den nye kontrakt den 30. april 2002, men således at forlængelse i op til 2 x 1 år kan aftales og skal være aftalt senest seks måneder før udløbet af kontrakts- eller forlængelsesperioden. Det fremgår af kontrakten, at dens værdi overstiger Tjenesteydelsesdirektivets tærskelværdi. | N-981203
Højgaard og Schultz | 4-6 | U2-4.2-impl
KNL1C1-1-impl | 4. Klagenævnet finder anledning til at påpege, at selvom klageren under den tidligere klagesag i sin påstand (den tidligere sags påstand I, 4, a–e) alene henviste til de 4 ændringer, som klagerne under denne sag har anført under påstand 2, a–e, fremkom der allerede under Klagenævnets behandling af den tidligere sag oplysninger om samtlige ændringer, der indgik i betingelserne for afgivelse af endeligt tilbud, og oplysninger om de ændringer af stationerne Ørestad Nord og Ørestad Syd, som blev foretaget under kontraktsforhandlingerne.
5. Klagenævnet har gennemgået de oplysninger om den tekniske beskaffenhed af ændringerne anført under a–m vedrørende entreprisen Kontrakt A, som henholdsvis klagerne og indklagede har forelagt for Klagenævnet. Klagenævnet har endvidere vurderet de redegørelser for de økonomiske konsekvenser af de anførte ændringer af entreprisen Kontrakt A, som henholdsvis klagerne og indklagede har fremført over for Klagenævnet. Klagenævnet har endelig sammenholdt disse oplysninger med de tilvejebragte oplysninger om baggrunden for indklagedes beslutning for at foretage hver af de anførte ændringer. På denne baggrund er det – også på det grundlag, der foreligger under denne klagesag – Klagenævnets vurdering, at ændringerne efter deres tekniske beskaffenhed, deres økonomiske konsekvenser og deres omfang i forhold til det samlede projekt, hverken hver for sig eller samlet er af en sådan beskaffenhed, at indklagede af hensyn til en overholdelse af EU–udbudsreglernes ligebehandlingsprincip har været forpligtet at annullere udbudet og gennemføre et nyt udbud, hvor alle potentielle tilbudsgivere kunne få mulighed for at anmode om prækvalifikation. Det er endvidere Klagenævnets vurdering, at de anførte ændringer hverken hver for sig eller samlet er af en sådan beskaffenhed, at indklagede med henblik på at tilgodese ligebehandlingsprincippet i relation til de 6 prækvalificerede tilbudsgivere har været forpligtet til at gennemføre den fastlagte tilbudsprocedure endnu engang for at give disse tilbudsgivere mulighed for at afgive tilbud på projektet med de anførte ændringer. Klagenævnet har særligt lagt vægt på, at der ikke som følge af de anførte ændringer indgår nye elementer i projektet, som kræver nye tekniske løsninger eller væsentligt ændrede udførelsesmåder end dem, der var aktuelle ved det oprindelige projekt, og at ændringer ikke har nogen afgørende indflydelse på udførelsesperioden.
6. Denne påstand tages således ikke til følge. | N-981127
Turistvognmændenes Landsforening | 1-2 | S2-17.1.s2-impl
KNL1C1-2.1.1 | 1. I medfør af § 2, stk. 1, nr. 1) i Lov om Klagenævnet for Udbud har Klagenævnet kompetence til at tage stilling til, om offentlige udbydere har overtrådt EU's udbudsregler. Nævnet har herunder kompetence til at tage stilling til, om en udbyder efter EU's udbudsregler har været berettiget til at tage et tilbud i betragtning. Dette gælder også, selv om der i afgørelsen heraf må indgå en præjudiciel vurdering i henhold til andre retsregler end de EUretlige. Amtets afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.
2. Dansk Taxi Forbund opfyldt efter det oplyste ikke udbudsbetingelsernes krav til tilbudsgivere. Tilbudet blev imidlertid afgivet af de 4 omhandlede vognmænd, ikke af Dansk Taxi Forbund. Det er uden betydning, at tilbudet blev sendt med et brev, der angav Dansk Taxi Forbund, og med dettes logo, og at Dansk Taxi Forbund var angivet som tilbudsgiver i tilbudslisten, idet det klart fremgik af brevets og tilbudslistens tekst, at det var de 4 vognmænd, der var tilbudsgivere.
[Sagsfremstillingen: Af udbudsbetingelserne fremgik, at det med hensyn til tilbud fra flere i forening skulle angives, med hvem af tilbudsgiverne amtet kunne træffe aftale med bindende virkning for de øvrige. Det var endvidere bl.a. anført, at tilbudsgivere og det anvendte materiel skulle være godkendt i henhold til lovgivningen om buskørsel og/eller hyrekørsel, at udførelsen af kørslen skulle foregå efter færdselslovens regler og dansk lovgivning i øvrigt, og at det var tilbudsgivernes ansvar at have de fornødne tilladelser. Desuden fremgik det 2. bl.a., at der i tilbudene på et nærmere angivet bilag skulle gives en oversigt over ressourcer og udstyr, der skulle anvendes til opgaven.
Afvisningspåstanden: Amtets synspunkter går i hovedtræk ud på: Spørgsmålet om hvem, der var tilbudsgiver i henhold til det accepterede tilbud, er ikke en udbudsretlig problemstilling, men må afgøres efter dansk rets almindelige regler.] | N-981123
Marius Hansen | 4 | KNL1C1-1 | 4. Klagerens påstand 3 er uklar, idet det ikke af påstanden fremgår, i hvilke retlige relationer indklagede skal være »afskåret fra ……at påberåbe sig« de pågældende 4 bestemmelser i klagerens tilbud. Det er således ikke muligt for Klagenævnet at vurdere, om Klagenævnet ved en stillingtagen til påstanden vil træffe afgørelse om spørgsmål, der ligger uden for Klagenævnet kompetence, som denne er fastlagt i lov om Klagenævnet for Udbud § 1. Klagenævnet afviser allerede af denne grund påstand 3.
[Påstand 3. Klagenævnet skal fastslå, at indklagede har afskåret sig fra efterfølgende at påberåbe sig følgende 4 bestemmelser i klagerens tilbud, som indklagede ved den oprindelige vurdering af klagerens tilbud færdigbehandlede og alle prissatte til 0 kr.:
h. »F 30–partier udføres i system Fw 50 med indbygget stålkonstruktion i princip som vist på vedlagte MH–skitse 1138–10.«
i. »Tilsætninger og sålbænke udføres i 2 mm. bukket aluminium.«
j. »Kun facadedør i stueetagen forsynes med el–slutblik og karmdørlukker. «
k. »at F 30–partier som vist og beskrevet på vedlagte MH–skitse nr. 1138– 10 kan godkendes af de lokale brandmyndigheder.«] | N-981123
Marius Hansen | 5-6 | W2-na [C3-2.noncom]
KNL1C1-1 | 5. Klagenævnets opgave som tilsynsmyndighed vedrørende EU–udbudsreglerne er at tage stilling til, om udbyderne ved deres afgørelser har tilsidesat disse regler og øvrige relevante fællesskabsretlige regler. Ved denne vurdering bygger Klagenævnet på det grundlag, som udbyderne havde, da de traf de pågældende afgørelser, og den omstændighed, at en udbyder, da afgørelsen blev truffet, f.eks. ikke tillagde en bestemmelse i et tilbud betydning, afskærer ikke Klagenævnet fra at inddrage den pågældende bestemmelse i sin vurdering, hvis Klagenævnet anser den for relevant. Det følger heraf, at Klagenævnet ved sin afgørelse i denne sag ikke er bundet til at prissætte de 4 bestemmelser i klagerens tilbud, der er anført i påstand 5, til 0 kr. , blot fordi indklagede ved sin prissætning i forbindelse med sin vurdering af, hvilket af de 4 tilbud der var det billigste, prissatte dem til 0 kr.
6. Når en tilbudsgiver tager et forbehold i et tilbud, bærer tilbudsgiveren i relation til anvendelsen af EU–udbudsreglerne som udgangspunkt risikoen for, at forbeholdet på grund af den måde, hvorpå det er udformet, giver udbyderen anledning til rimelig tvivl om forbeholdets rækkevidde. Tilsvarende bærer en tilbudsgiver risikoen for, at et tilbud indeholder en bestemmelse, som giver udbyderen anledning til rimelig tvivl med hensyn til, om EU– udbudsreglerne om forbehold skal finde anvendelse på bestemmelsen, eller om bestemmelsen blot må anses for en teknisk præcisering vedrørende en detalje i udbudsbetingelserne. Dette udgangspunkt må dog modificeres, når det konstateres, at de bestemmelser i udbudsbetingelserne, som bestemmelsen i tilbudet refererer til, er uklare, men dog ikke vedrører et så væsentligt punkt, at tilbudsgiveren burde have søgt denne uklarhed afklaret, forinden tilbudet blev afgivet. | N-981111
Vestergaard | 5 | KNL1C1-1-impl | 5. Klagenævnet finder anledning til at fremhæve, at nævnet kun kan beskæftige sig med EU-retlige spørgsmål i forbindelse med offentlige udbud. Klagenævnet kan således ikke tage stilling til, om Spøttrup Boligselskab har overtrådt danske regler om offentlige udbyderes udbud, eller om boligselskabet har pligt til at betale den merpris, som Mousten Vestergaard har forlangt. | N-981021
Farum Industrirenovation | 1 | KNL1C1-1.1-impl | 1. Foreløbigt bemærkes, at Klagenævnet, ej heller efter de foreliggende forarbejder til lov om Klagenævnet for Udbud, anser denne sag for unddraget Klagenævnets kompetence. Indklagedes påstand om afvisning tages herefter ikke til følge.
[Sagsfremstillingen: Af lovbemærkningerne til lov om Klagenævnet for Udbud (FT 1990–91, Tillæg A, sp. 1967ff), fremgår det, at formålet med lov om Klagenævnet for Udbud var at gennemføre kontroldirektiverne, jf. særligt direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989.
I overensstemmelse med dette direktivs artikel 1, stk. 1, fastsætter lov om Klagenævnet for Udbud, at Klagenævnets kompetence omfatter klager over ordregivende myndigheders beslutninger med den begrundelse, at beslutningerne er i strid med fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter eller de nationale regler, der omsætter denne ret. Dvs. at Klagenævnets kompetence omfatter dels udbudsdirektiverne, dels de af EU–Traktatens bestemmelser, som vedrører indgåelse af offentlige kontrakter. Der kan herved endvidere henvises til det anførte i FT 1990 – 91, Tilæg B, sp. 548, om at det ved tilføjelsen »fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter« præciseredes, at Klagenævnet også »kan behandle klager og beslutninger, der er i strid med Traktatens bestemmelser; der tænkes her især på artiklerne 7, 30, 52, 59 og 90.«
Det følger heraf, at Klagenævnets kompetence ikke omfatter den del af Traktatens bestemmelser, som ikke vedrører indgåelsen af offentlige kontrakter, og følgelig heller ikke EU’s regler om harmonisering af adgangen til markedet for vejtransport.] | N-981021
Farum Industrirenovation | 5 | KNL1C1-1.1-impl
ECT-88 | 5. For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel ulovlig støtte i strid med EU– Traktatens artikel 93 finder Klagenævnet sig alene beføjet til at fastslå, at indklagede burde have foretaget den foreskrevne anmeldelse. | N-980918
Humus | 3-5 | KNL1C1-1-impl | 3. Klagenævnet finder det yderst beklageligt, at Hans Jørgen Rasmussens advokat ikke overholdt den af Klagenævnet fastsatte frist for afgivelse af replik. Det må efter omstændighederne kunne føre til afvisning af en klagesag, hvis klageren ikke har overholdt de frister for afgivelse af processkrifter, som Klagenævnet har fastsat under sagens forberedelse, og Klagenævnet har overvejet at afvise den foreliggende sag eller undlade at lade replikken indgå i den som følge af den for sene afgivelse af replik.
4. Klagenævnet finder dog efter omstændighederne ikke fuldt tilstrækkelig anledning hertil. Klagenævnet lægger herved vægt på, at den for sene replik ikke har forsinket Klagenævnets sagsbehandling og heller ikke har vanskeliggjort kommunens mulighed for at tage stilling til klagen. Klagenævnet lægger videre vægt på, at Hans Jørgen Rasmussen reelt får medhold i klagen, jf. nedenfor, og at det i hvert fald i et tilfælde som det foreliggende ville være utilfredsstillende at afvise en berettiget klage, fordi klagerens advokat har afgivet replik for sent.
5. De bestemmelser i retsplejeloven, som kommunen har henvist til, har til formål at fremskynde behandlingen af borgerlige sager for domstolene. De gælder ikke for Klagenævnets sagsbehandling og kan ikke uden videre anvendes analogt på denne. | N-980225
Konkurrencestyrelsen | 1-10 | KNL1C1-1.1+2.1
KNL1C1-4.1 | 1. Oprettelsen af Klagenævnet for Udbud pr. 1. januar 1992 ved lov nr. 344 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud skete med henblik på gennemførelse af Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (Kontroldirektivet). Ifølge dette direktiv påhviler det medlemsstaterne at oprette et uafhængigt organ til at overvåge procedurerne ved udbud, således at organet træder i funktion, når der modtages en klage. Organets opgave er herefter at sikre en hurtig og effektiv behandling af klager over de ordregivende myndigheders beslutninger vedrørende udbudsbetingelser, tildeling af ordrer m.v. bl.a. med henblik på, at ulovlige beslutninger annulleres. Der henvises til Folketingstidende 1990-91 (2. samling) Tillæg B spalte 1971 ff, specielt spalte 1973 og 1975. I overensstemmelse hermed er det i lov om Klagenævnet for Udbud (nu lovbekendtgørelse nr. 1166 af 20. december 1995) § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, sammenholdt med § 4, stk. 1, bestemt, at Klagenævnet behandler klager over overtrædelser at EU-udbudsreglerne. Klagenævnet kan således ikke af egen drift rejse sager om overtrædelse af EU-udbudsreglerne.
2. Efter Kontroldirektivet skal adgang til at klage i hvert fald tillægges virksomheder, der har eller har haft interesse i at opnå en offentlig kontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse af EU-udbudsreglerne, jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling) Tillæg B spalte 1978. I overensstemmelse hermed er det i lovens § 4, stk. 1, nr. 1, bestemt, at enhver virksomhed, der har retlig interesse i at klage, er klageberettiget. I tilknytning til denne bestemmelse vedrørende de enkelte virksomheders klageadgang er der yderligere tillagt en række organisationer, hvis medlemmer typisk optræder som tilbudsgivere under offentlige udbud, klageadgang, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud (nu bekendtgørelse nr. 26 af 23. december 1995) § 14, stk. 1 nr. 2.
3. Når en virksomhed, der er klageberettiget efter § 4, stk. 1, nr. 1, eller en organisation, der er klageberettiget efter § 1, stk. 1, nr. 2, tilbagekalder en klage, vil baggrunden herfor i praksis være, enten at den offentlige udbyder, efter at klagen er indgivet, har rettet den eller de fejl, som klagen vedrører, eller at klageren ved en fornyet vurdering af udbudet - f.eks. på grundlag af indklagedes redegørelse efter § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud - er kommet til det resultat, at der ikke foreligger nogen overtrædelse af EU-udbudsreglerne. Der består i disse situationer ikke længere nogen uenighed mellem klageren og den offentlige udbyder, og tilbagekaldelsen af klagen medfører derfor normalt, at Klagenævnet standser behandlingen af sagen. Tilbagekalder en klager imidlertid sin klage i en situation, hvor der forsat består uenighed mellem klageren og indklagede om, hvorvidt den indklagede offentlige udbyder har handlet i strid med EU-udbudsreglerne, og fremsætter den offentlige udbyder, efter at klagen er tilbagekaldt, anmodning om, at Klagenævnet - uanset at klagen er tilbagekaldt - skal tage stilling til, om der er sket en overtrædelse af EU-udbudsreglerne, vil det kunne indebære en tilsidesættelse af hensynet til den offentlige udbyders velbegrundede interesse i at få Klagenævnets stillingtagen til, om udbyderen har overtrådt EU-udbudsreglerne, hvis Klagenævnet undlader at færdigbehandle sagen. Lov om Klagenævnet for Udbud giver ikke grundlag for at antage, at Klagenævnet under disse omstændigheder er afskåret fra at færdigbehandle en sag.
4. Gennemførelsen af lov om Klagenævnet for Udbud i 1991 indebar imidlertid ikke alene oprettelse af et administrativt klageorgan i overensstemmelse med Kontroldirektivets krav. Ved loven blev der som led i det offentlige administrative kontrolsystem oprettet et særligt lovbestemt specialtilsyn (sektortilsyn) med de offentlige ordregiveres overholdelse af EU-udbudsreglerne. Da Klagenævnet som anført ikke af egen drift kan rejse sager om overtrædelse af EU-udbudsreglerne, blev specialtilsynet med EU-udbudsreglerne ved loven etableret på den måde, at ret til at indgive klage til Klagenævnet blev tillagt en række offentlige myndigheder, som inden for deres ressortområde i forvejen er tillagt tilsynsbeføjelser, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med bekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 2. Specialtilsynet fungerer således på den måde, at initiativet til, at tilsynet træder i funktion, tages af de klageberettigede offentlige myndigheder, mens tilsynsfunktionerne i øvrigt varetages af Klagenævnet for Udbud. Der henvises til Folketingstidende 1991-92 (2. samling) Tillæg B, spalte 1973 og 1979.
5. Når en klageberettiget, offentlig myndighed ved indgivelse af en klage til Klagenævnet tager initiativ til, at Klagenævnet træder i funktion som specialtilsyn, er baggrunden, at der efter den pågældende myndigheds opfattelse er sket en overtrædelse af EU-udbudsreglerne. Efter lov om Klagenævnet for Udbud sammenholdt med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger er det herefter Klagenævnets opgave, for det første at tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om EU-udbudsreglerne er overtrådt, for det andet på det tilvejebragte grundlag at tage stilling til, om EU-udbudsreglerne er overtrådt, og for de tredje - hvis EU-udbudsreglerne er overtrådt - at tage stilling til, hvilke sanktioner der i den anledning skal bringes i anvendelse. Der er ikke efter lov om Klagenævnet for Udbud grundlag for at antage, at den offentlige myndighed, som ved sin indgivelse af en klage har anmodet Klagenævnet om at træde i funktion som specialtilsyn vedrørende EU-udbudsreglerne efterfølgende - f.eks. ved at tilbagekalde klagen - skulle kunne hindre Klagenævnet i at afslutte sin opgave som specialtilsyn.
6. På baggrund af det anførte er det Klagenævnets standpunkt, at den omstændighed, at Konkurrencestyrelsen har tilbagekaldt klagen, ikke indebærer, at Klagenævnet er afskåret fra at færdigbehandle sagen.
7. Klagenævnet har herefter med følgende begrundelse besluttet at færdigbehandle den aktuelle sag:
8. Konkurrencestyrelsen har som klager nedlagt den ovenfor anførte påstand 2. Tårnby Kommune har heroverfor som anført nedlagt påstand om »Frifindelse«. Denne påstand indeholder reelt følgende påstand: 2.
»Klagenævnet skal fastslå, at Tårnby Kommune ikke har overtrådt artikel 3, stk. 2, i tjenesteydelsesdirektivet, idet Tårnby Kommune ikke i forbindelse med det pågældende udbud har modtaget bistand fra GR i en sådan grad, at der herved er sket en forrykkelse af GR's konkurrencemæssige stilling i forhold til de øvrige bydende.«
9. Konkurrencestyrelsen har endvidere som klager nedlagt den ovenfor anførte påstand 3. Tårnby Kommune har heroverfor som anført nedlagt sin påstand 3, som reelt indeholder følgende påstand: 3.
»Klagenævnet skal fastslå, at Tårnby Kommune som følge af, at kommunen ikke har overtrådt EU-udbudsreglerne som anført i påstand 2, er berettiget til at tildele den udbudte opgave til den af de 4 bydende, som har afgivet det mest økonomiske tilbud.«
10. Såfremt Konkurrencestyrelsen i forbindelse med sin tilbagekaldelse af klagen havde tilkendegivet, at Konkurrencestyrelsen - f.eks. på grundlag af senere fremkomne oplysninger - ikke længere var af den opfattelse, at Tårnby Kommune har overtrådt Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, havde der ikke længere af Konkurrencestyrelsen som klageberettiget offentlig myndighed over for Klagenævnet været rejst tvivl, om kommunen på dette punkt har overtrådt EU-udbudsreglerne. Det fremgår imidlertid af Konkurrencestyrelsens skrivelse af 28. november 1997, at Konkurrencestyrelsen fortsat mener, at Tårnby Kommune har overtrådt artikel 3, stk. 2. Konkurrencestyrelsen har således i sin egenskab af klageberettiget myndighed tilkendegivet, at styrelsen fortsat er af den opfattelse, at Tårnby Kommune har overtrådt EU-udbudsreglerne på dette punkt, og Tårnby Kommune har på denne baggrund anmodet Klagenævnet om at færdigbehandle sagen. Det påhviler under disse omstændigheder Klagenævnet som tilsynsmyndighed at tage stilling til dette spørgsmål. Det ville endvidere indebære en tilsidesættelse af hensynet til den offentlige udbyders velbegrundede interesse i at få Klagenævnets stillingtagen til, om kommunen har overtrådt EU-udbudsreglerne, hvis Klagenævnet besluttede ikke at færdigbehandle sagen.
Herefter bestemmes:
K1. Klagenævnet er ikke afskåret fra at færdigbehandle sagen. | N-980225
Konkurrencestyrelsen | 1 | KNL1C1-1.1+2.1
KNL1C1-4.1 | 1. Oprettelsen af Klagenævnet for Udbud pr. 1. januar 1992 ved lov nr. 344 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud skete med henblik på gennemførelse af Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (Kontroldirektivet). Ifølge dette direktiv påhviler det medlemsstaterne at oprette et uafhængigt organ til at overvåge procedurerne ved udbud, således at organet træder i funktion, når der modtages en klage. Organets opgave er herefter at sikre en hurtig og effektiv behandling af klager over de ordregivende myndigheders beslutninger vedrørende udbudsbetingelser, tildeling af ordrer m.v. bl.a. med henblik på, at ulovlige beslutninger annulleres. Der henvises til Folketingstidende 1990-91 (2. samling) Tillæg B spalte 1971 ff, specielt spalte 1973 og 1975. I overensstemmelse hermed er det i lov om Klagenævnet for Udbud (nu lovbekendtgørelse nr. 1166 af 20. december 1995) § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, sammenholdt med § 4, stk. 1, bestemt, at Klagenævnet behandler klager over overtrædelser at EU-udbudsreglerne. Klagenævnet kan således ikke af egen drift rejse sager om overtrædelse af EU-udbudsreglerne. | N-980126
Albertsen & Holm | 3-4 | W2-1.f-impl
W2-1.g-impl
KLN1C1-1.1-impl | 3. Efter en samlet bedømmelse finder nævnet, at indklagedes udbud må karakteriseres som udbud efter forhandling.
4. Nævnet har ikke taget stilling til, om sagen kan rejse spørgsmål vedrørende licitationsloven, da sådanne spørgsmål ikke henhøre under nævnets kompetence.
[Sagsfremstillingen: For så vidt angår selve udbudsformen har klageren hævdet, at der er foretaget begrænset udbud, og har til støtte, herfor henvist til de afgivne forklaringer, samt indklagedes bekendtgørelse i EF-Tidende om aftaleindgåelse. Såfremt der var tale om udbud efter forhandling, må bevisbyrden herfor påhvile indklagede. Da intet i udbudsbetingelserne indikerer, at der er tale om udbud efter forhandling, har indklagede ikke løftet bevisbyrden.
.....
Indklagede, har til støtte for påstanden om frifindelse nærmere gjort gældende, at der var tale om udbud efter forhandling, og at udbyderen efter direktivet ikke er forpligtet til at oplyse, om der er tale om begrænset udbud eller udbud efter forhandling. Indklagede ville have adgang til at bortforhandle standardforbehold og havde ret til uden forhandling at forkaste tilbud med individuelle forbehold. Hverken direktivet er dansk licitationslovgivning er til hinder for konstruktionen: udbud efter forhandling med efterfølgende bunden licitation. | N-980122
Unitron Scandinavia | 2+4-5 | S2-2-impl
KNL1C1-1-impl | 2. Det er ubestridt, at øremærkernes værdi overstiger indkøbsdirektivets tærskelværdi. Det fremgår endvidere, at værdien af den ydelse, som Danske Slagterier leverer til indklagede, d.v.s. ordningens administration og indførelsen i CHR-registret, overstiger tærskelværdien i EU's tjenesteydelsesdirektiv.
.....
4. Indklagedes overladelse til en privat virksomhed eller organisation, her Danske Slagterier, af administration af øremærkeordningen med tilhørende indkøb af øremærker og indførelse i CHR-registret burde formentlig have været udbudt som sådan. Udbudet burde formentlig være sket efter EU´s indkøbsdirektiv, d.v.s. ikke tjenesteydelsesdirektivet, da værdien af købene af øremærker efter det fremkomne langt overstiger værdien af den tjenesteydelse, som ordningens administration og indførelsen i CHR-registret er udtryk for.
5. Klagerne synes imidlertid ikke, i hvert fald ikke under den mundtlige forhandling for Klagenævnet, at have gjort gældende, at ordningens administration etc. skulle have været udbudt, og der er ikke procederet om spørgsmålet. Klagenævnet ser derfor væk fra det. | N-970819
Poul Hansen Entreprenører | 8 | KNL1C1-1-impl
KNL1C1-5.1.s1.p3-impl | 8. Der gives ikke Poul Hansen medhold i påstand 3, da Klagenævnet ikke har hjemmel til at tage stilling til, om Vejdirektoratet burde have tildelt Poul Hansen ordren. Klagenævnet finder endvidere ikke fuldt tilstrækkelig anledning til at annullere Vejdirektoratets beslutning om at indgå kontrakten med Aarsleff. Der gives derfor heller ikke Poul Hansen medhold i påstand 4.
[Påstand 3-4:
3. Vejdirektoratet tilpligtes at anerkende, at i og med Aarsleffs tilbud er ukonditionsmæssigt, var Poul Hansens tilbud laveste konditionsmæssige tilbud, på hvilken baggrund Poul Hansen havde krav på at få tildelt entreprisen.
4. Vejdirektoratet tilpligtes at lovliggøre forholdet, principalt ved at ophæve den allerede indgåede kontrakt og tildele Poul Hansen entreprisen eller subsidiært efter en annullering af den stedfundne tildeling at foretage et nyt udbud.] | N-970501
L.R. Service | 1-2 | KNL1C1-1.2 | 1. Hvis L.R. Service ApS' klage over Solrød Kommune havde vedrørt kommunens udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet af 28. juni 1996, som blev annulleret, eller kommunens udbud af 17. september 1996, som blev gennemført med indgåelse af kontrakter om rengøring mv. havde Klagenævnet været kompetent til at behandle klagen, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 1, nr. 2. Klagen vedrører imidlertid kommunens beslutning af 19. april 1996 om at opsige kontrakten mellem kommunen og klageren, og en klage af dette indhold er ikke omfattet af Klagenævnets kompetence. Klagenævnet afviser derfor klagen.
2. Klageren har henvist til, at kommunens dispositioner vedrørende rengøringen på Munkekærskolen i tiden, fra klageren ophørte med rengøringen, og indtil den nye kontrakt på grundlag af EU-udbudet trådte i kraft, muligt kan indebære en overtrædelse af Tjenesteydelsesdirektivet. Det bemærkes herved, at det er Klagenævnets praksis under behandlingen af klagesager efter omstændighederne også ex officio at tage stilling til, om der foreligger overtrædelser af udbudsreglerne m.v. | N-970423
Crocus | 7 | KNL1C1-1-impl | 7. Klagenævnet finder ikke anledning til at tage stilling til andet led i Crocus' påstand, allerede fordi denne del af påstanden ikke har nogen reel selvstændig betydning ved siden af påstandens første led.
[Påstand: at indklagede har tilsidesat reglerne om offentliggørelse, meddelelser, frister og tildelingskriterier.] | N-970423
Crocus | 8 | KNL1C1-1-impl | 8. Klagenævnet tager endvidere ikke stilling til tredje led i Crocus' påstand. Dette led i påstanden angår Århus Havns administration af et udbud, som ikke var foretaget i henhold til EU's udbudsregler, hvilket klagenævnet finder ikke kræver selvstændig behandling, når det første led i påstanden er taget til følge.
[Påstand: at indklagede ulovligt har udelukket og diskrimineret klageren som ansøger og bydende ved tildeling af kontrakt.] | N-970314
Immuno Danmark | 1 | KNL1C1-1-2 | 1. Klagen angår en påstået overtrædelse af EU's indkøbsdirektiv. Det følger herefter af klagenævnslovens § 1 og § 2, at nævnet er kompetent til at behandle klagen. Klagenævnet må i forbindelse hermed være kompetent til at tage stilling til en indsigelse om, at EF-traktatens artikel 36 skal finde anvendelse. I modsat fald ville de offentlige udbydere efter omstændighederne kunne bringe overtrædelser af udbudsreglerne uden for klagenævnets kompetence ved at påberåbe sig artikel 36, hvilket ville være uantageligt og stride mod klagenævnslovens formål. Sygehusvæsnets afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. | N-970314
Immuno Danmark | P1+K1 | FVL1-15.1 | P1. I medfør af forvaltningslovens § 15, stk. 1, er der ikke meddelt klager aktindsigt i sagens bilag Q, aftalen mellem Amtsrådsforeningen, Hovedstadsområdets Sygehusfællesskab og Statens Seruminstitut. Det centrale indhold af bilaget er refereret ovenfor under II.
K1. Der meddeles ikke klager aktindsigt i sagens bilag Q. | N-970303
Praktiserende Arkitekters Råd | 1 | S2-3.1+11.1-impl
S2-5.a
KNL1C1-1-3-impl | 1. Klagenævnet, der ikke har fundet grundlag for på grundlag af indklagedes argumentation at afvise sagen som følge af manglende kompetence, skal udtale, at den omhandlede arkitektopgave i det hele er omfattet af direktivet. Der er ikke af indklagede fremdraget sådanne særlige forhold, der isoleret set måtte føre til at udbud kunne udelades. Indklagede burde have foranlediget og fastholdt, at opgaven skulle tildeles efter sket, fornyet udbud. Imidlertid finder nævnet efter en samlet bedømmelse af indklagedes manglende, reelle muligheder, dels for selvstændige dispositioner, dels for inden for styringsgruppen at gennemføre selvstændige synspunkter, uden at en iøvrigt knap tidsplan kunne sprænges med betydelige økonomiske konsekvenser til følge, ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at foranstalte udbud afholdt.
[Sagsfremstilling: Indklagede har i det hele imødegået klagerens argumentation og har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at Klagenævnet ikke er kompetent til at bedømme sagen. Det fremgår af Klagenævnslovens § 3, at ordregivere er bl.a. statslige myndigheder. Ordregiveren er imidlertid ikke indklagede, men derimod de fem nordiske lande i fællesskab repræsenteret ved den omtalte Styringsgruppe. Klagenævnsloven må forstås således, at Klagenævnet alene har kompetence til at påkende klager over danske myndigheder. Der er ikke hjemmel til, og der kan ikke af Folketinget gives hjemmel til, at et dansk klageorgan kan påkende klager over internationalt sammensatte ordregivere, idet dette ville stride mod grundlæggende folkeretlige regler om staters immunitet i forhold til andre staters dømmende myndigheder.
Der er heller ikke i Rådets direktiv 89/665/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageproceduren i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs– samt bygge– og anlægskontrakter nogen støtte for, at et klagenævn nedsat i den enkelte medlemsstat kan bedømme klager over ordregivende myndigheder, der også består af andre EU-lande og tredjelandes myndigheder.
Særligt i forhold til Norge og Island bemærkes i øvrigt, at Europa-Kommissionen efter EØS-traktaten ikke har beføjelse til at iværksætte en retlig klageprocedure, og at EF-Domstolen ikke har kompetence til at afsige bindende fortolkningsafgørelser. Indklagede har endvidere gjort gældende, at tjenesteydelsesdirektivet og Klagenævnets kompetence i denne forbindelse kun vedrører handlinger, der finder sted på Danmarks territorium. Direktivet gælder ikke, og Klagenævnet er ikke kompetent vedrørende indkøb af ydelser, der skal leveres i udlandet.
Tjenesteydelsesdirektivet finder i øvrigt ikke anvendelse på tjenesteydelsesaftaler, for hvilke der gælder andre procedureregler, og som indgås i henhold til en international aftale, der er indgået mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om tjenesteydelser med henblik på fælles gennem-førelse af et projekt, jf. direktivets artikel 5, litra a. Kravet om, at der skal gælde andre procedureregler, er opfyldt i dette tilfælde, idet Statens Fastighetsverk på vegne styringsgruppen og efter anbefaling af byggestyreren Dress & Sommer har indgået kontrakt med Pysall & Ruge. Direktivets artikel 5, litra a, stiller ikke krav til indholdet af procedureregler.] | N-970228
Kiras Kolding | 1 | S2-3.2.noncom
KNL1C1-1-impl | 1. Klagenævnet kan ikke tage stilling til, om kommunens vurdering af tilbudene og tildeling af ordren til Østjydsk miljøservice var en rigtig disposition. Det, som klagenævnet kan, er alene at tage stilling til, om kommunen har overtrådt EU's udbudsregler. Kommunen ses imidlertid ikke at have overtrådt EU's udbudsregler. Det var måske nok en fejl, at kommunen traf beslutningen om prækvalifikation uden at have fået Østjydsk miljøservices regnskab for 1995, men denne fejl var ikke udslag af en forskelsbehandling af de interesserede virksomheder eller nogen anden tilsidesættelse af EU's udbudsregler. | N-970108
Det Danske Handelskammer | 2 | KNL1C1-1-impl | 2. Den egentlige baggrund for klagen er tilsyneladende utilfredshed hos DADIF og dettes medlemmer med, at Rigshospitalet har udlagt distributionen af leverancer fra mindre leverandører til en enkelt stor leverandør, og at denne leverandør derved kan få indblik i de mindre leverandørers forhold. Klagenævnet kan imidlertid ikke beskæftige sig med dette forhold, da det ikke angår EU's udbudsregler. | N-961118
European Metro Group | 5-9 | U2-34.2-impl
KNL1C1-2-impl
| 5. Klageren har nedlagt påstand om, at Klagenævnet skal fastslå, at indklagede ikke har vurderet klagerens første tilbud og klagerens justerede tilbud »korrekt« og vurderet tilbudene »i strid med ligebehandlingsprincippet«. Klagerens påstand er uklar, og Klagenævnet går ud fra, at klageren ikke med udtrykket »korrekt« har ment, at Klagenævnet skal foretage en fuldstændig vurdering af klagerens tilbud. En sådan fuldstændig vurdering af klagerens tilbud ligger uden for den kompetence, der efter lov om Klagenævnet for Udbud er tillagt Klagenævnet. Efter denne lov kan Klagenævnet tage stilling til, om konkret påpegede forhold i forbindelse med en ordregivers vurdering af et tilbud indebærer en tilsidesættelse af de fastsatte tildelingskriterier eller indebærer, at der på anden måde er handlet i strid med udbudsreglerne.
6. Klagenævnet har derfor opfattet klagerens påstand således, at klageren på grundlag af den tvivl om den faglige lødighed af indklagedes evaluering af klagerens tilbud, som klageren har redegjort for under sagens mundtlige behandling ved Klagenævnet, har ønsket, at Klagenævnet skulle gennemgå det skriftlige materiale, som indklagede har udarbejdet vedrørende sin evaluering af de indkomne tilbud, dels med henblik på at kontrollere, om indklagede - udover den erkendte fejl ved beregningen af den beløbsmæssi ge størrelse af klagerens tilbud - har begået andre tilsvarende klare fejl i forbindelse med evalueringen at tilbudene, dels med henblik på at danne sig et mere generelt indtryk af, om indklagede har gennemført en saglig og kvalificeret evaluering af tilbudene.
7. Klagenævnet har efter klagerens mundtlige procedure besluttet at rekvirere indklagedes materiale vedrørende evalueringen af tilbudene og har herefter gået dette materiale igennem. Klagenævnet har ikke ved sin gennemgang af evalueringsmaterialet fundet noget, der tyder på, at indklagede ikke har bedømt de indgivne tilbud sagligt og objektivt på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne (Instructions to Tenderers § 29).
8. Klagenævnet har ved gennemgangen af evalueringen konstateret, at kriteriet »Risks to Client« under evalueringen har været tillagt et indhold, som ikke stemmer med en naturlig forståelse af kriteriets ordlyd. Gennemgangen har imidlertid ikke givet anledning til tvivl om, at indklagede og klageren ved vurderingen af de risici, som klagerens tilbud ville indebære, har haft samme forståelse af dette kriterium.
9. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge. | N-960613
Foreningen af Rådgivende Ingeniører | 2 | KNL1C1-2 | 2. Roskilde Kommune har foretaget denne vurdering, og kommunen har på grundlag af sin vurdering af den miljøundersøgelse, som Cowiconsult A/S udførte for kommunen vedrørende gasværksgrunden, og firmaets øvrige bistand til kommunen vedrørende det pågældende område sammenholdt med beskaffenheden af den tjenestydelse, der var udbudt, skønnet, at kommunen ved en prækvalifikation af Cowiconsult A/S ville tilsidesætte sin forpligtelse til at sørge for, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem tjene steyderne. Denne afgørelse kan efter lov om Klagenævnet for Udbud § 2, stk. 1, nr. 4, efterprøves af Klagenævnet, og under behandlingen for klagenævnet har kommunen redegjort for det grundlag, som kommunen traf sin afgørelse på, jf. lovens § 11. | N-960604-2
Håndværksrådet | 1 | G1-na [C3-1.5]
KNL1C1-1-impl | 1. Da rammeaftalen er udløbet, findes der ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om dens eventuelle ugyldighed. | N-960426
E. Pihl & Søn | 4 | KNL1C1-2 | 4. Efter lov om Klagenævnet for Udbud § 2, stk. 1, jf. § 3, behandler Klagenævnet klager over ordregivere, mens der ikke efter loven er hjemmel til, at en ordregiver kan indbringe tvivlsspørgsmål vedrørende EU-udbudsreglerne eller tvivlspørgsmål vedrørende et konkret udbud for Klagenævnet. Efter det oplyste har indklagede nedlagt påstand I på baggrund af, dels at indklagede ved den videre behandling af udbudet skal tage stilling til, om tilbudet fra klageren er konditionsmæssigt, dels at indklagede på forhånd har taget stilling til dette spørgsmål og vurderet, at klagerens tilbud på grund af forbehold a, b og c er ukonditionsmæssigt. Klageren har ved sin påstand over for indklagedes påstand I tilkendegivet, at klageren er indforstået med, at Klagenævnet under denne sag også afgør dette spørgsmål og ikke blot henviser klageren til senere at indgive en ny klage til Klagenævnet herom. På denne baggrund har Klagenævnet besluttet tillige at tage stilling til indklagedes påstand I. | N-960426
E. Pihl & Søn | 7 | KNL1C1-2 | 7. Efter lov om Klagenævnet for Udbud § 2, stk. 1, kan der indgives klager til Klagenævnet over ordregivere, og Klagenævnet vil i forbindelse med behandlingen af sådanne klager tage stilling til, om ordregivere ved deres handlinger eller undladelser har tilsidesat EU-retlige regler om offentlige udbud. Det ligger derimod uden for Klagenævnets kompetence at tage stilling til, hvilken tilbudsgiver en ordregiver i den konkrete situation skal tildele ordren. Allerede som følge heraf afviser Klagenævnet indklagedes påstand II. | N-960123-1
Praktiserende Arkitekters Råd | 2 | KNL1C1-1-impl | 2. Når en klage er indbragt for Klagenævnet, kan Klagenævnet tage stilling til, om der i forbindelse med et udbud, der er omfattet af Klagenævnets kompetence, er sket overtrædelse af regler, der gældende for det pågældende udbud. Den omstændighed, at klageren forud for indgivelsen af klagen har indledt forhandlinger med udbyderen og herunder har undladt at påtale en overtrædelse eller måske endog har accepteret en overtrædelse, afskærer ikke Klagenævnet fra – hvis Klagenævnet finder det rigtigst – at tage stilling til, om det pågældende forhold indebærer en overtrædelse af EU-retten. Som følge heraf træffer Klagenævnet afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand 2. | N-950707
Valle Trans-Media | 1 | KNL1A1-1.1=KNL1-1.1-impl | 1. Parterne er enige om, at sagen kan behandles af Klagenævnet. | N-950531
Drejer | 3-4 | S2-1.b.p2
KNL1-1-impl | 3. Under hensyn til betragtning 19 og 34 i præamblen til direktiv 90/531/EØF og under hensyn til at DGH efter det fremkomne ikke kan karakteriseres som en offentligretlig person i henhold til definitionen i art. 1, b) i direktiv 77/62/EØF, findes Lars Drejer ikke at have godtgjort, at der i sagen er sket overtrædelse af EUs udbudsregler.
4. Klagenævnet har ikke hjemmel til at pålægge Lars Drejer at betale sagsomkostninger til DGH. |
|
|
