| | 32004L0018: c3-3Granting of special or exclusive rights: non-discrimination clause    
| 32004L0018 - Classic (3rd generation) | Article 3 | Article 3
Granting of special or exclusive rights: non-discrimination clause
Where a contracting authority grants special or exclusive rights to carry out a public service activity to an entity other than such a contracting authority, the act by which that right is granted shall provide that, in respect of the supply contracts which it awards to third parties as part of its activities, the entity concerned must comply with the principle of non-discrimination on the basis of nationality. | | 31993L0036 - Goods (2nd generation) | Article 2.2 | | 2. When a contracting authority within the meaning of Article 1 (b) grants to a body other than a contracting authority - regardless of its legal status - special or exclusive rights to engage in a public service activity, the instrument granting this right shall stipulate that the body in question must observe the principle of non-discrimination by nationality when awarding public supply contracts to third parties. | | 31977L0062 - Goods (1st generation) | Article 2.3 | | 3. When the state, a regional or local authority or one of the legal persons governed by public law or corresponding bodies specified in annex i grants to a body other than the contracting authority - regardless of its legal status - special or exclusive rights to engage in a public service activity, the instrument granting this right shall stipulate that the body in question must observe the principle of non-discrimination by nationality when awarding public supply contracts to third parties. |
| Case | Pte | Ref | Text | C-275/98
Unitron | 21-25 | G2-2.2 | 21 The first point to note is that Directive 93/36 was adopted after Directive 92/50.
22 Secondly, the second recital in the preamble to Directive 93/36 shows that that directive is intended, in particular, to align the provisions on the awarding of public supply contracts on the provisions of Directive 92/50. The latter were thus expressly taken into consideration when Directive 93/36 was adopted.
23 It follows that the provisions of Directive 92/50 cannot influence the scope of the provisions of Directive 93/36, including those which already appeared in Directive 77/62.
24 As regards, more particularly, Article 2(2) of Directive 93/36, that interpretation is confirmed by the fact that that provision does not govern only those situations in which Directive 92/50 is applicable. It cannot therefore be maintained that Directive 92/50 has deprived that provision of its purpose.
25 The answer to the first question must therefore be that Article 2(2) of Directive 93/36 is independent in scope from the provisions of Directive 92/50. | C-275/98
Unitron | 26-32 | G2-2.2
S2-3.3 | 26 The national court's findings show that DS is not a contracting authority within the meaning of Article 1(b) of Directive 93/36.
27 It follows that the obligation under Article 6(1) of Directive 93/36 to apply the tendering procedures defined in Article 1(d), (e) and (f) of that directive does not apply to a body such as DS.
28 Moreover, Directive 93/36 contains no provision comparable to Article 3(3) of Directive 92/50 or Article 2(1) of Council Directive 93/37/EEC of 14 June 1993 concerning the coordination of procedures for the award of public works contracts (OJ 1993 L 199, p. 54), which requires contracting authorities to ensure compliance with the provisions of those directives in the case of certain contracts awarded by bodies other than contracting authorities.
29 On the contrary, under Article 2(2) of Directive 93/36, where a contracting authority grants to a body which is not a contracting authority special or exclusive rights to engage in a public service activity, the only requirement is that the measure whereby that right is granted must stipulate that, in relation to the public supply contracts which it awards to third parties in the context of that activity, the body in question must comply with the principle of non-discrimination on grounds of nationality.
30 A systematic interpretation of that provision therefore shows that the contracting authority is not required to demand that the body in question comply with the tendering procedures laid down by Directive 93/36.
31 It should be noted, however, that the principle of non-discrimination on grounds of nationality cannot be interpreted restrictively. It implies, in particular, an obligation of transparency in order to enable the contracting authority to satisfy itself that it has been complied with.
32 The answer to the second question must therefore be that Article 2(2) of Directive 93/36 is to be interpreted as follows: - It requires a contracting authority which grants to a body other than such a contracting authority special or exclusive rights to engage in a public service activity to require of that body, in relation to the public supply contracts which it awards to third parties in the context of that activity, that it comply with the principle of non-discrimination on grounds of nationality. - It does not, however, require in those circumstances that the contracting authority demand that, in awarding such public supply contracts, the body in question comply with the tendering procedures laid down by Directive 93/36. |
| Case | Pte | Ref | Text | N-000314
Unitron | 1-3+K1 | G2-2.2 | 1. Klagenævnet bemærker herefter følgende om klagernes subsidiære anbringende om, at indklagede skulle have fulgt fremgangsmåden i Indkøbsdirektivets artikel 2, stk. 2.:
2. Indklagedes overladelse til Danske Slagterier af administrationen af øremærkeordningen med tilhørende indkøb af øremærker og indførelse i CHRregistret er gået ud på overdragelse af en eneret til Danske Slagterier. Denne eneret har angået udførelse af offentlige tjenesteydelser, idet administrationen af øremærkeordningen etc. er en naturlig offentlig opgave. Indklagede er en ordregivende myndighed i henhold til direktivets artikel 1, b), medens Danske Slagterier ikke er det. Endvidere må Danske Slagteriers indkøb af øremærker anses for offentlige indkøbsaftaler, idet indkøbene er sket som led i Danske Slagteriers eneret til udførelse af offentlige tjenesteydelser, jf. ovenfor. Det følger herefter af Indkøbsdirektivets artikel 2, stk. 2, at indklagede skulle have krævet af Danske Slagterier, at disse ved indgåelse af aftaler om indkøb af øremærker respekterer princippet om, at forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ikke er tilladt.
3. Herefter, og da det ikke er oplyst, at indklagede har stillet et sådant krav, konstaterer Klagenævnet, at indklagede har overtrådt Indkøbsdirektivets artikel 2, stk. 2.
Herefter bestemmes:
K1. Klagenævnet konstaterer, at indklagede, nu Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, har overtrådt artikel 2, stk. 2, i EU's Indkøbsdirektiv ved ikke at have krævet af Danske Slagterier, at disse ved indgåelse af aftaler om indkøb af øremærker til svin respekterer princippet om, at forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ikke er tilladt. | N-980122
Unitron Scandinavia | 2-11 | G2-2.2
ECT-234 [ex 177] | 7. Med hensyn til klagernes subsidiære synspunkt om, at indklagede skulle have fulgt fremgangsmåden i indkøbsdirektivets artikel 2, stk. 2, bemærkes:
8. Det forekommer tvivlsomt, hvorledes denne bestemmelse skal forstås.
9. Den er overtaget fra artikel 2, stk. 3, i det tidligere indkøbsdirektiv, direktiv 77/62, og skal eventuelt forstås på baggrund af, at der ikke ved dette direktivs udstedelse eksisterede et direktiv om udbud af tjenesteydelser. Det er derfor muligt, at artikel 2, stk. 2, i indkøbsdirektivet har tabt sin selvstændige betydning, efter at der er gennemført et direktiv om udbud af tjenesteydelser, d.v.s. direktiv 92/50.
10. På den anden side er det gældende indkøbsdirektiv, direktiv 93/36, i hvilket artikel 2, stk. 2, er indeholdt, udstedt efter tjenesteydelsesdirektivet, direktiv 92/50, og der må derfor være en formodning for, at artikel 2, stk. 2, i indkøbsdirektivet har selvstændig betydning ved siden af tjenesteydelsesdirektivet. Dette bekræftes af, at bestemmelsens formulering i direktiv 93/36 på enkelte punkter er anderledes end i direktiv 77/62. Disse forskelle i formuleringen synes ganske vist kun at være udtryk for redaktionelle ændringer, men netop det forhold, at sådanne ændringer er foretaget, peger i retning af, at bestemmelsens opretholdelse i direktiv 93/36 er bevidst. Det er imidlertid uklart, hvad den selvstændige betydning i givet fald nærmere går ud på, da de formål, som i så fald ønskes varetaget med artikel 2, stk. 2, i indkøbsdirektivet, må antages først og fremmest at blive varetaget gennem tjenesteydelsesdirektivet.
11. På baggrund af den beskrevne tvivl om forståelsen af indkøbsdirektivets artikel 2, stk. 2, finder Klagenævnet det rigtigst at forelægge spørgsmålet for EF-domstolen i medfør af EF-traktatens artikel 177.
12. Forelæggelsen for EF-domstolen vil ske ved en særlig forelæggelseskendelse, i hvilken der vil blive givet en sagsfremstilling nogenlunde svarende til sagsfremstillingen i nærværende kendelse, og i hvilken Klagenævnet vil redegøre for baggrunden for, at Klagenævnet anser sig kompetent til at foretage forelæggelser i henhold til EF-traktatens artikel 177. Forelæggelseskendelsen vil i udkast blive forelagt parterne til kommentar, før den afsiges. | N-970314
Immuno Danmark | 2+K2 | G2-2.1.b
G2-2.2
G2-3
G2-6.1-impl
ECT-30 [ex-36] | 2. Sygehusvæsnets indkøb af blodprodukter findes omfattet af EU's indkøbsdirektiv, direktiv 93/36. Undtagelsesbestemmelserne i direktivets artikel 2 og 3 ses ikke at finde anvendelse. EF-traktatens artikel 36 kan heller ikke finde anvendelse, da de nævnte undtagelsesbestemmelser i indkøbsdirektivet må antages at varetage hensynene bag traktatens artikel 36, der derfor ikke kan anvendes selvstændigt ved siden af dem. Hertil kommer, at de to lægemiddeldirektiver i forbindelse med direktiv 89/381 må anses for en harmonisering i et sådant omfang, at artikel 36, således som den fortolkes i EF-domstolens praksis, allerede som følge deraf ikke kan finde selvstændig anvendelse.
K2. De indklagede Københavns, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjællands, Storstrøms, Bornholms, Fyns, Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Ringkjøbing, Århus, Viborg og Nordjyllands amter samt Hovedstadens Sygehusfællesskab skal anerkende, at de ved at undlade at foretage EU-udbud af deres indkøb af blodprodukter har handlet i strid med EU's indkøbsdirektiv, direktiv 93/36, i det omfang disse indkøbs værdi har svaret til direktivets tærskelværdi eller har overskredet denne. |
|
|
