| | 32004L0018: c3-2.confintConflict of interest    
Legislation concerning national procurement of works| DBK-758/01 - First order under second law on National Procurement (NPL2BK1) | Article 5+23 | § 5. Udbyder må ikke indhente tilbud på udførelse eller projektering og udførelse (totalentreprise) fra virksomheder, som på samme arbejde varetager eller har varetaget funktioner som rådgiver, forretningsfører eller byggeadministrator for udbyder.
Stk. 2. To virksomheder anses som én virksomhed
1) hvis den ene virksomhed ejer mere end 20 pct. af den anden virksomhed, eller
2) hvis virksomhederne har fælles forbindelse i form af bestemmende indflydelse fra eller til en fond, et holding-selskab eller et andet selskab.
Stk. 3. Udbyderen kan forpligte de bydende og sine aftaleparter til at gøre opmærksom på forhold, der kan falde ind under bestemmelserne i stk. 1 og 2.
.....
[Subcontracting]
§ 23. Entreprenøren må ikke til brug for afgivelse af tilbud på udførelse eller projektering og udførelse (totalentreprise) indhente tilbud fra virksomheder, som på samme arbejde varetager eller har varetaget funktioner som rådgiver, forretningsfører eller byggeadministrator for udbyder (bygherren).
Stk. 2. For dette forhold gælder endvidere, at to virksomheder anses som én virksomhed 1) hvis den ene virksomhed ejer mere end 20 pct. af den anden virksomhed, eller 2) hvis virksomhederne har fælles forbindelse i form af bestemmende indflydelse fra eller til en fond, et holding-selskab eller et andet selskab.
Stk. 3. Entreprenøren kan forpligte de bydende og sine aftaleparter til at gøre opmærksom på forhold, der kan falde ind under bestemmelserne i stk. 1 og 2. | | DBK-595/02 - Second order under second law on National Procurement (NPL2BK2) | Article 5+6 | § 5. Udbyder må ikke indhente tilbud på udførelse eller projektering og udførelse (totalentreprise) fra virksomheder, som på samme arbejde varetager eller har varetaget funktioner som rådgiver, forretningsfører eller byggeadministrator for udbyder, hvis dette må antages at give den pågældende virksomhed en konkurrencefordel.
§ 6. Ved anvendelsen af tilbudsloven og nærværende bekendtgørelse anses to virksomheder som én virksomhed:
1) hvis den ene virksomhed ejer mere end 20 pct. af den anden virksomhed, eller
2) hvis virksomhederne har fælles forbindelse i form af bestemmende indflydelse fra eller til en fond, et holding-selskab eller et andet selskab.
Stk. 2. Udbyderen kan forpligte de bydende og sine aftaleparter til at gøre opmærksom på forhold, der kan falde ind under bestemmelserne i stk. 1 og § 5. |
| Case | Pte | Ref | Text | C-213/07
Michaniki | 53-59 | C2A1-3.1.b=W2-6.6 | 53 As was noted in paragraph 39 of this judgment, the primary aim of Directive 93/37 is to open up public works contracts to Community competition. The purpose of that directive is to avoid the risk of the public authorities indulging in favouritism (see, to that effect, Ordine degli Architetti and Others, paragraph 75, and Lombardini and Mantovani, paragraph 35).
54 The Community coordination of procedures for the award of public contracts is designed in particular to avoid both the risk of preference being given to national tenderers whenever a contract is awarded and the possibility that a contracting authority may choose to be guided by considerations which are unrelated to the contract in question (see, to that effect, Case C-380/98 University of Cambridge [2000] ECR I-8035, paragraph 17; Case C-237/99 Commission v France [2001] ECR I-939, paragraph 42; and Lombardini and Mantovani, paragraph 36).
55 Against that background, as the Advocate General observed at point 30 of his Opinion, it is appropriate to grant the Member States a certain discretion for the purpose of adopting measures intended to safeguard the principles of equal treatment of tenderers and of transparency, which, as was noted at paragraph 45 of this judgment, constitute the basis of the Community directives on the award of public contracts.
56 Each Member State is best placed to identify, in the light of historical, legal, economic or social considerations specific to it (see, to that effect, La Cascina and Others, paragraph 23), situations propitious to conduct liable to bring about breaches of those principles.
57 Consequently, Community law does not seek to call into question the assessment of a Member State, in the light of the specific context of that Member State, as to the particular risk that such conduct will arise if, amongst the tenderers for a public works contract, there is an undertaking active in the media sector or connected with persons involved in that sector, and as to the need to take measures to reduce that risk.
58 In this case, the Member State concerned took the view that it could not be ruled out that, in the context of their participation in a procedure for the award of a public contract, media undertakings or public works contractors connected with such an undertaking or with persons owning or running it might seek to use in relation to the contracting authority the influence afforded by their position or their connections in the media sector in order to seek to unlawfully influence the decision awarding that contract, by holding out the prospect of a supportive mass information campaign or, on the contrary, a mass information campaign of a critical nature, depending on whether the decision was favourable or unfavourable to the undertaking.
59 A Member State’s desire to prevent the risks of interference of the power of the media in procedures for the award of public contracts is consistent with the public interest objective of maintaining the pluralism and the independence of the media (see, in this respect, Case C-368/95 Familiapress [1997] ECR I-3689, paragraph 18, and Case C-250/06 United Pan-Europe Communications Belgiumand Others [2007] ECR I-11135, paragraphs 41 and 42). Moreover, it serves specifically another such objective, namely that of fighting against fraud and corruption (see, in this respect, Case C-275/92 Schindler [1994] ECR I-1039, paragraphs 57 to 60, and Joined Cases C-338/04, C-359/04 and C-360/04 Placanica and Others [2007] ECR I-1891, paragraph 46). | C-213/07
Michaniki | 60-69 | C2A1-3.1.b=W2-6.6
ECT-Proport | 60 It follows that Community law does not preclude the adoption of national measures designed to avoid, in procedures for the award of public works contracts, the risk of occurrence of practices capable of jeopardising transparency and distorting competition, a risk which could arise from the presence, amongst the tenderers, of a contractor active in the media sector or connected with a person involved in that sector, and thus to prevent or punish fraud and corruption.
61 As was made clear in paragraph 48 of this judgment, it is also necessary for such measures to be compatible with the principle of proportionality.
62 A national provision, such as that at issue in the main proceedings, which establishes a system of general incompatibility between the sector of public works and that of the media, has the consequence of excluding from the award of public contracts public works contractors who are also involved in the media sector on account of a connection as owner, main shareholder, partner or management executive, without affording them any possibility of showing, with regard to any evidence advanced, for instance, by a competitor, that, in their case, there is no real risk of the type referred to in paragraph 60 of this judgment (see, by analogy, Fabricom, paragraphs 33 and 35).
63 As the Commission of the European Communities and the Council have asserted, as did Elliniki Technodomiki Techniki Ependitiki Viomichaniki AE at the hearing, such a provision goes beyond what is necessary to achieve the claimed objectives of transparency and equal treatment, by excluding an entire category of public works contractors on the basis of an irrebuttable presumption that the presence amongst the tenderers of a contractor who is also involved in the media sector is necessarily such as to impair competition to the detriment of the other tenderers.
64 The Greek Government drew attention to the possibility stemming from the constitutional provision at issue in the main proceedings of not applying the exclusionary measure to an intermediary – in the form of a spouse, a relative or a financially dependent person or company – of a media undertaking or of a person responsible for such an undertaking if it is demonstrated that the participation of that intermediary in a procedure for the award of a public contract is the result of an autonomous decision which is dictated by the intermediary’s own interest alone.
65 However, that possibility is not capable of reconciling the national provision at issue in the main proceedings with the principle of proportionality. 66 Such a possibility does not alter the automatic and absolute nature of the prohibition affecting any public works contractor who is also active in the media sector or connected with natural or legal persons involved in that sector; such a contractor is not concerned by that qualification to the general exclusionary measure provided for in favour of intermediaries.
67 Moreover, a public works contractor who acts as an intermediary of a media undertaking or of a person owning or running such an undertaking will be excluded from the award of a contract without being afforded the possibility of showing, in the event that it is established that he is acting on behalf of that undertaking or that person, that that action is not liable to influence competition between the tenderers.
68 Lastly, the very broad meaning, in the context of the national provision at issue in the main proceedings, of the concepts of main shareholder and intermediaries, as is clear from paragraph 8 of this judgment, serves to reinforce the disproportionate nature of such a provision.
69 In the light of the above, the answer to the second question must be that Community law must be interpreted as precluding a national provision which, whilst pursuing the legitimate objectives of equal treatment of tenderers and of transparency in procedures for the award of public contracts, establishes an irrebuttable presumption that the status of owner, partner, main shareholder or management executive of an undertaking active in the media sector is incompatible with that of owner, partner, main shareholder or management executive of an undertaking which contracts with the State or a legal person in the public sector in the broad sense to perform a works, supply or services contract. | T-195/05
Deloitte | 110-112 | Q4-89.1
Q4-89.1.confint
Q4-99
M-146.3.1-impl | 110. Thirdly, the applicant's argument alleging infringement of the principles of equal treatment and non-discrimination in that the Commission requested information from other tenderers whilst Euphet did not have the opportunity of defending its position or even of putting forward its point of view on the risk of a conflict of interest must be dismissed. The principle of equal treatment requires that comparable situations must not be treated differently and that different situations must not be treated in the same way unless such treatment is objectively justified (Fabricom , paragraph 27). The tenderer whose tender is contained in an envelope with an illegible postmark is not in a situation comparable to that of a tenderer whose tender is incomplete since, in the first case, the defect noted by the Commission is attributable to factors outside the tenderer's control, whereas, in the second, the defect noted is intrinsic to the tender. The rejection of Euphet's tender does not, therefore, infringe the principle of equal treatment.
111. Accordingly, it has not been established that the Commission infringed the principles of equal treatment and non-discrimination set out in Articles 89 and 99 of the Financial Regulation.
112. The second plea in law must therefore be rejected and, consequently, the arguments seeking annulment of the decision rejecting the tender must be dismissed. | T-195/05-R
Deloitte | 94-99 | Q4-89.1.confint-impl | 94. Similarly, there are, prima facie, reasons to doubt whether the applicant may rely effectively on the judgments in Fabricom , cited in paragraph 35 above, and AFCon Management Consultants and Others v Commission , cited in paragraph 35 above.
95. First of all, in Fabricom , cited in paragraph 35 above, the Court held essentially that the Community directives relating to the coordination of procedures for the award of public contracts preclude a rule which states that any person who has been instructed to carry out research, experiments, studies or development in connection with a public contract for works, supplies or services is not permitted to apply to participate in or to submit a tender for a public contract for those works, supplies or services where that person has not been given an opportunity to prove that, in the circumstances of the case, the experience which he has acquired was not capable of distorting competition.
96. However, at this stage, it has not been clearly shown that the applicant has not been able to prove, in connection with its tender, that the grants received by some of the experts which Euphet intends to use were irrelevant.
97. Secondly, with regard to the applicant's reference to the judgment in AFCon Management Consultants and Others v Commission , cited in paragraph 35 above, it should be noted that, in that judgment, the Court of First Instance held essentially that after the discovery of a conflict of interest between a tenderer and a member of the evaluation committee, the Commission must act with due diligence and on the basis of all the relevant information when adopting its decision on the outcome of the procedure and that the Commission has some discretion to determine the measures which must be taken (paragraphs 75 and 77). In the light of the circumstances of that case, the Court found that the Commission had made an error of assessment in failing to investigate the relations between a tenderer and a member of the evaluation committee.
98. However, at this stage, doubts must be raised as to whether it is possible usefully to compare the facts of the present case with those that gave rise to the judgment in AFCon Management Consultants and Others v Commission , cited in paragraph 35 above. In the present case, unlike the facts which gave rise to that judgment, there is no reason to think, prima facie, that Euphet's exclusion caused unequal treatment. All the tenderers were, prima facie, in the same position as regards providing proof in their respective tenders that there was no conflict of interest.
99. The President nevertheless considers that this question must be examined in detail in the main proceedings. | T-195/05-R
Deloitte | 104-105 | Q4-89.1.confint
Q4-99 | 104. Third, doubts must also be raised as to whether the rejection of the applicant's tender constitutes a breach of the principle of equality as set out in Articles 89(1) and 99 of the Financial Regulation, because a tenderer subject to a conflict of interest during the performance of the framework contract would be allowed to perform the contract provided it takes adequate measures. As has already been observed (paragraphs 100 to 103), it is not apparent, at this stage, that the Commission committed an error in considering that Euphet's tender was not adequate, from the stage of the tendering procedure, for preventing a risk of a conflict of interest. Prima facie, the applicant cannot therefore claim that it is in a comparable situation to a tenderer subject to a conflict of interest arising only during the performance of the framework contract.
105. Consequently, whilst the applicant's arguments require several assessments to be made in the main proceedings and cannot therefore be regarded, at this stage, as unfounded, doubts must nevertheless be raised as to whether the Commission infringed Article 94 of the Financial Regulation or the provisions of the tender documents. | T-195/05-R
Deloitte | 114-117 | Q4-89.1.confint-impl | 114. Secondly, at this stage, doubts must also be raised as to whether the applicant may rely effectively on the judgment in Fabricom , cited in paragraph 35 above, in order to show that the Commission could not conduct a specific assessment of the potential conflict of interest without requesting additional information from it.
115. First of all, the applicant does not clearly show, at this stage, that the Commission could not conduct a specific examination of the risk of a conflict of interest established vis-à-vis Euphet without knowing the precise nature of the specific contracts to be concluded. As has already been observed in the examination of the first plea (paragraph 92 above), it is not apparent at this stage that the Commission failed to conduct a specific examination of a risk of a conflict of interest having regard to the subject of the framework contract. It is not apparent either, at this stage, that that examination was insufficient to establish the existence of a major risk of a conflict of interest and that it was also necessary to know the precise nature of the specific contracts to be concluded.
116. Second, prima facie, the fact that, in the Commission's view, the terms of the corrective measure proposed by Euphet were too general does not mean that it could not conduct a specific examination of Euphet's situation with regard to conflicts of interest. The general nature of the terms of the tender submitted by Euphet is precisely one of the criteria assessed by the Commission in the decision rejecting the tender in order to reach the conclusion that the Euphet's proposed corrective measure, as set out in its tender, is not adequate for resolving the risk of a conflict of interest identified by the Commission.
117. The President nevertheless considers that this question must be examined in detail in the main proceedings. | T-195/05-R
Deloitte | 119-121 | Q4-89.1
Q4-89.1.confint
Q4-99 | 119. Fourth, the applicant does not clearly demonstrate, at this stage, that the Commission's request for additional information from other tenderers constitutes a breach of the principle of equal treatment or an infringement of Articles 89(1) and 99 of the Financial Regulation.
120. According to the Commission's observations, those tenderers were invited to prove the date of submission of their respective tenders because the postmarks on the envelopes containing those tenders were illegible. However, doubts must be raised at this stage as to whether the applicant is in a similar position to those tenderers. Unlike the tenderers in those cases, the defects noted by the Commission in Euphet's tender could not, prima facie, be attributed to circumstances outside its control, but to intrinsic shortcomings in its tender.
121. The President nevertheless considers that this question must be examined in detail in the main proceedings. | C-21/03
Fabricom | 25-36 | C2A1-3.1.b=G2-5.7.confint
S2-3.2.confint
C2A1-3.1.b=W2-6.6.confint
U2-4.2.confint | 25. By the first question referred in Cases C-21/03 and C-34/03, the national court is seeking essentially to ascertain whether the provisions of Community law to which it refers preclude a rule, such as that laid down in Article 26 of the Royal Decree of 25 March 1999 amending the Royal Decree of 10 January 1996 and Article 32 of the Royal Decree of 25 March 1999 amending the Royal Decree of 8 January 1996, which states that any person who has been instructed to carry out research, experiments, studies or development in connection with public works, supplies or services is not allowed to participate in or to submit a tender for a public contract for those works, supplies or services where that person is not permitted to prove that, in the circumstances of the case, the experience which he has acquired was not capable of distorting competition (the rule at issue in the main proceedings').
26. In that regard, it must be borne in mind that the duty to observe the principle of equal treatment lies at the very heart of the public procurement directives, which are intended in particular to promote the development of effective competition in the fields to which they apply and which lay down criteria for the award of contracts which are intended to ensure such competition (Case C-513/99 Concordia Bus Finland [2002] ECR I-7213, paragraph 81 and the case-law cited there).
27. Furthermore, it is settled case-law that the principle of equal treatment requires that comparable situations must not be treated differently and that different situations must not be treated in the same way unless such treatment is objectively justified (Case C-434/02 Arnold André [2004] ECR I-0000, paragraph 68 and the case-law cited there, and Case C-210/03 Swedish Match [2004] ECR I-0000, paragraph 70 and the case-law cited there).
28. A person who has been instructed to carry out research, experiments, studies or development in connection with works, supplies or services relating to a public contract (hereinafter a person who has carried out certain preparatory work') is not necessarily in the same situation as regards participation in the procedure for the award of that contract as a person who has not carried out such works.
29. Indeed, a person who has participated in certain preparatory works may be at an advantage when formulating his tender on account of the information concerning the public contract in question which he has received when carrying out that work. However, all tenderers must have equality of opportunity when formulating their tenders (see, to that effect, Case C-87/94 Commission v Belgium [1996] ECR I2043, paragraph 54).
30. Furthermore, that person may be in a situation which may give rise to a conflict of interests in the sense that, as the Commission correctly submits, he may, without even intending to do so, where he himself is a tenderer for the public contract in question, influence the conditions of the contract in a manner favourable to himself. Such a situation would be capable of distorting competition between tenderers.
31. Taking account of the situation in which a person who has carried out certain preparatory work may find himself, therefore, it cannot be maintained that the principle of equal treatment requires that that person be treated in the same way as any other tenderer.
32. Fabricom, and also the Austrian and Finnish Governments, submit, essentially, that the difference in treatment established by a rule such as that at issue in the main proceedings and which consists in prohibiting, in all circumstances, a person who has carried out certain preparatory works from participating in a procedure for the award of the public contract in question is not objectively justified. They claim that such a prohibition is disproportionate. Equal treatment for all tenderers is also ensured where there is a procedure whereby an assessment is made, in each specific case, of whether the fact of carrying out certain preparatory works has conferred on the person who carried out that work a competitive advantage over other tenderers. Such a measure is less restrictive for a person who has carried out certain preparatory work.
33. In that regard, it must be held that a rule such as that at issue in the main proceedings does not afford a person who has carried out certain preparatory work any possibility to demonstrate that in his particular case the problems referred to in paragraphs 29 and 30 of the present judgment do not arise.
34. Such a rule goes beyond what is necessary to attain the objective of equal treatment for all tenderers.
35. Indeed, the application of that rule may have the consequence that persons who have carried out certain preparatory works are precluded from the award procedure even though their participation in the procedure entails no risk whatsoever for competition between tenderers.
36. In those circumstances, the answer to the first question referred in Cases C-21/03 and C-34/03 must be that Directive 92/50 and, more particularly, Article 3(2) thereof, Directive 93/36 and, more particularly, Article 5(7) thereof, Directive 93/37 and, more particularly, Article 6(6) thereof, and also Directive 93/38 and, more particularly, Article 4(2) thereof, preclude a rule, such as that laid down in Article 26 of the Royal Decree of 25 March 1999 amending the Royal Decree of 10 January 1996 and Article 32 of the Royal Decree of 25 March 1999 amending the Royal Decree of 8 January 1996, whereby a person who has been instructed to carry out research, experiments, studies or development in connection with public works, supplies or services is not permitted to apply to participate in or to submit a tender for those works, supplies or services and where that person is not given the opportunity to prove that, in the circumstances of the case, the experience which he has acquired was not capable of distorting competition. | T-345/03
Evropaiki Dynamiki | 68-72 | S2-3.2 | 68 The requirement for a running-in phase enabling the new contractor to become familiar with the earlier version of the technology which it is required to replace seeks to ensure that the quality of the services to be provided is maintained at a high level during that phase. It must be noted that this is a phase during which, on the one hand, the provision of the services in question is still remunerated on the basis of the contract concluded with the existing contractor and, on the other hand, the new contractor is not yet in a position fully to guarantee the quality of services required for the application of the new version of the technology. Thus, the provision for a running-in phase is in the interest of the new contractor itself, since it enables that party in a timely fashion to become fully acquainted with technology with which it will be required to work at a time when it can provide only limited services. In view of the foregoing considerations, the fact that such a phase is unpaid is not, therefore, as such, discriminatory.
69 Nevertheless, according to the applicant, in the present case it is the specific situation in which the existing contractor is placed after the publication of the tendering specifications providing for an unpaid running-in phase, namely that it is envisaged that that party will be the subcontractor of one of the tenderers for the contested contract, which makes such a requirement discriminatory.
70 In that regard, it should be pointed out that the fact that an advantage may be conferred upon an existing contractor by a running-in phase is not the consequence of any conduct on the part of the contracting authority. Unless such a contractor were automatically excluded from any new call for tenders or, indeed, were forbidden from having part of the contract subcontracted to it, it is inevitable that an advantage will be conferred upon the existing contractor or the tenderer connected to that party by virtue of a subcontract, since it is inherent in any situation in which a contracting authority decides to initiate a tendering procedure for the award of a contract which has been performed, up to that point, by a single contractor. That fact constitutes, in effect, an ‘inherent de facto advantage’.
71 The Court of Justice recently held that Directive 92/50 and the other directives concerning the award of public contracts precluded a national rule whereby a tenderer which has been instructed to carry out research, experiments, studies or development in connection with public works, supplies or services is not permitted to apply to submit a tender for those works, supplies or services and where that tenderer is not given the opportunity to prove that, in the circumstances of the case, the experience which it has thus acquired was not capable of distorting competition (Joined Cases C-21/03 and C-34/03 Fabricom [2005] ECR I-1559, paragraph 36).
72 If, according to that judgment, even the exceptional knowledge acquired by a tenderer as a result of work directly connected with the preparation of the tendering procedure in question by the contracting authority itself could not therefore lead to it automatically being excluded from that procedure, there must therefore be even less ground for excluding that tenderer from participating where such exceptional knowledge derives solely from the fact that it participated in the preparation of the call for tenders in collaboration with the contracting authority. | T-345/03
Evropaiki Dynamiki | 73-80 | S2-3.2 | 73 It also follows from the case-law cited at paragraph 71 above that the principle that tenderers should be treated equally does not place any obligation upon the contracting authority to neutralise absolutely all the advantages enjoyed by a tenderer where the existing contractor is a subcontractor of that party.
74 To accept that it is necessary to neutralise in all respects the advantages enjoyed by an existing contractor or a tenderer connected to that party by virtue of a subcontract would, moreover, have consequences that are contrary to the interests of the service of the contracting institution in that such neutralisation would entail additional cost and effort for that institution.
75 Nevertheless, in order to comply with the principle of equal treatment in this particular situation, a balance must be struck between the interests involved.
76 Thus, in order to protect as far as possible the principle of equal treatment as between tenderers and to avoid consequences that are contrary to the interests of the service of the contracting institution, the potential advantages of the existing contractor or a tenderer connected to that party by virtue of a subcontract must none the less be neutralised, but only to the extent that it is technically easy to effect such neutralisation, where it is economically acceptable and where it does not infringe the rights of the existing contractor or the said tenderer.
77 With regard to the balancing of the interests concerned from an economic point of view, it must be recalled that the principle of equal treatment as between tenderers derives from the provisions in Section 1 (Articles 56 to 64 bis) of Title IV of the Financial Regulation. Article 2 of the Financial Regulation, which is one of the articles laying down the general principles in that regulation, states that ‘[t]he budget appropriations shall be used in accordance with the principles of economy and sound financial management’. Moreover, according to Article 248(2) EC, sound financial management constitutes a general rule of Community organisation laid down by the Treaty and the Court of Auditors of the European Communities ensures that that rule is complied with.
78 As is apparent from paragraph 68 above, in the present case, not only is the provision of the services in question during the running-in phase remunerated on the basis of the contract concluded with the existing contractor but also the new contractor is not yet at that stage in a position fully to guarantee the quality of the services required for the application of the new version of CORDIS. Moreover, the running-in phase not only ensures the optimum attainment of the quality objectives set out in the call for tenders but also affords the new contractor itself the opportunity for a period of acclimatisation.
79 Accordingly, given, first, that the rights of the existing contractor are not infringed and, secondly, that double payment for the running-in phase would be contrary to one of the principle objectives of the law governing the award of public contracts, which seeks, inter alia, to facilitate the acquisition of the service required in the most economic manner possible, it would be unreasonable, for the purposes of the performance of the contract in question, to waive the requirement for an unpaid running-in phase on the sole ground that one of the prospective tenderers may possibly be connected to the existing contractor by virtue of a subcontract.
80 It must therefore be concluded that, in the present case, the fact that a tenderer connected to the existing contractor by virtue of a subcontract may enjoy an advantage does not require the contracting authority to waive the requirement for an unpaid running-in phase in the tendering specifications in order to avoid an infringement of the principle of equal treatment as between tenderers. | T-345/03
Evropaiki Dynamiki | 81-87 | S2-3.2 | 81 As regards the claim that it is possible to refuse to allow the new contractor to take over the services before the expiry of the three-month running-in period, it must be noted that, according to point 1.3 of Volume A of the tendering specifications, ‘[i]t is not excluded, subject to the approval of the CPO and subject to the agreement of the existing contractor, that parts or all of the service are already taken over during the running-in phase’. Moreover, according to point 1.7 of Volume A of the tendering specifications, ‘in [the] case that parts or all of the service are taken over by the new Contractor during the running-in phase (see 1.3), the new Contractor will be paid as of the date of successful takeover for the parts of the service taken over’.
82 The words ‘subject to … the agreement of the existing contractor’ must be understood in the light of all the conditions governing the takeover of the CORDIS support services and, in particular, those in the earlier contract concluded between the Commission and the existing contractor.
83 With regard to the take over of the CORDIS support services by the new contractor, it follows from point 3.2.1.2 of Annex II to the earlier contract, as amended by the second addendum, that the existing contractor was under an obligation to prepare for and contribute to a complete, timely and smooth takeover by the next contractors and to cooperate fully with the next contractors in order to achieve continuing high standards of quality for CORDIS support services during the takeover phase.
84 Therefore, short of contravening its contractual obligations, the existing contractor was, if necessary, under an obligation to comply with the requirements of any shortening of the threemonth running-in phase, pursuant to its obligation of active cooperation.
85 Lastly, the applicant has failed to demonstrate how, from an economic standpoint, the existing contractor had any interest in hindering an early takeover of the CORDIS support services by a new contractor, given that the existing contractor did not, in any event, lose the right to be remunerated up to the end of its own contract.
86 It must therefore be concluded from the foregoing that the fifth paragraph of point 1.3 of Volume A of the tendering specifications does not permit the existing contractor to refuse to allow the new contractor to take over the CORDIS support services before the expiry of the three-month runningin period.
87 The argument put forward by the applicant in this regard must therefore be rejected. | T-160/03
AFCon | 74-92 | Q3-53-impl | 74. The fact that a person who helps to evaluate and select tenders for a public contract has the contract awarded to him is highly questionable and constitutes a chargeable offence under the criminal law of several Member States, regard being had to the principle of equal treatment in the award of public contracts, the concern for sound financial management of Community funds and the prevention of fraud (Case T277/97 Ismeri Europa v Court of Auditors [1999] ECR II-1825, paragraph 112).
75. After the discovery of a conflict of interests between a member of the evaluation committee and one of the tenderers, the Commission must act with due diligence and on the basis of all the relevant information when formulating and adopting its decision on the outcome of the procedure for the award of the tender at issue. That obligation derives in particular from the principles of sound administration and equal treatment (see, by analogy, Case T231/97 New Europe Consulting and Brown v Commission [1999] ECR II-2403, paragraph 41). The Commission is required to ensure at each stage of a tendering procedure equal treatment and, thereby, equality of opportunity for all the tenderers (see, to that effect, Case C496/99 P Commission v CAS Succhi di Frutta [2004] ECR I0000, paragraph 108, and Case T145/98 ADT Projekt v Commission [2000] ECR II387, paragraph 164).
76. It is necessary to examine whether, in this instance, the Commission acted in accordance with that obligation.
77. In that regard, where a conflict of interests between one of the tenderers and a member of the committee responsible for evaluating the tenders comes to light, the Commission has some discretion to determine the measures which must be taken in respect of the conduct of the subsequent stages of the procedure for the award of the tender.
78. It is not disputed that, once it had been put on notice by the Chairman of the Evaluation Committee, the Commission did not investigate the links between Mr A and GFA in order to satisfy itself that GFA did not seek to influence the evaluation committee's proceedings. The Commission confirmed at the hearing that there was no evidence suggesting that GFA sought to influence the proceedings, using one of its employees sitting on the evaluation committee as an intermediary. In response to the Court's questions, the Commission none the less stated that it had taken no measures of inquiry in order to ascertain whether GFA and Mr A had collaborated during the tendering procedure. The Commission insisted on the fact that, in the absence of anything giving it grounds for suspecting there to have been fraud, there was no reason to investigate GFA's role.
79. Given the circumstances of the present case, such an assessment is manifestly incorrect. Since it had failed to investigate whether there was any collusion between GFA and Mr A, the Commission in fact had no grounds for ruling out, with any reasonable degree of certainty, the possibility that GFA had sought to influence the tendering procedure. Rather, a number of objective and consistent factors should have led the Commission to take particular care and to consider the possibility that there was collusion between GFA and Mr A. Those factors reasonably gave grounds for forming the view that the conflict of interests could have arisen not merely as the result of a combination of circumstances but as the result of a fraudulent intention.
80. In the first place, it is necessary to stress the seriousness of the terms in which the Chairman of the evaluation committee criticised the questionable nature of the first evaluation. He proposed in a note of 4 January 2000 that the evaluation should be cancelled and that a further evaluation should take place before a committee with a different membership. The Chairman of the evaluation committee had, in particular, drawn attention to the highly questionable' nature of the results of the first evaluation owing to the fact that Mr A was then working as team leader in a Dutch Government sponsored project in Ukraine being implemented by Agriment International, a member of Stoas Holding Group'.
81. In addition to that conflict of interests, the Chairman of the evaluation committee also pointed out that there were signs that Mr A had, in fact, sought to give preferential treatment to GFA to the detriment of the other tenderers. The note stated that Mr A [had] placed the companies that the other three evaluators [had] ranked either first or second in fourth or fifth position'. He added that [t]aking these issues together, there are significant suspicions of a Conflict of Interest and resulting preferential markings for the GFA/Stoas partnership'.
82. The Chairman of the evaluation committee had also stated that GFA's financial proposal of EUR 2.13 million was significantly below those of the first and second companies' and that such a low offer could be interpreted as a form of dumping'. It is thus clear from the statements and findings of the Chairman of the evaluation committee that the questionable nature of GFA's tender derived not only from the conflict of interests resulting from the presence of an employee of the consortium on the committee but also from the fact that its financial proposal was abnormally low.
83. In the second place, the circumstances were such as to give reasonable grounds for doubting that the conflict of interests in which Mr A found himself arose purely by chance or could be attributed exclusively to his negligence.
84. To start with, Mr A had failed to tell the Commission of his activities within the Stoas Group. Thus, when he applied for the post of external evaluator and in the course of the evaluation committee's subsequent work, Mr A did not disclose that he was carrying out managerial tasks for the Stoas Group in connection with an agricultural assistance project (see the note of 4 January 2000). The relevance of such information for the purposes of Mr A's appointment as an evaluator was particularly obvious given that the tender FDRUS 9902 concerned agricultural assistance services showing certain similarities with those for which Mr A was responsible in Ukraine.
85. Further, Mr A, far from merely failing to disclose his activities within the Stoas Group, expressly stated that he was not linked, directly or indirectly, with any of the tenderers, either individually or in their capacity as members of a consortium. It is evident that on 16 December 1999 Mr A had signed a declaration of impartiality, in which he stated: I have no direct or indirect links with any of the Tenderers, whether individuals or members of a consortium, who have replied to the Tender Dossier, nor with any of the sub-contractors proposed. I confirm that, should I discover during the course of evaluation that such a link exists, I will declare this immediately and resign from the Evaluation Committee. I understand that if such a link is known to me and I have neglected to declare it, the European Commission may decide to cancel the Tendering in question and I may be exposed to liabilities.'
86. Finally, the questionable nature of the foregoing matters is reinforced by the fact that, once Mr A had begun to examine GFA's tender, he could not claim to be unaware that he was in a situation which was incompatible with his undertaking to be impartial. The tender made it clear that Stoas was one of the members of the GFA consortium. Moreover, during the evaluation interview in which Mr A took part, GFA was represented by, inter alia, the director of the division responsible for the Stoas Group's international activities, Mr B. Although he was thus face to face with a person with a highly responsible position in the group which was employing him, Mr A, in breach of the terms of his declaration of impartiality set out above, failed to disclose his links with the group and to resign from the evaluation committee.
87. In the third place, particular importance must be attached to the fact that the seriousness of the situation gave reasonable grounds for suspecting that there might be collusion between Mr A and GFA.
88. First, it is reasonable to be in doubt as to the lawfulness of GFA's conduct. As was stated above, GFA was represented during the evaluation interview by the director of the division responsible for the Stoas Group's international activities, to which Mr A was answerable. According to GFA's tender, the division for which Mr B was responsible consisted of just 25 people and the Commission could therefore reasonably assume that Mr B knew Mr A. Those facts should have prompted the Commission to ask itself why Mr B did not disclose the links which he had with one of the members of the evaluation committee.
89. Second, Mr A was appointed by the Commission as an external expert at the beginning of September 1999, at a time when GFA had not yet submitted its tender. Although Mr A had not taken part in drawing up the terms of reference, it was conceivable that during the two months between his appointment as external evaluator and the date of submission of tenders he had been in contact with representatives of the GFA consortium. On that point, the Commission acknowledged at the hearing that if such contacts had taken place, it would then have been obliged to exclude GFA from the procedure for the award of the tender at issue. The Commission did not, however, attempt to question Mr A on this point.
90. It follows from the foregoing that the Commission, in failing to investigate the relations between Mr A and the GFA consortium, made a manifest error of assessment. In infringing the principle of sound administration in that way, the Commission also violated the principle of equal treatment as between tenderers, which requires it to examine each tender impartially and objectively in the light of the requirements and general principles governing the tendering procedure, in order to ensure that all the tenderers are afforded the same opportunities.
91. The principle of equal treatment prohibits comparable situations from being treated differently and different situations from being treated alike, unless such treatment is objectively justified. In this instance, there were serious doubts as to the lawfulness of GFA's tender. As long as those doubts subsisted, the consortium's situation was different from that of all the other tenderers. By failing to open an inquiry aimed at putting an end to that situation, the Commission treated GFA in the same way as all the other tenderers, even though such treatment was not objectively justified. In infringing the principle of equal treatment in that way, the Commission violated a rule of law whose purpose is to confer rights on individuals.
92. However, since it has been established that the Commission failed to act with due diligence to take the steps needed to continue with the tendering procedure, the legality of the decision not to exclude GFA from the remainder of the procedure cannot be assessed. Whether the decision is lawful is directly dependent on the result of the inquiry which the Commission should have undertaken in order to satisfy itself that there was no collusion. Since the factual aspects of the case-file do not support a finding of such collusion, the Court must reject the complaints by which the applicants seek to show that the Commission should have excluded GFA from the tendering procedure. | T-169/00
Esedra | 49-52
63-64 | S2-3.2.confint
M32-99h | 49 It should be noted that, according to the second subparagraph of Article 99(h) of the detailed rules for the implementation of the Financial Regulation, any contact between the institution and the tenderer after the tenders have been opened is prohibited save, exceptionally, if some clarification is required in connection with a tender, or if obvious clerical errors contained in the tender must be corrected. In those cases, the institution may take it upon itself to contact the tenderer (see the judgment in Adia Interim v Commission, cited above, paragraph 43).
50 In this connection, the documents produced by the Commission in response to several measures of organisation of procedure show that Manieri received five requests for clarification from the Commission dated 25 February (two requests), 29 February, and 3 and 10 March 2000, and that it replied to them on 10 and 14 March 2000.
51 In the context of the measures of organisation of procedure, the Commission also produced Manieri's replies to the requests for clarification, and also extracts from Manieri's tender specifically relating to questions 1, 2, 5 and 6 in the first fax of 25 February 2000 and to the questions in the first, third and fourth indents of the fax of 3 March 2000. In addition, the Commission indicated, for each of the seven aforementioned questions, the parts of the contract documents to which the extracts from Manieri's tender and the requests for clarification relate.
52 For each of the seven questions considered below, it is necessary to determine whether Manieri's replies to the Commission's requests for clarification should be regarded as clarifying the terms of its tender or whether the replies go beyond that and modify the substance of the tender by reference to the requirements of the contract documents. The other questions are not contested by the applicant.
.....
63 In conclusion, the foregoing examination of the contract documents, Manieri's tender, the requests for clarification and Manieri's replies show that the Commission did not breach the principle of non-discrimination enshrined in Article 3(2) of Directive 92/50 and the second subparagraph of Article 99(h) of the detailed rules for the implementation of the Financial Regulation. Manieri's replies to the Commission's requests constitute clarification of the terms of its tender and they in no way modify the substance of the tender in relation to the requirements laid down by the contract documents.
64 Consequently the applicant's complaints relating to discrimination against it by reason of Manieri's replies to the Commission's requests for clarification must be rejected | T-169/00
Esedra | 65-81 | S2-3.2.confint-impl | 65 According to the applicant, the assessment of the tenders was not impartial because the parents' association and the Joint Management Committee of the Early Childhood Centre (Cocepe), two bodies hostile to the applicant for illegitimate reasons, took part in the assessment. The applicant also considers that the Commission wished to make a clean sweep of the past and to exclude the applicant from the CPE Clovis because the applicant managed the CPE when alleged paedophilic acts were committed there in 1997.
66 First, the applicant observes that the deputy chairman of the parents' association took part in the procedure for assessing tenders in the present case. However, the chairman of that association had informed the Commission of her dissatisfaction by sending it a copy of a letter she had written to a member of Cocepe, complaining of the way in which the applicant had managed the CPE Clovis. Moreover, the parents' association had asked the Commission to terminate the contract current at that time.
67 The Court considers that there can be no objection to the participation of a representative of the parents' association in the assessment of tenders in view of the importance of the parents' contribution to the cost of the CPE Clovis and their interest in educational matters connected with the welfare of the children.
68 Similarly, discrimination against the applicant cannot be inferred from the dissatisfaction expressed by the chairman of the parents' association concerning the way in which Esedra managed the CPE Clovis. The letter on which that allegation is based was addressed to a member of Cocepe and a copy was sent to the Commission for information. Examination of the letter shows that it was sent by a parent of pupils in her personal capacity and not on behalf of the parents' association. The writer of the letter never refers to her position as chairman of the parents' association. Furthermore, it appears that in the final analysis she did not wish to damage the applicants' image or its business, as she made clear in response to the action brought against her by Esedra.
69 In addition, the applicant's allegation that the parents' association asked the Commission to terminate the applicant's management contract at the time is based solely on a leaflet of the local staff committee and that document does not justify attributing such a request to the parents' association.
70 Consequently, the applicant's complaint relating to the participation of a representative of the parents' association in the procedure for awarding the contract in question must be rejected.
71 Second, the applicant contends that Cocepe followed the progress of the procedure for awarding the contract and the procedure had been mentioned at the 221st meeting of that body on 24 March 2000. On this point the applicant observes that Cocepe is a joint body consisting of representatives of the staff committees. Like the parents' association, the local staff committee is hostile to the applicant, as shown by its objection to the privatisation of the activities of the CPE Clovis in 1995.
72 The Court observes that it appears from the specifications annexed to the contract documents that Cocepe is a joint body consisting of management representatives and staff committee representatives, with four representatives of the Commission, two of the Council, two of the Economic and Social Committee and of the Committee for the Regions, and two representatives of the Parliament. Within the framework of the CPE Clovis management contract, Cocepe assists the Commission in its task of monitoring, inter-institutional coordination and permanent evaluation. It also helps in observing the functioning of the CPE Clovis, considers requests by parents and delivers opinions on the operation of the Centre.
73 It must be noted that none of the members of Cocepe took part in appraising the tenders within the framework of the procedure for awarding the contract in question. In particular, the Commission states, without being contradicted by the applicant, that Cocepe cannot have access to tenders, which can only be disclosed to the assessment panels.
74 In addition, there is no basis for the applicant's assertion that the fact that Cocepe followed the procedure for awarding the contract or that it intervened in the preparation of the management contract infringes the principle of non-discrimination. Although Cocepe followed the procedure, this was only by way of a general outline of the progress of the invitation to tender at the 221st meeting, which had no influence on the assessment process.
75 The applicant's complaint that Cocepe took part in the procedure for awarding the contract in question must therefore be rejected.
76 Third, the applicant states that, as a result of alleged paedophilic acts committed in 1997, pressure was brought to bear on the Commission to exclude the applicant from the management of the CPE Clovis and that, in yielding to such pressure, the Commission's intention was to make a clean sweep of the past.
77 The Court observes that the applicant has not adduced the slightest evidence to show that the alleged paedophilic acts in 1997 resulted in any discrimination whatever against the applicant.
78 Accordingly, it must be made clear that it was the applicant, not the Commission, which terminated the contract for the management of the CPE Clovis, which is sufficient proof that the Commission did not regard the applicant as responsible for the events which are said to have occurred in 1997.
79 Likewise, the fact that the local staff committee criticised the way in which the applicant executed the contract and asked the Commission to make other arrangements for the management of the CPE Clovis does not affect the assessment of the applicant's tender because the staff committee did not take part in the assessment process.
80 Therefore the applicant's complaint that the Commission intended to eliminate the applicant because it managed the CPE Clovis at the time of alleged paedophilic acts in 1997 must be rejected.
81 It follows from the foregoing that the applicant is wrong in its submission that the Commission did not carry out an impartial assessment of the tenders. | | | | | |
| Case | Pte | Ref | Text | N-080109
LSI Metro gruppen | 1-5+K1 | C3-2.confint-impl
KNL2-1+3 | 1. Indklagede har gjort gældende, at Klagenævnet i kendelsen af 24. august 2007 allerede har taget stilling til det, der skal tages stilling til under denne sag. Det fremgår imidlertid utvetydigt af kendelsen af 24. august 2007 sammenholdt med Klagenævnets praksis med hensyn til udformningen af kendelser, hvad Klagenævnet under den første sag tog stilling til, nemlig overtrædelserne beskrevet i påstand 1 – 4. Klageren ønsker under denne yderligere sag Klagenævnets stillingtagen til de overtrædelser, som er beskrevet i denne sags påstand 1 – 4. Ingen af overtrædelserne under denne sag svarer til overtrædelserne under den tidligere sag, og der er derfor intet grundlag for – med den begrundelse, som indklagede i første række har anført til støtte for sin påstand om afvisning – at afvise denne sag eller at afvise enkelte af påstandene under denne sag.
2. Klagenævnet bemærker herefter, at det ligger uden for Klagenævnets kompetence at tage stilling til, om indklagede – i det omfang disse regler finder anvendelse på indklagede under gennemførelsen af et udbud som det aktuelle, jf. herved Forvaltningslovens § 2, stk. 2 – har handlet i strid med bestemmelserne i Forvaltningslovens kapitel 2 om speciel indhabilitet, jf. lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
3. Det liger derimod inden for Klagenævnet kompetence at tage stilling til, om det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip er overtrådt, og klageren har da også til støtte for påstand 1 – 4 gjort gældende, at indklagede ved de beskrevne handlinger har handlet i strid med det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip. Der kan imidlertid ikke af det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip udledes detaljerede forskrifter for, hvornår der hos ordregivere forligger EU-udbudsretlig »speciel inhabilietet«. En tilbudsgivers mulighed for at få Klagenævnets vurdering i relation til speciel inhabilitet hos en ordregiver skal således ske ved, at tilbudsgiveren anmoder Klagenævnet om på baggrund af de foreliggende oplysninger om forhold, der karakteriseres som speciel inhabilitet hos ordregiveren, at vurdere, om den beslutning om prækvalifikation eller den beslutning om at indgå kontrakt, der er truffet, på grund af disse forhold hos ordregiveren i forhold til klageren og/eller andre tilbudsgivere indebærer en tilsidesættelse af det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip.
4. Klageren har imidlertid ikke under denne sag nedlagt påstande, hvorved klageren anmoder Klagenævnet om at tage stilling til, om indklagedes beslutning af 21. december 2006 om at prækvalificere Cowi Arup Systra JV og/eller indklagedes beslutning af 26. september 2007 om at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV som følge af speciel indhabilitet hos indklagede er i strid med det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip, og eventuelt en supplerende påstand om, at beslutningen skal annulleres.
5. Ved påstand 1 – 4 har klageren alene anmodet Klagenævnet om at tage stilling til tilrettelæggelsen af arbejdet hos indklagede i forbindelse med gennemførelsen af det aktuelle udbud. En stillingtagen til disse påstande, uden at Klagenævnet samtidig skal foretage en vurdering af, hvilken betydning de påberåbte forhold har haft på indklagedes materielle beslutninger, og i fortsættelse heraf en vurdering af, om de påberåbte forhold skal medføre, at beslutningerne skal annulleres, ligger imidlertid uden for den kontrol med overholdelse af det EU-udbudsretlige ligebehandlingprincip i relation til speciel inhabilitet hos ordregivere, som det påhviler Klagenævnet at foretage. Klagenævnet afviser derfor påstand 1- 4.
.....
K1. Påstand 1 - 4 afvises.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved at have ladet projektdirektør Arne Steen Jacobsen deltage ved beslutningen om, hvilke konsortier /virksomheder der skulle prækvalificeres, herunder Cowi Arup Systra JV, vedrørende totalrådgivningskontrakten ved Cityringen, uanset at projektdirektør Arne Steen Jacobsen selv havde en særlig personlig eller økonomisk interesse i udbudets udfald.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved at have ladet projektdirektør Arne Steen Jacobsen deltage i forbindelse med evalueringen af tilbudene på totalrådgivningskontrakten ved Cityringen, uanset at projektdirektør Arne Steen Jacobsen selv havde en særlig personlig eller økonomisk interesse i udbudets udfald.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved at have ladet projektdirektør Arne Steen Jacobsen deltage ved beslutningen om, hvilke tilbudsgivere der skulle deltage i yderligere forhandlinger om totalrådgivningskontrakten vedrørende Cityringen, uanset at projektdirektør Arne Steen Jacobsen selv havde en særlig personlig eller økonomisk interesse i udbudets udfald.
Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved at have ladet projektdirektør Arne Steen Jacobsen deltage ved indklagedes beslutning om at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV om totalrådgivningskontrakten ved Cityringen, uanset at projektdirektør Arne Steen Jacobsen selv havde en særlig personlig eller økonomisk interesse i, at indklagede indgik kontrakt med Cowi Arup Systra JV.] | N-080109
LSI Metro gruppen | 6-8 | C3-2.confint-impl
KNL2-1 | 6. Klagenævnet har imidlertid på baggrund af sagens hele forløb ved Klagenævnet besluttet yderligere at behandle følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5
7. Spørgsmålet om indklagede har handlet i strid med det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 26. september 2007 at beslutte at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV, idet indklagedes medarbejder projektdirektør Arne Steen Jacobsen, der har personlige relationer til Cowi A/S, der er deltager i konsortiet Cowi Arup Systra JV, under gennemførelse af udbudet hos indklagede deltog a. ved beslutningen om, hvilke konsortier/virksomheder der skulle prækvalificeres, b. ved evalueringen af tilbudene, c. ved beslutningen om, hvilke tilbudsgivere der skulle deltage i yderligere forhandlinger, og d. ved beslutningen om at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV og herved har påvirket beslutningsprocessen under udbudet til fordel for Cowi Arup Systra JV.
8. Klagenævnet har foretaget en vurdering af de relationer, der har været mellem projektdirektør Arne Steen Jacobsen og Cowi A/S i perioden, indtil han med virkning fra 1. august 2006 blev ansat hos indklagede, og de relationer der også efter den 1. august 2006 har været mellem ham og Cowi A/S, med henblik på en vurdering af sandsynligheden og/eller risikoen for, at han på grund af disse relationer under sit arbejde hos indklagede i forbindelse med udbudet ville tilsigte at favorisere Cowi A/S. Klagenævnet har endvidere foretaget en vurdering af oplysningerne om den interne forretningsgang hos indklagede under gennemførelsen af udbudet med henblik på at vurdere, hvilke muligheder projektdirektør Arne Steen Jacobsen ville have for under udbudet at favorisere Cowi A/S. Klagenævnet har endelig på grundlag af det kendskab til indklagedes gennemførelse af udbudet, som Klagenævnet har fået under behandlingen dels af den første klagesag, som blev afsluttet med kendelsen af 24. august 2004, dels af denne klagesag, foretaget en vurdering af indklagedes beslutning af 26. september 2007 om at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV og indklagedes begrundelse for denne beslutning. På denne baggrund er det Klagenævnets vurdering, at der ikke ved indklagedes beslutning af 26. september 2007 om at indgå kontrakt med Cowi Arup Systra JV er sket nogen overtrædelse af det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip. | N-080108
WAP Wöhr Automatikparksysteme | 25+K1 | C3-2.confint-impl | Ad påstand 9
25. Af de grunde, som indklagede har anført, tages påstanden ikke til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 9 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i Udbudsdirektivets artikel 2 ved at tildele kontrakten til Westfalia, uagtet Westfalia havde samarbejde med Ove Bjørn Petersen, der tidligere havde været ansat hos indklagedes bygherrerådgiver.
.....
Indklagede har gjort gældende, at Ove Bjørn Petersen ikke har videregivet fortrolig information til Westfalia, som stillede Westfalia bedre i konkurrencen med klageren i forbindelse med afgivelse af endeligt tilbud. Ove Bjørn Petersen var fratrådt før 2. dialogrunde. Westfalia og Nordicom A/S har først indledt et samarbejde i løbet af foråret 2007. Ved de afgørende konkurrenceparametre – »kapacitet« og »performance« – var Westfalias tilbud langt bedre end klagerens, og selv om Ole Bjørn Petersen måtte have haft indsigt i klagerens tilbud på disse punkter og havde videregivet denne viden til Westfalia, ville det ikke have gjort en forskel.] | N-070824
LSI Metro gruppen | 1-21 | U3-10.confint-impl | 1. Under det aktuelle udbud af en MCW- kontrakt vedrørende Cityringen har indklagede også kunnet prækvalificere virksomheder, der på grundlag tidligere kontrakter fungerede som rådgivere for indklagede i forbindelse med bygningen af den københavnske Metros etape 1-3, til trods for, at disse virksomheder ved deres arbejde med Metroens etape 1-3 opnåede en omfattende viden om Metroens etape 1-3, som rådgivere, der ikke deltog i bygningen, ikke kan have, og dette gælder, selvom denne omfattende viden på grund af beslutningen om, at Cityringen skal bygges efter princippet »mere af samme slags« i forhold til Metroen etape 1-3, i vidt omfang vil kunne udnyttes under det kommende arbejde med Cityringen. Indhøstede erfaringer fra tidligere arbejder indgår i den rådgivende virksomheds generelle faglige kompetence.
Dette indebærer vedrørende det aktuelle udbud,
at konsortium 1. City Ring Consultants kan deltage i udbudet, selvom konsortiedeltageren Carl Bro A/S fra sin rådgivning i forbindelse med opførelsen af Metroens etape 1-3 har en omfattende viden og erfaring om »Rullende materiel«, »Miljøforhold« og »Trafik«,
at konsortium 2. Cowi Arup Systra JV kan deltage i udbudet, selvom konsortiedeltageren Cowi A/S fra sin rådgivning i forbindelse med opførelsen af Metroens etape 1-3 har en omfattende viden og erfaring vedrørende »Bygge- og anlægsarbejder« og »Projektledelse«, og
at konsortium 5. Rambøll Atkins Konsortiet kan deltage i udbudet, selvom konsortiet Københavns Bybane Konsulenter og KHR Arkitekter A/S ved deres rådgivning i forbindelse med opførelsen af Metroens etape 1-3 har en omfattende viden og erfaring vedrørende »Baneteknik« henholdsvis »Arkitektur «, »Stationsindretning« og »Byplanlægning«.
3. Det anførte indebærer således, at indklagede ikke på grund af denne tidligere virksomhed er berettiget til at undlade at prækvalificere de samme konsortier eller nye konsortier, som de pågældende rådgivere er deltagere i. Dette gælder også, selvom denne særlige viden og erfaring under et efterfølgende udbud af en kontrakt, der vedrører et helt andet projekt end det tidligere projekt, utvivlsomt vil give disse rådgivere en betydelig konkurrencemæssig fordel i forhold til de rådgivere, som ikke har deltaget i det tidligere projekt. Det bemærkes herved, at indklagede som en selvfølge har stillet det fulde materiale vedrørende udførelsen af Metroens etape 1-3 til rådighed for tilbudsgiverne under det aktuelle udbud.
4. Det anførte indebærer endvidere, at Klagenævnets vurdering af, om de virksomheder, som har stillet »ressourcepersoner« til rådighed for indklagede ved udarbejdelsen af Udredningsrapporten m.v., på grund af dette arbejde har fået en konkurrencemæssig fordel, skal foretages på baggrund af den kendsgerning, at de konsortier, hvor disse virksomheder er deltagere, i forvejen havde en betydelig konkurrencemæssig fordel på grund af disse rådgiveres arbejde med Metroens etape 1-3. Afgørende er således, om de pågældende konsortier på grund af ressourcepersonernes virksomhed har opnået et konkurrencemæssig fordel udover den konkurrencemæssige fordel, som konsortierne havde i forvejen.
5. Det fremgår af udbudsbetingelserne »Projekt og opgavebeskrivelse«, at indklagede har valgt ikke at udarbejde en detaljeret ydelsesbeskrivelse for MCW-rådgivningopgaven, men har valgt i stedet at give tilbudsgiverne mulighed for selv at fremkomme med forslag til en kompetent og effektiv planlægning og gennemførelse af opgaven. Det fremgår endvidere af udbudsbetingelserne, at MCW-kontrakten skal udføres af 4 faser, og Klagenævnet har derfor for hver enkelt fase foretaget en vurdering af, om de 3 konsortier vedrørende nogen af de 4 faser på grund af »ressourcepersonerne « har haft en konkurrencefordel udover den konkurrencefordel, som konsortierne havde i forvejen. En sådan konkurrencefordel vil kunne foreligge vedrørende »Fase 1. Grundlag og dispositionsforslag«, mens det er Klagenævnets vurdering, at der ikke vil kunne være nogen konkurrencefordel i de 3 følgende faser, nemlig »Fase 2. Udbudsprojekt«, »Fase 3. Udbud og kontrahering af CW-entreprise« og »Fase 4. Udførelse«. Disse faser bygger efter udbudsbetingelserne i det hele på det dispositionsforslag, som bliver vedtaget på grundlag af det projekteringsgrundlag omfattende »en præcisering af funktionskrav, geometrikrav, normgrundlag og forundersøgelsesresultater «, som den valgte rådgiver har udarbejdet i Fase 1.
Carsten Haubek udtaler herefter:
6. Vedrørende »Fase 1. Grundlag og dispositionsforslag« skal det først vurderes, om der er en ekstra konkurrencefordel for de 3 konsortier i relation til indholdet af det projekteringsgrundlag, der som anført i udbudsbetingelserne skal omfatte en »præcisering af funktionskrav, geometrikrav, normgrundlag og forundersøgelsesresultater«. Ved denne vurdering har jeg lagt vægt på, at alle tilbudsgivere på baggrund af beslutningen om »mere af samme slags« har adgang til det fulde materiale vedrørende Metroens 1-3 etape, og at indklagede gennem udarbejdelsen af Udredningsrapporten ikke blot har fastlagt linieføringen for Cityringen, men fastlagt linieføringen netop på grundlag af vedtagelsen om »mere af samme slags« og med bistand af en række medarbejdere, som fra deres arbejde med bygningen af Metroens 1-3 etape har et indgående kendskab til denne Metro, som har kunnet udnyttes ved udarbejdelsen af Udredningsrapporten, og som er blevet videregivet til tilbudsgiverne under det aktuelle udbud i Udredningsrapporten. Det er min vurdering, at der ikke i relation til indholdet og kvaliteten af arbejdet i Fase 1, som de 3 konsortier skal give tilbud på, foreligger nogen konkurrencefordel. Jeg har herved tillige lagt vægt på, at det for alle tilbudsgivere er afgørende, i hvilket omfang de har generel erfaring med bybaner, og at det ikke for tilbudsgiverne er tilstrækkeligt at have kendskab til den københavnske Metro etape 1-3.
7. Vedrørende »Fase 1. Grundlag og dispositionsforslag« skal det herefter vurderes, om der er en ekstra konkurrencefordel for de 3 konsortier i relation til indhentning af oplysninger m.v. og dermed i relation til forbruget af arbejdstid på Fase 1. Hvis dette må antages, vil der være en konkurrencefordel for de 3 konsortier i relation til underkriterium »Ø 2 – Budgetramme for Fase 1«. Denne vurdering skal principielt foretages for hver af de 3 konsortier for sig, idet vurderingen er afhængig af, dels hvilke emner ressourcepersonerne fra de enkelte konsortier har bistået med, dels omfanget af denne bistand (antal personer og antal timer), jf. herved opregningerne i afsnit A – E i gengivelsen tidligere i kendelsen af klagerens anbringender. Klageren har imidlertid ikke i sin argumentation for Klagenævnet foretaget en vurdering af de 3 konsortier hver for sig, og jeg har også ved min afsluttende vurdering fundet det forsvarligt at vurdere de 3 konsortier samlet.
8. Klageren har særligt henvist til, at de 3 konsortier via »ressourcepersonerne « på grundlag af undersøgelser og indhentelse af data ved udarbejdelsen af Udredningsrapporten har opnået en merviden vedrørende geologiske forhold, ledningsmæssige forhold og arkæologiske forhold. Vedrørende geologiske forhold fremgår det imidlertid af projekt- og opgavebeskrivelsen for MCW-ydelsen, at indklagede vil gennemføre geotekniske undersøgelser, og at disse undersøgelser skal gennemføres i 2 etaper, således at rapporten vedrørende 1. etape foreligger så betids, at den kan danne grundlag for den valgte MCW-rådgivers arbejde i »Fase 1. Grundlag og dispositionsforslag «. Vedrørende ledningsforhold fremgår det af projekt- og opgavebeskrivelsen for MCW-ydelsen, at indklagede vil engagere en specialistrådgiver (A og R-rådgiver), som skal varetage alle forhold vedrørende arealer og rettigheder, herunder fremkomme med forslag til ledningsomlægninger. Da MCW-rådgiverens arbejde i Fase 2 således skal bygge på A og Rrådgiverens arbejde, har de data, der blev indsamlet under udarbejdelsen af Udredningsrapporten ingen betydning. Vedrørende arkæologiske forhold fremgår det af projekt- og opgavebeskrivelsen for MCW-ydelsen, at indklagede vil iværksætte en omfattende arkæologisk undersøgelse, som MCWrådgiveren skal anvende, og den viden, der blev tilvejebragt under arbejdet med Udredningsrapporten, vil være uden betydning.
9. På grundlag af de oplysninger, der er forelagt Klagenævnet, er det sammenfattende min vurdering, at der ikke er grundlag for at fastslå, at de 3 konsortier som følge af ressourcepersonernes arbejde med Udredningsrapporten er blevet tilført en yderligere konkurrencemæssig fordel i forhold til konsortier, som ikke har ressourcepersoner blandt sine medarbejdere, som kan have betydning vedrørende Fase 1 og underkriterium »Ø 2 - Budgetrammer for Fase 1«.
10. Med denne begrundelse stemmer dette medlem for ikke at tage påstand 1–6 til følge.
Niels Sørensen udtaler herefter:
11. Efter det oplyste om beskaffenheden og omfanget af det arbejde, som indklagede fik udført af »ressourcepersonerne« i forbindelsen med udarbejdelsen af Udredningsrapporten, sammenholdt med oplysningerne om de totale beløb, der er blevet betalt til de virksomheder, hvor »ressourcepersonerne« var ansat, er der grundlag for at fastslå, at de 3 konsortier med tilknytning til »ressourcepersonerne« under det aktuelle udbud har opnået en konkurrencefordel i forhold til virksomheder, der ikke har ansat »ressourcepersoner «. Jeg tillægger det i den forbindelse betydning, at indklagede ikke organiserede arbejdet med udførelsen af Udredningsrapporten på en sådan måde, at indklagede ikke alene i forbindelse med iværksættelsen af udbudet af MCW-kontrakten kunne lade Udredningsrapporten indgå som en del af udbudsbetingelserne, men også under gennemførelsen af udbudet kunne stille det samlede materiale, som »ressourcepersonerne« havde tilvejebragt under udarbejdelsen af »Udredningsrapporten«, til rådighed for de prækvalificerede virksomheder. Efter det oplyste om fordelingen af de enkelte opgaver mellem rådgivernes »ressourcepersoner«, jf. opgave 1 – 11 i opregningen foran i afsnittet »Udredningen om Cityringen«, kan det imidlertid konstateres, at den konkurrencemæssige fordel, som konsortium 1. City Ring Culsultants og konsortium 5. Rambøll Atkins Konsortiet har opnået, under hensyn til den måde, som den udbudte tjenesteydelse er afgrænset og beskrevet i udbudsbetingelserne, ikke i praksis vil have nogen betydning under det iværksatte udbud med forhandling. Derimod anser jeg det ikke for udelukket, at den konkurrencemæssige fordel, som konsortium 2. Cowi Arup Systra JV har opnået vil kunne være af betydning under udbudet, men under hensyn til den måde, som den udbudte tjenesteydelse er afgrænset og beskrevet i udbudsbetingelserne, og til, at det i udbudsbetingelserne er fastsat, at underkriterium »Ø – 2 Budgetramme for etape 1« alene skal vægtes med 10 %, anser jeg ikke denne konkurrencefordel for at være så betydende, at indklagede som følge af denne konkurrencefordel var forpligtet til at undlade at prækvalificere konsortium 2. Cowi Arup Systra JV.
12. Med denne begrundelse stemmer dette medlem for ikke at tage påstand 1-6 til følge.
Suzanne Helsteen udtaler herefter:
13. Efter det oplyste om beskaffenheden og omfanget af det arbejde, som indklagede fik udført af ”ressourcepersonerne” i forbindelse med udarbejdelse af Udredningsrapporten, er der grundlag for at fastslå, at i hvert fald visse af ”ressourcepersonerne” har opnået en særlig viden om geotekniske, ledningsmæssige eller arkæologiske forhold vedrørende de lokaliteter, hvor linieføringen og stationerne i Metroringen placeres.
14. Den særlige viden medfører, at de nævnte ressourcepersoner vil opnå tidsbesparelse i ”Fase 1. Grundlag og dispositionsforslag”. Tidsbesparelsen består i, at de nævnte ressourcepersoner i kraft af deres forhåndskundskab om de geotekniske, ledningsmæssige og arkæologiske forhold, alene vil skulle bruge tid på at sætte sig ind i de ændringer hertil, der måtte fremgå af de endelige rapporter, der produceres af indklagede i Fase 1.
15. Tidsbesparelsen vil for de nævnte ressourcepersoner indebære en formodning for en konkurrencefordel i relation til underkriteriet ”Ø2 - Budgetramme for Fase 1”, ved at disse har mindre arbejdstid at indregne i budgetrammen end tilbudsgivere, der ikke har forhåndskundskab om de geotekniske, ledningsmæssige og arkæologiske forhold, og derfor skal sætte sig ind i det samlede materiale herom og ikke blot ændringerne.
16. Det skal herefter vurderes, om og i bekræftende fald hvilken konkurrencefordel det enkelte tilbudsgivende konsortium har opnået via de ressourcepersoner, som er tilknyttet konsortiets medlemmer eller underrådgivere.
17. Ved vurderingen heraf lægges til grund, at indklagede ikke har givet tilbudsgiverne adgang til de dokumenter, der konstituerer den særlige viden, at indklagede ved at gøre den særlige viden tilgængelig for alle tilbudsgivere kunne have undgået risikoen for, at visse af tilbudsgiverne fik en konkurrencefordel frem for andre, at indklagede ikke har dokumenteret, at ressourcepersonerne ikke har haft adgang til de dokumenter, der konstituerer den særlige viden, og at indklagede ikke har dokumenteret, at de til de enkelte tilbudsgivere knyttede ressourcepersoner ikke har haft adgang til den særlige viden hos ressourcepersoner tilknyttet andre tilbudsgivere.
18. Under de nævnte omstændigheder findes indklagede at have bevisbyrden for, at de tilbudsgivende konsortier, der har tilknyttet ressourcepersoner via det enkelte konsortiemedlem eller deres underrådgivere, ikke har en særlig viden, der giver en konkurrencefordel i forhold til de tilbudsgivere, der ikke har ressourcepersoner tilknyttet.
19. Indklagede findes ikke at have løftet denne bevisbyrde, hvorfor det må lægges til grund, at Konsortium 1, 2 og 5 har haft en særlig viden, der udgør en konkurrencefordel ved tilbudsgivningen.
20. Med denne begrundelse stemmer dette medlem for at tage påstand 1-6 til følge.
21. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 21. december 2006 at prækvalificere konsortium 1. City Rings Consultants til at deltage i udbudet med forhandling, uagtet Carl Bro A/S, som er deltager i dette konsortium, forud for udbudet og under udbudet har fungeret som rådgiver for indklagede vedrørende Cityringen.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 21. december 2006 at prækvalificere konsortium 2. Cowi Arup Systra JV til at deltage i udbudet med forhandling, uagtet Cowi A/S, som er deltager i dette konsortium, forud for udbudet og under udbudet har fungeret som rådgiver for indklagede vedrørende Cityringen.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 21. december 2006 at prækvalificere konsortium 5. Rambøll Atkins Konsortiet, til at deltage i udbudet med forhandling, uagtet a. at Rambøll A/S, der er deltager i konsortiet, tillige er deltager i konsortiet Københavns Bybane Konsulenter, som forud for udbudet og under udbudet har fungeret som rådgiver for indklagede vedrørende Cityringen, b. at KHR Arkitekter A/S, der er underleverandør til konsortiet, forud for udbudet og under udbudet har fungeret som rådgiver for indklagede vedrørende Cityringen, og R1 4. c. at Rambøll A/S, der er deltager i konsortiet, forud for udbudet og under udbudet har fungeret som rådgiver for indklagede vedrørende Cityringen.
Påstand 4 Klagenævnet skal annullere indklagedes beslutning af 21. december 2006 om at prækvalificere konsortium 1. City Ring Consultant.
Påstand 5 Klagenævnet skal annullere indklagedes beslutning af 21. december 2006 om at prækvalificere konsortium 2. Cowi Arup Systra JV. Påstand 6 Klagenævnet skal annullere indklagedes beslutning af 21. december 2006 om at prækvalificere konsortium 5. Rambøll Atkins Konsortiet.] | N-070824
LSI Metro gruppen | 22-25 | U3-10.confint-impl | 22. Klageren har til støtte for sin påstand 2 og 5 yderligere gjort et anbringende gældende, som er formuleret således:
”Det faktum, at [projektdirektør hos indklagede] Arne Steen Jacobsen har været involveret i udbudsprocessen til trods for hans aktiebesiddelse i COWI og hans tidligere involvering i udbuddet i forbindelse med ansættelsen hos COWI, er udtryk for grov tilsidesættelse af det udbudsretlige ligebehandlingsprincip. Dette har i en sådan grad skabt usikkerhed om Indklagedes uafhængighed af COWI, at dette i sig selv bør føre til annullation af Indklagedes beslutning om at prækvalificere konsortiet COWI ARUP SYSTRA JV.”
23. Klageren har herudover henvist til, at også andre ansatte hos indklagede har eller har haft en sådan forbindelse med Cowi A/S, at disse ansatte personers forhold må vurderes sammen med projektdirektør Arne Steen Jacobsens forhold.
24. Klagenævnet finder vedrørende dette anbringende alene anledning til at påpege følgende:
25. Såfremt en offentlig ordregiver træffer beslutning om, at en virksomhed, som anmoder om prækvalifikation, ikke kan prækvalificeres, fordi en person ansat hos den offentlige ordregiver har tætte forbindelser til den pågældende virksomhed, ville dette i forhold til denne virksomhed indebære en klar overtrædelse af Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 10. [Surprising konklusion]
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 21. december 2006 at prækvalificere konsortium 2. Cowi Arup Systra JV til at deltage i udbudet med forhandling, uagtet Cowi A/S, som er deltager i dette konsortium, forud for udbudet og under udbudet har fungeret som rådgiver for indklagede vedrørende Cityringen.
......
Påstand 5 Klagenævnet skal annullere indklagedes beslutning af 21. december 2006 om at prækvalificere konsortium 2. Cowi Arup Systra JV. Påstand 6 Klagenævnet skal annullere indklagedes beslutning af 21. december 2006 om at prækvalificere konsortium 5. Rambøll Atkins Konsortiet.] | N-070416
STB Byg | 19+K10 | NPL3-2.3.p2.confint | Ad påstand 13
19. Det lægges til grund, at indklagede prækvalificerede de to virksomheder, som ansøgte herom. Endvidere lægges til grund, at indklagede fra tidligere udførte arbejder havde kendskab til de to virksomheder. Det findes på denne baggrund ikke godtgjort, at indklagedes udvælgelse af tilbudsgiveren har handlet i strid med kriterierne fastsat i Tilbudslovens § 2, stk. 3. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
.....
K10. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1, 5, 13 og 14.
[Påstand 13 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har tilsidesat Tilbudslovens § 2, stk. 3 ved ikke at have foretaget nogen udvælgelse af tilbudsgiverne på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier.] | N-060823
Hedeselskabet Miljø og Energi | 1-2+K1 | C3-2.confint-impl | 1. Det lægges til grund, at klageren ved sin udarbejdelse af skitseprojekterne har opnået en konkurrencefordel, der meget muligt er af karakter og størrelsesorden som beskrevet i det notat fra klageren, der er gengivet ovenfor.
2. Udbyderne har ved EU-udbud pligt til at undlade at tage tilbud fra en virksomhed, der har udført forberedende arbejde, i betragtning, hvis udførelsen af det forberedende arbejde har givet virksomheden en konkurrencefordel. Da klageren som omtalt har opnået en konkurrencefordel følge af sin udførelse af skitseprojekterne, tages klagen herefter ikke til følge.
Herefter bestemmes:
K1. Klagen tages ikke til følge. Indklagede skal ikke betale sagsomkostninger til klageren. Klagegebyret tilbagebetales ikke. H.P. Rosenmeier Genpartens rigtighed bekræftes. Joan Bach kontorfuldmægtig | N-060630
Raunstrup Gruppen | 5-6 | NPL2-6.1-confint | Ad påstand 3 og 4
5. Ingen af de oplysninger, som er forelagt Klagenævnet vedrørende forløbet af 2. licitation i perioden 19. januar 2005 - 24. maj 2005 og vedrørende forløbet af indklagedes efterfølgende indhentning at 4 underhåndsbud og indklagedes forhandlinger med de 4 tilbudsgivere i perioden 1. juni 2005 – l7. juni 2005 giver noget grundlag for at antage, at indklagede på noget tidspunkt inden for hele perioden 19. januar 2005 – 17. juni 2005 havde truffet beslutning om, at kommunen ville indgå kontrakt med NCC Construction Danmark A/S om opførelse af en ny svømmehal til ca. 42 mio. kr. Tværtimod taler en række faktiske forhold mod en sådan antagelse. Indklagede har fortsat ikke - selvom der nu er forløbet knapt et år fra den anførte periode – indgået nogen kontrakt med NCC Construction Danmark A/S vedrørende en ny svømmehal. Indklagede udfoldede forud for 2. licitation anstrengelser for at få så mange virksomheder som muligt til at anmode om prækvalifikation under denne licitation, og indklagede prækvalificerede alle de 5 virksomheder, der anmodede om prækvalifikation. Efter at 2. licitation var annulleret, anmode indklagede alle de 4 tilbudsgivere – og altså ikke alene NCC Construction Danmark A/S – om at vedstå deres tilbud som led i indhentning af underhåndsbud efter bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002 § 13, stk. 4, nr. 4. Videre har indklagede over for Klagenævnet på fyldestgørende måde redegjort for sin saglige begrundelse for, at indklagede endte med ikke at anse tilbudet fra klageren for acceptabelt, uanset at dette tilbud overholdt den fastsatte maksimale entreprisesum på 35 mio. kr. Endelig forsøgte indklagede påny forud for iværksættelsen af 3. licitation at få flere virksomheder til at anmode om prækvalifikation, og årsagen til, at 3. licitation 4 5 16. ikke kunne gennemføres, var således, at kun NCC Construction Danmark A/S – og således ikke andre virksomheder bl.a. klageren – anmodede om at blive kvalificeret.
6. Klagenævnet tager således hverken påstand 3 eller 4 til følge.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6 ved i forbindelse med den begrænsede licitation med prækvalifikation vedrørende svømmehallen »Hollænderhallen« i Dragør iværksat ved bekendtgørelsen af 19. januar 2005 (2. licitation), som blev annulleret den 24. maj 2005, fra den 1. juni 2005 at have påbegyndt forhandlinger med de 4 tilbudsgivere, uagtet indklagede på dette tidspunkt havde besluttet at indgå kontrakt med tilbudsgiveren NCC Construction Danmark A/S.
Påstand 4 (subsidiær i forhold til påstand 3) Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6 ved i forbindelse med den begrænsede licitation med prækvalifikation vedrørende svømmehallen »Hollænderhallen« i Dragør iværksat ved bekendtgørelsen af 19. januar 2005 (2. licitation), som blev annulleret den 24. maj 2005, i perioden fra den 2. juni 2005 og til den 17. juni 2005 at have fortsat forhandlingerne med tilbudsgiverne, uagtet indklagede på et tidspunkt inden for dette tidsrum havde besluttet at indgå kontrakt med tilbudsgiveren NCC Construction Danmark A/S.] | N-060502
Danske Arkitektvirksomheder | 1-8+K1 | S2-3.2.confint-impl | Ad påstand 1
1. Det fremgår forudsætningsvis af 8. betragtning til præamblen til Udbudsdirektivet, at det forhold, at en virksomhed har ydet rådgivning i forbindelse med undersøgelser forud for udbudet, ikke i sig selv medfører, at virksomheden afskæres fra efterfølgende at afgive tilbud. Efter Klagenævnets praksis har ordregivere da også en betydelig skønsmargin ved beslutningen om, hvorvidt et tilbud fra en sådan rådgiver kan tages i betragtning eller skal afvises, fordi det ville være i strid med ligebehandlingsprincippet at tage det i betragtning. Det samme gælder selvsagt, når der ved begrænsede udbud skal tages stilling til, om en virksomhed kan prækvalificeres.
2. Klagenævnet finder imidlertid, at de indklagede ganske åbenbart har overskredet denne skønsmargin.
3. De indklagede har således prækvalificeret Witraz og EKJ, uanset at disse virksomheder igennem hele forberedelsen af det omfattende renoveringsprojekt havde fungeret som henholdsvis totalrådgiver og rådgivende ingeniør for de indklagede. Klagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at såvel Witraz som EKJ deltog aktivt i møderne i den gruppe, som styrede projektet, og i den forbindelse løste en række mangeartede opgaver og modtog en overordentlig stor mængde oplysninger, og at de to virksomheder udarbejdede flere rapporter til brug for projektet, herunder om økonomien, ligesom de medvirkede ved den såkaldte »Helhedsplan«.
4. De indklagede har ikke godtgjort, at Witraz og EKJ ikke ved udarbejdelsen af deres tilbud har haft åbenbare fordele for så vidt angår alle 3 underkriterier.
5. Det forhold, at Witraz og EKJ ikke har afgivet tilbudet med den laveste pris, er ikke i sig selv udtryk for, at disse virksomheder ikke har haft en fordel for så vidt angår dette underkriterium. Det bemærkes i den forbindelse, at tilbudet fra Witraz og EKJ var næstlavest, og at det vindende tilbud lå overordentligt langt fra de øvrige fire tilbud, mens disse tilbud ikke afveg væsentligt fra hinanden. Kriteriet »Kvalitet« er vurderet på grundlag af en skitseprøve navnlig vedrørende facaderenoveringen, og i vurderingsnotatet hedder det blot, at bedømmelsesudvalget »alt taget i betragtning« har vurderet, at tilbudet fra Nova 5 Arkitekter A/S og Niras Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S – hvilket tilbud lå ca. 10 mio. kr. under det næstlaveste tilbud fra Witraz og EKJ – var det bedste. Endelig var tilbudet fra Witraz og EKJ bedst for så vidt angår kriteriet »Proces og organisation«, og det fremgår af vurderingsnotatet, at det er tillagt vægt, at tilbudet bygger på forståelse for, hvordan beboerinvolvering og samarbejde mellem rådgivere, organisationer og myndigheder skal fortsætte i det videre forløb. Klagenævnet finder det nærliggende, at Witraz og EKJ netop i denne sammenhæng har kunnet udnytte sit langvarige samarbejde med de indklagede, således som dette fremstår på grundlag af mødereferaterne.
6. De særlige fordele, som Witraz og EKJ således har haft, kan efter Klagenævnets vurdering ikke anses for at være udlignet, blot fordi de meget kortfattede mødereferater og rapporterne er indgået i udbudsmaterialet. Det bemærkes i den forbindelse, at samarbejdet mellem de indklagede og Witraz og EKJ om renoveringsprojektet efter det oplyste har strakt sig fra juni 2004 til udsendelse af udbudsbetingelserne den 4. november 2005, mens de øvrige prækvalificerede ikke havde fulde 6 uger til at udarbejde tilbud, eftersom fristen for afgivelse af tilbud udløb den 15. december 2005.
7. De indklagede har derfor handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 og det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at prækvalificere Witraz og EKJ.
8. Påstanden tages til følge.
.....
K1. Ad påstand 1 De indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 og det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at prækvalificere Witraz Arkitekter K/S sammen med Erik K. Jørgensen A/S Rådgivende Ingeniører, uanset at disse virksomheder i vidt omfang har rådgivet de indklagede i forbindelse med udbudet og derfor ikke kunne prækvalificeres. | N-050907
Dansk Byggeri | 3-6 | S2-3.2.confint-impl | 3. Klagerens påstand 3, sådan som den er formuleret, sigter navnlig til, at fire af de 25 medarbejdere, der i henhold til udbudsbetingelserne skulle overtages fra Entreprenørgården, ifølge Entreprenørgårdens senere opgørelse ikke havde været beskæftiget med den udbudte opgave med mere end 50 %, idet de pågældende fire medarbejdere havde været beskæftiget med opgaven med henholdsvis 48 %, 47 %, 48 % og 50 % af deres arbejdskraft.
4. Klagenævnet finder ikke, at dette forhold kan karakteriseres som en overtrædelse af Tjenesteydelsesdirektivet. Dels er forholdet bagatelagtigt, dels må en opgørelse af den pågældende karakter nødvendigvis være forbundet med usikkerhed, således at der må indrømmes en fejlmargin.
5. Klagenævnet har heller ikke grundlag for at gå ud fra, at de forhold i Entreprenørgårdens opgørelse, som klageren har påberåbt sig som fejl i øvrigt, er en overtrædelse af Tjenesteydelsesdirektivet. Dels ønsker Klagenævnet ikke at efterprøve opgørelsen i enkeltheder og herunder tage stilling til den rigtige placering af vagttimer etc., dels må der som nævnt ovenfor under alle omstændigheder indrømmes en fejlmargin.
6. Påstand 3 tages herefter ikke til følge.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, ved i udbudsbetingelserne at angive, at der fra I/S Entreprenørgården skulle overtages 25 medarbejdere, selvom flere af disse ikke i væsentlig grad havde været beskæftiget med de udbudte arbejder.] | N-050907
Dansk Byggeri | 7-10 | S2-3.2.confint
KNL2-1-exof | 7. Følgende bemærkes yderligere:
8. Klagenævnet har foreslået klageren at affatte påstand 3 således:
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har overtrådt Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, ved i udbudsbetingelserne at angive, at der fra Entreprenørgården I/S skulle overtages 25 medarbejdere, selvom der hos Entreprenørgården I/S var medgået et mindre antal årsværk end dette til arbejdets udførelse.
9. Denne formulering sigter til spørgsmålet, om udbudsbetingelsernes angivelser om medarbejdere til overtagelse gav Entreprenørgården en konkurrencefordel som følge af, at de andre tilbudsgivere var nødt til i deres tilbud at indkalkulere lønudgiften til de angivne medarbejdere i hvert fald i en periode, medens Entreprenørgården kunne nøjes med i sit tilbud at indkalkulere lønudgiften til det anvendte antal årsværk.
10. Klageren har imidlertid ikke ønsket at formulere påstand 3 således, og Klagenævnet har ikke fundet anledning til at tage spørgsmålet op ex officio. | N-040220
Miri Stål | 10-12+K2 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.confint-impl | 10. Det er en overtrædelse af det ligebehandlingsprincip, der ligger til grund for Indkøbsdirektivet, at indklagede lod medarbejdere fra Marius Pedersen A/S deltage i evalueringen af de tilbudte affaldsstativer, da Marius Pedersen A/S som underleverandør til tilbudsgiveren Brovst Blikvarefabrik var økonomisk interesseret i udbudssagens udfald.
11. Det er uden betydning, om medarbejderne fra Marius Pedersen A/S ikke umiddelbart kunne se, hvilke tilbudsgivere de enkelte affaldsstativer kom fra, eller hvorledes disse medarbejdere vurderede affaldsstativerne, da deres deltagelse i evalueringen under alle omstændigheder har medført risiko for, at der blev taget usaglige hensyn ved evalueringen.
12. Påstand 3 tages herefter til følge.
.....
K2. Indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet ved at lade ansatte i firmaet Marius Pedersen A/S deltage i evalueringen af de tilbudte affaldsstativer, da Marius Pedersen A/S havde økonomiske interesser i valget af tilbudsgiver. | N-040113
E. Pihl & Søn | 1+K1 | C2A1-3.1.b=W2-6.6.confint-impl | 1. Carl Bro Projektudvikling A/S, som indgår i et koncernfællesskab med Carl Bro A/S, har ved udarbejdelsen af udviklingsrapporten med betegnelsen »Vision Hadsund Skole« udført et omfattende arbejde for indklagede, som har afdækket alle relevante problemstillinger forud for udarbejdelsen af udbudsbetingelserne, og som har dannet grundlag for indklagedes endelige beslutning om at iværksætte udbudet. Uagtet at det ikke er godtgjort, at kendskabet til udviklingsrapporten har haft betydning for elementer i projektet fra KPC Byg A/S’s konsortium, er der grund til at antage, at KPC Byg A/S’s konsortium derved har haft en sådan særlig viden, at konsortiet har haft en fordel, som medførte at dette konsortium på kortere tid end klagerens konsortium kunne sætte sig ind i udbudsbetingelserne og udarbejde et gennemarbejdet tilbud. Indklagede har ikke godtgjort, at det har forholdt sig anderledes. Når det tillige tages i betragtning, at der var en kort frist for afgivelse af tilbud på dette omfattende og komplicerede projekt, hvilket indklagede fra potentielle tilbudsgivere var blevet gjort opmærksom på, og at der var en række uklarheder i udbudsbetingelserne, er det Klagenævnets vurdering, at konsortiet KPC Byg A/S, Jensen + Jørgensen + Wohlfeldt Arkitekterne A/S, Kjeld Berg A/S og Carl Bro A/S har haft en betydelig konkurrencemæssig fordel ved udarbejdelsen af tilbud. Indklagede har således handlet i strid med det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved at prækvalificere dette konsortium. Denne påstand [1] tages derfor til følge.
.....
K1 Indklagede har handlet i strid med EU-udbudsreglernes ligebehandlingsprincip ved at prækvalificere konsortiet KPC Byg A/S, Jensen + Jørgensen + Wohlfeldt Arkitekterne A/S, Kjeld Berg A/S og Carl Bro A/S, uagtet Carl Bro Projektudvikling A/S, som er et helejet datterselskab af Carl Bro A/S, forud for udbudet for indklagede havde udarbejdet en udviklingsrapport vedrørende Vision Hadsund Skole, som indebar, at dette konsortium ved afgivelse af tilbud ville få en afgørende konkurrencemæssig fordel i forhold til andre tilbudsgivere. | N-031117
Helsingør Kommune | 2 | NPL2-6-1-confint | 2. Med det i denne sag foreliggende personsammenfald mellem ordregiveren, indklagede og tilbudsgiveren Byggefirmaet Kronborg ApS, vil denne tilbudsgiver altid besidde en særlig viden om ordregiverens forhold og behov, som ikke fremgår af licitationsbetingelserne. Derved vil denne tilbudsgiver besidde en konkurrencemæssig fordel i forhold til de øvrige tilbudsgivere, som deltager i licitationen. Klagenævnet finder, at det - med den i sagen valgte konstruktion mellem indklagede og Byggefirmaet Kronborg ApS - er i strid med ligebehandlingsprincippet i Tilbudslovens § 6, stk. 1, at indklagede ikke under licitationen afviste tilbudet fra Byggefirmaet Kronborg ApS og, at indklagede på baggrund heraf valgte at indgå kontrakt med Byggefirmaet Kronborg ApS.
.....
K2. Indklagede, Ejendomsselskabet Stengade 56 ApS, har handlet i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 1, ved, efter at klageren, Helsingør Kommune, havde meddelt kommunal støtte til byfornyelse af ejendommen Stengade 56, Helsingør, på baggrund af den afholdte licitation, at have besluttet at indgå kontrakt med Byggefirmaet Kronborg ApS, uagtet Baagøe Invest ApS og Henrik Mowitz personligt hver ejede 50 % af anparterne i henholdsvis indklagede og Byggefirmaet Kronborg ApS. | N-030808
Eurodan-Huse Vest | 4 | NPL2-6.1.confint
NPL2BK2-5 | 4. Klagenævnet finder endvidere anledning til at fremhæve følgende: Hvis indklagede i forbindelse med, at indklagede besluttede, at der skulle gennemføres en licitation efter Tilbudsloven, alene havde ønsket under denne licitation at indhente tilbud på det projekt, som klageren havde udarbejdet i december 2001, eller på et projekt i det væsentlige svarende til dette projekt, kunne indklagede ikke uden at komme i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 1, have tilbudt klageren at deltage i den kommende licitation. Klageren ville nemlig som følge af det kendskab til indklagedes ønsker og til det udbudte projekt, som klageren havde opnået som teknisk rådgiver for indklagede, efter Tilbudslovens § 6, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002 § 5, have været afskåret fra at indhente tilbud fra klageren. Når derfor indklagede udtrykkeligt gav klageren mulighed for at afgive tilbud under licitationen, må det antages at have hængt sammen med det forhold, at indklagede ikke blot ville gennemføre en licitation vedrørende det udarbejdede projekt, men derimod – som det også fremgår af licitationsbetingelserne – ville gennemføre en »totalentreprisekonkurrence«. Klageren burde som professionel teknisk rådgiver og professionel bygherre have været bekendt med Tilbudslovens § 6, stk. 1, og bekendtgørelsens § 5. | N-030630
Skanska Danmark | 1-4+K1 | NPL2-6.1confint
NPL2BK1-5.1
NPL2BK2-5 | 1. Friis og Moltke A/S, der tidligere havde været rådgiver for indklagede vedrørende tilbygningen til Plejehjemmet Bøgely, var tillige rådgiver for NCC Construction Danmark A/S ved udarbejdelsen af denne virksomheds tilbud. Allerede af den grund er der ved indklagedes beslutning om at tage tilbudet fra NCC Construction Danmark A/S i betragtning sket en overtrædelse af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 758 af 24. august 2001, som finder anvendelse på denne licitation, der blev iværksat før den 1. september 2002.
2. § 23, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 758 af 24. august 2001 indeholder alene forskrifter for entreprenører, som afgiver tilbud under en licitation, og bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse på indklagede som udbyder.
3. Bestemmelsen i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 758 af 24. august 2001 er ophævet med virkning for bygge- og anlægsopgaver, der udbydes den 1. september 2002 og senere. Bestemmelsen er erstattet af § 5 i bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002, som efter sit indhold har et mere begrænset anvendelsesområde end den ophævede bestemmelse. Klagenævnet har fundet det hensigtsmæssigt at foretage en vurdering af, om indklagede, hvis den nye bestemmelse havde været gældende for den aktuelle licitation, havde overtrådt denne bestemmelse. Friis og Moltke A/S har ved at udarbejde de 2 rapporter om indklagedes plejecentre og plejehjem, som bl.a. også vedrørte en udvidelse af Plejehjemmet Bøgely, fået et kendskab til indklagedes særlige ønsker og behov vedrørende det aktuelle projekt og dets udformning, som ikke fremgår af licitationsbetingelserne. Ingen af de 2 rapporter var del af licitationsbetingelserne, og det samme gælder de plantegninger, som Friis og Moltke A/S udarbejdede som en del af rapporterne. Klagenævnet har med udgangspunkt dels i licitationsbetingelserne, dels i de 2 rapporter foretaget en gennemgang af projekterne i de 5 tilbud, som indklagede modtog, og det er på grundlag af denne gennemgang Klagenævnets vurdering, at den viden om kommunens ønsker, som Friis og Moltke A/S har fået ved sit tidligere arbejde for indklagede, og de overvejelser om udbygningen, som Friis og Moltke A/S på dette tidspunkt gjorde, via Friis og Moltke A/S’s samarbejde med NCC Construction Danmark A/S har givet denne tilbudsgiver en konkurrencefordel i forhold til de øvrige tilbudsgivere, jf. bekendtgørelsens § 5.
4. Det er således Klagenævnets opfattelse, at indklagede har handlet i strid såvel med den bekendtgørelse, der var gældende for licitationen, som med den nugældende bekendtgørelse. På denne baggrund tager Klagenævnet derfor denne påstand til følge.
.....
K1. Påstand 1 Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6 og bekendtgørelse nr. 758 af 24. august 2001 § 5, stk. 1, ved at tage tilbudet fra NCC Construction Danmark A/S i betragtning, uagtet arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, der tidligere havde været rådgiver for indklagede vedrørende det pågældende byggearbejde, tillige var rådgiver for NCC Construction Danmark A/S ved udarbejdelsen af tilbudet. | N-010427
Dansk Transport og Logistik | 1-12+K2 | S2-3.2.confint
C2A1-1.2=S2-12.2.s1-impl
S2-36.1-impl | 1. Kernen i disse klagepunkter er, at kommunen efter DTL's opfattelse har favoriseret renovationsafdelingen på forskellig måde i strid med EU's ligebehandlingsprincip.
2. Når en udbyder lader en afdeling hos udbyderen selv afgive tilbud i henhold til et EU-udbud, kan det tænkes, at udbyderen ved udbudets gennemførelse og tildelingsbeslutningen favoriserer den pågældende afdeling på en måde, der ville være i strid med EU's ligebehandlingsprincip, hvis afdelingen var en ekstern udbyder.
3. Det kunne endvidere tænkes, at en sådan favorisering er i strid med EU's ligebehandlingsprincip, også uanset at den er sket til fordel for en afdeling hos udbyderen og dermed til fordel for udbyderen selv. På dette punkt er der dog fremkommet forskellige synspunkter under Klagenævnets overvejelser om sagen og drøftelser af den, og spørgsmålet må karakteriseres som tvivlsomt.
4. Klagenævnet har imidlertid ikke anledning til at tage stilling til det omtalte spørgsmål i den foreliggende sag, allerede fordi Klagenævnet efter sagens oplysninger må lægge til grund, at der ikke ved kommunens beslutning om at tildele renovationsafdelingen opgaven er sket nogen usaglig favorisering af renovationsafdelingen.
5. Klagenævnet har foretaget en gennemgang af Carl Bro A/S’ beregninger af de økonomiske konsekvenser af tilbudene og har ikke herved konstateret nogen usaglighed i vurderingen af renovationsafdelingens tilbud i forhold til de øvrige tilbud. Klagenævnet finder ganske vist, at Carl Bro A/S burde have tillagt renovationsafdelingens tilbudspris et beløb til overflødigt mandskab og et beløb til udskiftning af minicontainere, men det er Klagenævnets vurdering, at renovationsafdelingens tilbudspris ville have været den laveste selv efter tillæg af disse udgifter.
6. Realiteten i kommunens antagelse af renovationsafdelingens tilbud var derfor, at kommunen annullerede udbudet, fordi den havde konstateret, at den selv kunne udføre opgaven til en lavere pris end de eksterne tilbudsgivere. En annullation af et udbud med en sådan begrundelse er saglig og dermed ikke i strid med EU-udbudsreglerne.
7. Det centrale bag påstandene 1-4 synes i øvrigt at være, at kommunen efter DTL's opfattelse er erstatningsansvarlig over for de eksterne tilbudsgivere, fordi kommunen ikke fra begyndelsen oplyste om, at der ville blive afgivet et internt tilbud, således at kommunen ikke gav de eksterne tilbudsgivere mulighed for forholde sig til, om de desuagtet ville afholde udgifterne til udarbejdelse af tilbud. Klagenævnet kan imidlertid ikke tage stilling til dette spørgsmål, i hvert fald ikke på grundlag af de nedlagte påstande og parternes procedure.
Ad påstand 1.
8. Der ses ikke at foreligge en overtrædelse af EU-udbudsreglerne på dette punkt, og DTL har heller ikke angivet, hvilken eller hvilke af EUudbudsreglerne der skulle være overtrådt. Påstanden tages herefter ikke til følge.
9. Det bemærkes herved, at EU-udbudsreglerne ikke stiller krav om, at et internt tilbud skal indhentes i overensstemmelse med de danske regler om kontroltilbud, og at overtrædelser af disse regler ikke hører under Klagenævnets kompetence.
Ad påstand 2 og påstand 4.
10. Carl Bro A/S’ møde med renovationsafdelingen efter tilbudenes modtagelse med henblik på renovationsafdelingens besvarelse af en række spørgsmål om tilbudsprisens sammensætning ville muligvis have været en overtrædelse af det EU-retlige forhandlingsforbud, hvis renovationsafdelingen havde været en ekstern tilbudsgiver, og ville for så vidt muligvis have været en overtrædelse af EU's ligebehandlingsprincip og Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2. Som ovenfor nævnt er det imidlertid tvivlsomt, om EU's ligebehandlingsprincip og dermed EU's forhandlingsforbud har betydning i forholdet mellem en udbyder og en afdeling hos udbyderen selv, og der er som ligeledes ovenfor nævnt ikke sket nogen favorisering af renovationsafdelingen ved tildelingsbeslutningen.
11. Herefter, og da der ikke er oplyst andet, der skulle kunne udgøre en overtrædelse af forhandlingsforbudet, ligebehandlingsprincippet eller Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, tages disse påstande ikke til følge.
Ad påstand 3.
12. Der er ikke fremkommet noget nærmere på dette punkt, og der er i det hele ikke oplyst grundlag for at tage påstanden til følge.
.....
K2. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstandene 1-4 og påstandene 6-8.
[Påstand 1. Klagenævnet skal konstatere, at kommunen har overtrådt EUudbudsreglerne ved ikke i forbindelse med udbudet at oplyse, at der ville blive afgivet et kontroltilbud, og ved ikke at tage forbehold om annullation af udbudet, hvis kontroltilbudet viste sig at blive det økonomisk mest fordelagtige.
Påstand 2. Klagenævnet skal konstatere, at kommunen har overtrådt EU's ligebehandlingsprincip og Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, ved at forhandle med kommunens renovationsafdeling om dennes tilbud.
Påstand 3. Klagenævnet skal konstatere, at kommunen har overtrådt EU's ligebehandlingsprincip og Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, ved at forhandle med kommunens renovationsafdeling om en lokaloverenskomst og antallet af og vilkårene for 15 ansatte omfattet af udbudsbetingelserne før byrådets afgørelse af udbudet.
Påstand 4. Klagenævnet skal konstatere, at kommunen har overtrådt EU's ligebehandlingsprincip og Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, ved at tage en række oplysninger om kommunens renovationsafdeling i betragtning, selvom disse oplysninger ikke var blevet meddelt i forbindelse med renovationsafdelingens tilbud.] | N-010219
Zealand Care | 1-2+K1-2 | S2-3.2.confint-impl
C2A1-1.2=S2-12.2.s1-impl | 1. Efter den centrale position indklagedes indkøbschef indtog, sammenholdt med, at det lægges til grund, at et muligt ansættelsesforhold hos klageren i hvert fald har været bragt på bane på et tidspunkt, hvor indkøbschefen var i opsagt stilling og var medlem af indklagedes arbejdsgruppe, der bedømte de indkomne tilbud, findes indklagede med rette at have annulleret udbudet i det hele, idet det kunne befrygtes, at Tjenesteydelsesdirektivets krav om ligebehandling kunne være tilsidesat. Klagenævnet har herved lagt vægt på at mistanken om inhabilitet, i det foreliggende tilfælde, er en saglig begrundelse for annullation af udbudet. Klagerens påstand 1 tages herefter ikke til følge.
2. Klagenævnet finder anledning til at udtale kritik af, at indklagede ikke omgående meddelte de bydende, at udbudet blev annulleret.
.....
K1 Den af klageren, Zealand Care A/S, overfor indklagede, Frederikshavn Kommune, nedlagte påstand om, at indklagedes beslutning af 19. juni 2000 om at annullere udbudet af drift og administration af hjælpemiddeldepotet i Frederikshavns Kommune, ikke var sagligt begrundet, tages ikke til følge.
K2. Klagenævnet udtaler kritik af, at meddelelsen om annullationen af udbudet ikke straks blev sendt til de bydende. | N-010130
Dansk Transport og Logistik | 6 | S2-3.2-impl | 6. Den omstændighed, at indklagede er interessent i Affaldsregion Nord I/S indebære ikke, at indklagede har været forpligtet til at undlade at tage tilbudet fra denne tilbudsgiver i betragtning. Det bemærkes herved, at interessentskabet ikke efter vedtægterne har nogen retlig mulighed for at påvirke indklagede i forbindelse med de afgørelser, som indklagede som udbyder skal træffe under udbudet. Det interessesammenfald, der følger eller kan følge af den omstændighed, at indklagede er interessent i et interessentskab, som afgiver tilbud, skal imidlertid tages i betragtning ved vurderingen af, om indklagede under udbudet har handlet på en sådan måde, at der er sket en forskelsbehandling af denne tilbudsgiver i forhold til de øvrige tilbudsgivere, og Klagenævnet har ved sine øvrige afgørelser i denne sag taget dette forhold i betragtning. | N-991215
Lifeline | 1-4 | S2-3.2.confint-impl
KNL1C1-1-impl | 1. Efter EU-udbudsreglerne indebærer den omstændighed, at Dansk Kennel Klub forud for udbudet på grundlag af en kontrakt med indklagede i en årrække har leveret den tjenesteydelse, der nu er udbudt, eller en tjenesteydelse, der i det væsentlige svarer til den udbudte tjenesteydelse, ikke, at indklagede er forpligtet til at undlade at tage et tilbud fra Dansk Kennel Klub i betragtning, men den anførte omstændighed skal tages i betragtning, når det skal vurderes, om indklagede under udbudet har handlet i overensstemmelse med EU-udbudsreglerne, jf. nedenfor under påstand 1.
2. Spørgsmålet om, hvorvidt indklagede lovligt kan overlade den praktiske udførelse af registreringen af hunde i Danmark til en af de foreninger, som er medlem af foreningen Dansk Hunderegister, skal afgøres efter de danske regler, der gælder for Dansk Hunderegister, og denne vurdering ligger derfor udenfor Klagenævnets kompetence. Klagenævnet har imidlertid noteret sig, at indklagede siden 1993 på grundlag af en kontrakt med Dansk Kennel Klub har ladet dette medlem forestå den praktiske udførelse af registreringen af hunde i Danmark, uden at dette har givet det tilsynsførende ministerium, Justitsministeriet, anledning til at reagere.
3. Det ligger derimod inden for Klagenævnets kompetence at tage stilling til, om den omstændighed, at Dansk Kennel Klub er et af de 4 medlemmer i foreningen Dansk Hunderegister, efter EU-udbudsreglerne indebærer, at indklagede har været forpligtet til ikke at tage tilbudet fra Dansk Kennel Klub i betragtning. Det er klagenævnets vurdering, at EU-udbudsreglerne ikke afskærer indklagede fra at tage et tilbud fra Dansk Kennel Klub i betragtning, men den anførte omstændighed skal tages i betragtning, når det skal vurderes, om indklagede under udbudet har handlet i overensstemmelse med EU-udbudsreglerne, jf. nedenfor under påstand 4.
4. Det følger af det anførte, at indklagede heller ikke har været forpligtet til at undlade at tage tilbudet fra Dansk Dyreregister ApS i betragtning. Klagenævnet tager således ikke påstand 2 og 3 til følge. | N-991215
Lifeline | 14-15+K2 | S2-3.2.confint-impl | 14. Indklagede har oplyst, at indklagedes tekniske rådgiver Cowi Rådgivende Ingeniører A/S efter modtagelsen den 5. juli 1999 af de 6 tilbud udarbejdede en vurdering af tilbudene og en indstilling vedrørende udvælgelsen af den tilbudsgiver, der skulle indgås kontrakt med, og at denne vurdering og indstilling af den tekniske rådgivers repræsentant, civilingeniør Jens Groth Lorentsen, blev fremlagt på et bestyrelsesmøde den 9. juli 1999, hvor alle 4 bestyrelsesmedlemmer deltog – således også Jørgen Hindse Madsen. Det er om dette møde oplyst, at Jens Groth Lorentsen startede med at gennemgå tilbudene bortset fra de tilbud, der var modtaget fra Dansk Kennel Klub og fra Dansk Dyreregister ApS, og at Jørgen Hindse Madsen derefter forlod mødet. Det er videre oplyst, at Jens Groth Lorentsen derefter gennemgik tilbudene fra Dansk Kennel Klub og Dansk Dyreregister ApS, og at han afsluttende redegjorde for den tekniske rådgivers indstilling med hensyn til, hvem indklagede skulle vælge at indgå kontrakt med. Det er endelig oplyst, at de 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer herefter traf beslutning om, at indklagede skulle indgå kontrakt med Dansk Kennel Klub, uden at disse bestyrelsesmedlemmer havde nogen kontakt med Jørgen Hindse Madsen om dette spørgsmål.
15. Som anført under påstand 2 og 3 [præmis 1-2] skal det ved vurderingen af, om indklagede har handlet i strid med EU-udbudsreglerne, tillægges betydning, at en af de 4 foreninger, der er medlem af foreningen Dansk Hunderegister, havde afgivet tilbud, samt at et anpartsselskab, som ejes af det pågældende medlem, også havde afgivet tilbud. Under disse omstændigheder vil ikke alene Jørgen Hindse Madsens deltagelse i vurderingen af de 6 tilbud og/eller i afgørelsen af, hvilken tilbudsgiver der skal indgås kontrakt med, men en hvilken som helst inddragelse af Jørgen Hindse Madsen i indklagedes gennemgang af og bedømmelse af et tilbud, flere tilbud eller alle tilbudene indebære en overtrædelse af EU-udbudsreglerne. Da Jørgen Hindse Madsen deltog i den del af mødet den 9. juli 1999, hvor indklagedes bestyrelse fik gennemgået 5 af tilbudene, har indklagede handlet i strid med EUudbudsreglerne, og Klagenævnet tager derfor påstand 4 til følge med den nedenfor anførte præcisering.
K2. Klagenævnet konstaterer, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet ved at lade Jørgen Hindse Madsen deltage i gennemgangen af nogle af de indkomne tilbud, uagtet Jørgen Hindse Madsen er formand for Dansk Kennel Klub, der havde afgivet tilbud, og direktør i Dansk Dyreregister ApS, der ligeledes havde afgivet tilbud. | N-990917
Dansk Fjernvarmes Decentrale | 1-5 | S2-3.2-impl
S2-29 | 1. Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede under det aktuelle udbud var forpligtet til at tage anmodningen om prækvalifikation fra klagerne i betragtning, fordi der ikke efter Tjenesteydelsesdirektivets artikel 29 var grundlag for at udelukke dem, eller om indklagede var berettiget til at undlade at tage anmodningen om prækvalifikation fra klagerne i betragtning, fordi der forelå helt konkrete omstændigheder, som indebar, at indklagede havde en saglig grund til at undlade at tage denne anmodning i betragtning.
2. Energistyrelsens etablering af ordningen med teknisk og økonomisk bistand til barmarkskraftvarmeværkerne (Totalrådgivning til barmarkskraftvarmeværkerne) skete i sammenhæng med den tilvejebringelse af økonomisk bistand til barmarkskraftvarmeværkerne, som naturgasselskaberne efter anmodning fra Miljø– og Energiministeren og efter forhandling med Danske Fjernvarmeværkers Forening og Foreningen Danske Kraftvarmeværker gennemførte i begyndelsen af 1999. Energistyrelsen har ikke nogen direkte indflydelse på, hvorledes de midler, som naturgasselskaberne har stillet til rådighed for barmarkskraftvarmeværkerne, anvendes, men under hensyn til, at det i § 8, stk. 1, i Forretningsorden for Barmarkspuljen af 16. februar 1999 er bestemt, at der af Barmarkspuljen alene kan ydes økonomisk tilskud til barmarkskraftvarmeværker, der som led i Energistyrelsens totalrådgivningsordning er blevet gennemgået af en konsulent, og at tildelingen af midler først kan ske, når der foreligger en rådgivningsrapport, som kan danne grundlag for tildelingen, er der på denne måde for Energistyrelsen tilvejebragt en mulighed for indirekte at sikre sig, at de økonomiske midler, som naturgasselskaberne stiller til rådighed for barmarkskraftvarmeværkerne, bliver anvendt på en hensigtsmæssig måde.
3. Det følger heraf, at Energistyrelsen med henblik på, at de tekniske– og økonomiske rapporter, der skal udarbejdes vedrørende hvert enkelt barmarkskraftvarmeværk, bliver af så høj teknisk/økonomisk kvalitet som muligt, under udbudet har været berettiget til at vurdere, om der vedrørende nogen af de virksomheder. der ønskede at blive prækvalificeret, forelå omstændigheder, som kunne indebære en ikke fjerntliggende risiko for, at den pågældende virksomhed ved udarbejdelsen af sine rapporter ville tilgodese andre hensyn end rent faglige teknisk/økonomiske synspunkter.
4. På den anførte baggrund finder Klagenævnet, at indklagedes beslutning om ved prækvalifikationen ikke at tage anmodningen fra klagerne i betragtning var sagligt velbegrundet, og at indklagede – uanset at der ikke efter artikel 29 var grundlag for at udelukke klagerne – derfor var berettiget til at undlade at tage klagernes anmodning i betragtning. Klagenævnet lægger herved vægt på, at 2 af medlemmerne af bestyrelsen for Dansk Fjernvarmes Decentrale Kraft/Varme–Selskab A.m.b.a. efter vedtægterne udpeges af en interesseorganisation med tilknytning til branchen, nemlig Danske Fjernvarmeværkers Forening, hvilket i sig selv kan indebære en risiko for, at andre end rent teknisk/økonomiske hensyn kan påvirke rapporter udarbejdet af det konsortium, som andelsselskabet deltager i. Hertil kommer, at interesseorganisationen Danske Fjernvarmeværkers Forening tillige udpeger et medlem af Barmarkspuljens styregruppe, som netop skal anvende disse rapporter som grundlag for sine beslutninger om tildeling af midler fra puljen. Endelig bistår en person, som er ansat hos interesseorganisationen Danske Fjernvarmeværkers Forening, Barmarkspuljens styregruppe, således at han i forbindelse hermed har mulighed for at få indflydelse på udarbejdelsen af indstillinger til styregruppen.
5. Indklagede har således ikke ved at undlade at tage anmodningen fra det konsortium, som består af klagerne, i betragtning handlet i strid med EU– udbudsreglerne, og klagernes påstand 1 tages således ikke til følge. Det følger heraf, at heller ikke påstand 2 og påstand 3 tages til følge.
[Påstand 1. Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, ved under indklagedes udbud vedrørende totalrådgivning til barmarkskraftvarmeværkerne i forbindelse med prækvalifikationen ikke at tage anmodningen om prækvalifikation fra konsortiet bestående af klagerne i betragtning.
Påstand 2. Klagenævnet skal annullere indklagedes beslutning af 22. februar 1999 om ikke at tage konsortiet bestående af klagerne i betragtning ved prækvalifikationen.
Påstand 3. Klagenævnet skal annullere indklagedes beslutning af 4. juni 1999 om at indgå kontrakt med Carl Bro A/S og Cowi Rådgivende Ingeniører A/S.] | N-990906
Foreningen af Rådgivende Ingeniører | 4 | S2-3.2.confint-impl
S2-13.6 | 4. Klagenævnet kan i det hele henholde sig til indklagedes argumentation, idet det særligt vedrørende påstand 7 bemærkes, at der efter det under sagen oplyste intet kritisabelt findes i det forhold, at virksomheden Birch og Krogboe A/S har bistået dommerkomitéen. Disse påstande tages herefter ikke til følge.
[Påstand 6. Klagenævnet skal fastslå, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 13, stk. 6 at sammensætte bedømmelseskomitéen for en projektkonkurrence, der i henhold til udbudsbekendtgørelsen (pkt. 1) både omfatter arkitekt– og ingeniørarbejde, uden at mindst et medlem af bedømmelseskomitéen har ingeniørmæssige kvalifikationer.
Påstand 7. Klagenævnet skal fastslå, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 13, stk. 6 og de overordnede principper for ligebehandling og habilitet ved at indgå aftale med en totalrådgiver, der efter kontrakten med indklagede benytter en ingeniørvirksomhed, der i bedømmelsesfasen har medvirket som dommer komitéens tekniske konsulent.
.....
Indklagede har bestridt at have handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 13, stk. 6, eller artikel 3, stk. 2, ved at indgå totalrådgivningsaftale med Behnisch og Behnisch, under hensyn til, at underrådgiveren COWI anvender ingeniørfirmaet Birch og Krogboe A/S som underrådgiver.
Birch og Krogboe A/S, der bistod dommerkomitéen med bedømmelse af konkurrenceforslagene, har ikke bistået Behnisch og Behnisch med udarbejdelse af vinderforslaget eller på noget tidspunkt forud for udpegelsen af Behnisch og Behnisch som vinder haft nogen forbindelse med dette firma, der kunne indebære en risiko for, at Birch og Krogboe A/S uden saglig grund ville anbefale Behnisch og Behnisch frem for de øvrige konkurrencedeltagere. Af Birch og Krogboe A/S´ skrivelse af 1. juni 1999 fremgår det, at firmaet først fik kontakt med Behnisch og Behnisch i februar 1997.] | N-961118
European Metro Group | 21-30 | U2-10.confint-impl | 21. Klagenævnet har bemærket sig, at indklagede på et tidligt tidspunkt under udbudsproceduren var opmærksom på de problemer, der kan være forbundet med, at indklagedes rådgivere tillige var rådgivere for tilbudsgivere, og at indklagede påpegede disse problemer over for sine rådgivere. Klagenævnet har på grundlag af oplysningerne om Carl Bro Gruppen A/S og C.F. Møllers Tegnestue A/S og parternes procedure foretaget følgende vurderinger:
22. A. Har Carl Bro Gruppen A/S og C.F. Møllers Tegnestue A/S som rådgivere for indklagede under udarbejdelsen af udbudsmaterialet hen holdsvis vedrørende miljøtekniske spørgsmål og vedrørende arkitektur haft mulighed for at påvirke udformningen af udbudsmaterialet på en sådan måde, at Copenhagen Mini Metro Group - Civilworks, som selskaberne var rådgivere for i forbindelse med konsortiets afgivelse af tilbud, når konsortiet skulle udarbejde sine tilbud, eller når konsortiet skulle forhandle med indklagede, havde en fortrinsstilling i forhold til andre tilbudsgivere?
23. Efter de oplysninger, der er forelagt Klagenævnet vedrørende Carl Bro Gruppen A/S's opgaver og vedrørende C.F. Møllers Tegnestue A/S's opgaver henholdsvis for indklagede og for CMG, er der efter Klagenævnets vurdering ikke grundlag for at antage, at CMG gennem sin benyttelse af disse rådgivere ved udarbejdelsen af sine tilbud eller under forhandlingerne med indklagede af den anførte grund har haft en fortrinsstilling i forhold til de øvrige 5 tilbudsgivere.
24. B.1. Har Carl Bro Gruppen A/S ved som rådgiver for indklagede at deltage i udarbejdelsen af udbudsmaterialet haft mulighed for at komme til kundskab om indklagedes positive eller negative ønsker vedrørende projektet og dets udformning, som ikke er kommet til udtryk i udbudsmaterialet, således at CMG, som selskabet var rådgiver for, når konsortiet skulle udforme sine tilbud, eller når konsortiet skulle forhandle med indklagede, havde en fortrinsstilling i forhold til andre tilbudsgivere?
25. Klagenævnet finder ikke at kunne udelukke den mulighed, at selskabet gennem sin rådgivning af indklagede er blevet bekendt med synspunkter og overvejelser hos indklagede vedrørende projektets udformning og gennemførelse, som har kunnet inddrages i selskabets senere rådgivning af CMG. Efter en samlet vurdering af Carl Bro Gruppen A/S' opgaver for henholdsvis indklagede og CMG finder Klagenævnet imidlertid ikke grundlag for at antage, at selskabets samarbejde med indklagede vedrørende udarbejdelsen af udbudsmaterialet har »udelukket konkurrencen« eller medført en fortrinsstilling for CMG, som indebærer en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.
26. B.2. Har C.F. Møllers Tegnestue A/S ved som rådgiver for indklagede at deltage i udarbejdelsen af udbudsmaterialet haft mulighed for at komme til kundskab om indklagedes positive eller negative ønsker vedrørende projektet og dets udforming, som ikke er kommet til udtryk i udbudsmaterialet, således at CMG, som selskabet var rådgiver for, når konsortiet skulle udforme sine tilbud, eller når konsortiet skulle forhandle med indklagede, havde en fortrinsstilling i forhold til andre tilbudsgivere?
27. Efter det oplyste er indklagedes ønsker med hesyn til design kommet klart til udtryk i udbudsmaterialet, og Klagenævnet finder ikke iøvrigt grundlag for at antage, at C.F. Møllers Tegnestue A/S' samarbejde med indklagede har »udelukket konkurrencen« eller medført en fortrinsstilling for CMG, som indebærer en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.
28. C. Har Carl Bro Gruppen A/S ved som rådgiver for indklagede at deltage i evalueringen af tilbudene haft mulighed for at favorisere tilbudsgiveren CMG, som selskabet samtidig var rådgiver for?
29. Under hensyn til beskaffenheden og omfanget af det projekt, som kontrakt A vedrører, finder Klagenævnet ikke, at Carl Bro Gruppen A/S gennem sin virksomhed som rådgiver for indklagede under evalueringen af tilbudene vedrørende miljøtekniske spørgsmål har haft nogen reel mulighed for at favorisere CMG.
30. Klagenævnet tager således på baggrund af det, der er anført under A, B,1, B,2 og C, ikke denne påstand til følge. | N-960613
Foreningen af Rådgivende Ingeniører | 1-4+K1 | S2-3.2
KNL1C1-2 | 1. Forinden Roskilde Kommune tog stilling til, hvilke af de firmaer, der havde anmodet om at deltage i udbudet, der skulle prækvalificeres, påhvilede det kommunen at vurdere, om der vedrørende nogle af firmaerne forelå sådanne særlige forhold, at anmodningen fra det pågældende firma om prækvalifikation på forhånd måtte afvises, selvom firmaet i øvrigt opfyldte betingelserne for at blive prækvalificeret. Afvisning vil bl.a. skulle ske, hvis særlige forhold vedrørende det pågældende firma medfører, at en prækvalifikation af firmaet indebærer, at der ved den efterfølgende tilbudsgivning foreligger forskelsbehandling til gunst for dette firma, jf. tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2.
2. Roskilde Kommune har foretaget denne vurdering, og kommunen har på grundlag af sin vurdering af den miljøundersøgelse, som Cowiconsult A/S udførte for kommunen vedrørende gasværksgrunden, og firmaets øvrige bistand til kommunen vedrørende det pågældende område sammenholdt med beskaffenheden af den tjenestydelse, der var udbudt, skønnet, at kommunen ved en prækvalifikation af Cowiconsult A/S ville tilsidesætte sin forpligtelse til at sørge for, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem tjene steyderne. Denne afgørelse kan efter lov om Klagenævnet for Udbud § 2, stk. 1, nr. 4, efterprøves af Klagenævnet, og under behandlingen for klagenævnet har kommunen redegjort for det grundlag, som kommunen traf sin afgørelse på, jf. lovens § 11.
3. Klagenævnet har vurderet grundlaget for kommunens afgørelse, og det er efter denne vurdering Klagenævnets standpunkt, at kommunen ikke - heller ikke når der tages hensyn til, at de ordregivende myndigheder på grund af disse afgørelsers beskaffenhed bør have en vid ramme for deres vurdering - i den konkrete situation har haft fornødent grundlag for at beslutte, at anmodningen fra Cowiconsult A/S på forhånd skulle afvises. Det er således Klagenævnets standpunkt, at der ikke vedrørende Cowiconsult A/S forelå sådanne særlige forhold, at dette firmas deltagelse i udbudet som tilbudsgiver ville indebære en favorisering af dette firma i strid med tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2. Klagenævnet har herved især lagt vægt på, at de tekniske informationer, der blev tilvejebragt ved de miljøundersøgelser, som Cowiconsult A/S gennemførte, må antages at have været af helt uvæsentlig betydning i forbindelse med afgivelsen af tilbud på den tjenesteydelse, der var udbudt ved udbud 2.
4. Klagenævnet træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand.
K1. Roskilde Kommune var uberettiget til ved udbudet af 17. marts 1995 af rådgivning i forbindelse med projektering af museumshavn m.v. at afvise anmodningen fra Cowiconsult A/S om prækvalifikation med den begrundelse, at en prækvalifikation af Cowiconsult A/S ville indebære en forskelsbehandling i forhold til andre tilbudsgivere, jf. tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2. | N-950823
Malby | 1-2 | G2-na [C3-2] | 1. Det lægges ved afgørelsen til grund, at indklagede engagerede BCI til at udarbejde indretningsplan og inventarfortegnelse, at inventarbeskrivelsen helt overvejende kom til at svare til de produkter, BCI forhandlede, og at BCI herefter afgav bud og blev tildelt leverancen.
2. Det er ikke udelukket at antage bud fra en bydende, der har ydet bistand ved udformningen af et offentligt udbud, men det er en betingelse herfor, at der ikke herved sker brud på princippet om ligebehandling af de bydende. I hvert fald under de omstændigheder, der foreligger i denne sag, finder Klagenævnet, at det må påhvile indklagede at sandsynliggøre, at det ret omfattende samarbejde, som indklagede havde med BCI forud for udbuddet og resultaterne af dette samarbejde, ikke forrykkede BCIs konkurrencemæssige stilling i forhold til de øvrige bydende, herunder klager. Nævnet finder ikke kravene til en sådan sandsynliggørelse opfyldt. | N-950707
Valle Trans-Media | 3-4 | W2-na [C3-2.confint] | 3. Det fremgår af drøftelserne i Borgerrepræsentationen, at man ønskede, at alle skulle kunne byde på lige fod. Tidligere forhandlinger med kommunen findes herefter uden betydning også henset til, at det ikke er godtgjort, at Decaux eller andre har haft indflydelse på designparameterne i udbudsmaterialet.
4. Som sagen er forelagt Klagenævnet, har spørgsmålet om opstilling af en stoppestedsstander ikke spillet nogen rolle i forbindelse med udbudet. | N-950308-R
Henning Larsen | 1 | W1-na [C3-2.confint]
KNL1-4-impl
EC-Statement | 1. Der er ved afgørelsen bortset fra et af parterne procederet spørgsmål om klagerens habilitet som tilbudsgiver. Der er endvidere ikke taget stilling til en af Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber afgivet udtalelse.
[Sagsfremstillingen: Idet der henvises til honorartilbud anført i konkurrencematerialets bilag 2, skal herunder anføres uddybende forudsætninger for det afgivne tilbud.] |
|
|
