| | 32004L0018: c3-2.contactContact and negotiation with tenderers    
From c3-28.2 Open, restricted, dialogue, negotiated [see also c3-51: Additional documentation]| 31993X0430(02) - Statement on Utilities (2nd generation) | Statement re Article 20 | | The Council and the Commission state that in open and restricted procedures all negotiations with candidates or tenderers on fundamental aspects of contracts, variations in which are likely to distort competition, and in particular on prices, shall be ruled out; however, discussions with candidates or tenderers may be held but only for the purpose of clarifying or supplementing the content of their tenders or the requirements of the contracting entities and provided this does not involve discrimination. |
| 32002R1605 - Community (4th generation) - Council Q4 | Article 99 | | While the procurement procedure is under way, all contacts between the contracting authority and candidates or tenderers must satisfy conditions ensuring transparency and equal treatment. They may not lead to amendment of the conditions of the contract or the terms of the original tender. | | 32002R2342 - Implementation of Community (4th generation) - Commission Q4 | Article 148 | 1. Contact between the contracting authority and tenderers during the contract award procedure may take place, by way of exception, under the conditions set out in paragraphs 2 and 3.
2. Before the closing date for the submission of tenders, in respect of the additional documents and information referred to in Article 141, the contracting authority may:
(a) at the instance of tenderers, communicate additional information solely for the purpose of clarifying the nature of the contract, such information to be communicated on the same date to all tenderers who have asked for the specifications;
(b) at its own instance, if it discovers an error, a lack of precision, an omission or any other type of clerical defect in the text of the contract notice, invitation to tender or specifications, inform the persons concerned on the same date and in a manner identical with that applicable in respect of the original invitation to tender.
3. If, after the tenders have been opened, some clarification is required in connection with a tender, or if obvious clerical errors in the tender must be corrected, the contracting authority may contact the tenderer, although such contact may not lead to any alteration of the terms of the tender.
4. In every case where contact has been made, a "note for the file" shall be drawn up. | | 32005R1261 - First amendment of implementation of Community (4th generation) - Commission Q4A1 | Article 1.31=Q4.148.5 | The following paragraph 5 is added:
5. In the case of contracts for legal services within the meaning of Annex IIB to Directive 2004/18/EC, the contracting authority may enter into the necessary contacts with tenderers to check the selection and/or award criteria."; | | 31993R3418 - Implementation of Community (3rd generation) - Commission M32 | Article 99h | Every invitation to tender shall in particular:
.....
(h) prohibit any contact between the institution and tenderers save, by way of special exception, under the following conditions:
before the closing date for the submission of tenders:
- at the instance of tenderers:
additional information solely for the purpose of clarifying the nature of the invitation to tender may be communicated to tenderers,
- at the instance of the institution:
if the departments of the institution notice an error, a lack of precision, an omission or any other type of clerical defect in the text of the invitation to tender, they may, in a manner identical with that applicable in respect of the original invitation to tender, inform the persons concerned accordingly;
- after the tenders have been opened and at the instance of the departments of the institution, if some clarification is required in connection with a tender, or if obvious clerical errors contained in the tender must be corrected, the institution may contact the tenderer. | | 32001R1687 - Firth amendment of implementation of Community (3rd generation) - Commission M32A5 | 1.35.b=M32-99.h | 35. Article 99 is amended as follows:
.....
(b) point (h) is amended as follows:
(i) the opening words are replaced by the following: "prohibit any contact between the institution and tenderers during a procurement procedure save in the following exceptional circumstances:";
(ii) in the first point, the two indents are replaced by the following: "- at the instance of tenderers: the institutions may provide additional information solely for the purpose of clarifying the nature of the contract; such information shall be communicated simultaneously to all tenderers who have requested the specifications, - at the instance of the institution: if the institution's departments notice an error, a lack of precision, an omission or any other clerical defect in the text of the contract notice, the invitation to tender or the specifications, they may inform those concerned simultaneously under exactly the same conditions as for the invitation to tender;"
(iii) the second point is replaced by the following: "after the opening of tenders: if some clarification is required in connection with a tender or if obvious clerical errors in the tender need to be corrected, the institution may contact the tenderer provided that the terms of the tender are not modified as a result."
[Codified]
In addition, every invitation to tender shall:
.....
(h) prohibit any contact between the institution and tenderers during a procurement procedure save in the following exceptional circumstances:
before the closing date for the submission of tenders:
- at the instance of tenderers:
the institutions may provide additional information solely for the purpose of clarifying the nature of the contract; such information shall be communicated simultaneously to all tenderers who have requested the specifications,
- at the instance of the institution:
if the institution's departments notice an error, a lack of precision, an omission or any other clerical defect in the text of the contract notice, the invitation to tender or the specifications, they may inform those concerned simultaneously under exactly the same conditions as for the invitation to tender;
after the opening of tenders:
if some clarification is required in connection with a tender or if obvious clerical errors in the tender need to be corrected, the institution may contact the tenderer provided that the terms of the tender are not modified as a result. |
Legislation concerning national procurement of works| DLB-1410/07 - First codification of Third law on National Procurement (NPL2C1) | Article 10+11 | § 10. Når kriteriet for tildeling af ordren er laveste pris, kan udbyderen kun forhandle med lavestbydende.
§ 11. Når kriteriet for tildeling af ordren er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan udbyderen forhandle med tre tilbudsgivere eller færre, som ved licitationen har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud bedømt ud fra de vægtede eller prioriterede underkriterier, medmindre der i udbudsbetingelserne er givet afkald herpå.
Stk. 2. Når udbyderen vælger at forhandle, skal det senest ved forhandlingernes påbegyndelse over for de udvalgte tilbudsgivere, som udbyderen forbeholder sig at forhandle med, tilkendegives, hvilken procedure der vil blive fulgt, hvis dette ikke fremgår af udbudsbetingelserne.
Stk. 3. Under forhandlingerne skal udbyderen sikre, at alle tilbudsgivere behandles ens. Navnlig må udbyderen ikke udøve forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre. Udbyderen må under forhandlingerne alene give oplysninger til en tilbudsgiver om andre tilbudsgiveres løsninger eller priser, i det omfang sådanne oplysninger allerede er gjort offentligt tilgængelige i henhold til § 7.
Stk. 4. Forhandlingerne må ikke føre til, at opgavens karakter ændres væsentligt, eller til, at tildelingskriterierne, herunder den vægtning eller prioritering, der er lagt til grund ved udvælgelsen af forhandlingspartnere efter stk. 1, ændres. | | DL-338/05 - Third law on National Procurement (NPL3) | Article 10+11 | § 10. Når kriteriet for tildeling af ordren er laveste pris, kan udbyderen kun forhandle med lavestbydende.
§ 11. Når kriteriet for tildeling af ordren er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan udbyderen forhandle med tre tilbudsgivere eller færre, som ved licitationen har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud bedømt ud fra de vægtede eller prioriterede underkriterier, medmindre der i udbudsbetingelserne er givet afkald herpå.
Stk. 2. Når udbyderen vælger at forhandle, skal det senest ved forhandlingernes påbegyndelse over for de udvalgte tilbudsgivere, som udbyderen forbeholder sig at forhandle med, tilkendegives, hvilken procedure der vil blive fulgt, hvis dette ikke fremgår af udbudsbetingelserne.
Stk. 3. Under forhandlingerne skal udbyderen sikre, at alle tilbudsgivere behandles ens. Navnlig må udbyderen ikke udøve forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre. Udbyderen må under forhandlingerne alene give oplysninger til en tilbudsgiver om andre tilbudsgiveres løsninger eller priser, i det omfang sådanne oplysninger allerede er gjort offentligt tilgængelige i henhold til § 7.
Stk. 4. Forhandlingerne må ikke føre til, at opgavens karakter ændres væsentligt, eller til, at tildelingskriterierne, herunder den vægtning eller prioritering, der er lagt til grund ved udvælgelsen af forhandlingspartnere efter stk. 1, ændres. | | DBK-817/05 - First order under third law on National Procurement (NPL3BK1) | Article 10.1 | § 10. Når tilbud er indhentet ved offentlig eller begrænset licitation, tildeles bygge- og anlægsopgaven, medmindre licitationen annulleres, efter følgende kriterier:
1) den laveste pris, eller
2) det økonomisk mest fordelagtige bud under hensyntagen til forskellige kriterier, som varierer efter den pågældende kontrakt, f.eks. kvalitet, pris, byggetid, driftsomkostninger, rentabilitet, teknisk værdi, påvirkning af miljøet, arkitektur og funktion. | | DL-450/01 - Second law on National Procurement (NPL2) | Article 11 | § 11. Når kriteriet for tildeling af ordren er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan udbyderen forhandle om de modtagne tilbud, medmindre der i licitationsbetingelserne er givet afkald herpå.
Stk. 2. Når udbyderen vælger at forhandle, skal det senest ved forhandlingernes påbegyndelse over for de berørte tilbudsgivere tilkendegives, hvilken procedure der vil blive fulgt.
Stk. 3. Forhandlingerne må ikke føre til, at opgavens karakter ændres væsentligt, eller til, at tildelingskriterierne ændres. | | DBK-758/01 - First order under second law on National Procurement (NPL2BK1) | Article 11 | § 11. Når udbyder ved tildeling af opgaven efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud ikke i licitationsbetingelserne har givet afkald på forhandling om de modtagne tilbud, skal udbyder ved eventuelle forhandlinger overholde principperne i stk. 2-7.
Stk. 2. Udbyder skal senest ved forhandlingernes påbegyndelse over for de berørte tilbudsgivere, jf. stk. 3, skriftligt tilkendegive, hvilken procedure, der vil blive fulgt, herunder om forhandlingerne vil forløbe i flere faser.
Stk. 3. Udbyder skal i den indledende fase af forhandlingerne tilbyde at forhandle med alle tilbudsgivere, der har overholdt licitationsbetingelsernes mindstekrav.
Stk. 4. Under forhandlingerne skal udbyder sikre, at alle tilbudsgivere behandles ens. Navnlig må udbyder ikke udøve forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre.
Stk. 5. Udbyder skal føre forhandlingen om det enkelte bud inden for buddets egne rammer. Udbyder må ikke under forhandlingerne give oplysninger til en tilbudsgiver om andre tilbudsgiveres løsninger eller priser, med mindre sådanne oplysninger allerede er offentligt tilgængelige.
Stk. 6. Dialogen mellem udbyder og tilbudsgiver kan have karakter af såvel teknisk afklaring vedrørende de afgivne tilbud som forhandling af elementer i tilbuddet, herunder priser.
Stk. 7. Forhandlingerne må ikke føre til, at opgavens karakter ændres væsentligt, eller til, at de valgte tildelingskriterier, deres prioritering eller vægtning, jf. § 10, stk. 2, ændres.
Stk. 8. Ved tildeling af opgaven efter kriteriet det laveste bud kan udbyder kun forhandle med lavestbydende. | | DBK-595/02 - Second order under second law on National Procurement (NPL2BK2) | Article 11 | § 11. Når udbyder ved tildeling af opgaven anvender kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud, kan udbyder forhandle om de modtagne bud, medmindre udbyder i udbudsbetingelserne har givet afkald herpå. Udbyder skal ved eventuelle forhandlinger overholde principperne i stk. 2-7.
Stk. 2. Udbyder skal senest ved forhandlingernes påbegyndelse over for de berørte tilbudsgivere, jf. stk. 3, skriftligt tilkendegive, hvilken procedure der vil blive fulgt, herunder om forhandlingerne vil forløbe i flere faser.
Stk. 3. Udbyder skal i den indledende fase af forhandlingerne tilbyde at forhandle med alle tilbudsgivere, der har overholdt udbudsbetingelsernes mindstekrav.
Stk. 4. Under forhandlingerne skal udbyder sikre, at alle tilbudsgivere behandles ens. Navnlig må udbyder ikke udøve forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre.
Stk. 5. Udbyder skal føre forhandlingen om det enkelte bud inden for buddets egne rammer. Udbyder må under forhandlingerne alene give oplysninger til en tilbudsgiver om andre tilbudsgiveres løsninger eller priser, i det omfang sådanne oplysninger allerede er gjort offentligt tilgængelige i henhold til § 7 i lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.
Stk. 6. Dialogen mellem udbyder og tilbudsgiver kan have karakter af såvel teknisk afklaring vedrørende de afgivne tilbud som forhandling af elementer i tilbuddet, herunder priser.
Stk. 7. Forhandlingerne må ikke føre til, at opgavens karakter ændres væsentligt, eller til at de valgte tildelingskriterier, deres prioritering eller vægtning, jf. § 10, stk. 2, ændres.
Stk. 8. Ved tildeling af opgaven efter kriteriet den laveste pris kan udbyder kun forhandle med lavestbydende. | | DL-216/96 - First law on National Procurement (NPL1) | Article 3.3+4.3 | §3
Stk. 3. Ved en licitation må et bud, som er højere end et andet ved licitationen afgivet bud, ikke nedsættes.
§ 4
Stk. 3. Forud for licitationen må bydende kun afholde møder vedrørende licitationen til drøftelse af udbudsgrundlaget, herunder spørgsmål om teknisk begrundede forbehold, og kun såfremt udbyderen opfordres til at komme til stede og såvel organiserede som uorganiserede bydende på lige vilkår har adgang til mødet. |
| Case | Pte | Ref | Text | T-195/05
Deloitte | 110-112 | Q4-89.1
Q4-89.1.confint
Q4-99
M-146.3.1-impl | 110. Thirdly, the applicant's argument alleging infringement of the principles of equal treatment and non-discrimination in that the Commission requested information from other tenderers whilst Euphet did not have the opportunity of defending its position or even of putting forward its point of view on the risk of a conflict of interest must be dismissed. The principle of equal treatment requires that comparable situations must not be treated differently and that different situations must not be treated in the same way unless such treatment is objectively justified (Fabricom , paragraph 27). The tenderer whose tender is contained in an envelope with an illegible postmark is not in a situation comparable to that of a tenderer whose tender is incomplete since, in the first case, the defect noted by the Commission is attributable to factors outside the tenderer's control, whereas, in the second, the defect noted is intrinsic to the tender. The rejection of Euphet's tender does not, therefore, infringe the principle of equal treatment.
111. Accordingly, it has not been established that the Commission infringed the principles of equal treatment and non-discrimination set out in Articles 89 and 99 of the Financial Regulation.
112. The second plea in law must therefore be rejected and, consequently, the arguments seeking annulment of the decision rejecting the tender must be dismissed. | T-195/05-R
Deloitte | 104-105 | Q4-89.1.confint
Q4-99 | 104. Third, doubts must also be raised as to whether the rejection of the applicant's tender constitutes a breach of the principle of equality as set out in Articles 89(1) and 99 of the Financial Regulation, because a tenderer subject to a conflict of interest during the performance of the framework contract would be allowed to perform the contract provided it takes adequate measures. As has already been observed (paragraphs 100 to 103), it is not apparent, at this stage, that the Commission committed an error in considering that Euphet's tender was not adequate, from the stage of the tendering procedure, for preventing a risk of a conflict of interest. Prima facie, the applicant cannot therefore claim that it is in a comparable situation to a tenderer subject to a conflict of interest arising only during the performance of the framework contract.
105. Consequently, whilst the applicant's arguments require several assessments to be made in the main proceedings and cannot therefore be regarded, at this stage, as unfounded, doubts must nevertheless be raised as to whether the Commission infringed Article 94 of the Financial Regulation or the provisions of the tender documents. | T-195/05-R
Deloitte | 119-121 | Q4-89.1
Q4-89.1.confint
Q4-99 | 119. Fourth, the applicant does not clearly demonstrate, at this stage, that the Commission's request for additional information from other tenderers constitutes a breach of the principle of equal treatment or an infringement of Articles 89(1) and 99 of the Financial Regulation.
120. According to the Commission's observations, those tenderers were invited to prove the date of submission of their respective tenders because the postmarks on the envelopes containing those tenders were illegible. However, doubts must be raised at this stage as to whether the applicant is in a similar position to those tenderers. Unlike the tenderers in those cases, the defects noted by the Commission in Euphet's tender could not, prima facie, be attributed to circumstances outside its control, but to intrinsic shortcomings in its tender.
121. The President nevertheless considers that this question must be examined in detail in the main proceedings. | T-59/05
Evropaiki Dynamiki | 143-150 | M4-148 | 143 So far as concerns the requests for information sent by the applicant to the Commission before it submitted its tender, it must be borne in mind that, in accordance with Article 148(1) and (2)(a) of the Implementing Rules, contacts between contracting authorities and tenderers are permitted by way of exception during the contract award procedure. Accordingly, before the closing date for the submission of tenders, the contracting authority may, at the instance of tenderers, provide additional information solely for the purpose of clarifying the nature of the contract, such information to be communicated on the same date to all tenderers which have asked for the tender specifications.
144 It is clear from the actual terms of Article 148(1) and (2)(a) of the Implementing Rules that contacts between the contracting authority and tenderers before the lodging of tenders may take place only by way of exception.
145 Furthermore, it is clear that that provision confers on the contracting authority the option of replying to requests for additional information sent to it by tenderers. Accordingly, contrary to what the applicant appears to maintain, that provision cannot be interpreted as imposing on the contracting authority an obligation to reply to such requests.
146 Consequently, it must be held that the Commission was not obliged to reply to requests for additional information sent by the applicant prior to the lodging of its tender.
147 However, it is clear from the documents before the Court that the Commission provided the information which was requested on several occasions by the applicant and, on each occasion, did so within a reasonable period of time.
148 In that regard it must be observed, first, that the applicant sent to the Commission four successive requests for additional information on 14, 16, 20 and 21 April 2004. All of those requests related to the content of the tender specifications and sought clarification on many different specifications within them. More specifically, those four requests contained a total of 46 questions.
149 Next, it must be noted that the Commission replied promptly to each of those requests. Thus, as regards the applicant’s requests of 14 and 16 April 2004, the Commission replied to some questions in those requests within four working days, namely on 20 April 2004. On 21 April 2004, the Commission replied equally promptly to the applicant’s request of 20 April 2004. The same is true of the request for information dated 21 April 2004, to which the Commission replied by letter on 22 April 2004, while correctly informing the applicant that it was not possible to reply as regards the additional information sought because of the lateness of the applicant’s request. In fact, the applicant’s request of 21 April 2004 was outwith the date laid down for questions in the tender specifications, namely at least six days before the closing date for submission of tenders, which had been set for 26 April 2004.
150 In the light of the foregoing, it must be concluded that the applicant’s claim that the Commission did not reply either promptly or adequately to its requests for additional information has no basis in fact or in law. The Court considers that the Commission, by endeavouring to respond quickly to the applicant’s requests, demonstrated a level of diligence characteristic of good administration, the more so when, as noted above, the Community legislature has placed no obligation on the Commission to reply. Consequently, the infringement of the principles of diligence and good administration claimed by the applicant has not been established. | T-495/04
Belfass | 64-72 | M4-148.3 | 64 In addition, Article 148 of the Implementing Rules provides that if, after the tenders have been opened, some clarification is required in connection with a tender, or if obvious clerical errors in the tender must be corrected, the contracting authority may, by way of exception, contact the tenderer.
65 In the present case, it is necessary to verify whether the clerical error committed by the applicant, namely an arithmetical error in its tender relating to the total of categories A, B, C and D (EUR 234 059.67 instead of EUR 271 811.67), was an obvious clerical error which the Council should have detected.
66 In that regard, the Court finds, first, that the method of calculation of the hourly rate of tenderers’ bids did not require the Council to make a fresh calculation of the total of categories A, B, C and D. It is common ground that the average hourly rate was to be calculated on the basis of the total price included in the tender and the total number of working hours proposed, as set out by the applicant in its tender.
67 Secondly, it cannot be the case that, as the applicant argues, the correct hourly rate under its tender was set at a minimum figure of EUR 20.92, with that amount being clearly and precisely shown at page 40 of the tender, and that the Council should, for that reason, have considered whether it was likely that there had been an arithmetical error in the calculation of the average hourly rate in the applicant’s tender. That amount was entered at page 40 of the applicant’s tender under category E, which expressly related to the hourly rate for additional work undertaken, on request, by the cleaning staff ‘on working days (Monday to Friday) between 16.00 hrs and 22.00 hrs’. Accordingly, the hourly rate of EUR 20.92 thus referred to concerned a particular type of services, namely additional work, which is, therefore, a different kind of work from the services referred to in categories A, B, C and D.
68 Thirdly, contrary to what the applicant maintains, it cannot be accepted that the ‘ordinary’ and ‘theoretical’ evaluation tables produced by the Council as an annex to its defence in these proceedings show that the latter was aware of the error committed by the applicant. It is clear from the Council’s written pleadings that it drew up those tables for the purposes of these proceedings. The Court also notes that the applicant has not established that the contrary is the case.
69 Furthermore, contrary to what the applicant claims, the Court considers that the Council cannot be criticised for not having informed the applicant, at the time of the notification provided for under Article 100 of the Financial Regulation, of the latter’s right to draw the attention of the contracting authority to any errors of assessment that might have undermined the evaluation of its tender. According to the case-law, in the absence of express provisions of Community law, the Community administration and judicature cannot be placed under a general obligation to inform individuals of the remedies available or of the conditions under which they may exercise them (order in Case C-153/98 P Guérin automobiles v Commission [1999] ECR I-1441, paragraph 15, and Case T-145/98 ADT Projekt v Commission [2000] ECR II-387, paragraph 210). In the present case, Article 100 of the Financial Regulation does not impose any such express obligation.
70 In any event, it is clear that when the applicant received the Council’s letter of 13 October 2004, when it decided to seek clarification as to the reasons for which its tender in respect of Lot No 2 was rejected, it said nothing as regards the existence of an obvious clerical error in its tender in respect of Lot No 1.
71 It follows that the clerical error committed by the applicant was not obvious, within the meaning of Article 148(3) of the Implementing Rules. Accordingly, the Council cannot be criticised for not having detected that error, and thus for not correcting it or, at the very least, for not contacting the applicant in order to allow it to rectify that error.
72 Consequently, the single plea in law, alleging a manifest error of assessment committed by the Council in the decision of 13 October 2004, in so far as it relates to Lot No 1, is unfounded. The action for annulment brought against the decision of 13 October 2004, in so far as it relates to Lot No 1, must therefore be rejected. | T-40/01
Scan Office | 74-80 | G2-na [C3-2.contact]
G2-6.3.a | 74 With regard to the Commission's argument based on Article 6(3)(a) of Directive 93/36 concerning its claim to a right to negotiate, the Court notes that that provision sets out the circumstances in which a negotiated procedure may be initiated but does not indicate the manner in which it must be commenced. Accordingly, the Commission's plea based on that provision is unfounded.
75 It is true that Article 1(e) of Directive 93/36 provides that "negotiated procedures" are those national procedures whereby contracting authorities consult suppliers of their choice and negotiate the terms of the contract with one or more of them'.
76 However, even if the contracting authority has a certain margin of discretion in the context of a negotiated procedure, it is always bound to ensure observance of the terms and conditions of the tender specifications, which they have freely chosen to make mandatory.
77 This is confirmed by Article 16(1) of Directive 93/36, which provides that where the criterion for the award of the contract is that of the most economically advantageous tender, contracting authorities may take account of variants which are submitted by a tenderer when they meet the minimum specifications required by the contracting authorities.
78 In the present case, appended to the terms and conditions of the tender are the various data sheets describing the technical features, some of which are regarded as mandatory requirements: Failure to meet these requirements will result in the tender being rejected' (part XII of the data sheets).
79 It should also be noted that the letter of 1 July 1997 addressed by Mr Rosin (Head of Unit 3, Procurement, supply' of Directorate C Administration' of DG IX) to the tenderers in the course of the tender procedure, stated: In this regard, I wish to stress the importance of observing the terms and conditions of the tender specifications, including the mandatory requirements listed therein. Non-observance of those requirements will unfortunately result in the elimination of your bid altogether.' That letter shows the importance attached by the Commission to observance of the terms and conditions of the tender specifications, irrespective of the fact that, according to the Commission, it did not form part of the specifications sent to the tenderers but announced the opening of the negotiated procedure by inviting the addressees to submit a bid.
80 It follows from the foregoing that, although the Commission had a power to negotiate in the context of the negotiated procedure, it was none the less required to ensure observance of those terms and conditions of the tender specifications which were regarded as mandatory. | T-169/00
Esedra | 49-52
63-64 | S2-3.2.contact
M32-99h | 49 It should be noted that, according to the second subparagraph of Article 99(h) of the detailed rules for the implementation of the Financial Regulation, any contact between the institution and the tenderer after the tenders have been opened is prohibited save, exceptionally, if some clarification is required in connection with a tender, or if obvious clerical errors contained in the tender must be corrected. In those cases, the institution may take it upon itself to contact the tenderer (see the judgment in Adia Interim v Commission, cited above, paragraph 43).
50 In this connection, the documents produced by the Commission in response to several measures of organisation of procedure show that Manieri received five requests for clarification from the Commission dated 25 February (two requests), 29 February, and 3 and 10 March 2000, and that it replied to them on 10 and 14 March 2000.
51 In the context of the measures of organisation of procedure, the Commission also produced Manieri's replies to the requests for clarification, and also extracts from Manieri's tender specifically relating to questions 1, 2, 5 and 6 in the first fax of 25 February 2000 and to the questions in the first, third and fourth indents of the fax of 3 March 2000. In addition, the Commission indicated, for each of the seven aforementioned questions, the parts of the contract documents to which the extracts from Manieri's tender and the requests for clarification relate.
52 For each of the seven questions considered below, it is necessary to determine whether Manieri's replies to the Commission's requests for clarification should be regarded as clarifying the terms of its tender or whether the replies go beyond that and modify the substance of the tender by reference to the requirements of the contract documents. The other questions are not contested by the applicant.
.....
63 In conclusion, the foregoing examination of the contract documents, Manieri's tender, the requests for clarification and Manieri's replies show that the Commission did not breach the principle of non-discrimination enshrined in Article 3(2) of Directive 92/50 and the second subparagraph of Article 99(h) of the detailed rules for the implementation of the Financial Regulation. Manieri's replies to the Commission's requests constitute clarification of the terms of its tender and they in no way modify the substance of the tender in relation to the requirements laid down by the contract documents.
64 Consequently the applicant's complaints relating to discrimination against it by reason of Manieri's replies to the Commission's requests for clarification must be rejected | T-19/95
Adia Interim | 41-51 | S2-37
M32A5-99.h | 41 It is common ground that the existence of a "systematic error in the calculation of the billing rates on the basis of the gross wages" was adverted to by the Commission at the meeting of its selection committee (see paragraph 11, above).
42 In view of that factor, the applicant claims that, by refraining from contacting it, the Commission infringed the principle of equal treatment in so far as it did not assess the real value of all the tenders submitted to it, but simply compared the value of the applicant' s tender, which it knew to be distorted, with the apparent real value of the other tenders. The applicant adds that, at the same time, the Commission infringed the principle of sound administration and the second paragraph of Article 99(h) of Regulation No 3418/93.
43 In that regard, it should be noted that according to the second paragraph of Article 99(h) of Regulation No 3418/93 any contact between the institution and the tenderer after the tenders have been opened is prohibited save, exceptionally, "if some clarification is required in connection with a tender, or if obvious clerical errors contained in the tender must be corrected". In those cases, the institution may take it upon itself to contact the tenderer.
44 The Court considers that it is clear from the precise terms of that provision that it empowers the institutions to contact tenderers in the exceptional, limited circumstances which it identifies. It follows that that provision cannot be interpreted as imposing a duty on the institutions to contact tenderers.
45 Next, it is necessary to enquire whether, in this case, that power might nevertheless have given rise to a duty on the part of the Commission by virtue of the superior principles of law invoked by the applicant (see paragraph 42, above) having regard to the fact that the calculation error in question was particularly obvious.
46 As to that, the Court considers it sufficient to observe that the systematic calculation error in question was not particularly obvious. Whilst the selection committee succeeded in attributing the error to the "calculation of the billing rates on the basis of the gross hourly wages" (see paragraph 11, above), it was unable for all that to determine, on the basis solely of the applicant' s tender, whether the error was a calculation error made in applying the formula presented by the applicant, as it has maintained before the Court; an error in determining the coefficient for converting the gross hourly wages into billing rates, which, according to the specifications, takes in all the tenderer' s costs, its profit margin and the Belgian franc/ecu conversion rate (see paragraph 4, above); or simply a clerical error.
47 It follows that, even though the selection committee detected the presence of a systematic calculation error, it was unable to ascertain its exact nature or cause. In those circumstances, any contact made by the Commission with the applicant in order to seek out jointly with it the exact nature and cause of the systematic calculation error would have involved a risk that other factors taken into account in order to establish its tender price ° in particular those relating to the calculation of the coefficient encompassing its profit margin ° might have been adjusted, and this would have entailed, contrary to the applicant' s claims, an infringement of the principle of equal treatment to the detriment of the other tenderers, all of whom, in common with the applicant, are under an equal duty to take care in drawing up their tenders.
48 The Court further notes that the applicant has neither shown nor even alleged that the Commission contacted, in the course of the procedure at issue, other tenderers who were in a comparable situation to its own in order to correct any errors in their tenders or to provide additional information. In this connection, the Court observes that it appears from Annexes 7(d) and 9 to the report to the CCAM that the selection committee used, as an assessment criterion, the clarity and precision of the tenders and penalized some tenders because they were insufficiently precise about the quality of the service which the tenderers undertook to provide. Yet, whilst those tenderers were in a situation comparable to that of the applicant in so far as they could have increased the value of their tenders if the Commission had taken it upon itself to contract them in order to obtain explanations, the Court finds that the report to the CCAM and the documents appended thereto do not mention any contact made by the Commission with tenderers, but confirm that the Commission strictly applied the conditions of the tendering procedure.
49 Lastly, the Court considers that the Commission did not commit a manifest error in assessing the applicant' s organizational ability. In this regard, the Court recalls that the Commission has a broad discretion in assessing the factors to be taken into account for the purpose of deciding to award a contract following an invitation to tender and the Court' s review should be limited to checking that there has been no serious and manifest error (Case 56/77 Agence Européenne d' Interims v Commission [1978] ECR 2215, paragraph 20). In this case, the Court finds, with regard to the points awarded to the applicant for its customer service, that it is undisputed that the applicant' s tender ° unlike that of Ecco ° made no reference to the quality of the customer service which it undertook to provide and hence the Commission made no manifest error of assessment in giving Ecco three points more than the applicant for its customer service. As regards the points awarded to the applicant for flexibility, unlike Ecco' s tender, that of the applicant did not undertake to provide a "contact person" permanently at the Commission' s offices, with the result that the Commission did not make any manifest error of assessment in awarding Ecco two points more than the applicant for flexibility.
50 In addition, the Court would point out that the first and second paragraphs of Article 37 of Directive 92/50, which place the contracting authority under a duty to verify that the terms of the tender are not the outcome of the economy of the method by which the service is provided, the technical solutions chosen, the exceptionally favourable conditions available to the tenderer for the provision of the service or the originality of the service; are concerned with a tender which appears to be abnormally low, whereas the tender at issue in this case is one which appears to be abnormally high.
51 For all of these reasons it follows that the Commission has not infringed the principles of equal treatment and sound administration or the second paragraph of Article 99(h) of Regulation No 3418/93, nor has it committed a manifest error of assessment, and therefore the second and third pleas must be rejected. |
| Case | Pte | Ref | Text | N-080529
Hermedico | 5-6+K1 | C3-2.contact | Ad påstand 2
5. Klagenævnet konstaterer, at de indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 som beskrevet i påstanden.
6. Påstanden tages derfor til følge.
.....
K1. Påstand 2 De indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 ved først den 15. november 2007 at sende sine svar på de spørgsmål, som tilbudsgiverne havde stillet, til klageren, uagtet at indklagede den 26. oktober 2007 havde sendte svarene til de to øvrige tilbudsgivere. | N-080514
Trans-Lift | 3+K7 | U3-10.contact-impl | Ad påstand 2
3. Klageren støtter denne påstand på VB Trucks fremsendelsesskrivelse af 11. maj 2006. Påstanden angiver ikke – trods opfordring hertil - præcist, på hvilken måde forskelsbehandlingen skulle have givet sig udtryk, herunder hvilke ændringer i kravspecifikationen der sigtes til. Allerede fordi det møde, der omtales i fremsendelsesskrivelsen, fandt sted den 4. maj 2006 – mere end 2 måneder efter, at tilbudsgiverne havde modtaget den reviderede kravspecifikation af 2. marts 2006 – er der ikke grundlag for at tage påstanden til følge.
.....
K7. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 2 og påstand 4.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 10 og ligebehandlingsprincippet ved 1) at give VB Trucks adgang til informationer ved afholdelse af separat besigtigelse og ved 2) at ændre udbudets specifikationer efter besigtigelsen til fordel for VB Trucks.] | N-080416
Boligkontoret Danmark | 13-14+K3 | C3-2.noncom-impl
C3-53.1 | Ad påstand 5
13. Der er ikke oplysninger i sagen, der giver grundlag for at fastslå, at indklagede i strid med det EU-retlige forhandlingsforbud har forhandlet med de enkelte tilbudsgivere.
14. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K3. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1,3, 5 og 6.
[Påstand 5 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har overtrådt det EU-retlige forhandlingsforbud ved inden udløbet af tilbudsfristen på møder med de enkelte tilbudsgivere at have indledt forhandlinger med disse.] | N-080415
FSBbolig | 7-8+K1 | C3-2.contact-impl | Ad påstand 4
7. Der er ikke oplysninger i sagen, der giver grundlag for at fastslå, at indklagede i strid med det EU-retlige forhandlingsforbud har forhandlet med de enkelte tilbudsgivere.
8. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har overtrådt det EU-retlige forhandlingsforbud ved efter tilbudsfristens udløb den 31. maj 2007, men før indklagede den 18. juni 2007 traf beslutning om indgåelse af kontrakt, at have forhandlet med de 5 tilbudsgivere.] | N-080229
Karl Jensen Murer- og Entreprenørfirma | 11+K3 | C3-2.contact | Spørgsmål 9
11. Tilbudsgiveren MT Højgaard A/S stillede under udbudet ved en skrivelse af 28. marts 2007 nogle spørgsmål til indklagede, som ved skrivelse af 2. april 2007 besvarede disse spørgsmål. Indklagede sendte ikke genpart af spørgsmålene og genpart af sin skrivelse til de øvrige tilbudsgivere. Indklagede har herved handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2.
.....
K4. Spørgsmål 9 Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 ved ikke at fremsende skrivelsen af 2. april 2007, hvorved indklagede besvarede spørgsmål fra MT Højgaard A/S indeholdt i en skrivelse af 28. marts 2007, til alle 5 tilbudsgivere. | N-071214
Thomas Borgå | 5+K2 | C3-2.contact-impl | Ad påstand 2
5. Det følger af det, der er anført ad påstand 1, at indklagedes forhandlinger med Falck Health Care A/S, der skete på et stadium, som alene kunne vedrøre indhentelse af oplysninger med henblik på kommunens afklaring af, hvilken ydelse der skulle indhentes tilbud på, efter det oplyste vedrørte indklagedes indgåelse af kontrakt med Falck Health Care A/S, og indklagede har derfor handlet i strid med ligebehandlingsprincippet som beskrevet i påstand 2.
.....
K2. Påstand 2 Indklagede har handlet i strid med EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved efter indhentelsen af de 6 tilbud alene at have ført forhandlinger med den ene af de 6 tilbudsgivere, nemlig Falck Health Care A/S.
[K1. Påstand 1 Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 23, herunder særligt stk. 2, ved at anmode 6 virksomheder om enkeltvis at fremlægge deres bud på, hvilket indhold kommunens sundhedsordninger skal have, herunder deres bud på prisen på de enkelte elementer i ordningerne, og herefter indgå kontrakt på grundlag af et af disse tilbud, uagtet den anvendte fremgangsmåde, som indebar, at indklagede ikke under indhentelsen af tilbud beskrev den ydelse, som kommunen ønskede at indgå kontrakt om, ikke gav tilbudsgiverne lige muligheder, men bevirkede, at der blev skabt ubegrundede hindringer for konkurrencen med hensyn til den kontrakt, som kommunen ønskede at indgå.
.....
Ad spørgsmål 5
1. Da de tjenesteydelser, som indklagede ønskede at indgå kontrakt om, er tjenesteydelser inden for »Sundheds- og socialvæsen«, er de omfattet af Bilag II B, og det følger heraf, at indklagede ikke har handlet i strid med Udbudsdirektivet ved ikke at gennemføre EU-udbud. ] | N-071022
Grønbech Construction | 1-2+K2 | C3-2.contact | Ad påstand 1
1. Hverken de afgivne forklaringer eller det i øvrigt i sagen oplyste giver anledning til at antage, at der på mødet den 13. december 2005 er sket en forhandling i strid med det EU-retlige forhandlingsforbud.
2. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K2. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1 og påstand 3-8.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har overtrådt det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved på et afklarende møde den 13. december 2005 at have drøftet en præcisering af tildelingskriterierne.
.....
Sagsfremstillingen: Ved skrivelse af 6. december 2005 blev klageren indkaldt til et såkaldt »afklarende møde« den 13. december 2005. I skrivelsen blev foreslået følgende dagsorden for mødet: »
1. Præcisering af tildelingskriterier.
2. Gennemgang af jeres tilbud.
3. Gennemgang af de konstruktionsprincipper og materialer som der er anført i jeres tilbud.
4. Gennemgang af den byggelogistik og byggepladsindretning som der er anført i jeres tilbud.
5. Tidsplan og byggestart.
6. Gennemgang af evt. besparelsesmuligheder.
7. Eventuelt.«
.....
Knud Gram har bl.a. forklaret, at han deltog i mødet den 13. december 2005. Endvidere deltog Kim Pedersen, Hovgaard, Zwinge, Tranberg og en person yderligere. Han har aldrig før oplevet, at spørgsmål som i dagsordenen for mødet har været rejst, efter at tilbud var afgivet. Under dagsordenens punkt 1 blev klagerens system gennemgået i forhold til det fremlagte materiale. Man drøftede tætheden af facaderne, og vidnet forklarede, hvorledes systemet var opbygget. Med klagerens system, er det naturligt, at der etableres et beskyttende gardin i takt med, at facaden nedtages. Han husker ikke, om tildelingskriterierne blev nævnt.] | N-071017
Triolab | 13-14+K2 | C3-2.noncom
C3-2.contact | Ad påstand 4
13. Det svarskema, som påstanden omhandler, indgik i en tilsvarende form i det udbudsmateriale, som er omhandlet af Klagenævnets kendelse af 14. december 2006, Baxter A/S mod Roskilde Amt m.fl.
14. Påstanden tages til følge.
.....
K2. Ad påstand 4 Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 og det EUretlige forhandlingsforbud ved at kræve anvendelse af et svarskema, der lægger op til, at der kan tages forbehold for alle enkeltelementer i udbudet, og til, at vilkår og krav kan være genstand for forhandling, idet tilbudsgiverne skal sætte kryds ved »ja« eller »nej« samt evt. kommentere alle enkeltelementer i udbudet.
[N-061214: K10. Ad påstand 12 De indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 og det EU-udbudsretlige forbud mod forhandling ved at kræve anvendelse af et svarskema, der lægger op til, at der kan tages forbehold for alle enkeltelementer i udbudet, og til, at vilkår og krav kan være genstand for forhandling, idet tilbudsgiverne skal sætte kryds ved »ja« eller»nej« samt eventuelt kommentere alle enkeltelementer i udbudet.] | N-070919
Råstof og Genanvendelse Selskabet af 1990 | 1+K1 | C3-3.2.late
C3-3.2.contact | 1. Da klageren ikke inden udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation hos indklagede havde afleveret en anmodning om prækvalifikation indeholdende alle de oplysninger, som anmodningen om prækvalifikation efter udbudsbekendtgørelsen skulle indeholde, var indklagede forpligtet til ikke at prækvalificere klageren. Det bemærkes, at det er uden betydning, at der i tiden inden udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation har været kontakt mellem indklagede og klageren, og hvad denne kontakt har drejet sig om.
Herefter bestemmes:
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Klageren har gjort gældende, at indklagede efter aflysningen af den første udbudsrunde beholdt klagerens dokumenter, og at det på baggrund af klagerens efterfølgende meddelelse til indklagede om klagerens selskabsretlige status må anses for godtgjort, at indklagede foretog en realitetsbedømmelse af klagerens forhold. Indklagede har i hvert fald ved at beholde klagerens dokumenter bibragt klageren den opfattelse, at klageren kunne afgive tilbud på tjenesteydelsen omfattet af udbuddet, ligesom klageren henset til, at han, da indklagedes rådgiver henvendte sig pr. mail for at meddele, at klagerens anmodning om prækvalifikation ikke var modtaget, gik ud fra, at fristen for at melde sig var udløbet, måtte kunne anse sig som prækvalificeret. Af denne grund er det navnlig på baggrund af klagerens brev dateret 10. april 2007 berettiget at anse klageren for prækvalificeret. Også rimelighedsbetragtninger bør føre til, at det ikke var berettiget ikke at prækvalificere klageren.
Indklagede har gjort gældende, at klagerens anmodning om prækvalifikation ikke blev modtaget rettidigt, idet klagerens anmodning blev modtaget den 12. april 2007. At klageren havde den opfattelse, at fristen for prækvalifikation udløb den 11. april 2007 ved døgnets begyndelse er klagerens risiko. Klageren burde ikke fæste lid til et udklipsbureaus annonce, men derimod finde den af indklagede i EUTidende indrykkede annonce. Klageren har ikke berettiget kunnet gå ud fra at være blevet prækvalificeret uden formel begæring, og indklagede har ikke ved sin adfærd givet klageren en berettiget forventning om, at klageren på baggrund af de hos indklagede beroende dokumenter var prækvalificeret.] | N-070427
CT Renovation | 6-7+K3 | C3-3.2.contact
C3-3.2.transp | Ad påstand 4
6. Indklagede har iværksat offentligt udbud af den omhandlede tjenesteydelse i 2 delentrepriser gældende for henholdsvis en 4-årig og en 2- årig periode med option på forlængelse for en periode på op til 2 år. Heri ligger, at tilbudsgiverne er forpligtede til at acceptere en forlængelse af den kontakt, der indgås på grundlag af udbudet, i op til 2 år, og i det væsentlige på de samme vilkår, som gjaldt i denne kontrakt. Det er således ikke muligt for tilbudsgiverne at nægte at forlænge kontrakten i optionsperioden. De øvrige tilbudsgivere må antages at have afgivet deres tilbud ud fra denne forudsætning, og bestemmelsen i kontakten med Nykøbing Dag- og Industrirenovation ved Bjørn Filtenborg om, at kontakten kan forlænges, »hvis begge parter er enige herom – og efter forhandling«, er således i strid med EU-udbudsdirektivets artikel 2 og ligebehandlingsprincippet. Det bemærkes, at det ligeledes er i strid med udbudsdirektivets artikel 2 og gennemsigtighedsprincippet ikke at fastsætte enslydende krav i udbudsbekendtgørelsen og i udbudsbetingelserne.
7. Påstanden tages til følge.
.....
K3. Ad påstand 4 Indklagede har handlet i strid med EU-udbudsdirektivets artikel 2 og ligebehandlingsprincippet ved at indgå kontakt med Nykøbing Dag – og Industrirenovation ved Bjørn Filtenborg med den bestemmelse, at »kontakten kan, hvis begge parter er enige herom – og efter forhandling, forlænges en gang med op til 2 år«. | N-061214
Baxter | 47+K10 | C3-2.noncom
C3-2.contact | Ad påstand 12
47. Påstanden tages til følge
.....
K10. Ad påstand 12 De indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 2 og det EU-udbudsretlige forbud mod forhandling ved at kræve anvendelse af et svarskema, der lægger op til, at der kan tages forbehold for alle enkeltelementer i udbudet, og til, at vilkår og krav kan være genstand for forhandling, idet tilbudsgiverne skal sætte kryds ved »ja« eller»nej« samt eventuelt kommentere alle enkeltelementer i udbudet. | N-061214
Baxter | 57-58+K15 | C3-2.contact | Ad påstand 17
57. De indklagede har – efter udløbet for fristen for afgivelse af tilbud og inden beslutningen om tildeling blev truffet – afholdt møde med klageren i forbindelse med udbudet. De øvrige tilbudsgivere blev ikke orienteret herom. Det nærmere indhold af drøftelserne er omtvistet, men det står fast, at drøftelserne havde forbindelse med de indvendinger mod udbudsmaterialet, klageren havde rejst. De indklagede har ikke godtgjort, at drøftelserne faldt uden for forhandlingsforbudets anvendelsesområde.
58. Påstanden tages til følge.
.....
K15. Ad påstand 17 De indklagede har overtrådt Udbudsdirektivets artikel 2 og det EU-retlige forhandlingsforbud ved den 27. marts 2006 at forhandle med klageren om dennes indvendinger mod udbudets udformning. | N-061113
Cowi | 1-12+K1 | C3-2.noncom-impl
C3-2.contact-impl
KNL2-6.1.p3-impl | Ad påstand 1
1. Der er mellem parterne enighed om, at geotekniske undersøgelser var en nødvendig og sædvanlig ydelse som led i udførelsen af den udbudte tjenesteydelse, og udbudsbetingelserne angav da også, at geoteknisk bistand og vurdering var en del af tjenesteydelsen. Udbudsbetingelserne stillede ikke krav om, at tilbudsgiverne skulle gøre rede for, hvilke geotekniske undersøgelser de regnede med at foretage, og der var heller ikke en position om geotekniske undersøgelser i tilbudslisten.
2. Udbudsbetingelsernes angivelser om tilbudsgivernes beskrivelse af opgavens udførelse må umiddelbart sprogligt forstås sådan, at et tilbuds opgavebeskrivelse ville danne grundlag for den karakter, der blev tildelt tilbuddet vedrørende underkriteriet om opgavebeskrivelse. Derimod gik angivelserne ikke udtrykkeligt ud på, at tilbud uden opgavebeskrivelser ikke ville blive taget i betragtning. Angivelserne kan muligvis fortolkes som en tilkendegivelse om, at tilbud uden beskrivelse af centrale og væsentlige dele af opgavens udførelse ikke ville blive taget i betragtning. Derimod giver angivelserne efter deres formulering ikke holdepunkter for at fortolke dem som en tilkendegivelse om, at et tilbud ikke kunne ventes taget i betragtning, blot fordi det ikke beskrev udførelsen af selvfølgelige og perifere ydelser som geotekniske undersøgelser.
3. Klagenævnet finder på den anførte baggrund, at indklagede ikke var berettiget til at undlade at tage klagerens tilbud i betragtning, fordi tilbuddet i strid med indklagedes forventninger ikke angav, hvilke geotekniske undersøgelser klageren ville udføre.
4. Indklagede anså det for at være i strid med forhandlingsforbuddet at stille spørgsmål til klageren, om hvilke geotekniske undersøgelser, der var omfattet af klagerens tilbud. Både af Prahl's tilbudsvurdering og af Lene Kristensens og Knud Bjørn Prahls forklaringer fremgår, at den reelle grund hertil var, at indklagede og Prahl følte sig usikre på, om klagerens tilbud i det hele taget omfattede geotekniske undersøgelser.
5. I klagerens tilbud var som ovenfor nævnt angivet: »Cowi tilbyder at udføre alle de rådgivningsydelser, der fremgår af Sønderjyllands Amts udbudsmateriale af 20. december 2005…«.
6. Når det således udtrykkeligt angives i et tilbud, at tilbuddet omfatter udførelse af alle de ydelser, der fremgår af udbudsbetingelserne, og når der ikke i andre dele af tilbuddet, herunder i beskrivelser eller tilbudslister m.m., findes holdepunkter for at indfortolke forbehold herimod, må udbyderen imidlertid nødvendigvis lægge til grund, at tilbuddet omfatter det, der fremgår af udbudsbetingelserne. Det bemærkes herved, at der ikke i klagerens tilbud var holdepunkter for at indfortolke forbehold med hensyn til geotekniske undersøgelser, og at tilbuddet tværtimod angav, at der ville blive knyttet geoteknisk ekspertise til udførelsen af den udbudte opgave.
7. Indklagede kunne derfor have vurderet klagerens tilbud i relation til underkriteriet om opgavebeskrivelse, selvom tilbuddet ikke omtalte geotekniske undersøgelser. Det bemærkes herved, at klageren er en anerkendt aktør inden for det geotekniske område, og at indklagede og indklagedes rådgiver derfor måtte forvente, at klageren selv kunne vurdere, hvilke geotekniske undersøgelser, der var behov for. En redegørelse fra klageren om påtænkte geotekniske undersøgelser kunne for så vidt ikke have andet egentligt formål end at udgøre en oplysning for god ordens skyld. Når indklagede imidlertid ikke mente at kunne vurdere klagerens tilbud, fordi det ikke beskrev geotekniske undersøgelser, skulle indklagede have stillet spørgsmål til klageren om, hvilke geotekniske undersøgelser klageren havde regnet med. I hvert fald som følge af de anførte forhold ville en sådan spørgsmålsstillelse have haft karakter af en teknisk afklaring, der ikke var i strid med forhandlingsforbuddet.
8. Klagenævnet finder ikke, at opgavebeskrivelserne i klagerens tilbud var af en karakter, der medførte, at indklagede var berettiget til ikke at tage tilbuddet i betragtning. Indklagede skulle have ladet sin vurdering af klagerens opgavebeskrivelser indgå i karaktertildelingen vedrørende underkriteriet om opgavebeskrivelser.
9. Af de grunde, som klageren har anført, finder Klagenævnet endvidere, at klagerens tilbud i tilstrækkelig grad opfyldte udbudsbetingelsernes krav om angivelse af, hvilke nøglepersoner m.m., der skulle udføre de forskellige delopgaver.
10. Bemærkningen i klagerens tilbud om mulige dilemmaer, der skulle indgå i en konstruktiv dialog med indklagede, sigtede efter sit indhold til de projektforslag, der indgik i udbudsbetingelserne. Bemærkningen var sagligt begrundet i den usikkerhed, der nødvendigvis fulgte af, at opgaven ifølge udbudsbetingelserne skulle udføres på grundlag af disse projektforslag og dermed på grundlag af skitseprojekter, som var udfærdiget af en anden virksomhed. Indklagede var herefter ikke berettiget at undlade at tage klagerens tilbud i betragtning som følge af den omtalte bemærkning.
11. Det følger af det anførte, at indklagede overtrådte det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved ikke at tage klagerens tilbud i betragtning.
12. Påstanden tages herefter til følge.
.....
K1. Påstand 1 Indklagede Sønderjyllands Amts beslutning om ikke at tage tilbuddet fra klageren Cowi A/S i betragtning annulleres. | N-061106
Thorup gruppen | 3-8+K1 | NPL2BK2-11.5 | Ad klagerens påstand
3. Klagenævnet konstaterer, at Hansen & Larsens projekt blev ændret, så det kom til at svare til Vagn Henriksens projekt med hensyn til indretningen af hal III.
4. Ved kendelsen af 25. oktober 2005 konstaterede Klagenævnet, at indklagede og/eller Cowi havde opfordret Hansen & Larsen til at ændre projektet, så det kom til at svare til tilbuddet fra tilbudsgiveren Hoffmann med hensyn til placeringen af hal III m.m.
5. På den anførte baggrund er der en klar formodning for, at ændringen af Hansen & Larsens projekt med hensyn til indretningen af hal III ligeledes skete efter opfordring fra indklagede og/eller Cowi, således at indklagede eller Cowi herunder gav Hansen & Larsen oplysning om Vagn Henriksens projekt med hensyn til indretningen af hal III. Indklagede har ikke afkræftet denne formodning.
6. Der er endvidere en formodning for, at indklagede og/eller Cowi desuden gav de øvrige tilbudsgivere oplysning om Vagn Henriksens projekt med hensyn til indretningen af hal III, jf. at etablering af hal III med teleskoptribuner indgik i forhandlingstemaet for Cowi's møder med tilbudsgiverne den 2. juni 2003. Heller ikke denne formodning er afkræftet.
7. Påstanden tages herefter til følge.
8. Klagenævnet har ikke haft anledning til at tage stilling til, om Cowi's forhandlinger med tilbudsgiverne den 2. juni 2005 var i strid med reglen i § 11, stk. 5, i den dagældende [would seem to be the same executive order] tilbudsbekendtgørelse om, at udbyderens forhandlinger med tilbudsgivere skal føres inden for det enkelte buds egne rammer.
Herefter bestemmes:
K1. Indklagede, Skjern Kommune, har handlet i strid med § 11, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren ved at give en eller flere andre tilbudsgivere oplysning om, at tilbuddet fra Vagn Henriksen A/S angik opførelse af en hal, der kunne bruges både til træning og til sportskampe med tilskuere m.m. (multihal). | N-061026
Novartis Healthcare | 21-22+K6 | C3-2.contact-impl | Ad påstand 12
21. Som nævnt ovenfor ad påstand 9 indeholder EU-udbudsreglerne ikke et krav om, at udbudsbetingelser skal indeholde udkast til kontrakt. Der er endvidere ikke fremkommet grundlag for at antage, at indklagede har handlet i strid med det EU-retlige forhandlingsforbud i forbindelse med kontraktsindgåelserne.
22. Påstanden tages herefter ikke til følge.
.....
K6. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 3, påstand 6, påstand 8, påstand 9, påstand 10, påstand 11 og påstand 12. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 2.
[Påstand 12 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUretlige forhandlingsforbud ved først at udfærdige kontrakt efter udbuddets afslutning.] | N-060906
Sahva | 33+K5 | C3-2.contact-impl | Ad påstand 13
33. Det EU-retlige forhandlingsforbud er ikke til hinder for, at en ordregiver efter tildelingsbeslutningen holder kontraktsforhandlinger med den valgte tilbudsgiver. Forhandlingsforbuddet er heller ikke til hinder for, at der under sådanne forhandlinger sker mindre præciseringer og ændringer i forhold til den valgte tilbudsgivers tilbud og/eller udbudsbetingelserne. De forhold, der nævnes i påstanden, er efter Klagenævnets vurdering alene udtryk for sådanne mindre præciseringer og ændringer, og påstanden tages herefter ikke til følge.
......
K5. Påstand 1, a, 1, b, 2-6, 8-10, 12, b, 13-14 og 16 tages ikke til følge.
[Påstand 13 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med EU's udbudsreglers ligebehandlingsprincip, EU-udbudsdirektivets artikel 2 og det EU-retlige forhandlingsforbud ved efter tilbudenes modtagelse at forhandle med tilbudsgiveren Danske Håndskomagere ApS om følgende spørgsmål:
a. erstatning af bevilgede ortopædiske sko med særligt fabriksfremstillet fodtøj,
b. ventetid og leveringstid,
c. afhjælpning af mangler,
d. holdbarhed og reparationer og e. om prisen for FIA light og Full var inklusive alle former for tilretninger.] | N-060905
Joca Trading | 38-42+K13 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact | Ad påstand 14
38. Det er fastsat i udbudsbetingelsernes Kontrakt afsnit 15. »Ændring af kontrakt «, at kontrakten alene kan ændres med skriftlig accept fra tegningsberettigede personer fra henholdsvis indklagede og leverandøren. Indklagede har dermed fastsat formkrav med hensyn til, hvordan kontrakten kan ændres. Indklagede har derimod hverken fastsat, hvornår der kan foretages ændringer i kontrakten, eller hvilke forhold der kan ændres.
39. Det følger af Klagenævnets kendelse af 26. august 2004, Per Aasleff A/S mod Amager Strandpark, at Bygge- og anlægsdirektivets artikel 6, stk. 6, og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ikke var til hinder for, at en ordregivende myndighed – efter at beslutningen om at indgå kontrakt med en bestemt tilbudsgiver, som den ordregivende myndighed vurderede havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, var truffet og meddelt tilbudsgiveren – forhandlede om de endelige kontraktsvilkår med denne tilbudsgiver.
40. På samme måde vil der være adgang til i specielle tilfælde at foretage mindre ændringer i kontrakten efter kontraktsindgåelse under den forudsætning, at ændringerne er sagligt begrundede.
41. Da det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip og forhandlingsforbud således ikke er til hinder for, at der i specielle tilfælde kan gennemføres forhandlinger og aftales ændringer i kontrakten efter kontraktindgåelsen, er der ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 7, og det EU-udbudsretlige forhandlingsforbud ved at fastsætte i udbudsbetingelsernes Kontrakt afsnit 15. »Ændring af kontrakt «, at kontrakten alene kan ændres med skriftlig accept fra tegningsberettigede personer fra henholdsvis indklagede og leverandøren.
42. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K13. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 3, 6–8, 11, 14, 16-22 og 26.
[Påstand 14 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 7, og det EU-retlige forhandlingsforbud ved at fastsætte i udbudsbetingelsernes Kontrakt afsnit 15. »Ændring af kontrakt«, at kontrakten alene kan ændres med skriftlig accept fra tegningsberettigede repræsentanter for henholdsvis indklagede og leverandøren.] | N-060706
Logstor | 7+K2 | U3-10.noncom-impl
U3-10.contact-impl | Ad påstand 3 c (Forbehold vedrørende grundlæggende elementer og frafald af forbehold)
7. Indklagede har endvidere handlet i strid med forhandlingsforbudet ved at rette en henvendelse til Isoplus Fjernvarmeteknik A/S af det indhold, der fremgår af skrivelserne af 3. maj og 11. maj 2005 fra indklagedes tekniske rådgiver Cowi A/S til Isoplus Fjernvarmeteknik A/S. Det fremgår utvetydigt af disse skrivelser, at indklagede med henvendelserne tilsigtede at få Isoplus Fjernvarmeteknik A/S til at frafalde forbeholdene, og det lykkedes da også for indklagede at få Isoplus Fjernvarmeteknik A/S til i fortsættelse af disse henvendelser i sin skrivelse af 20. maj 2005 at ændre sit tilbud på den måde, at de pågældende aftalevilkår kun skulle være gældende i det omfang, hvori de ikke er i strid med udbudsbetingelserne. Klagenævnet tager derfor påstand 3 c til følge.
.....
K2. Påstand 3 Indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved forud for, at indklagede den 22. juli 2005 besluttede at indgå kontrakt med Isoplus Fjernvarmeteknik A/S, at have forhandlet med denne tilbudsgiver og herunder opfordret denne tilbudsgiver til
.....
c. at frafalde de 3 forbehold i tilbudet af 27. april 2005, jf. påstand 2 a - c. | N-060706
Logstor | 8+K7 | U3-10.noncom-impl
U3-10.contact-impl | Ad påstand 1 a (Muffer)
8. Tilbudet fra Isoplus Fjernvarmeteknik A/S indeholder ikke de tekniske specifikationer og dokumentationer for krympemuffer, der kan nedkrympe over to dimensioner, som efter udbudsbetingelserne er forudsat fremsendt sammen med tilbudet, men manglerne ved tilbudet i forhold til de krav, der kan udledes at udbudsbetingelserne, var imidlertid ikke af en sådan beskaffenhed, at indklagede var forpligtet til at afvise dette tilbud. Manglerne var derimod af en sådan beskaffenhed, at det ville have været muligt for indklagede ved iværksættelse af en teknisk afklaring vedrørende tilbudet – som ikke indebar en overtrædelse af forhandlingsforbudet – at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, forinden indklagede skulle vurdere de modtagne tilbud. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
.....
K7. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1, 2 a, 2 b, 5 og 7.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet ved ikke at afvise tilbudet af 27. april 2005 fra Isoplus Fjernvarmeteknik A/S, uagtet dette tilbud ikke opfyldte minimumsbetingelserne i udbudsbetingelserne vedrørende
a. udbudsbetingelsernes punkt 3.2.1. sammenholdt med punkt 3.2.11., idet tilbudet ikke indeholdt tekniske specifikationer og dokumentationer for krympemuffer, der kan nedkrympe over to dimensioner.] | N-060706
Logstor | 9+K2 | U3-10.noncom-impl
U3-10.contact-impl | Ad påstand 3 a (Muffer)
9. Det fremgår utvetydigt af tilbudet fra Isoplus Fjernvarmeteknik A/S, at tilbudet indeholder tilbud på krympemuffer, der kan nedkrympe over to dimensioner, jf. herved at priserne i tilbudsblanketterne er anført under position 12.0., men ikke under position A 12 og A 18, og at der i tilbudet er anført følgende: »Ved muffesamlinger mellem standard og ekstraisolerede rør anvendes muffer der kan krympe ned over flere kappedimensioner. Ved muffesamlinger mellem standard og ekstraisolerede rør, i forbindelse med reparationer, anvendes muffer af åben type, som kan krympe ned på flere kappedimensioner.« Indklagede, der var i tvivl om, hvorvidt tilbudet fra Isoplus Fjernvarmeteknik A/S indeholdt muffer, der kan nedkrympe over 2 dimensioner, har på denne baggrund handlet i strid med forhandlingsforbudet ved i sin skrivelse af 3. maj 2005 ikke blot at anmode Isoplus Fjernvarmeteknik A/S om yderligere oplysninger om de muffer, der var indeholdt i tilbudet af 27. april 2005, men også – for det tilfælde at de tilbudte muffer ikke kunne krympe ned over 2 dimensioner – at anmode Isoplus Fjernvarmeteknik A/S om at oplyse »enhedspriser for muffer der kan«. Klagenævnet tager derfor denne påstand til følge.
.....
K2. Påstand 3 Indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved forud for, at indklagede den 22. juli 2005 besluttede at indgå kontrakt med Isoplus Fjernvarmeteknik A/S, at have forhandlet med denne tilbudsgiver og herunder opfordret denne tilbudsgiver til a. at afgive et nyt tilbud på en muffetype, der kan krympe over flere dimensioner, jf. påstand 4 og 5. | N-060706
Logstor | 10+K7 | U3-10.noncom-impl
U3-10.contact-impl | Ad påstand 1 b (Kompensatorer til fast system)
10. Tilbudet fra Isoplus Fjernvarmeteknik A/S indeholder ikke de tekniske specifikationer og dokumentationer vedrørende kompensatorer til fast system (system 4), som efter udbudsbetingelserne var forudsat fremsendt sammen med tilbudet, men manglerne ved tilbudet i forhold til de krav, der kan udledes at udbudsbetingelserne, var imidlertid ikke af en sådan beskaffenhed, at indklagede var forpligtet til at afvise dette tilbud. Manglerne var derimod af en sådan beskaffenhed, at det ville have været muligt for indklagede ved iværksættelse af en teknisk afklaring vedrørende tilbudet – som ikke indebar en overtrædelse at forhandlingsforbudet – at tilvejebringe yderligere oplysninger, forinden indklagede skulle vurdere de modtagne tilbud. For det tilfælde, at den tekniske afklaring ikke tilvejebragte den nødvendige dokumentation, kunne det give grundlag for en lavere vurdering efter udbudsbetingelsernes afsnit 1.3. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
.....
K7. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1, 2 a, 2 b, 5 og 7.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet ved ikke at afvise tilbudet af 27. april 2005 fra Isoplus Fjernvarmeteknik A/S, uagtet dette tilbud ikke opfyldte minimumsbetingelserne i udbudsbetingelserne vedrørende
.....
b. udbudsbetingelsernes punkt 3.2.1. sammenholdt med punkt 3.2.4., idet tilbudet ikke indeholdt tekniske specifikationer og dokumentation vedrørende kompensatorer til fast system (system 4).] | N-060706
Logstor | 11+K7 | U3-10.noncom-impl
U3-10.contact-impl | Ad påstand 3 b (Kompensatorer til fast system)
11. Tilbudet af 27. april 2005 fra Isoplus Fjernvarmeteknik A/S indeholdt et forbehold i forhold til udbudsbetingelserne, idet det af tilbudet fremgik, at indklagede selv skulle betale afgiften til patenthaveren vedrørende »system 4«. Det påhvilede herefter indklagede at vurdere, om dette forbehold vedrører et grundlæggende element i udbudsbetingelser – i hvilket tilfælde indklagede var forpligtet til at afvise tilbudet – eller forbeholdet ikke vedrører et grundlæggende element i udbudsbetingelser – i hvilket tilfælde indklagede var forpligtet til i forbindelse med vurderingen af tilbudene at prissætte forbeholdet. Efter forbeholdets beskaffenhed og indklagedes reaktion på 10 11 27. forbeholdet, som den fremgår af skrivelsen af 3. maj 2005 til Isoplus Fjernvarmeteknik A/S, er det Klagenævnets vurdering, at forbeholdet vedrører et grundlæggende element i udbudsbetingelserne, og indklagede skulle derfor have afvist tilbudet. I stedet for valgte indklagede ved skrivelsen af 3. maj 2005 at anmode Isoplus Fjernvarmeteknik A/S om at afgive et alternativt tilbud på et system i stedet for »system 4«, hvor aflasterne påsvejses rørenderne in situ. Indklagede har herved handlet i strid med forhandlingsforbudet, og Klagenævnet tager derfor påstand 3 b til følge.
.....
K7. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1, 2 a, 2 b, 5 og 7.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved forud for, at indklagede den 22. juli 2005 besluttede at indgå kontrakt med Isoplus Fjernvarmeteknik A/S, at have forhandlet med denne tilbudsgiver og herunder opfordret denne tilbudsgiver til
.....
b. at afgive et nyt tilbud på kompensatorer til fast system (system 4), jf. påstand 6 og 7.] | N-060504
Buus Totalbyg | 2-3+K1 | NPL2-6.1.noncom
NPL2-6.1.contact | Ad påstand 2
Ad a
2. Den pågældende tekst er efter sit indhold et forbehold, idet Brix A/S ved denne passus i tilbudet tilkendegiver, at selskabet forudsætter, at der ikke skal opsættes en interimsvæg, fordi den eksisterende væg under byggeriet kan fungere som skærmvæg (interimsvæg). Det følger imidlertid af denne tilkendegivelse, at Brix A/S, hvis det viser sig, at den eksisterende væg ikke kan fungere som interimsvæg eller dog ikke kan fungere som interimsvæg i hele byggeperioden, således at der må opføres en interimsvæg, ikke skal være forpligtet til som led i entreprisen at opføre en sådan interimsvæg, eller at selskabet, hvis selskabet opfører interimsvæggen, har krav på betaling for opførelsen som en ekstraydelse. Indklagede har derfor handlet i strid med Tilbudsloven som anført i påstanden. Det fremgår i øvrigt af den forklaring, som arkitekt Preben Andreasen har afgivet, at indklagedes tekniske rådgiver slet ikke ved vurderingen af tilbudene opfattede den pågældende tilkendegivelse som et forbehold, og at prissætningen til 0 kr. først skete efterfølgende. Klagenævnet kan tiltræde klagerens prissætning af dette forbehold. Påstanden tages således til følge.
3. Arkitekt Preben Andreasen har forklaret, at han, efter at beslutningen om indgåelse af kontrakt med Brix A/S var truffet, men inden kontrakten blev indgået, telefonisk kontaktede Brix A/S og under denne telefonsamtale fik Brix A/S til at frafalde forbeholdet. På baggrund af de anførte kan Klagenævnet konstatere, at indklagede yderligere har handlet i strid med forhandlingsforbudet.
.....
K1. Påstand 2 Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6 ved ikke at have prissat følgende forbehold i tilbudet fra Brix A/S korrekt, idet forbeholdene blev prissat til 0 kr., men skulle have været prissat til ialt 107.465,30 kr.
a. Forbeholdet »Vedr. Interimsvæg i gym.sal. Det er forudsat, at ekst. let væg bibeholdes som skærmvæg« blev prissat til 0 kr., men skulle have været prissat til 22.583,60 kr. | N-051220
Adelholm VVS | 1-6+K1 | NPL2-6.1
NPL2-10
NPL2BK2-11
NPL2-12-impl | 1. Ad påstand 1 Hvis forklaringen fra Claus Adelholm lægges til grund, har klageren ikke på noget tidspunkt eller på nogen måde tilbagekaldt sit tilbud. Hvis forklaringerne fra Børge Faber Kristensen og Peter Hougaard lægges til grund, har Claus Adelholm tilkendegivet, at klageren ikke ville have ordren, hvis indklagedes ønsker om besparelser skulle gennemføres. Klageren har imidlertid ikke, selv efter disse forklaringer, afgivet en ubetinget tilbagekaldelse af sit tilbud.
2. Det er således ikke bevist, at klageren har tilbagekaldt af sit tilbud. Herefter, og da indklagede har bevisbyrden med hensyn til, om klageren har tilbagekaldt sit tilbud, tages påstanden til følge.
3. Klagenævnet har ikke haft anledning til at beskæftige sig med, om klageren var berettiget til at tilbagekalde tilbudet.
4. Klagenævnet finder anledning til yderligere at bemærke:
5. Når tildelingskriteriet er laveste pris, kan ordregiveren føre forhandlinger med lavestbydende i medfør af Tilbudslovens § 10 og Tilbudsbekendtgørelsens § 11, stk. 8 (§ 10 i den nugældende Tilbudslov nr. 338 af 18. maj 2005). Klagenævnet har ikke anledning til at tage stilling til, i hvilket omfang licitationsbetingelserne kan fraviges under sådanne forhandlinger.
6. Hvis ordregiveren og lavestbydende ikke kan blive enige under de omtalte forhandlinger, må ordregiveren ikke af denne grund indlede forhandlinger med næstlavestbydende eller tildele ordren til denne. Medmindre ordregiveren har en saglig grund til at annullere licitationen, skal ordregiveren derimod indgå kontrakt med lavestbydende i overensstemmelse med lavestbydendes tilbud. Klagenævnet har ikke anledning til at tage stilling til, om indklagede har haft saglig grund til at annullere den licitation, som sagen angår.
.....
K1. Påstand 1: Indklagede Faber Invest I/S har handlet i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 1, ved at anse tilbuddet fra klageren Adelholm VVS ApS for tilbagekaldt, selvom klageren ikke havde tilbagekaldt tilbudet.
[Sagsfremstillingen: Licitationen blev foretaget i medfør af Tilbudsloven, fordi der var tale om et byfornyelsesarbejde med offentlig støtte på vilkår om anvendelse af Tilbudsloven.
Klagerens tilbud havde den laveste tilbudssum, medens tilbudet fra Hovedgård havde den næstlaveste tilbudssum.
Klagerens tilbud var behæftet med en sammentællingsfejl, der førte til, at tilbudssummen var angivet lavere end tilsigtet. Indklagedes rådgiver opdagede fejlen straks efter tilbudets modtagelse og besluttede med klagerens godkendelse at lægge til grund, at tilbudssummen skulle forstås som tilsigtet. Også derefter var klagerens tilbudssum den laveste, ca. 50.000 kr. lavere end tilbudssummen i Hovedgårds tilbud.
Den 12. oktober 2004 holdt indklagede et forhandlingsmøde med klageren. Der opnåedes ikke enighed mellem parterne under forhandlingsmødet. Indklagede indkaldte herefter tilbudsgiveren Hovedgård til et forhandlingsmøde samme dag og indgik i forbindelse hermed kontrakt med Hovedgård om arbejdets udførelse.] | N-051220
Adelholm VVS | 7+K2 | NPL2-10
NPL2BK2-11 | 7. Ad påstand 2 og 3 Klagenævnet konstaterer, at indklagede har overtrådt Tilbudsloven som angivet i disse påstande.
.....
K2. Påstand 2: Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 10 ved at forhandle med tilbudsgiveren Hovedgård & omegns VVS ApS, selvom denne tilbudsgivers tilbudspris var højere end klagerens tilbudspris. | N-051215
Air Liquide Danmark | 13+K10 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact-impl | 13. Ad påstand 17 Efter de oplysninger om kontakten mellem de indklagede og tilbudsgiveren Linde Gas Therapeutics AGA A/S forud for, at de indklagede den 19. maj 2005 besluttede at indgå kontrakt med denne tilbudsgiver, tages påstanden til følge.
.....
K10. Påstand 17 De indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip, herunder forbudet mod forhandling, ved forud for beslutningen om tildeling af kontrakten til Linde Gas Therapeutics AGA A/S at have forhandlet med Linde Gas Therapeutics AGA A/S om prisen. | N-051025
Hoffmann | 1-4 | NPL2-11-impl | 1. Det fremgår ikke klart af sagens bilag, hvorledes indklagedes og/eller Cowis forhandlinger med Hansen & Larsen nærmere forløb. Bl.a. er dateringen usikker for et antal tegninger vedrørende Hansen & Larsens projekt, som blev udarbejdet under forhandlingerne. Navnlig på baggrund af de afgivne forklaringer lægger Klagenævnet imidlertid til grund, at der skete følgende:
2. Efter at have modtaget tilbudene opfordrede indklagede og/eller Cowi Hansen & Larsen til at ændre projektet, så det kom til at svare til klagerens projekt med hensyn til udførelsen af taget på hal III og placeringen af hovedindgangen samt i konsekvens heraf med fortsat anvendelse af den hidtidige parkeringsplads i stedet for anlæg af en ny parkeringsplads.
3. Hansen & Larsen var indforstået hermed og gik derfor i gang med at ændre projektet som beskrevet, hvilket indgik i grundlaget for den anden afstemning i dommerkomitéen. Desuden blev der gennemført forskellige andre ændringer i projektet end de omtalte.
4. Endvidere blev materialeanvendelse ol. ved udførelse af Hansen & Larsens projekt fastlagt i detaljer under forhandlinger mellem Cowi og Hansen & Larsen. Disse forhandlinger fandt sted efter Cowis vurdering af tilbudene. | N-051025
Hoffmann | 12-13+K10 | NPL2-6.1.contact-impl
NPL2BK2-11-impl
NPL2-8.1-impl
KNL2-1-impl | 12. Denne påstand sigter til, at indklagede efter klagerens opfattelse overtrådte Tilbudslovens ligebehandlingsprincip ved at vurdere Hansen & Larsens tilbud to gange og ved at fratrække udgiften til anlæg af parkeringsplads ved vurderingen af tilbudet.
13. Som anført nedenfor konstaterer Klagenævnet, at indklagede har overtrådt Tilbudsloven som angivet i påstand 8 og 9. De forhold, som påstand 7 angår, er reelt dækket af overtrædelserne i henhold til påstand 8 og 9, og Klagenævnet finder derfor ikke anledning til at tage selvstændig stilling til påstand 7.
......
K10. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 7.
[Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, jf. § 6, ved i forbindelse med vurderingen af tilbuddene på grundlag af tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« ikke at have foretaget en objektiv og saglig vurdering af tilbuddene i forhold til de i licitationsbetingelserne anført underkriterier til tildelingskriteriet.] | N-051025
Hoffmann | 14+K4 | NPL2-6.1.contact
NPL2BK2-11 | 14. Indklagede og/eller Cowi forhandlede med Hansen & Larsen om de ændringer i den arkitektoniske og planmæssige udformning af Hansen & Larsens projekt, der er omtalt ovenfor under Generelt, og det er ikke oplyst, at de andre tilbudsgivere fik lejlighed til at foretage ændringer i den arkitektoniske og planmæssige udformning af deres projekter. Påstanden tages herefter til følge.
.....
K4. Indklagede har under de førte forhandlinger handlet i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 1, Tilbudsbekendtgørelsens § 11 og det almindelige EUretlige gennemsigtighedsprincip ved a. at forhandle med Hansen & Larsen A/S uden for rammerne af det af Hansen & Larsen A/S afgivne tilbud forud for og/eller efter tildeling af kontrakten til Hansen & Larsen A/S, samt b. at give Hansen & Larsen A/S en videre adgang end de øvrige tilbudsgivere til at foretage ændringer og optimeringer af tilbudsprojektet. | N-051025
Hoffmann | 15+K5 | NPL2-6.1.contact
NPL2BK2-11
NPL2-7.s2 | 15. Som anført ovenfor under overskriften Generelt lægger Klagenævnet til grund, at indklagede og/eller Cowi under forhandlingerne med Hansen & Larsen efter tilbudenes modtagelse opfordrede Hansen & Larsen til at ændre projektet, så det på forskellige punkter kom til at svare til klagerens projekt. Påstanden tages herefter til følge.
.....
K5. Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 6, stk. 1, Tilbudsbekendtgørelsens § 11, stk. 4, og det almindelige EU-retlige gennemsigtighedsprincip ved i forbindelse med indklagedes forhandlinger med tilbudsgiverne at give Hansen & Larsen A/S oplysninger om klagerens tilbud, som ikke var gjort offentligt tilgængelige i henhold til Tilbudslovens § 7. | N-051025
Hoffmann | 22+K9 | NPL2-11.2 | 22. Indklagede og/eller Cowi forhandlede med Hansen & Larsen om de ændringer i projektets arkitektoniske og planmæssige udformning, der er omtalt ovenfor under Generelt, selvom det ikke var tilkendegivet over for tilbudsgiverne, at der ville ske forhandlinger om projekternes arkitektoniske og planmæssige udformning. Klagenævnet konstaterer herefter, at indklagede har overtrådt Tilbudsloven som angivet i spørgsmålet.
.....
K9. Indklagede har overtrådt Tilbudslovens 11, stk. 2, ved ikke at have ført forhandlingerne med tilbudsgiverne i henhold til en procedure, der var tilkendegivet over for tilbudsgiverne senest ved forhandlingernes begyndelse. | N-050922
Vestegnens Tolke- og Rådgivningsservice | 2+K4 | S2-3.2.contact | 2. Klagenævnet konstaterer, at indklagede har overtrådt Tjenesteydelsesdirektivet som angivet i disse påstande [1-4].
.....
K4. Indklagede har handlet i strid med det EU-retlige forhandlingsforbud ved at forhandle med tilbudsgivere efter tilbudenes modtagelse. | N-050902
Tipo Danmark | 13-21 | S2-3.2.contact
S2-9
ECT-EquTran | 13. Indklagede har under iagttagelse af det EU-retlige ligebehandlingsprincip kunnet gennemføre forhandlinger med tilbudsgiverne. Der gælder således ikke et EU-udbudsretligt forbud mod forhandlinger ved udbud af aftaler, hvis genstand er en tjenesteydelse omfattet af bilag I B.
14. Det er fastsat i »Krav- og kompetence specifikation til supervisionsudbyder«, at de samlede udgifter, som kravene bevirker, ikke må overstige 120.000 dkr. pr. barn om året.
15. Klageren har i sit tilbud af 7. december 2004 anført, at klageren ikke kan levere behandling af børn inden for den økonomiske ramme, som indklagede har fastsat. Klageren har endvidere anført, at klagerens pris er 165.000 kr. pr. barn om året, inkluderet alle udgifter og tjenester, som er specificeret i tilbudet, og at klageren ikke har mulighed for at drive en seriøs klinik under denne pris på tjenesterne. Klageren har gjort opmærksom på, at klageren har indgået aftaler med de svenske myndigheder om en pris på 165.000 SEK pr. barn om året. Endelig har klageren anført, at klageren gerne hører fra indklagede, dersom indklagede også på sin side vil indgå et samarbejde med klageren til en pris på 165.000 kr. pr. barn om året.
16. På den baggrund har indklagede haft grundlag for at vurdere tilbudet fra klageren, således at klagerens pris på 165.000 kr. pr. barn om året ikke var til forhandling, og at indklagede kunne undlade at rette henvendelse til klageren, hvis indklagede ikke kunne eller ville betale 165.000 kr. pr. barn om året.
17. Det er ubestridt, at indklagede den 16. december 2004 imidlertid alligevel rettede telefonisk henvendelse til klageren, og at emnet for samtalen var den pris, som klageren havde tilbudt.
18. På baggrund af de forklaringer, som blev afgivet for Klagenævnet, lægges til grund, at indklagede ved den telefoniske henvendelse den 16. december 2004 gav klageren mulighed for forhandling. Klagenævnet finder det således ikke sandsynligt, at indklagede med samtalen blot havde til formål mundtligt at afvise klagerens tilbud som ukonditionsmæssigt.
19. På baggrund af klagerens tilbud og telefonsamtalen den 16. december 2004 har indklagede herefter haft grundlag for at vurdere, at yderligere forhandlinger med klageren var formålsløse.
20. Klageren har således haft adgang til forhandling på lige vilkår med de øvrige tilbudsgivere, og indklagede har ikke handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at undlade at gennemføre yderligere drøftelser med klageren.
21. Påstanden tages derfor ikke til følge.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at afvise klagerens tilbud som ukonditionsmæssigt, uden at der først var givet klageren adgang til forhandling.] | N-050902
Tipo Danmark | 30-34 | S2-3.2.contact
ECT-EquTran | 30. Det fremgår af kontrakten af 10. marts 2005 mellem NOVA og indklagede, at NOVA skal opfylde indklagedes krav om supervision af forældre i hjemmet og om supervisionsfrekvens.
31. Det er fastsat i »Kontrakt med Københavns Kommune vedr. supervision i forbindelse med ABA-forsøgsprojekter«, at forsøget etableres med start den 1. januar 2005 og afslutning den 1. april 2006. Ifølge § 15 i kontrakt af 10. marts 2005 mellem NOVA og indklagede er det dog aftalt, at aftalen er gældende til den 1. april 2006 med mulighed for forlængelse. Der er herved sket en ændring i forhold til udbudsbetingelserne.
32. Indklagede har imidlertid ikke haft pligt til at forelægge denne ændring for klageren, da indklagede – som anført ad påstand 2 – havde grundlag for at vurdere, at yderligere forhandlinger med klageren var formålsløse, og derfor kunne undlade at gennemføre yderligere forhandlinger med klageren.
33. Påstanden tages derfor ikke til følge.
34. Der er ikke herved taget stilling til, hvorvidt en forlængelse af kontraktens løbetid vil kræve fornyet udbud. ligebehandlingsprincip ved efter at have undladt at tage klagerens tilbud i betragtning at have ændret udbudsbetingelserne, herunder - at kravet om supervision af forældre i hjemmet blev frafaldet, - at kravet om supervisionsfrekvens blev ændret, og - at det blev muligt at forlænge kontrakten efter udløb den 1. april 2006, uden at give klageren lejlighed til at ændre sit allerede afgivne tilbud eller at afgive nyt tilbud. ] | N-050607
Bladt Industries | 5-12+K2 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.noncom-impl
C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact-impl | 5. Indklagede har i udbudsbetingelsernes Særlige Arbejdsbeskrivelse (SAB) afsnit 2. »Overordnede krav til platformene« (side 4-5) og afsnit 3 »Projekteringsgrundlaget«, 3.2. »Normer« (side 6) fastsat, at udstyr skal have en levetid på min. 25 år og konstruktioner en levetid på min. 50 år. Klageren har i det projektforslag, som er omfattet af klagerens tilbud, henvist til liftfabrikantens beskrivelse af liften, som er indeholdt i projektforslaget, og hvori liftfabrikanten udtrykkeligt anfører, at en holdbarhed på alle dele på min. 25 år og for konstruktioner på min. 50 år ikke kan garanteres. Indklagede har på den baggrund haft grundlag for at vurdere klagerens tilbud således, at det for så vidt angår liften indeholder et forbehold over for udbudsbetingelsernes holdbarhedskrav.
5. Indklagede har endvidere i udbudsbetingelsernes Særlige Arbejdsbeskrivelse (SAB) afsnit 2. »Overordnede krav til platformene« (side 4) fastsat, at alle udvendige overflader på brodragerne og bropillerne skal kunne inspiceres på tæt hold. Afstand til lodrette flader skal være max 0,3 m og afstand fra gulv til undersiden max 2,0 m. Det er ubestridt, at platformen ifølge klagerens projektbeskrivelse ikke kan køre ind til landfæsterne, og Klagenævnet finder det ikke godtgjort, at alle udvendige flader på brodragerne og bropillerne kan inspiceres på tæt hold fra platformen, uden at platformen kan køre ind til landfæsterne. Indklagede har på den baggrund haft grundlag for at vurdere klagerens tilbud, således at det for så vidt angår muligheden for at køre ind til landfæsterne indeholder et forbehold over for udbudsbetingelsernes funktionskrav.
7. Der er ikke grundlag for at fastslå, at platformen ifølge det projektforslag, som er indeholdt i tilbudet af 14. april 2003 fra Hordaland Mek. Verkstad A/S, ikke kunne køre ind til landfæsterne.
8. Efter Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 7, påhvilede det indklagede at prissætte forbeholdene i klagerens tilbud vedrørende liftens holdbarhed og vedrørende platformens mulighed for at køre ind til landfæsterne, når indklagede ikke valgte at afvise tilbudet. Hvis indklagede prissatte de to forbehold, skulle indklagede ved vurderingen af tilbudene efter underkriterium 2 »Projektforslag« lægge til grund, at klagerens projektforslag opfyldte udbudsbetingelsernes funktions- og holdbarhedskrav for så vidt angår liftens holdbarhed og platformens mulighed for at køre ind til landfæsterne. Dette indebærer endvidere, at indklagede ved vurderingen af tilbudene efter underkriterium 2 »Projektforslag« kun ville kunne lægge vægt på egnetheden af de løsninger, som indklagede havde lagt til grund ved prissætningen af de nævnte forbehold.
9. Indklagede har således handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 7, ved ved vurderingen af tilbudene efter underkriterium 2 »Projektforslag« at tillægge forholdene vedrørende liftens holdbarhed og platformens mulighed for at køre ind til landfæsterne betydning til skade for klageren, da disse forhold skulle være anset for forbehold over for udbudsbetingelsernes funktions- og holdbarhedskrav og prissat.
10. For så vidt angår liften i tilbudet fra Hordaland Mek. Verkstad A/S finder Klagenævnet det - på baggrund af punkt 12.4 i den projektbeskrivelse, som er indeholdt i projektforslaget fra Hordaland Mek. Verkstad A/S, sammenholdt med brev af 13. maj 2003 fra indklagede til Hordaland Mek. Verkstad A/S, punkt 3 i brev af 16. maj 2003 fra Hordaland Mek. Verkstad A/S, referat af mødet den 20. maj 2003 mellem indklagede og Hordaland Mek. Verkstad A/S, punkt 3 i brev af 28. maj 2003 fra Hordaland Mek. Verkstad A/S til indklagede og § 5 i entrepriseaftale af 1. juli 2003 mellem indklagede og Hordaland Mek. Verkstad A/S - godtgjort, at tilbudet fra Hordaland Mek. Verkstad A/S er blevet ændret efter udløbet af fristen for afgivelse af tilbud og inden indklagedes beslutning om tildeling af kontrakten, således at der blev tilbudt en lift med en kapacitet på 720 kg i stedet for en lift med en kapacitet på 400 kg, uden at prisen ifølge tilbudet blev ændret.
11. Denne ændring af tilbudet fra Hordaland Mek. Vekstad A/S medfører en fordel for denne tilbudsgiver i forhold til de øvrige tilbudsgivere, idet tilbudet fra Hordaland Mek. Vekstad A/S ved vurderingen af tilbudene efter underkriterium 1 »Pris« kan opnå samme pointtal, mens tilbudet fra Hordaland Mek. Verkstad A/S ved vurderingen af tilbudene efter underkriterium 2 »Projektforslag« vil have mulighed for at opnå et højere pointtal. Indklagede har således handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 7, og det EU-udbudsretlige forhandlingsforbud ved at tage ændringen af tilbudet fra Hordaland Mek. Verkstad A/S i betragtning.
12. Efter det oplyste om klagerens projektforslag og projektforslaget fra Hordaland Mek. Vekstad A/S har Klagenævnet dog ikke grundlag for at fastslå, at den pointtildeling, som indklagedes vurdering af tilbudene efter underkriterium 2 »Projektforslag« resulterede i, indebærer en overtrædelse af EU-udbudsreglerne. Klagenævnet finder det således godtgjort, at der på flere punkter er kvalitetsmæssige forskelle mellem projektforslagene fra de to tilbudsgivere, herunder navnlig for så vidt angår de tekniske løsninger vedrørende vejrfølsomhed, adgangen til inspektionsområderne, ved ligeholdelsesmulighederne, adgangen til platformene og muligheden for at undsætte mandskab. Dertil kommer, at projektforslaget fra Hordaland Mek. Verkstad A/S fremtræder mere gennemarbejdet og detaljeret end klagerens projektforslag. Der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at de ovennævnte forhold vedrørende liftens holdbarhed, platformens mulighed for at køre ind til landfæsterne, køreskinnerne og kapaciteten af den lift, som er indeholdt i projektforslaget fra Hordaland Mek. Verkstad A/S, har haft afgørende betydning for den endelige pointtildeling, som indklagedes vurdering af tilbudene efter underkriterium 2 »Projektforslag« resulterede i. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K2. Påstand 1, 2, 4, 5 og 6 tages ikke til følge.
[Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 7, ved ved vurderingen af tilbudene efter underkriterium B »Projektforslag« at tildele klagerens tilbud 7,65 point, uagtet klagerens tilbud skulle være tildelt et højere pointtal.] | N-050607
Bladt Industries | 13+K2 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.noncom-impl
C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact-impl
G2-26.1-impl | 13. Efter det oplyste, herunder det, der er anført ad påstand 1-4, finder Klagenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved bedømmelsen af tilbudet fra Hordaland Mek. Verkstad A/S som det økonomisk mest fordelagtige bud har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 26, stk. 1, litra b. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K2. Påstand 1, 2, 4, 5 og 6 tages ikke til følge.
[Påstand 5 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 26, stk. 1, litra b, ved den 18. juni 2003 at beslutte at indgå kontrakt med Hordaland Mek. Verkstad A/S, uagtet denne tilbudsgiver ikke havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
.....
K1. Indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 7, ved ved vurderingen af tilbudene i relation til underkriterium B »Projektforslag« at have tillagt egnetheden af skinnerne i klagerens tilbud betydning, uagtet der allerede ved prissætningen af forbeholdet i klagerens tilbud vedrørende skinnerne var taget hensyn til de tilbudte skinners egnethed.] | N-050311
MT Højgaard | 20+K13 | C2A1-3.1.b=W2-6.6.noncom-impl
C2A1-3.1.b=W2-6.6.contact-impl
| 20. Udbudsbetingelserne angav, at forbehold, der ikke var angivet i en forbeholdsliste, ikke ville blive tillagt betydning, og det var derfor indklagedes opfattelse, at forbehold og afvigelser, der ikke var angivet i forbeholdslisten, var uden retsvirkning. Indklagedes advokats henvendelse til tilbudsgiverne om bortfald af forbehold, der ikke var angivet i forbeholdslisten, havde tydeligvis blot til formål før kontraktsindgåelsen at få afklaret, om tilbudsgiverne var enige i indklagedes opfattelse af, at disse forbehold var uden retsvirkning. Advokatens henvendelse kan derfor ikke opfattes som en opfordring til tilbudsgiverne om at frafalde forbehold, hvorfor påstand 16 ikke tages til følge.
.....
K13. Påstand 15 og 16 tages ikke til følge.
[Påstand 16 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet ved efter tilbudsfristens udløb at opfordre tilbudsgiverne til at frafalde forbehold.] | N-050309
A-1 Communication | 5-7+K3 | S2-3.2.contact-impl | 5. I kendelsen af 14. oktober 2004 i sagen SK Tolkeservice ApS mod indklagede vedrørende samme udbud konstaterede Klagenævnet, at indklagede overtrådte det EU-retlige forhandlingsforbud ved at forhandle med tilbudsgiverne om transportomkostninger, der reelt var en del af tilbudspriserne.
6. Der er ikke i den foreliggende sag fremkommet noget, der kan føre til en ændring af denne konstatering. Endvidere må det i den foreliggende sag efter klagerens og Bjørn Rasmussens forklaringer lægges til grund, at indklagede under mødet med klagerens den 6. november 2002 forsøgte at forhandle med klageren om prisen for selve tolkeydelserne.
7. Påstanden tages herefter til følge.
.....
K3. Indklagede har overtrådt Tjenesteydelsesdirektivet ved at forhandle med tilbudsgivere efter modtagelsen af tilbudene. | N-050309
A-1 Communication | 13-15+K5 | S2-3.2.contact-impl
S2-36.1-impl
KNL2-1-impl | 13. Indklagedes beslutning om ikke at tage klagerens tilbud i betragtning var begrundet med, at klagerens model for beregning af kørselsgodtgørelse efter indklagedes opfattelse ikke var lovlig.
14. Der er ikke fremkommet noget, der kan føre til en antagelse af, at indklagedes vurdering af den omtalte model som ulovlig var usaglig. Klagenævnet bemærker herved, at klagerens mundtlige forklaring for Klagenævnet om modellen fremtrådte som umiddelbart vanskeligt forståelig. Det er derfor nærliggende at gå ud fra, at en eventuel misforståelse hos indklagede med hensyn til, hvad modellen går ud på, kan have haft sammenhæng med uklarheder i klagerens forklaring om modellen på mødet med indklagede den 6. november 2002.
15. Allerede som følge heraf tages påstanden ikke til følge, og Klagenævnet har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om modellen er lovlig.
.....
K5. Påstand 5 tages ikke til følge.
[Sagsfremstillingen: Efter tilbudenes modtagelse vurderede indklagede tilbudet fra Flygtningehjælpens tolkeservice som uinteressant på grund af tilbudsprisen. Indklagede indkaldte de øvrige fem tilbudsgivere, herunder klageren, til særskilte møder den 6. november 2002. Under disse møder drøftedes transportomkostninger for tolke.] | N-050302
Pumpex | 1+K1 | NPL2-11.1-impl
NPL2BK2-11.3-impl | 1. Indklagede indkaldte både klageren og Flygt til præsentationsmøder. Disse møder var reelt forhandlingsmøder, idet der under dem blev givet begge tilbudsgivere lejlighed til at ændre deres tilbud. Indklagede forhandlede således ikke alene med Flygt, men forhandlede også med klageren. Påstanden tages herefter ikke til følge.
.....
K1. Påstand 1 tages ikke til følge.
[Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har overtrådt Tilbudslovens § 11, stk.1, Tilbudslovens § 6 og § 11, stk. 3, i Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (Tilbudsbekendtgørelsen) ved efter tilbudenes modtagelse at forhandle med tilbudsgiveren Flygt, men ikke med klageren.] | N-050302
Pumpex | 2-5+K2 | NPL2-11.2 | 2. Indklagede havde ikke tilkendegivet, hvilken procedure der ville blive fulgt med hensyn til forhandlingerne med tilbudsgiverne. Påstanden tages herefter til følge.
3. Klagenævnet bemærker herved, at den pågældende overtrædelse af Tilbudsloven ikke alene er af formel karakter, men også kan have haft reel betydning. Tilbudslovens § 11, stk. 2, og de uddybende regler i § 11 i Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (Tilbudsbekendtgørelsen) har til formål at sikre, at tilbudsgiverne behandles ligeligt og får ens chancer under en udbyders forhandlinger med tilbudsgiverne.
4. Sagens oplysninger peger imidlertid i retning af, at indklagede ved sine forhandlinger med Flygt gav denne tilbudsgiver en mere vidtgående adgang end klageren til at ændre tilbudet. Flygt fik således adgang til at ændre sit tilbud til at angå en væsentligt billigere ydelse (»Flygt variant«) med reduktion i tilbudsprisen knap 400.000 kr., ligesom projekteringsomkostningerne blev taget ud af Flygts tilbudspris og gik over til at skulle udføres som regningsarbejde.
5. Hvis indklagedes forhandlinger med tilbudsgiverne var sket i overensstemmelse med de omtalte regler, havde der været rimelig sikkerhed for, at klageren fik samme chancer som Flygt under forhandlingerne. Som følge af, at indklagede ikke overholdt Tilbudslovens § 11, stk. 2, foreligger en sådan rimelig sikkerhed ikke.
.....
K2. Indklagede, Hedensted Kommune, har overtrådt Tilbudslovens § 11, stk. 2, ved at forhandle med tilbudsgivere uden på forhånd at tilkendegive, hvilken procedure der ville blive fulgt ved forhandlingerne. | N-050302
Pumpex | 6+K3 | NPL2-11.3 | 6. Der er ikke fremkommet grundlag for at tage denne påstand til følge.
.....
K3. Påstand 3 tages ikke til følge.
[Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har overtrådt Tilbudslovens § 11, stk. 3, ved under sine forhandlinger med tilbudsgiveren Flygt at ændre opgavens karakter væsentligt, således at Flygt kunne nedsætte sin tilbudssum med ca. 700.000 kr.] | N-041216
Brunata | 17-21 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact-impl
G2-8.1-impl | 17. Klagenævnet kan ikke tiltræde de indklagedes synspunkt om, at forhandlingerne med klageren og Varmekontrol var berettigede, fordi disse forhandlinger havde til formål at opnå en prissætning. Når et element i et tilbud skal prissættes, skal ordregiveren foretage denne prissætning på egen hånd, og det vil stride mod ligebehandlingsprincippet, hvis ordregiveren inddrager tilbudsgiveren i prissætningen. De indklagedes forhandlinger med klageren og Varmekontrol om vandmålere var imidlertid berettigede af andre grunde, jf. nedenfor.
18. Udbudsbetingelsernes krav om, at vandmålerne skulle have tælleværket adskilt fra målerne, var uklart. Den mest naturlige sproglige forståelse af kravet var, at de tilbudte vandmålere skulle være forsynet med egen aflæsningsenhed, der skulle placeres et lille stykke fra måleren. Denne forståelse bestyrkes af angivelsen i rettelsesbladet af 26. maj 2003 af, at tælleværket skulle placeres 1-2 meter fra måleren, og bestyrkes desuden af, at angivelsen i samme rettelsesblad af, at vandmålere skulle have pulsudgang, kun angik tilbud 2. Klageren forstod efter det oplyste kravet således.
19. Klagenævnet lægger imidlertid til grund, at kravet, hvis det blev forstået på denne måde, stred mod udbudsbetingelsernes krav om, at målerne skulle være EU-godkendt, idet der ikke på udbudets tidspunkt fandtes EUgodkendte vandmålere med adskilt tælleværk i den pågældende betydning af dette udtryk. Klagenævnet henviser herved til, at klagerens anbringende herom reelt er bestyrket af John Esbechs forklaring, og til, at de indklagedes bestridelse af anbringendet først er fremsat under den afsluttende mundtlige forhandling den 22. november 2004, uden at de indklagede har anført noget til støtte herfor.
20. Det omhandlede krav i udbudsbetingelserne kunne også forstås sådan, at det afgørende ikke var, om den tilbudte vandmåler havde eget adskilt tælleværk, men at det afgørende var, at vandforbruget kunne aflæses et andet sted end på selve måleren, således at en pulsgiverløsning opfyldte kravet. Siemens og Viterra forstod øjensynlig kravet sådan, idet disse tilbudsgivere angav en pulsgiverløsning i deres tilbud, hvilket de indklagede tydeligvis opfattede som en opfyldelse af udbudsbetingelsernes krav på det pågældende punkt.
21. Det omtalte krav i udbudsbetingelserne kunne således forstås på flere forskellige måder, og den mest naturlige måde at forstå kravet på stred som nævnt mod udbudsbetingelsernes krav om, at vandmålerne skulle være EUgodkendt. Disse forhold skyldtes, at de indklagede ikke havde formuleret kravet tilstrækkeligt præcist. Som følge af ligebehandlingsprincippet var de indklagede herefter forpligtede til at søge en teknisk afklaring hos klageren og Varmekontrol med hensyn til, om disse tilbudsgiveres vandmålere kunne udbygges til en pulsgiverløsning i overensstemmelse med den måde, som Siemens og Viterra havde forstået kravet på, og som de indklagede havde accepteret, eller om klageren og Varmekontrol kunne tilbyde en anden vandmåler, der kunne udbygges sådan. Med hensyn til vandmålere havde de indklagedes forhandlinger med klageren og Varmekontrol karakter af en sådan teknisk afklaring, og de indklagedes forhandlinger med klageren og Varmekontrol om vandmålere var således ikke en overtrædelse af det EUretlige forhandlingsforbud. | N-041216
Brunata | 27-28+K2+4+8 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact-impl
G2-26.1 | 27. I forbindelse med mødet den 3. juli 2003 ændrede Varmekontrol sit tilbud til at angå en anden energimåler end den oprindeligt tilbudte, der som nævnt ad påstand 1 stred mod et grundlæggende element i udbudsbetingelserne, og de indklagede lagde ved tildelingsbeslutningen vægt på Varmekontrols ændrede tilbud.
28. Dette forhold er udtryk for en forhandling i strid med det EU-retlige forhandlingsforbud, og er desuden en overtrædelse af Indkøbsdirektivets artikel 26. Påstand 2, 4 og 8 tages herefter til følge.
.....
K2. De indklagede har overtrådt det EU-retlige forhandlingsforbud ved efter tilbudenes afgivelse at forhandle med tilbudsgiveren Varmekontrol om, hvilken type energimålere der skulle leveres.
.....
K4. De indklagede har overtrådt det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved efter tilbudenes afgivelse at give tilbudsgiveren Varmekontrol A/S lejlighed til at ændre sit tilbud med hensyn til, hvilken type energimålere der skulle leveres.
.....
K8. De indklagede har overtrådt det EU-retlige ligebehandlingsprincip og Indkøbsdirektivets artikel 26 ved ved deres evaluering af de tilbudte energimåleres tekniske værdi at have taget udgangspunkt i en energimåler, der var tilbudt af tilbudsgiveren Varmekontrol A/S ved forhandlinger efter tilbudenes afgivelse. | N-041216
Brunata | 29+K3+5 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact-impl | 29. Disse påstande tages ikke til følge, da der ikke er fremkommet noget, der kan danne grundlag herfor.
.....
K3. Påstand 3 tages ikke til følge.
.....
K5. Påstand 5 tages ikke til følge.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har overtrådt det EU-retlige forhandlingsforbud ved efter tilbudenes afgivelse at forhandle med tilbudsgiveren Varmekontrol A/S om prisen for varmeregnskab.
.....
Påstand 5 Klagenævnet skal konstatere, at de indklagede har overtrådt det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved efter tilbudenes afgivelse at give tilbudsgiveren Varmekontrol A/S lejlighed til at ændre sit tilbud med hensyn til prisen for varmeregnskab.] | N-041122
Dansk Restprodukthåndtering | 1+K5 | S2-3.2.contact-impl
S2-14.1-impl
S2-15.2-impl | 1. Da indklagede som udbyder har det fulde ansvar for, at udbudsbetingelserne er klare og utvetydige, er det uden betydning, at indklagede i udbudsbetingelserne har anført, at det påhviler tilbudsgiverne at indhente supplerende oplysninger hos indklagede, såfremt udbudsdokumenterne måtte fremtræde uklare. Det fremgår utvetydigt af udbudsbekendtgørelsen af 1. oktober 2003, som blev offentliggjort i EF-Tidende, at der var tale om et offentligt udbud. Ligeledes fremgår det utvetydigt af forsiden af udbudsbetingelserne af 3. oktober 2003, der blev tilsendt de interesserede virksomheder, at ud- 1 19. budet gennemføres som et offentligt EU-udbud. Da der ved offentlige udbud gælder et forbud mod forhandling, jf. det anførte ad påstand 2, var indklagede uberettiget til at forhandle med klageren. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K5. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1 og påstand 4 - 6.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet og det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved at afslå at forhandle med klageren på grundlag af klagerens tilbud, uagtet indklagede, selvom der var tale om et offentligt udbud, havde pligt til at forhandle med klageren, fordi det i udbudsbetingelserne var fastsat, at kontrakten ville blive indgået »efter forhandling af tilbudene«.] | N-041122
Dansk Restprodukthåndtering | 2-5+K1 | S2-3.2.contact-impl
S2-14.1-impl
S2-15.2 | 2. Grundlaget for udbud efter EU-udbudsreglerne er dels udbudsbekendtgørelsen som den er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 15, stk. 2, dels udbudsbetingelserne, og en virksomhed, som ønsker at afgive tilbud under et EU-udbud, og som ønsker med henblik herpå at gør sig bekendt med det pågældende udbud, er således nødsaget til at fremskaffe såvel udbudsbekendtgørelsen som den er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende som udbudsbetingelserne.
3. Det fremgår utvetydigt såvel af udbudsbekendtgørelsen som den er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende som af udbudsvilkårene vedrørende det aktuelle udbud, at der er tale om et offentligt udbud, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 1, litra d, og artikel 11, stk. 4. Som anført ad påstand 1 er udbudet gennemført som et offentligt udbud.
4. Som følge af det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip var indklagede herefter efter modtagelsen af tilbudet uberettiget til at forhandle med tilbudsgiverne om indholdet af deres tilbud. Indklagede kan efter modtagelsen af tilbud alene etablere kontakt til tilbudsgiverne med henblik på en præcisering eller supplering af tilbudet, som er nødvendig for at afgøre, om tilbudet kan indgå i vurderingen, eller tilbudet skal afvises, og kun hvis dette kan ske, uden at der derved sker forskelsbehandling af tilbudsgiverne.
5. Indklagede har således handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet og det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved i udbudsbetingelserne til dette offentlige udbud at anføre, at kontrakt ville blive indgået efter »forhandling af tilbudene«. Påstanden tages derfor til følge.
[K1. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet og det EUudbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved i udbudsbetingelserne at anføre, at kontrakt ville blive indgået »efter forhandling af tilbudene«, uagtet der var tale om et offentligt udbud.] | N-041029
Flemming Damgaard | 2-4+K2 | NPL2-10 | 2. Benny Hansens Tømrer- og Snedkerforretning ApS havde i sit tilbudt anført, at prisen på 3.191.116 kr. ekskl. moms ved anvendelse af parketgulv i 22 mm massiv bøg af typen Harmony fra Juncker’s kunne reduceres med 100 kr. pr. m2, såfremt opgaven blev udført under anvendelse af parketgulv af typen Parket Evers Tarket Contract. Efter det oplyste kontaktede indklagedes tekniske rådgiver efter udløbet af fristen for afgivelse af tilbud telefonisk Benny Hansens Tømrer- og Snedkerforretning ApS, og det blev først herefter af indklagede lagt til grund, at prisen på 3.191.116 kr. ekskl. moms i denne tilbudsgivers tilbud kunne reduceres med i alt 79.000 kr. ekskl. moms ved anvendelse af parketgulv af Parket Evers Tarket Contract.
3. En udbyder har pligt til ved en licitation efter Tilbudsloven under anvendelse af tildelingskriteriet »det laveste bud« alene at forhandle med lavestbydende, jf. Tilbudslovens § 10, og det er udbyderen, der skal føre bevis for, at der ikke er sket forhandling med andre end lavestbydende. Klagenævnet finder, at indklagede ikke har godtgjort, at der ikke under den telefoniske kontakt med Benny Hansens Tømrer- og Snedkerforretning ApS foregik forhandling om den nøjagtige pris for udførelse af opgaven under anvendelse af parketgulv af Parket Evers Tarket Contract. Klagenævnet lægger herved til grund, at det antal m2, der skulle anvendes ved udregning af prisen, ikke nøjagtigt og entydigt kunne udledes af licitationsbetingelserne.
4. Under henvisning til det anførte ad påstand 3, jf. nedenfor, finder Klagenævnet endvidere, at klageren havde afgivet det laveste konditionsmæssige tilbud. Klagenævnet finder derfor, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 10, og påstanden tages derfor til følge.
.....
K2. Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 10 ved efter udløbet af fristen for afgivelse af tilbud at have indledt forhandling med Benny Hansens Tømrer- og Snedkerforretning ApS om dennes tilbud, uanset at denne tilbudsgiver ikke var lavestbydende. | N-041014
SK Tolkeservice | 10+K4 | S2-3.2.contact-impl | 10. Indklagedes forhandlinger med tilbudsgivere angik tilbudsgivernes transportomkostninger, der reelt var en del af tilbudspriserne. Klagenævnet konstaterer herefter, at indklagede har overtrådt det EU-retlige forhandlingsforbud som angivet i spørgsmålet.
.....
K4. Indklagede har handlet i strid med det EU-retlige forhandlingsforbud ved at forhandle med tilbudsgiverne efter tilbudenes modtagelse. | N-041012
Køster Entreprise | 6-12+K3 | S2-3.2-impl
S2-3.2.contact-impl
C2A1-1.2=S2-12.2.s1-impl
S2-14.1-impl
S2-36.1 | 6. Indledningsvis bemærkes, at indklagede ikke under udbudet har betragtet oplysningen om, at DTVK-afgiften udgjorde 21 kr. pr. brøndstræk, som et forbehold, det være sig grundlæggende eller væsentligt, og derefter valgt at afvise klagerens tilbud som ukonditionsmæssigt, men har gennemført forhandlinger med klageren – og med andre tilbudsgivere, der havde givet samme oplysning – uden på noget tidspunkt at anføre, at tilbud med en sådan oplysning var ukonditionsmæssige. Efter udbudsbetingelsernes krav om, at tilbudsgiverne skulle være frivilligt registreret netop ved anmeldelse til DTVK, er oplysningen heller ikke efter Klagenævnets opfattelse noget forbehold, uanset at klageren i lighed med andre tilbudsgivere har oplyst afgiftens størrelse ud for punktet »Evt. forbehold«. Indklagede er derfor ikke berettiget til at afvise klagerens tilbud på dette grundlag.
7. Da indklagede ikke havde fastsat andre egnede underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« end »tilbudssummen«, var indklagede forpligtet til at anvende tildelingskriteriet »den laveste pris«, såfremt udbudet blev gennemført [Apparently does not consider that this in itself could be a violation of transparency and equal treatment]. Da klageren havde afgivet det laveste bud, og da klagerens tilbud i øvrigt opfyldte udbudsbetingelserne, havde indklagede været forpligtet til at træffe beslutning om at indgå kontrakt med klageren, såfremt udbudet blev gennemført [Apparently conclusion on obligation to contract].
8. Indklagede valgte imidlertid at annullere udbudet på grund af en række fejl. Indklagedes annullation var således sagligt velbegrundet [Although objectively justified grounds for annullation, and annullation was carried out, the below conclusion still supports obligation to contract], og den tilbudsgiver, som indklagede havde valgt at indgå kontrakt med, ville ikke kunne få medhold i, at beslutningen om kontaktindgåelse skulle opretholdes.
9. Såfremt indklagede havde måttet annullere udbudet, f.eks. fordi der viste sig ikke at være tilstrækkelige bevillingsmæssige muligheder, ville også en sådan annullation have været saglig. Heller ikke i den situation ville den tilbudsgiver, som indklagede måtte have valgt at indgå kontrakt med, kunne få medhold i, at beslutningen om kontaktindgåelse skulle opretholdes.
10. Klagerens påstand må forstås således, at det ønskes fastslået, at indklagede – hvis indklagede valgte at gøre brug af de indkomne tilbud – havde været forpligtet til at beslutte at indgå kontrakt med klageren, fordi klagerens tilbud, der ikke på andet grundlag kunne afvises, var det laveste. Det ligger derimod ikke i påstanden, at indklagede ville havde været forpligtet at beslutte at indgå kontrakt med klageren og til senere at opretholde en sådan beslutning, såfremt der viste sig saglige grunde til at annullere udbudet.
11. En række af indklagedes fejl blev begået, efter at tilbudene var åbnet. Indklagede forhandlede således med samtlige tilbudsgivere, bl.a. om pris og andre grundlæggende vilkår, ligesom indklagede introducerede nye udbudsbetingelser. Som forløbet viser, vil det åbne mulighed for omgåelse af udbudsreglerne, såfremt en udbyder – sagligt korrekt, men på grund af egne grove fejl begået mere eller mindre bevidst efter modtagelsen af tilbudene – ved at annullere udbudet kunne bringe sig i ly for en senere påstand om erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse. Virkningen af, at en udbyder sagligt korrekt annullerer et udbud på grund af fejl, der opdages f.eks. i forbindelse med en sag for Klagenævnet, bør således ikke udstrækkes til at afskære stillingtagen til, hvad der ville have været situationen, hvis udbudet ikke var blevet annulleret.
12. På denne baggrund tages klagerens påstand til følge.
.....
K3. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, stk. 1, og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved ikke at beslutte at indgå kontrakt med klageren, hvis tilbud var det laveste, uanset at de fastsatte underkriterier – bortset fra underkriteriet »tilbudssummen« – ikke var egnede, og tilbudene derfor skulle vurderes efter tildelingskriteriet »den laveste pris« | N-041012
Køster Entreprise | 14+K5 | S2-3.2.contact-impl | 14. Som erkendt af indklagede har indklagede i strid med Tjenesteydelsesdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip, herunder forhandlingsforbudet, efter tilbudenes afgivelse forhandlet med tilbudsgiverne om pris og andre grundlæggende vilkår for kontrakten. Påstanden tages derfor til følge.
.....
K5. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet og det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip, herunder forhandlingsforbudet, ved efter tilbudenes afgivelse at have forhandlet med tilbudsgiverne om pris og andre grundlæggende vilkår for kontrakten. | N-041008
Virklund Sport | 6+K4 | NPL2-6.1.noncom
NPL2-11.2
NPL2BK2-11.1-3 | 6. Som anført ad påstand 5 var indklagede forpligtet til at afvise tilbudet fra Prorink International OY, idet tilbudet ikke indeholdt oplysninger om den tilbudte ibrugtagningsdato. Indklagede var derfor ikke berettiget til ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud at rette henvendelse til Prorink med henblik på, at denne tilbudsgiver kunne korrigere det forhold, der udelukkede, at tilbudet kunne tages i betragtning. Tilbudslovens § 11, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002, § 11, stk. 1 – 3, indeholder imidlertid kun regler om den procedure, som skal følges ved forhandling med tilbudsgivere, der har afgivet tilbud, som udbyderen har ret til at tage i betragtning, såfremt tildelingskriteriet er fastsat som »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«. Som følge heraf tages påstanden ikke til følge.
.....
K4. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 6.
[Påstand 6 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 11, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002 § 11, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, ved forud for beslutningen om, hvem der skulle indgås kontrakt med, at forhandle med Prorink International OY om ibrugtagningsdatoen i henhold til det afgivne tilbud, uden at det senest ved forhandlingens indledning over for de pågældende tilbudsgivere var tilkendegivet, hvilken procedure der ville blive fulgt, og uden at der blev tilbudt forhandling med de øvrige tilbudsgivere.] | N-040930
Colas Danmark | 11-13+K6 | NPL2BK2-11.5.1 | 11. Påstand 6 sigter til, at indklagedes indarbejdelse i kontrakten med LMK af LMK's tilsagn om udførelse af merydelser ved ændrede krav til sikkerhedsstillelsen og LMK's tilsagn om prisreduktion ved kvartårlig betaling efter klagerens opfattelse bygger på forhandlinger mellem indklagede og LMK uden for LMK's tilbuds egne rammer, jf. Tilbudsbekendtgørelsens § 11, stk. 5, 1. punktum, hvorefter forhandlinger om det enkelte bud skal føres inden for budets egne rammer. Efter klagerens opfattelse har indklagede ved forhandlingerne med LMK gjort brug af klagerens oplæg vedrørende prisreduktioner med hensyn til sikkerhedsstillelse og kvartårlige betalinger.
12. Tilbudsbekendtgørelsens § 11, stk. 5, 1. punktum må antages først og fremmest at sigte til, at en udbyder under forhandlinger med tilbudsgivere ikke må spille tilbudsgiverne ud mod hinanden ved over for den enkelte tilbudsgiver at henvise til de andres tilbudsgiveres tilbud eller eller de andre tilbudsgiveres prisreduktioner ol. Der er ikke under sagen fremkommet grundlag for at gå ud fra, at indklagede har gjort noget sådant.
13. Påstand 6 tages herefter ikke til følge.
.....
K6. Påstand 6 tages til ikke til følge.
[Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med § 11, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002 (Tilbudsbekendtgørelsen) og Tilbudslovens § 6 og § 8 ved at beslutte at indgå kontrakt med LMK, uagtet det endelige tilbud fra denne tilbudsgiver var fremkommet ved forhandling uden for tilbudets egne rammer.] | N-040930
Colas Danmark | 14-18+K7 | NPL2-6.1.contact
NPL2-11 | 14. Indarbejdelsen i kontrakten mellem indklagede og LMK af LMK's tilsagn om prisreduktion ved kvartårlige betalinger skete på grundlag af kontraktsforhandlinger mellem indklagede og LMK efter indklagedes beslutning om at tildele LMK kontrakten. Tilsagnet var i strid med licitationsbetingelserne, der angav årlige betalinger.
15. Reglerne om forhandling i Tilbudslovens § 11 kan ikke antages at sigte til forhandlinger mellem udbyderen og en tilbudsgiver efter udbyderens beslutning om at tildele denne tilbudsgiver kontrakten, og det må antages, at udbyderen efter tildelingsbeslutningen har ret til at føre forhandlinger med den valgte tilbudsgiver om enkeltheder i kontrakten, herunder betalingsvilkår ol. Det må dog følge af ligebehandlingsprincippet i Tilbudslovens § 6, at der ikke ved sådanne kontraktsforhandlinger må ske ændringer i forhold til grundlæggende elementer i licitationsbetingelserne. Afgørende for, om indklagede har overtrådt Tilbudsloven som omhandlet i spørgsmål 7, er herefter, om licitationsbetingelsernes angivelse af, at betalingen skulle ske årligt, var et grundlæggende element.
16. Om en angivelse i licitationsbetingelser skal anses for et grundlæggende element, afhænger af en fortolkning af de pågældende licitationsbetingelser. I denne fortolkning kan indgå alle omstændigheder i forbindelse med den licitation, der er tale om. I den foreliggende sag tog indklagede ved vurderingen af tilbudene ikke hensyn til de to tilbudsgiveres tilsagn om prisreduktion ved overgang til kvartårlige betalinger, fordi indklagede anså disse tilsagn for ukonditionsmæssige. Dette må forstås sådan, at indklagede selv anså angivelsen i licitationsbetingelserne om årlige betalinger som et grundlæggende element.
17. Licitationsbetingelserne i den foreliggende sag må allerede derfor fortolkes således, at den pågældende angivelse var et grundlæggende element, og Klagenævnet har herefter ikke anledning til at tage stilling, om en angivelse i licitationsbetingelser om årlig betaling generelt skal anses for at grundlæggende element.
18. Indklagede har således overtrådt Tilbudslovens ligebehandlingsprincip ved at fravige angivelsen i licitationsbetingelserne om årlig betaling under kontraktsforhandlingerne med LMK og i kontrakten, og Klagenævnet konstaterer herefter, at indklagede har overtrådt Tilbudsloven som beskrevet i spørgsmålet.
.....
K7. Indklagede har overtrådt Tilbudslovens § 6 ved ved sin indgåelse af kontrakt med LMK Vej A/S at tage hensyn til denne tilbudsgivers tilsagn om prisreduktion ved kvartårlig betaling. | N-040930
Colas Danmark | 19-20+K8 | NPL2-6.1.contact | 19. LMK's tilsagn under forhandlingerne med tilbudsgiverne vedrørende beløbet 100.000 kr. ved ændrede krav til sikkerhedsstillelse gik ikke ud på et tilsagn om prisreduktion, men om udførelse af merydelser til værdi 100.000 kr. Udførelsen af de pågældende merydelser var ikke omfattet af licitationsbetingelserne.
20. Det var derfor i strid med ligebehandlingsprincippet i Tilbudslovens § 6, at indklagede ved vurderingen af tilbudene reducerede LMK's tilbudspris med beløbet 100.000 kr., og Klagenævnet konstaterer herefter, at indklagede har overtrådt Tilbudsloven som beskrevet i spørgsmålet.
.....
K8. Indklagede har overtrådt Tilbudslovens § 6 ved ved sin vurdering af tilbudene at fratrække LMK's tilbudspris et beløb på 100.000 kr. svarende til værdien af nogle ekstraydelser, som LMK havde tilbudt at udføre for det tilfælde, at sikkerhedsstillelsen først skulle stilles efter 10 år. | N-040929
Dansk Byggeri | 4-5+K2 | NPL2-8.1
NPL2-10 | 4. Det er en forudsætning for, at en udbyder under en licitation efter Tilbudsloven kan anvende tildelingskriteriet »det økonomiske mest fordelagtige bud«, jf. Tilbudslovens § 8, stk. 1, nr. 2, at der fastsættes underkriterier - udover underkriteriet »pris« - som under hensyn til beskaffenheden af det konkrete bygge- og anlægsarbejde er egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Indklagede havde imidlertid ikke fastsat andre anvendelige underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, end underkriteriet »pris«, jf. det anførte ad påstand 1. Idet indklagede ikke valgte at annullere, men at gennemføre licitationen, var indklagede herefter forpligtet til at gennemføre licitationen ved anvendelse af tildelingskriteriet »det laveste bud«.
5. Indklagede anmodede ved skrivelser af 19. marts 2004 ikke blot lavestbydende, men samtlige tilbudsgivere, der havde afgivet konditionsmæssigt bud på henholdsvis råhusentreprisen og tømrer- og snedkerentreprisen, om at fremkomme med forslag til besparelser med henblik på eventuel efterfølgende forhandling. Indklagede har således handlet i strid med Tilbudslovens § 10. Klagenævnet tager derfor påstanden til følge.
.....
K2. Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 10 ved efter modtagelsen af tilbudene at have indledt forhandling med andre tilbudsgivere end lavestbydende, uanset at tildelingskriteriet – da indklagede ikke havde fastsat andre anvendelige underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« end underkriteriet »pris« - under licitationen var »det laveste bud«. | N-040902
BN Produkter Danmark | 3+K4 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact-impl
C2A1-2.1.b=G2-5.7.noncom-impl | 3. Under hensyn til, at indklagede ved skrivelse af 4. december 2002 anmodede klageren og ved skrivelse af 6. december 2002 anmodede Joca A/S om at indhente og indsende testcertifikater/overensstemmelseserklæringer i henhold til DS/EN 840-serien vedrørende »minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter, 600 liter og 800 liter med 4 hjul«, til indklagede, og til, at indklagede undlod at anmode den tredje tilbudsgiver, Humus ApS, herom, alene fordi det efter den foreløbige evaluering af tilbudene lå klart, at indklagede ikke ville beslutte at indgå kontrakt med denne tilbudsgiver, har indklagede ikke handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip. Påstanden tages således ikke til følge.
.....
K4. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 2, 3 og 4 og spørgsmål 7.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved efter modtagelsen af de 4 tilbud at have anmodet klageren om at indhente og indsende dokumenter og figurer (skitser) i henhold til DS/EN 840-serien vedrørende »minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter, 600 liter og 800 liter med 4 hjul«, til indklagede, således at dette skulle være indklagede i hænde inden indklagede traf beslutning om, med hvilken tilbudsgiver der skulle indgås kontrakt, uagtet Joca A/S, hvis tilbud heller ikke var vedlagt sådanne dokumenter og figurer, ikke blev anmodet herom.] | N-040830
Benny Hansens Tømrer- og Snedkerforretning | 6-7+K3 | NPL2-8.2
NPL2-10
NPL2-na [C3-28.1] | 6. Det følger af det, der er anført ad påstanden om afvisning, at indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven som anført i spørgsmål 3. Dette har bl.a. medført, at licitaionen er gennemført, uden at der i licitationsbetingelserne var anført et tildelingskriterium, jf. Tilbudslovens § 8, stk. 2, 1. pkt.
7. Klagenævnet har ikke fundet anledning til yderligere at tage stilling til, om indklagede ved at iværksætte forhandlinger med klageren har handlet i strid med Tilbudslovens § 10, fordi klageren havde afgivet et tilbud, som indklagede var forpligtet til at afvise, og som indklagede senere afviste.
.....
K3. Indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven ved at gennemføre den begrænsede licitation vedrørende opførelsen af 20 boliger på ejendommen Vangsgade 6, Ølgod, uden at tilsigte at gennemføre licitationen i overensstemmelse med Tilbudslovens regler. | N-040709
H.O. Service | 6-8+K2 | NPL2-8.1.1
NPL2BK2-10.1.1
NPL2-10
NPL2-12.1.p2-impl | 6. Betingelsen for, at en udbyder under en licitation efter Tilbudsloven kan anvende tildelingskriteriet »det økonomiske mest fordelagtige bud«, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 2, og bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 2, er, at der – udover underkriteriet »pris« - fastsættes andre underkriterier, som under hensyn til beskaffenheden af den udbudte opgave er egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Hvis der under en licitation ikke er fastsat andre anvendelige underkriterier end »pris«, kan tildelingskriteriet »det økonomiske mest fordelagtige bud« således ikke anvendes. Udbyderen vil i så fald have en saglig grund til at annullere den ukorrekt iværksatte licitation.
7. Som nævnt ad påstand 2 har indklagede i den aktuelle sag i licitationsbetingelserne ikke fastsat andre anvendelige underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomiske mest fordelagtige bud« end »pris«. Da indklagede ikke besluttede at annullere licitationen, har indklagede som følge heraf under de nævnte omstændigheder været forpligtet til ved vurderingen af tilbudene at anvende tildelingskriteriet » det laveste bud «, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1.
8. Indklagede har derfor handlet i strid med Tilbudslovens § 10 ved for så vidt angår CTS-entreprisen at have forhandlet med andre tilbudsgivere end klageren, som var lavestbydende vedrørende denne entreprise. Klagenævnet tager på denne baggrund påstanden til følge.
.....
K2. Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 10 ved efter modtagelsen af tilbudene at have indledt forhandling med andre tilbudsgivere end klageren, som havde afgivet det laveste tilbud, uagtet at tildelingskriteriet - da indklagede ikke havde fastsat andre anvendelige underkriterier til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud« end underkriteriet »pris« - under licitationen var »det laveste bud«. | N-040621
Banverket | 9-12+K3 | U2-4.2.contact-impl
U2-34.3.s2 | 9. Som anført ad påstand 1 opfylder de aktuelle udbudsbetingelser ikke de krav, der efter Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 34, stk. 3, stilles til udbudsbetingelsernes beskrivelse af de mindstekrav, alternative tilbud skal opfylde.
10. Bestemmelse[n] i artikel 34, stk. 3, regulerer alene de krav, som udbudsbetingelserne skal opfylde, og denne bestemmelse finder derfor ikke anvendelse på indholdet af anmodninger til tilbudsgiverne om afgivelse af alternative tilbud, som en udbyder som led i gennemførelsen af et udbud efter forhandling måtte fremsætte over for de tilbudsgivere, der deltager i udbudet efter forhandling.
11. Også sådanne anmodninger skal imidlertid opfylde det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at den anførte passus i indklagedes skrivelse af 3. februar 2003, hvorved indklagede anmodede tilbudsgiverne om at afgive nye alternative tilbud, efter beskaffenheden af det aktuelle udbud indebærer en tilsidesættelse af de nævnte EU-udbudsretlige principper.
12. Klagenævnet tager således i det hele ikke denne påstand til følge.
.....
K3. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 2-4.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 34, stk. 3, det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved ikke i forbindelse med, at tilbudsgiverne under forhandlingerne fik mulighed for at afgive alternative tilbud vedrørende scenario 1, at fastsætte præcise mindstekrav, som sådanne alternative tilbud skulle opfylde, idet der i tilslutning til udbudsbetingelsernes punkt 8.3. i en af skrivelserne af 3. februar 2003 til tilbudsgiverne var fastsat følgende: »Det skal pointeres, at entreprenørerne, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, frit kan ændre mængdeangivelserne i tilbudslisten for alternativet«.] | N-040310
Brdr. Thybo | 5+K3 | NPL2BK2-11.8-impl | 5. Det følger af det, der er anført under påstand 3 a [K2], at indklagede var uberettiget til at gennemføre forhandlinger med de 3 tilbudsgivere. Klagenævnet tager derfor påstanden til følge.
.....
K3. Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 11, stk. 1, ved at have forhandlet med tilbudsgiverne, uagtet licitationen skulle gennemføres med tildelingskriteriet »laveste pris«.
[K2. Indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven ved under licitationen at have anvendt tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«, uagtet indklagede var forpligtet til i stedet at gennemføre licitationen med tildelingskriteriet »laveste pris«, fordi der ikke var fastsat underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige bud«.] | N-030808
Eurodan-Huse Vest | 20 | NPL2-6.1.contact-impl | 20. De oplysninger, som Klagenævnet fra klageren og indklagede har modtaget om formålet med, at indklagede gav tilbudsgiverne mulighed for en præsentation af tilbudene, og om forløbet af disse præsentationer giver intet grundlag for at fastslå, at der har været gennemført forhandling med nogen af tilbudsgiverne, eller at der har været tilsigtet gennemført forhandling med en eller flere af tilbudsgiverne eller med alle tilbudsgivere. Klagenævnet tager derfor ikke disse påstande til følge.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 11 ved at forhandle med tilbudsgiveren Sønderborg Ingeniørog Byggeforretning ApS, uagtet indklagede ikke senest ved forhandlingernes påbegyndelse over for alle 6 tilbudsgivere havde redegjort for, hvilken procedure der ville blive fulgt under forhandlingerne.
Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved at forhandle med tilbudsgiveren Sønderborg Ingeniør og Byggeforretning ApS, uden samtidig at forhandle med de øvrige 5 tilbudsgivere.] | N-030807
KAS Transport | 1-2+K1 | S2-3.2-impl
S2-3.2.contact-impl | 1. Indklagede har som en offentlig myndighed, der udbyder en tjenesteydelse efter tjenesteydelsesdirektivet, ansvaret for, at udbudet er foregået i overensstemmelse med EU-udbudsrettens regler, og i tilfælde af, at indklagede som offentlig udbyder i forhold til tilbudsgivere eller potentielle tilbudsgivere anvender en anden kommunikationsform end skriftlig kommunikation, f.eks. personlige samtaler, telefonsamtaler m.v., har indklagede bevisbyrden for, hvilke oplysninger, der er givet tilbudsgiveren eller den potentielle tilbudsgiver. Under det aktuelle udbud sikrede indklagede sig ikke mod, at der ved den daglige kontakt mellem indklagede og Kim Schrøder blev udvekslet oplysninger om udbudet, som ikke blev meddelt de øvrige tilbudsgivere. Under disse omstændigheder lægger Klagenævnet efter bevisførelsen til grund, at Henning Ettrup som forklaret af Kim Schrøder har bibragt klageren den opfattelse, at den tilbudsgiver, som indklagede besluttede at indgå kontrakt med, skulle overtage Kim Schrøder fra Marius Pedersen A/S. Klagenævnet konstaterer endvidere, at indklagede ikke har givet de øvrige tilbudsgivere den samme oplysning. Indklagede har herved handlet i strid med EU-udbudsrettens gennemsigtighedsprincip.
2. Indklagedes dispositioner under udbudet har medført, at ikke alle tilbudsgiverne har haft lige vilkår ved afgivelsen af tilbud, idet klageren modsat de øvrige tilbudsgivere var bragt i en vildfarelse om udbudsbetingelsernes vilkår og praktiske konsekvenser og derved blev stillet dårligere end de øvrige tilbudsgivere. Indklagede har således tillige handlet i strid med EU-udbudsrettens ligebehandlingsprincip.
.....
K1. Indklagede, Århus Kommune, har handlet i strid med EU-udbudsrettens gennemsigtighedsprincip og ligebehandlingsprincip ved i september 2002 i forbindelse med indklagedes udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet af indsamling af klinisk risikoaffald i Århus Kommune at have meddelt klageren i dennes egenskab af potentiel tilbudsgiver, at den tilbudsgiver, der ville blive indgået kontrakt med, efter lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse var forpligtet til at overtage de lønmodtagere hos den hidtidige tjenesteyder Marius Pedersen A/S, der beskæftigede sig med den pågældende tjenesteydelse, uagtet det ikke følger af den nævnte lov, at den virksomhed, der indgås kontrakt med, i alle tilfælde skal overtage lønmodtagerne i den hidtidige virksomhed. | N-030630
Skanska Danmark | 11+K3 | NPL2-11.2-3
NPL2BK1-11.1-3 | 11. Indklagedes beslutning om at indgå kontrakt med NCC Construction Danmark A/S blev truffet på kommunalbestyrelsens møde den 12. september 2002, og det er uden betydning, at det er muligvis allerede på temadagen den 5. september 2002 syntes at stå klart, at der ved det kommende kommunalbestyrelsesmøde ville være flertal for dette projekt. Klagenævnet lægger efter det oplyste til grund, at indklagede anmodede den tekniske rådgiver om at rette henvendelse til NCC Construction Danmark A/S med henblik på at få afklaret nogle spørgsmål vedrørende tilbudet fra NCC Construction Danmark A/S, herunder vedrørende prissætning af forbehold i dette tilbud, og at den tekniske rådgiver herefter den 6. eller 9. september 2002 rettede en telefonisk henvendelse til denne tilbudsgiver. Da indklagede ikke forud for denne forhandling skriftligt over for alle 5 tilbudsgivere havde tilkendegivet, hvilken procedure, der ville blive fulgt under forhandlingerne, og da indklagede ikke i den indledende fase tilbød at forhandle med alle 5 tilbudsgivere, har indklagede iværksat en forhandling med NCC Construction Danmark A/S om det afgivne tilbud i strid med tilbudslovens § 11, stk. 2 og stk. 3, og bekendtgørelse nr. 758 af 24. august 2001 § 11, stk. 1, jf. stk. 2 og 3.
.....
K3. Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 11, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 758 af 24. august 2001 § 11, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, ved forud for beslutningen om med hvem, der skulle indgås kontrakt, at forhandle med NCC Construction Danmark A/S om det afgivne tilbud, uden at der senest ved forhandlingens indledning over for de pågældende tilbudsgivere var tilkendegivet, hvilken procedure der vil blive fulgt, og uden at der blev forhandlet med de øvrige tilbudsgivere. | N-030527
M.J. Eriksson | 7 | NPL2-6.1.contact-impl | 7. Klagenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har forhandlet pris m.v. med Jakobsen og Blindkilde A/S, før licitationen B2 blev gennemført.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Tilbudsloven ved under licitationen af entreprise B1 på Fuglebjerg rensningsanlæg at have
a. forhandlet med næstlavest bydende, i fortsættelse heraf
b. entreret med næstlavest bydende, den 4. juni 2002 at have indgået kontrakt med virksomheden Jakobsen og Blindkilde A/S] | N-030319
Forlev Vognmandsforretning | 12 | S2-3.2.contact-impl
S2-11.3.e | 12. Efter sagens oplysninger lægger Klagenævnet til grund, at alle tilbudsgiverne ville blive nødsaget til at forhøje et afgivet tilbud med ca. 315.000 kr. Herefter finder Klagenævnet ikke grundlag for at tage denne påstand til følge.
[Indklagede har bestridt at have forhandlet med Bjerge Vognmandsforretning om prisen på den tilbudte opgave. Indklagede var imidlertid før kontraktunderskrift nødsaget til at anmode Bjerge Vognmandsforretning, som havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, om at acceptere en udvidelse af ydelsesomfanget. Indklagede har særligt henvist til Tjenesteydelsesdirektivets artikel 11, stk. 3, litra e, hvoraf bl.a. fremgår, på hvilke vilkår en disposition, som den skete, kan foretages. Reglen om, at den samlede anslåede værdi af aftaler, der indgås om supplerende tjenesteydelser, ikke må overstige 50 % af værdien af den oprindelige aftale er overholdt, idet den supplerende tjenesteydelse førte til en forhøjelse på 315.000 kr., svarende til omkostningen ved at ansætte en ekstra mand.] | N-030206
Hedeselskabet Miljø og Energi A/S | 1-12+K1-2 | NPL2-6
NPL2-8.2-impl
NPL2-11
NPL2-na [C2-3.2.noncom-impl] | 1. Udbudet og Niras' håndtering af det bærer generelt præg af uklarhed og uigennemsigtighed. Ud over de forhold, der nævnes nedenfor, kan henvises til, at tildelingskriteriet med underkriterier var udformet på to forskellige måder i licitationsbetingelserne, og at det i den ene af de to formuleringer var angivet, at der »blandt andet« ville blive lagt vægt på de angivne underkriterier til tildelingskriteriet. Der henvises videre til licitationsbetingelsernes angivelse af, at udbyderen forbeholdt sig ret til at angive alternative løsninger. Denne angivelse gjorde det uklart, hvad udbudet i det hele taget gik ud på, ligesom den i sig selv medførte nærliggende risiko for forskelsbehandling af tilbudsgiverne i strid med tilbudslovens § 6 og for overtrædelse af reglerne om forhandling i lovens § 11.
2. Licitationsbetingelserne foreskrev ikke udtrykkeligt, at den tilbudte ekscentersnekkepumpe skulle kunne pumpe slam med et bestemt tørstofindhold, og den angivelse af slam med tørstofindhold på ca. 30% om sommeren, der er omtalt i sagen, var alene indeholdt i licitationsbetingelsernes beskrivelse af det eksisterende anlæg. I licitationsbetingelsernes afsnit om funktionsprøve henvistes ganske vist til beskrivelsen af det eksisterende anlæg, men det anførtes samtidig, at funktionsprøven skulle udføres på vinterslam, der ifølge beskrivelsen af det eksisterende anlæg havde en af- 1 2 11. vandingsgrad på 15-17%. Licitationsbetingelserne må herefter forstås sådan, at de ikke stillede krav om, at ekscentersnekkepumpen skulle kunne pumpe slam med et tørstofindhold på ca. 30%.
3. Allerede som følge heraf kunne indklagede ikke med rette opfatte bemærkningerne i klagerens brev af 24. januar 2002 om pumpning af slam med tørstofindhold ca. 30% som et egentligt forbehold, dvs. en afvigelse fra licitationsbetingelserne. Det var derfor i strid med licitationsbetingelserne, at indklagede opfattede de nævnte bemærkninger som et forbehold og prissatte dem. Dette gælder uanset at der flere gange i bemærkningerne blev anvendt det misvisende udtryk »forbehold«, idet anvendelsen af dette ord ikke sig selv kunne gøre bemærkningerne til et forbehold, dvs. en afvigelse fra licitationsbetingelserne.
4. Endvidere blev indklagedes prissætning af de omtalte bemærkninger i klagerens brev af 24. januar 2002 gennemført på en måde, der i sig selv var i strid med licitationsbetingelserne, idet prissætningen skete ud fra merprisen for en Putzmeisterpumpe, selvom licitationsbetingelserne foreskrev anvendelse af en ekscentersnekkepumpe, hvilket klagerens tilbud også angik. Det bemærkes herved, at indklagede ikke kunne betragte omtalen af en Putzmeisterpumpe i klagerens brev som et alternativt tilbud, allerede fordi denne omtale klart ikke fremtrådte sådan, og at indklagede under alle omstændigheder havde pligt til at vurdere den af klageren tilbudte ekscentersnekkepumpe i overensstemmelse med tildelingskriteriet, hvilket man imidlertid ikke gjorde, jf. nedenfor.
5. Klagenævnet må efter det fremkomne gå ud fra, at indklagedes valg af tilbudsgiver byggede på Niras' indstilling af 7. februar 2002, men denne indstilling var ikke udformet som en evaluering af tilbudene i overensstemmelse med licitationsbetingelsernes angivelser af underkriterierne til tildelingskriteriet. Først efter at klageren havde beklaget sig over tildelingsbeslutningen, og efter at indklagede havde indgået kontrakt med Zickert, foretog Niras en evaluering af tilbudene i overensstemmelse med licitationsbetingelsernes angivelse af underkriterierne til tildelingskriteriet. Denne efterfølgende evaluering var ganske kortfattet, og det fremgår reelt ikke af den, hvordan den er foretaget, bortset fra at det angives, at klagerens tilbud er prissat efter merprisen på en Putzmeisterpumpe. Det er herefter ikke på overbevisende måde oplyst, at indklagedes valg af tilbudsgiver er sket på grundlag af en vurdering af de indkomne tilbud i overensstemmelse med tildelingskriteriet, og Klagenævnet må derfor lægge til grund, at valget ikke er sket sådan, hvilket har været i strid med licitationsbetingelserne. Hertil kommer, at valget af tilbudsgiver specifikt er sket i strid med licitationsbetingelserne på de punkter, der nævnes nedenfor.
6. Niras indstilling af 7. februar 2002 om valg af Zickert frem for klageren var navnlig begrundet med, at Zickert havde garanteret mulighed for pumpetransport af afvandet slam med maksimal afvandingsgrad, og Klagenævnet må, således om sagen er oplyst, gå ud fra, at forholdet har været udslagsgivende ved indklagedes valg af Zickert. Den nævnte begrundelse var imidlertid urigtig, idet Zickerts telefax af 7. februar 2002 ikke var udformet som en garanti og efter sin uklare formulering heller ikke med rimelighed kunne fortolkes således. Hertil kommer, at tilbudsgiveren Krüger A/S havde taget et forbehold svarende til klagerens, selvom den af Krüger A/S tilbudte ekscentersnekkepumpe var af samme fabrikat som den af Zickert tilbudte og endda tilsyneladende en kraftigere model end denne. Dette forhold gjorde det yderligere uholdbart at anse Zickerts uklare telefax som en garanti. Indklagedes valg af Zickert som tilbudsgiver skete således på et urigtigt grundlag, hvilket var i strid med licitationsbetingelsernes angivelser om tildelingskriteriet.
7. Der er ikke fremkommet noget, der kan føre Klagenævnet til en antagelse om, at den løsning, som Zickert tilbød, var teknisk bedre end den af klageren tilbudte løsning. Det synes imidlertid at fremgå, at Niras vurderede den af Zickert tilbudte ekscentersnekkepumpe som bedre end den af klageren tilbudte. Indklagede skulle have ladet dette forhold indgå i evalueringen af tilbudenes opfyldelse af underkriteriet om løsning og materialekvalitet. Efter det fremkomne gjorde indklagede imidlertid ikke dette, og indklagede handlede for så vidt i strid med licitationsbetingelserne. Derimod lagde man ved vurderingen af klagerens tilbud vægt på merprisen for en Putzmeisterpumpe, hvad der var uberettiget og i sig selv i strid med licitationsbetingelserne, jf. ovenfor.
8. Det fremgår af de ovenstående bemærkninger, at indklagedes valg af Zickert er sket på en måde, der har været i strid med licitationsbetingelserne. Dette har været ensbetydende med, at valget af tilbudsgiver ikke er sket efter objektive, saglige og ikke diskriminerende kriterier, således som der er pligt til efter § 6, stk. 2, i tilbudsloven, og valget af Zickert er derfor sket i strid med denne bestemmelse.
9. Om Niras' henvendelse til Zickert efter tilbudenes modtagelse, men før tildelingsbeslutningen bemærkes:
10. Niras' håndtering af sagen efter tilbudenes modtagelse tyder på følgende: Selvom det ikke var angivet udtrykkeligt i licitationsbetingelserne, forudsatte Niras, at de tilbudte ekscentersnekkepumper skulle kunne pumpe slam med et tørstofindhold på ca. 30%, men Niras blev ved de omtalte »forbehold « i klagerens tilbud og tilbudet fra Krüger A/S opmærksom på, at der kunne være et problem på dette punkt.
11. Niras kunne derefter have indledt forhandlinger med alle tilbudsgiverne i medfør af tilbudslovens § 11, jf. § 11, stk. 3, i Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, med henblik på at få afklaret, i hvilket omfang der var et problem, og hvad der kunne gøres for at løse det. Derimod var det ikke berettiget, at Niras kun henvendte sig til en enkelt tilbudsgiver, dvs. Zickert, om spørgsmålet, og at Niras desuagtet gjorde dette, var en overtrædelse af reglen om forhandling i tilbudslovens § 11 og af forbudet mod forskelsbehandling i lovens § 6, stk. 1.
12. Påstand 1 tages herefter til følge.
Herefter bestemmes:
K1 Påstand 1 tages til følge, idet Klagenævnet konstaterer:
K2. Ved at tildele kontrakten til Zickert Miljø A/S har indklagede, Løkken-Vrå Kommune, overtrådt § 6 og § 11 i Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. | N-021219
Joca Trading | 5-6 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact-impl | 5. Klagenævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at den egentlige tildelingsbeslutning blev truffet af indklagedes tekniske udvalg den 11. juni 2002. Den kontakt mellem indklagede og Humus, som påstanden angår, fandt sted senere, og indklagede har allerede som følge heraf ikke overtrådt det EU-retlige forhandlingsforbud ved kontakten.
6. Påstanden tages herefter ikke til følge.
[Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet ved sin kontakt med en af tilbudsgiverne, Humus ApS, efter tilbudsafgivningen.] | N-021219
Joca Trading | 7-8 | C2A1-2.1.b=G2-5.7-impl
C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact-impl | 7. Den omhandlede kontakt mellem Humus og indklagede fandt som nævnt sted efter tildelingsbeslutningen og har derfor ikke kunnet påvirke denne. Klagenævnet finder endvidere ikke i sagens oplysninger grundlag for at gå ud fra, at indklagede har evalueret tilbudene i strid med udbudsbetingelserne, eller at indklagede på anden måde har favoriseret Humus.
8. Påstanden tages herefter ikke til følge.
[Påstand 5 Klagenævnet skal konstatere, at indklagedes tildeling af kontrakten til Humus ApS er ulovlig.] | N-021014
Informationsteknik Scandinavia | 7-12 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.contact-impl | 7. Det fremgår af det notat, hvormed indklagedes tekniske rådgiver, Carl Bro A/S, den 16. maj 2002 afgav sin indstilling til indklagede om valg af tilbud, at den tekniske rådgiver havde afholdt møder med de 3 tilbudsgivere således:
den 17. april 2002 med Dansk Video Center A/S
den 22. april 2002 med klageren
den 23. april 2002 med Teletech Congress Service A/S.
Det fremgår af notatet, at formålet med disse møder var at få bekræftet, at alle tilbudsgivere havde forstået opgaven, dens omfang og kompleksitet og det krævede beredskab, og det fremgår af notatet, at formålet med disse møder var at få bekræftet, at alle tilbudsgivere havde forstået opgaven, dens omfang og kompleksitet og det krævede beredskab, og det fremgår af notatet, at dette på møderne blev bekræftet af alle 3 tilbudsgivere. Det fremgår ikke af notatet, hvorfor den tekniske rådgiver valgte at afholde møder med tilbudsgiverne i stedet for at kommunikere skriftligt med dem. Den tekniske rådgiver udarbejdede ingen referater af de 3 møder.
8. Chefrådgiver Vilfred Nielsen, der er ansat hos Carl Bro A/S, har forklaret, at han traf beslutning om afholdelse af et møde med hver af de 3 tilbudsgivere med det formål, der er anført i notatet af 16. maj 2002, samt at han under disse møder repræsenterede Carl Bro A/S. Under de 3 møder, som alle varede ca. 1 ½ time, blev han overbevist om, at alle 3 tilbudsgivere havde forstået opgavens omfang og kompleksitet. Formålet med møderne var yderligere at afklare nogle enkelte detaljer:
a. I et af tilbudene – nemlig tilbudet fra klageren – var der anført kommentarer ved nogle af priserne. På mødet fik han en forklaring på, hvad der mentes med disse kommentarer, og disse forklaringer gav ikke anledning til yderligere spørgsmål.
b. I 2 af tilbudene – nemlig tilbudet fra klageren og tilbudet fra Dansk Video Center A/S – var der anført kommentarer til afkrydsningen i »Kravsoversigten«. Tilbudet fra klageren havde en kommentar ved afkrydsningen af krav 60, og indholdet af denne kommentar blev afklaret på mødet den 22. april 2002 med denne tilbudsgiver. Tilbudet fra Dansk Video Center A/S havde følgende kommentar ud for afkrydsningen af krav 100: »Tunghøreanlægget er en integreret del af DCN-systemet. Der udleveres induktionskoblere i fornødent omfang. DVC forlanger ikke særskilt betaling for dette. Skal der oprettes egentlige loop-områder etableres dette særskilt«. Sidste sætning kunne opfattes som et spørgsmål, og han forklarede under mødet den 17. april 2002 med Dansk Video Center A/S, at der ikke i udbudsbetingelserne var noget krav af denne art, og at det derfor var overflødigt at komme med bemærkning herom i tilbudet. Der foregik i øvrigt ikke nogen forhandling om dette punkt.
c. Vedrørende alle 3 tilbud var spørgsmålet om bemandingen og projektledelse. Alle 3 tilbudsgiveres besvarelse var dækkende og gav ikke anledning til yderligere spørgsmål.
9. Projektleder Vilfred Nielsen har endelig forklaret, at han herudover kun havde telefonisk kontakt med en af tilbudsgiverne – nemlig Dansk Video Center A/S – idet han på et tidspunkt før den 22. april 2002 ringede denne tilbudsgiver op for at få bekræftet, at det var en fejl, at afkrydsning i »Kravsoversigten« i Dansk Video Center A/S’s tilbud manglede 2 steder, nemlig ud for krav 138 og ud for krav 159. Dansk Video Center A/S bekræftede, at de 2 manglende afkrydsninger skyldes en fejl.
10. Administrerende direktør Finn Halken, divisionschef Claus Hammerby og projektleder Henrik V. Nielsen, der alle er ansat hos klageren, har i et fælles notat af 26. august 2002 redegjort for forløbet af mødet med projektchef Vilfred Nielsen den 22. april 2002. Notatet indeholder ingen detaljeret redegørelse for de emner, som er fremgået af Vilfred Nielsens forklaring i. Klagenævnet, og det fremgår af notatet, at dette heller ikke har været tilsigtet. De 3 deltagere i mødet konkluderer i notatet, at de på grundlag af drøftelserne på mødet vedrørende »kravet til prislistespecifikationen og kravene til bemanding« havde fået indtryk at, at Vilfred Nielsen »ikke havde fuld insigt i udbudsmaterialet krav«.
11. Projektchef Vilfred Nielsen har under sin forklaring i Klagenævnet om mødet med de 3 repræsentanter for klageren redegjort for dele af drøftelserne på mødet, som efter hans vurdering kan være årsag til, at de 3 repræsentanter for klageren har fået den opfattelse, som fremgår af deres notat. Han har endvidere redegjort for, at klageren på et punkt havde misforstået udbudsbetingelserne og udfyldt mere end nødvendigt, men at dette forhold ingen betydning havde for vurderingen af tilbudets overholdelse af udbudsbetingelserne.
12. Efter de oplysninger, som er forelagt Klagenævnet vedrørende indklagedes forhandling med tilbudsgiveren Dansk Video Center A/S den 19. april 2002, sammenholdt med det forhold, at kontrakten med denne tilbudsgiver er helt i overensstemmelse med kontrakten i udbudsbetingelserne, har Klagenævnet intet grundlag for at antage, at indklagedes forhandling med Dansk Video Center A/S forud for beslutningen den 6. juni 2002 om at indgå kontrakt med denne tilbudsgiver er gennemført på en måde, som er i strid med EU-udbudsreglernes forhandlingsforbud. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med EUudbudsreglerne ved forud for beslutningen den 16. maj 2002 om at indgå kontrakt med Dansk Video Center A/S at have forhandlet med denne tilbudsgiver.] | N-020510
Ementor Denmark | 10-11 | S2-3.2.contact-impl | 10. Det fremgår af indklagedes skrivelse af 3. november 2000 til Avenir Management Consulting A/S, hvorved indklagede iværksatte forhandling med Avenir Management Consulting A/S vedrørende udbud A og D, at indklagede ikke på dette tidspunkt havde truffet beslutning om, hvilken tilbudsgiver der skulle indgås kontrakt med vedrørende udbud A og D. Indklagede har endvidere overfor Klagenævnet oplyst, at amtsrådet (sygehusudvalget) ikke på dette tidspunkt havde truffet beslutning om valg af kontraktspart, og at forvaltningen ikke af amtsrådet var bemyndiget til selv at træffe beslutning om valg af kontraktspart. Det er endelig oplyst, at der først den 13. december 2000 blev truffet beslutning om, hvem der skulle indgås kontrakt med vedrørende udbud A og D. Det følger heraf, at de forhandlinger, som indklagede har gennemført vedrørende udbud A og D, er forhandlinger gennemført på et tidspunkt, hvor der ikke var truffet beslutning om, hvem der skulle indgås kontrakt med.
[Uklart hvilken konsekvens der drages heraf]
11. Klagerens påstand 6 og 9 vedrører de forhandlinger, som indklagede har ført med Systematic Software Engineering A/S. Det følger af den omstændig-hed, at Systematic Software Engineering A/S ikke var prækvalificeret som tilbudsgiver, og at dette selskab i overensstemmelse hermed ikke som tilbudsgiver havde afgivet noget tilbud – men alene som prækvalificeret underentreprenør havde bidraget til udarbejdelsen af Avenir Management Consultings A/S’s tilbud – at indklagede var uberettiget til at føre forhandlinger med Systematic Software Engineering A/S som selvstændig forhandlingspart. På denne baggrund har Klagenævnet besluttet ikke at tage stilling til påstand 6 og 9, som specielt vedrører beskaffenheden af indklagedes forhandlinger med Systematic Software Engineering A/S, og Klagenævnet har besluttet i det hele ikke at foretage en vurdering af de forhandlinger, som indklagede gennemførte vedrørende udbud A og D, forinden der den 13. december 2000 blev truffet beslutning om, hvem der skulle indgås kontrakt med.
[Påstand 6 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede vedrørende udbud A har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets forbud mod forhandling ved, forinden der var truffet beslutning om, hvem der skulle indgås kontrakt med, at have iværksat forhandlinger med Systematic Software Engineering A/S om a. forbehold i kontrakten b. det nærmere indhold af leverancen c. tidsplan d. økonomi.
.....
Påstand 9 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede vedrørende udbud D har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets forbud mod forhandling ved, forinden der var truffet beslutning om, hvem der skulle indgås kontrakt med, at have iværksat forhandinger med Systematic Software Engineering A/S om a. forbehold i kontrakten b. det nærmere indhold af leverancen c. tidsplan d. økonomi.] | N-011024
Eiland Electric | 6-8+K3 | C2A1-3.1.b=W2-6.6.contact-impl | 6. Et tilbud i henhold til et EU-udbud skal principielt vurderes på grundlag af sit indhold, og udbyderen må kun i begrænset omfang og kun på ikke grundlæggende punkter spørge en tilbudsgiver om, hvordan tilbudet skal forstås. I modsat fald ville udbyderen have mulighed for vilkårlig forskelsbehandling af tilbudsgiverne i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip. Spørgsmål fra udbyderen til en tilbudsgiver om forståelsen af grundlæggende elementer i tilbudet er endvidere i strid med det EU-retlige forhandlingsforbud.
7. Indklagedes henvendelse til tre af tilbudsgiverne vedrørende el-entreprisen med anmodning om oplysning om produkter angik grundlæggende elementer i de tre tilbud, og henvendelsen var således i strid med ligebehandlingsprincippet og forhandlingsforbudet.
8. Denne påstand tages derfor til følge. Om den del af påstanden, der går ud på annullation af tildelingsbeslutningen, se dog ad påstand 7 nedenfor.
.....
K3. Indklagede, Vestsjællands Amt, har overtrådt det EU-retlige ligebehandlingsprincip og det EU-retlige forhandlingsforbud ved efter tilbudenes modtagelse at have anmodet nogle af tilbudsgiverne om oplysning om produkter. | N-000811
Kirkebjerg | 1 | C2A1-3.1.b=W2-6.6.noncom-impl
C2A1-3.1.b=W2-6.6.contact-impl | 1. Klagenævnet finder ikke, således som sagen er forelagt, grundlag for at fastslå, at amtets indhentelse af oplysninger om økonomiske forhold etc. hos nogle af tilbudsgiverne var en overtrædelse af EU's ligebehandlingsprincip.
[Sagsfremstillingen: I et notat, der efter det foreliggende blev udfærdiget af Totalrådgivningsgruppen kort efter tilbudenes indlevering i maj 1999, sagens bilag E, udtaltes, at Kirkebjerg samt den tilbudsgiver, der havde afgivet det laveste tilbud, dvs. ABB, havde vedlagt tilfredsstillende oplysninger om økonomi, ressourcer og referencer mv., medens de øvrige tilbudsgivere havde vedlagt ufuldstændige oplysninger eller ingen oplysninger, men at disse oplysninger var indhentet efterfølgende.] | N-00808
Visma Logistics | 7-16 | S2-3.2.noncom-impl
S2.3.2.contact-impl
S2-11.2.a
S2-14.1-impl
S2-24.1
KNL1C1-5.1.s1.p3-impl | 7. Det aktuelle udbud bærer præg af en uklar og upræcis beskrivelse af det udbudte.
8. Udbudsbetingelsernes punkt 4.5 gav således tilsyneladende ubegrænset mulighed for, at tilbudsgiverne kunne foreslå ændringer i forhold til udbudsbetingelserne, og amtets brev af 4. december 1998 indeholdt en uklar bemærkning af usikker rækkevidde om, at der ikke måtte tages forbehold, men at tilbudsgiverne burde formulere eventuelle ønsker som forudsætninger. Udbudet var for så vidt egnet til at bibringe tilbudsgiverne den opfattelse, at amtet var indstillet på at forhandle om ydelsens art og omfang og om kontraktvilkårene, uanset at udbudet var bekendtgjort som begrænset udbud.
9. Desuden indeholdt udbudet modstridende angivelser med hensyn til tidsplan og hardware, og udbudsbetingelsernes angivelser om svartider var reelt uden mening, jf. nedenfor ad påstand 1.
10. De begrundelser, som amtet gav for karakteriseringen af Vismas tilbud som ukonditionsmæssigt, blev endvidere ikke alle givet fra begyndelsen, og den første begrundelse var uholdbar, jf. nedenfor ad påstand 1. Der synes således hos amtet selv at have været usikkerhed med hensyn til, hvad udbudet nærmere gik ud på.
11. Amtet har således overtrådt den regel, der må anses indeholdt i EU's udbudsregler, om at et udbud skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af det udbudte, og udbudet synes for så vidt at have været uegnet til at danne grundlag for tilbudsafgivelse. Udbudet har tilsyneladende heller ikke overholdt kravet i Tjenesteydelsesdirektivets artikel 24, stk.1, om at der skal være fastsat mindstekrav for alternative bud.
12. Det må videre konstateres, at alle de afgivne tilbud afveg væsentligt fra udbudsbetingelserne, jf. nedenfor, hvilket bekræfter, at udbudet synes at have været uegnet til at danne grundlag for tilbud. Endvidere bekendtgjorde amtet udbudet som begrænset udbud, men gennemførte det i realiteten, som om der var adgang til at forhandle med VM-data alene. En sådan fremgangsmåde er i strid med de EU-retlige regler om begrænset udbud og er også i strid med reglen i Tjenesteydelsesdirektivets artikel 11, stk. 2, a) om udbud efter forhandling, når der ikke er indkommet forskriftsmæssige tilbud. Denne regel kunne muligt have været anvendt i situationen, men er ikke påberåbt af amtet og er som anført heller ikke overholdt.
13. Udbudet og dets gennemførelse kan for så vidt siges at være fundamentalt i strid med EU's udbudsregler og dermed helt uegnet til at danne grundlag for indgåelse af kontrakt. Klagenævnet har derfor overvejet at annullere amtets beslutninger om at gennemføre udbudet i den anvendte form og om at indgå kontrakt med WM-data. Nævnet har imidlertid navnlig henset til, at kontrakten med WM-data nu må formodes at være opfyldt i det væsentligste, og at en annullation af amtets beslutning om at indgå kontrakt med WMdata derfor ville medføre et samfundsmæssigt værdispild, som ikke ville stå i rimeligt forhold til Vismas interesse i en annullation på nuværende tidspunkt. Klagenævnet har derfor fundet det rigtigst ikke at træffe afgørelse som nævnt.
14. De omtalte forhold må imidlertid medføre, at der har skullet meget til, for at et tilbud med rette kunne vurderes som ukonditionsmæssigt (se definitionen af dette ord ovenfor). Klagenævnet har dog lagt til grund, at udbudsbetingelserne trods alt indeholdt en central bestanddel af elementer, der hver for sig eller tilsammen var grundlæggende, således at tilbud har været ukonditionsmæssige, hvis de afveg fra disse elementer.
15. De omtalte forhold må yderligere medføre, at der har skullet særligt meget til, for at kun et enkelt tilbud med rette kunne vurderes som ukonditionsmæssigt.
16. Klagenævnets stillingtagen til Vismas påstande og de nedenstående bemærkninger i øvrigt skal ses på den anførte baggrund. | N-00808
Visma Logistics | 28+K3 | S2.3.2.contact-impl | 28. Forhandlingerne mellem amtet og WM-data efter amtets beslutning om at tildele WM-data ordren har muligvis været en overtrædelse af det EUretlige forhandlingsforbud. Klagenævnet finder imidlertid ikke anledning til selvstændigt at beskæftige sig med dette spørgsmål, der udgør første led i påstand 3, efter at Klagenævnet har konstateret, at amtet ikke har været berettiget til at tage WM-datas tilbud i betragtning, jf. ovenfor ad påstand 2. Klagenævnet har endvidere ovenfor ad påstand 2 taget stilling til det andet led i påstand 3. Klagenævnet finder herefter ikke anledning til at tage selvstændig stilling til påstand 3.
.....
Klagenævnet finder ikke anledning til at tage selvstændig stilling til klagerens påstand 3. | N-000627
Deponering af Problem-affald | 5-9+K2 | S2-3.2.contact-impl
S2-14.1-impl
KNL1C1-5.1.s1.p3-impl
KNL1C1-10.1.s2-impl | 5. Udbudsbetingelserne gik ud på, at tilbudsgiverne selv skulle foreslå en logistikløsning, men angav samtidig med forskellige formuleringer, at tilbudsgivernes forslag til logistikløsning ikke ville indgå i evalueringen af tilbudene. Dette var tilfældet, uanset at tilbudsgivernes forslag til logistikløsning måtte ventes at have sammenhæng med de tilbudte transportpriser og derfor nødvendigvis måtte indgå i evalueringen af tilbudene, hvilket også var forudsat i overskrifterne til tilbudslisterne vedrørende transportdelen. Noget sådant skete da også med hensyn til DAPA's tilbud, idet de indklagedes vurdering af transportdelen i dette tilbud bl.a. byggede på oplysningerne om DAPA's logistikløsning. Disse forhold er udtryk for en betydelig uklarhed, som har været i strid med det almindelige krav, der må anses indeholdt i EU's udbudsregler, om at udbud skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af det udbudte. Den omtalte uklarhed har desuden medført, at udbudsbetingelserne strider mod det almindelige EU-retlige princip om gennemsigtighed.
6. Endvidere lagde udbudsbetingelserne op til forhandlinger med de enkelte affaldsselskaber og kommuner om logistikløsningen. Som følge af logistikløsningens sammenhæng med transportpriserne ville sådanne forhandlinger imidlertid meget let eller måske uundgåeligt føre til prisforhandlinger i strid med det EU-retlige forhandlingsforbug.
7. Også den ovenfor omtalte uklarhed i udbudsbetingelsernes angivelser om logistikløsningen kunne i sig selv meget let eller måske uundgåeligt føre til forhandlinger i strid med forhandlingsforbudet, før der kunne nås frem til en kontrakt med en af tilbudsgiverne. De forhandlinger med DCR, der er omtalt i sagen, jfr. sagens bilag P og Q, dvs. indledende forhandlinger med bl.a. DCR efter valget af DCR som kontraktspart, har således meget muligt været i strid med forhandlingsforbudet.
8. Udbudsbetingelsernes angivelser om logistikløsningen har herefter været i uegnede til at indgå i et EU-udbud. Hertil kommer, at de indklagedes karakteristik af DAPA's tilbud som ukonditionsmæssigt som omtalt har savnet grundlag. Disse forhold er udtryk for, at udbudet og dets administration har været behæftet med væsentlige fejl. Klagenævnet henser videre til, at DAPA indgav klagen til Klagenævnet straks efter at være blevet bekendt med de indklagedes valg af tilbudsgiver og med, at de indklagede anså DAPA's tilbud for ukonditionsmæssigt. Klagenævnet henser desuden til, at DAPA fra begyndelsen begærede klagen tillagt opsættende virkning.
9. Klagenævnet finder på denne baggrund at måtte tage DAPA's påstand til følge på dette punkt.
.....
K2. De indklagedes beslutning om at indgå kontrakt med Danish Computer Recycling A/S (DCR Miljø) annulleres. | N-000502
Uniqsoft | 10+K5 | C2A1-2.1.b=G2-5.7.noncom-impl | 10. Det fremgår af den forklaring, som er afgivet af projektleder Povl Kisling- Møller om møderne den 21. oktober 1998 med henholdsvis klageren og Lyngsø Industri A/S, at indklagede med henblik på sin stillingtagen til, hvilken af disse 2 tilbudsgivere der skulle indgås kontrakt med, og med henblik på at indgå kontrakt om en udbygget applikation i forhold til udbudsbetingelserne ønskede at få uddybet tilbudene fra de 2 tilbudsgivere vedrørende de punkter, der er gengivet i notatet af 20. oktober 1998: »hardwaren«, »forsyningssikkerhed«, »applikationen, hvordan og på hvilket grundlag den udvikles«, »mulighederne for videreudbygning af applikationen « og »teknisk støtte i implementeringen«. Det fremgår endvidere, at indklagede på mødet fik supplerende oplysninger fra de 2 tilbudsgivere vedrørende disse forhold, samt at de oplysninger, som indklagede modtog på mødet, indgik i grundlaget for indklagedes efterfølgende afgørelse af, hvem der skulle indgås kontrakt med, og omfanget af den købte vare. Indklagede har ved at iværksætte disse forhandlinger handlet i strid med EUudbudsreglerne.
K5. Indklagede har handlet i strid med EU-udbudsreglernes forbud mod forhandling ved den 21. oktober 1998 at have forhandlet med tilbudsgiverne Lyngsø Industri og Uniqsoft 1998 ApS. | N-991217
Renoflex | 5+K5 | S2-3.2.contact | 5. Telefonnotatet af 23. april 1999 kan efter sit indhold og sin tekstmæssige opstilling ikke forstås således, at kommunen alene ville rette telefonisk henvendelse til vognmand Ove M. Pedersen vedrørende det spørgsmål, der er anført under punkt 1, men derimod således, at kommunen vil kontakte vognmand Ove M. Pedersen telefonisk, hvis der i det hele taget opstod problemer vedrørende Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS’ anmodning om prækvalifikation. Klagenævnet har ved afgørelsen af dette spørgsmål endvidere lagt vægt på det senere telefonnotat af 26. april 1999 samt på de forklaringer om kommunens fremgangsmåde under udbudet, der er afgivet af teknisk direktør Carl Steen Berggren og afdelingsingeniør Poul Erik Bjørnsen. Klagenævnet kan således fastslå, at en medarbejder hos indklagede den 23. april 1999 – altså på et tidspunkt efter, at udbudsbekendtgørelsen var udsendt, men før fristen for indgivelse af anmodning om prækvalifikation var udløbet – gav en virksomhed, som ville anmode om at blive prækvalificeret (Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS), tilsagn om, at kommunen ville kontakte den pågældende virksomhed, hvis virksomheden ikke i forbindelse med anmodningen om prækvalifikation havde fremsendt tilstrækkelige oplysninger. Efter EU-udbudsreglerne bærer en virksomhed, der ønsker at blive prækvalificeret, selv risikoen for, at virksomheden i forbindelse med anmodningen om prækvalifikation fremsender de krævede oplysninger. Indklagede har derfor handlet i strid med EU-udbudsreglernes ligebehandlingsprincip ved at give denne virksomhed det pågældende tilsagn.
K5. Indklagede har handlet i strid med forbudet i Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, mod forskelsbehandling, ved at kommunen forud for udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation gav en virksomhed (Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS) tilsagn om, at kommunen ville kontakte virksomheden, hvis virksomheden ikke i forbindelse med sin anmodning om prækvalifikation havde fremsendt tilstrækkelige oplysninger. | N-991217
Renoflex | 6-7+K1 | S2-3.2.contact-impl
S2-23-impl
S2-34-impl
KNL1C1-5-impl | 6. Indklagede har i udbudsbekendtgørelsen opregnet de oplysninger, som en virksomhed, der ønsker at blive prækvalificeret, skal fremsende til kommunen sammen med anmodningen om prækvalifikation, og det er bl.a. på baggrund af EU-udbudsreglernes krav om gennemskuelighed og af hensyn til muligheden for at efterprøve udbydernes dispositioner en selvfølge, at disse oplysninger skal være indeholdt i medfølgende dokumenter. Da Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS ikke sammen med anmodningen om prækvalifikation fremsendte et eller flere dokumenter, hvoraf det fremgår, at »egnet materiel og kapacitet kan stilles til rådighed«, opfylder anmodningen fra denne virksomhed ikke de krav, som indklagede har fastsat.
7. Indklagede har således været forpligtet til at undlade at tage anmodningen fra Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS om prækvalifikation til følge.
K1. Klagenævnet annullerer indklagedes beslutning om at prækvalificere Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS. | N-991217
Renoflex | 11-16+K3 | S2-3.2.contact-impl
KNL1C1-5-impl | 11. Indklagede førte på et tidspunkt, hvor indklagede endnu ikke havde besluttet sig for, hvem af tilbudsgiverne kommunen ville indgå kontrakt med og meddelt den pågældende tilbudsgiver/de pågældende tilbudsgivere denne beslutning, forhandlinger med tilbudsgiveren Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS, og det påhviler under disse omstændigheder indklagede af føre bevis for, at der ikke under disse forhandlinger er drøftet emner, som indebærer en overtrædelse af EU-udbudsreglernes forhandlingsforbud.
12. Det fremgår af de samstemmende forklaringer, der er afgivet af teknisk direktør Carl Steen Berggren og afdelingsingeniør Poul Erik Bjørnsen, der under mødet den 31. august 1999 repræsentere kommunen, og af vognmand Ove M. Pedersen, der under mødet repræsenterede Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS, at kommunens repræsentanter på mødet tilkendegav, at kommunen på den en ene side gerne ville indgå kontrakt med de tilbudsgivere, der havde afgivet det laveste tilbud på hver af de 4 delentrepriser, men på den anden side også gerne ville indgå en samlet kontrakt med en af tilbudsgiverne om hele entreprisen.
13. Det fremgår af kommunens skrivelse af 17. september 1999 til Klagenævnet, at vognmand Ove M. Pedersen på mødet oplyste, at han ville undersøge, om »de lavestbydende på enkeltentrepriserne……eventuelt ville overveje status som underentreprenør i til tilfælde af, at Kommunen skulle beslutte at overdrage den samlede entreprise efter det fordelagtigste bud herpå « - dvs. beslutte at overdrage den samlede entreprise til den tilbudsgiver, der havde afgivet det fordelagtigste tilbud på den samlede entreprise, nemlig Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS. Den fremgangsmåde, som vognmand Ove M. Pedersen henviste til, må antages at være en fremgangsmåde, som indebærer, at Leon Petersen A/S og S. Jakobsen A/S skulle udføre henholdsvis delentreprise 3 og delentreprise 4, men som underentreprenører for Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS.
14. Teknisk direktør Carl Steen Berggren og afdelingsingeniør Poul Erik Bjørnsen har derimod forklaret, at vognmand Ove M. Pedersen reagerede på kommunens tilkendegivelse ved at oplyse, at han ville undersøge muligheden for, at Leon Petersen A/S og S. Jakobsen A/S, hvis disse tilbudsgivere fik henholdsvis delentreprise 3 og delentreprise 4, samtidig med at Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS fik delentreprise 1 og 2, ville indgå aftale med Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS om, at dette selskab skulle varetage modtagelsen af henvendelser fra borgerne også vedrørende delentrepriserne 3 og 4.
15. Uanset om drøftelserne på mødet vedrørte inddragelse af andre tilbudsgivere som underentreprenører for Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS eller forhandlingerne vedrørte Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS’ overtagelse af opgaver, som efter udbudsbetingelserne henhørte under entrepriser, som denne tilbudsgiver ikke skulle have tildelt, har drøftelserne været forhandlinger om eventuel indgåelse af entreprisekontrakter, og drøftelserne har yderligere været forhandlinger om indgåelse af entreprisekontrakter på andet grundlag end det grundlag, der var fastsat i udbudsbetingelserne. Indklagede har ved at gennemføre disse drøftelser klart handlet i strid med EU-udbudsreglernes forhandlingsforbud.
16. Klagenævnet har overvejet, om de ulovlige forhandlinger med Holte Flytteog Vognmandsforretning ApS skal medføre, at Klagenævnet annullerer udbudsforretningen. Under hensyn til, af Klagenævnet som anført foran under påstand 2 har forbudt indklagede at tage tilbudet fra Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS, som er den tilbudsgiver, kommunen har forhandlet med, i betragtning, har Klagenævnet ikke fundet grundlag for at annullere udbudet.
K3. Indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, ved at føre forhandlinger med Holte Flytte- og Vognmandsforretning ApS. | N-991215
Lifeline | 8-9+K7 | S2-3.2.contact-impl | 8. Det er oplyst, at indklagedes tekniske rådgiver ikke udsendte de skriftlige spørgsmål og de skriftlige svar samtidig til alle de virksomheder, der havde fået tilsendt udbudsbetingelserne. Indklagede har begrundet dette med, at svarene ikke indeholdt noget, som ikke fremgik af udbudsbekendtgørelsen eller af udbudsbetingelserne, og at indklagede som følge heraf ikke efter EU-udbudsreglerne var forpligtet til at orientere de andre virksomheder.
9. EU-udbudsreglernes princip om ligebehandling indebærer bl.a., at alle potentielle tilbudsgivere skal have nøjagtigt de samme oplysninger om forhold af betydning for afgivelsen af tilbud. EU-udbudsreglernes princip om gennemskuelighed indebærer bl.a., at der skal være mulighed for efterfølgende at foretage en kontrol af, om en udbudsforretning er gennemført under nøje overholdelse af de EU-udbudsregler, der gælder for det pågældende udbud. Når en udbyder i tiden fra udsendelsen af udbudsbetingelserne og indtil udløbet af fristen for afgivelse af tilbud ønsker at besvare et skriftligt spørgsmål fra en virksomhed, som har fået tilsendt udbudsbetingelserne, skal besvarelsen af hensyn til overholdelsen af disse principper ske på den måde, at det skriftlige spørgsmål og det skriftlige svar samtidig sendes til alle de virksomheder, som har fået tilsendt udbudsbetingelserne, og dette gælder uanset indholdet af spørgsmålet og svaret. Indklagede har således overtrådt EU-udbudsreglerne som anført i dette punkt.
K7. Klagenævnet konstaterer, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, ved at besvare skrivelserne af 31. maj 1999 og 13. juni 1999 fra Lifeline I/S ved skrivelser af 2. juni 1999 og 22. juni 1999, uden at såvel de skriftlige spørgsmål som de tilhørende skriftlige svar samtidig blev fremsendt til alle de virksomheder, der havde fået tilsendt udbudsbetingelserne. | N-991215
Lifeline | 10-11+K8 | S2-3.2.contact-impl | 10. Som anført ad punkt 11 [præmis 8-9] indebærer EU-udbudsreglernes princip om ligebehandling bl.a., at alle potentielle tilbudsgivere skal have nøjagtigt de samme oplysninger om forhold af betydning for afgivelsen af tilbud, ligesom EUudbudsreglernes princip om gennemskuelighed bl.a. indebærer , at der skal være mulighed for efterfølgende at foretage en kontrol af, om en udbudsforretning er gennemført under nøje overholdelse af de EU-udbudsregler, der gælder for det pågældende udbud. Kravet om ligebehandling og om mulighed for efterfølgende kontrol af en udbudsforretning må antages i praksis at indebære, at en udbyder, der fører telefonsamtaler med potentielle tilbudsgivere, løber en betydelig risiko for at overtræde EU-udbudsreglerne.
11. Indklagede har erkendt at have ført telefonsamtaler med flere tilbudsgivere, og da indklagede ikke ved de oplysninger, der er forelagt Klagenævnet, har ført bevis for, at der ikke under disse telefonsamtaler er fremkommet oplysninger om forhold af betydning for afgivelsen af tilbud, har indklagede ved at føre disse telefonsamtaler handlet i strid med EU-udbudsreglerne.
K8. Klagenævnet konstaterer, at indklagede har handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2, ved i flere tilfælde at have accepteret at modtage telefoniske forespørgsler vedrørende udbudsbetingelserne fra virksomheder, der havde fået tilsendt udbudsbetingelserne, og besvaret disse forespørgsler telefonisk, hvilket udelukkede, at alle de virksomheder, der havde fået tilsendt udbudsbetingelserne, samtidig skriftligt blev orienteret om spørgsmålene og svarene. | N-991215
Lifeline | 12 | S2-3.2.contact-impl
KNL1C1-1-impl | 12. Blandt de dokumenter, som indklagede i overensstemmelse med bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud § 15, stk. 1, har fremsendt til Klagenævnet, er der en række dokumenter vedrørende kontakt via Internettet mellem indklagedes tekniske rådgiver og virksomheder, der var potentielle tilbudsgivere. På baggrund af Klagenævnets resultat vedrørende punkt 11 og 12 [præmis 8-11] har der ikke for Klagenævnet været anledning til yderligere at tage stilling til, om indklagede også ved denne kommunikation via Internettet med potentielle tilbudsgivere har handlet i strid med EU-udbudsreglerne. | N-991215
Lifeline | 13+K9 | S2-3.2.contact-impl | 13. Som anført under punkt 11 [præmis 8-9] har indklagede handlet i strid med bl.a. ligebehandlingsprincippet ved uanset indholdet af de pågældende spørgsmål og svar at undlade at orientere samtlige potentielle tilbudsgivere om spørgsmålene fra Lifeline I/S og svarene til Lifeline I/S. Indklagede har endvidere handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved at besvare de 6 anførte spørgsmål fra Lifeline I/S som sket, idet indklagedes besvarelse af spørgsmålene medførte, at Lifeline I/S som potentiel tilbudsgiver på grund af de 6 svar opnåede en fordel som tilbudsgiver i forhold til de øvrige potentielle tilbudsgivere.
K9. Klagenævnet konstaterer, at indklagede har handlet i strid med EUudbudsreglernes forhandlingsforbud ved ved skrivelserne af 2. juni 1999 og 22. juni 1999 til Lifeline I/S at have besvaret følgende spørgsmål fra denne virksomhed:
a. Skrivelsen af 2. juni 1999, spørgsmål 5.
b. Skrivelsen af 2. juni 1999, spørgsmål 13.
c. Skrivelsen af 2. juni 1999, spørgsmål 14.
d. Skrivelsen af 22. juni 1999, spørgsmål 1.
e. Skrivelsen af 22. juni 1999, spørgsmål 2.
f. Skrivelsen af 22. juni 1999, spørgsmål 4. | N-990611
H. Hoffmann og Sønner | 16-21 | U2-4.2.contact-impl | 16. De 3 spørgsmål vedrørende priser, som indklagedes tekniske rådgiver i skrivelsen af 11. december 1998 stillede til NCC Rasmussen og Schiøtz Byg A/S, vedrører ikke det udkast til kontrakt, der samtidig blev fremsendt til tilbudsgiveren, men må efter deres indhold antages at være stillet med henblik på den situation, at indklagede efter indgåelse af kontrakt med denne tilbudsgiver ville overveje sådanne ændringer af projektet, og at disse priser ville være relevante for indklagede.
17. De tilføjelser, som indklagedes tekniske rådgiver anførte i kontraktudkastet af 11. december 1998 § 3, vedrører ikke forbehold i tilbudsgiverens tilbud, og tilføjelserne har efter deres indhold alene til formål over for den forventede kommende kontraktspart at præcisere, hvilke forhold der ligger inden for tilbudssummen og således ikke under gennemførelsen af byggeriet vil give kontraktsparten ret til betaling for ekstraarbejder, og hvilke forhold der ligger uden for tilbudssummen. Det samme gælder de yderligere tilføjelser, som indklagedes tekniske rådgiver indsatte i kontraktsudkastet af 17. december 1998 § 3.
18. I kontraktudkastene af 11. december 1998 og 17. december 1998 er »Forbindelsesgang « udgået af entreprisen, og entreprisesummen er i overensstemmelse hermed reduceret med beløbet 800.000 kr., som i tilbudet fra NCC Rasmussen og Schiøtz Byg A/S var anført under specifikationen »Forbindelsesgang«. I udbudsbetingelserne var denne bygningsdel anført således i Tilbudslistens afsnit 1.1. Specifikation: »Forbindelsesgang og atriumgård, jf. byggeprogrammets kap. 12.13. m.v.«. Under hensyn til, at ”Forbindelsesgang” i tilbudslisten er anført med angivelse af en selvstændig pris, og til det begrænsede økonomiske omfang, som denne del af tilbudet har, vil det ikke være i strid med EU–udbudsreglerne at indgå kontrakt uden bygningsdelen »Forbindelsesgang«, når kontraktsummen nedsættes med den anførte pris.
19. Efter udbudsbetingelserne har hovedentreprenøren risikoen med hensyn til de geotekniske forhold vedrørende flystandpladserne, og den omstændighed, at indklagedes tekniske rådgiver under telefonsamtalen den 22. december 1998 anmodede tilbudsgiveren om at få dette spørgsmål afklaret, inden kontrakten kunne underskrives, jf. herved skrivelsen af 12. december 1998 fra tilbudsgiveren til den tekniske rådgiver og skrivelserne af 22. december 1998 og 13. januar 1999 fra den tekniske rådgiver til tilbudsgiveren, viser alene, at den tekniske rådgiver har anset dette punkt for så vigtigt, at det ikke burde henstå som uafklaret, når indklagede skulle underskrive kontrakt med tilbudsgiveren.
20. Den 5. januar 1999 blev der afholdt et møde mellem repræsentanter for indklagede og indklagedes tekniske rådgivere og NCC Rasmussen og Schiøtz Byg A/S. Det fremgår af referatet af dette møde, at indklagede på grundlag af en række nærmere anførte krav ønskede udarbejdet »et ændret lay–out for flystandpladsen«, hvor disse krav var opfyldt. Under hensyn til beskaffenheden af udbudet, en totalentreprisekonkurrence om udarbejdelse og udførelse af et projekt på basis af funktionskrav, er det ikke i strid med EU– udbudsreglerne, at indklagede med henblik på indgåelse af kontrakt med denne tilbudsgiver i samarbejde med den forventede kommende kontraktspart foretager ændringer af tilbudsgiverens projekt af den pågældende beskaffenhed.
21. Af EU–udbudsreglernes ligebehandlingsprincip følger bl.a., at en udbyder ikke fra modtagelsen af et tilbud og i tiden indtil det tidspunkt, da det er meddelt en tilbudsgiver, at udbyderen agter at indgå kontrakt med denne tilbudsgiver, må forhandle med tilbudsgiverne om grundlæggende elementer i en eventuel kommende kontrakt, som ikke vil kunne ændres uden, at der derved opstår en risiko for, at tilbudsgiverne ikke behandles lige. Den kontakt, som indklagedes tekniske rådgiver under det aktuelle udbud havde med NCC Rasmussen og Schiøtz Byg A/S i perioden 11. december 1998 – 28. januar 1999, fandt sted efter, at indklagede havde besluttet at indgå kontrakt med NCC Rasmussen og Schiøtz Byg A/S og meddelt selskabet dette, og kontakten tilsigtede i øvrigt ikke at foretage nogen ændring i udbudsbetingelserne eller nogen ændring af tilbudet, men tilsigtede alene dels over for den pågældende tilbudsgiver at præcisere, at de pågældende forhold ligger inden for tilbudsgiverens tilbud og derfor er dækket af tilbudssummen, dels at de geotekniske forhold vedrørende flystandpladsen skulle være afklaret, inden kontrakt blev underskrevet. En kontakt mellem indklagede og den pågældende tilbudsgiver på dette tidspunkt, af dette indhold og med dette formål indebærer ikke nogen tilsidesættelse af EU–udbudsreglernes ligebehandlingsprincip. Klagenævnet tager derfor ikke påstand 3 til følge. | N-990610
Højgaard og Schultz | 4 | C2A1-3.1.b=W2-6.6.noncom-impl
KNL1C1-1-impl | 4. Henvisningen i Monberg og Thorsens tilbud til entreprenørforeningens standardforbehold er muligvis yderligere et forbehold om grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne. Som følge af sagens hastende karakter, og da bemærkningen i tilbudet om ret til forhandling af fællesbetingelser i sig selv er tilstrækkelig begrundelse for at tage Højgaard og Schultz' påstand til følge, jf. ovenfor, finder Klagenævnet imidlertid ikke anledning til at beskæftige sig yderligere med dette spørgsmål. | N-990610
Højgaard og Schultz | 7 | C2A1-3.1.b=W2-6.6.contact-impl
KNL1C1-1-impl | 7. Klagenævnet finder endvidere anledning til at henlede opmærksomheden på, at der ved EU–udbud som udgangspunkt ikke må forhandles med tilbudsgiverne. Det forekommer derfor umiddelbart uheldigt, at kommunens forvaltning har indstillet, at der »optages kontraktsforhandlinger« med Monberg og Thorsen. Dette er ikke mindst tilfældet på baggrund af forbeholdet i Monberg og Thorsens tilbud om forhandling af fællesbetingelser. Der synes for så vidt at være lagt op til forhandlinger mellem kommunen og Monberg og Thorsen af en karakter og et omfang, der meget let ville kunne komme i strid med det EU–retlige forhandlingsforbud. Som følge af den afgørelse, som Klagenævnet træffer i sagen, har Klagenævnet imidlertid ikke anledning til at beskæftige sig yderligere med spørgsmålet. | N-990604-2
BCP | 1 | G2-na [C3-2.contact]
G2-20.1-impl
G2-24-impl | 1. Det af indklagede stillede krav vedrørende »Virksomhedens særlige forhold « fremgik, dels af selve spørgeskemaet, dels af den skrivelse, hvormed det fremsendtes til klageren. Da klageren ikke medsendte den fornødne dokumentation vedrørende »Virksomhedens særlige forhold«, er klageren med føje udelukket fra den pågældende prækvalifikation.
[Sagsfresmtillingen: Klageren har nedlagt påstand om, at Klagenævnet skal fastslå, at indklagede har handlet i strid med udbudsreglerne ved at have fravalgt klageren som tilbudsgiver i forbindelse med udbudt rammekontrakt for datamater alene under henvisning til, at klageren ikke har fremsendt dokumentation vedrørende konkurs, likvidation, konkursbehandling og faglig hæderlighed samt om at Klagenævnet skal annullere den ulovlige beslutning og pålægge indklagede at lovliggøre udbudsforretningen.
.....
Indklagede har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at udelukkelsen, selv om den er sket på et formelt grundlag, var korrekt. Der er efter direktivets artikel 24 snævre rammer for, hvor megen »efterfølgende aktivitet« en udbyder kan udvise uden at krænke princippet om lige behandling at tilbudsgiverne. Der er ikke efter bestemmelsen nogen ret til for en leverandør til efter opfordring fra udbyderen at råde bod på fejl og forsømmelser.] | N-990604
Acer | 1 | G2-na [C3-2.contact]
G2-20.1-impl
G2-24-impl | 1. Det af indklagede opstillede dokumentationskrav fremgår med al tydelighed af bl.a. det til klageren fremsendte spørgeskema. Idet det alene beror på klagerens eget forhold, at dokumentationskravet ikke rettidigt opfyldtes, tages klagen ikke til følge.
[Sagsfremstillingen: Klageren udfyldte det i skrivelsen nævnte spørgeskema, indsendte dette i udfyldt stand rettidigt til indklagede, men havde overset kravet om, at oplysninger om, at virksomheden ikke er under konkurs m.v., skulle dokumenteres f.eks. ved en såkaldt »serviceattest« udstedt af Erhvervs– og Selskabsstyrelsen, hvorfor indklagede ved skrivelse af 3. februar 1999 meddelte klageren, at virksomheden ikke kunne indgå i udvælgelsen af kvalificerede tilbudsgivere, da der ikke forelå den krævede dokumentation vedrørende virksomhedens forhold. Uanset, klageren ved skrivelse af 4. februar 1999 overfor indklagede beklagede den skete fejl og den 17. februar 1999 til indklagede fremsendte serviceattesten udstedt den 16. februar 1999, fastholdt indklagede afgørelsen.] | N-990318
Seghers | 2 | U2-4.2.contact-impl | 2. Der har af indklagede hos Ansaldo Vølund A/S forud for udbudet været indhentet oplysning om anlægget, men der foreligger ikke for Klagenævnet grundlag for at antage, at der herved er sket forskelsbehandling af klageren og Ansaldo Vølund A/S ved indklagedes vurdering af de to tilbud. | N-990309
Technicomm | 2 | U2-4.2.contact-impl | 2. Klagenævnet har ikke i udbudssagens dokumenter fundet oplysninger, som kunne støtte klagerens synspunkt om, at indklagede forud for Höft und Wessel GmbH´s fremsendelse af tilbudet af 26. juni 1998 har meddelt denne tilbudsgiver, på hvilke punkter et nyt tilbud skulle ændres i forhold til Höft und Wessel GmbH´s oprindelige tilbud, for at indklagede ville genoptage forhandlingerne med Höft und Wessel GmbH. Efter de forklaringer, som fuldmægtig Per Degn fra DSB og direktør Peter Claussen fra Höft und Wessel GmbH har afgivet om den telefonsamtale, som de førte den 25. juni 1998, er der intet grundlag for at antage, at fuldmægtig Per Degn besvarede direktør Peter Claussens telefoniske forespørgsel på en sådan måde, at direktør Peter Claussen fik oplysninger af betydning for Höft und Wessel GmbH´s udformning af et eventuelt yderligere tilbud. Denne påstand tages derfor ikke til følge. | N-990309
Technicomm | 6-8+K1.b | U2-1.7.c
U2-4.2.contact-impl | 6. Det fremgår ikke udtrykkeligt af Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 1, nr. 7, litra c, hvem der skal lede de forhandlinger, som under udbud efter forhandling skal gennemføres med henblik på indgåelse af kontrakt med en af tilbudsgiverne, men det må anses for klart forudsat, at forhandlingerne skal tilrettelægges af og ledes af udbyderen, som har ansvaret for, at et udbud efter forhandling gennemføres under nøje overholdelse af EU–udbudsreglerne herunder princippet om ligebehandling. Som følge af denne centrale placering af udbyderen, som den der tilrettelægger og leder forhandlingerne med den enkelte tilbudsgiver, kan en tilbudsgiver, der har afgivet et første tilbud, ikke på eget initiativ, men kun på grundlag af en udtrykkelig opfordring fra udbyderen fremsat som led i forhandlingerne fremkomme med nye tilbud eller justerede tilbud. Hertil kommer, at bestemmelsen i udbudsbetingelserne, hvorefter DSB på et tidspunkt træffer beslutning om, at forhandlingerne herefter kun skal fortsættes med en eller højst 2 tilbudsgivere, må indebære, at de tilbudsgivere, som efter den trufne beslutning (indtil videre) ikke deltager i forhandlingerne, som følge af denne beslutning herefter ikke selv må kontakte DSB med nye eller justerede tilbud, og at DSB, hvis tilbudsgivere desuagtet fremsender nye eller justerede tilbud, er forpligtet til ikke at tage sådanne tilbud i betragtning, og er forpligtet til straks at tilbagesende sådanne tilbud uåbnet til de pågældende tilbudsgivere.
7. Da DSB på grundlag af udbudsbetingelserne den 23. juni 1998 traf beslutning om, at Höft und Wessel GmbH herefter ikke skulle deltage i forhandlingerne, var Höft und Wessel GmbH uberettiget til som sket den 26. juni 1998 at fremsende et nyt eller justeret tilbud til DSB, og DSB har handlet i strid med de fastsatte udbudsbetingelser og i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet ved at tage tilbudet af 26. juni 1998 i betragtning og ved ikke at tilbagesende tilbudet uåbnet til tilbudsgiveren.
8. Klagenævnet lægger derimod til grund, at Technicomm A/S afgav det nye tilbud af 3. maj 1998 på grundlag af en opfordring hertil fra DSB fremsat under forhandlingerne mellem DSB og Technicomm A/S – nemlig på mødet den 15. april 1998, og DSB har derfor ikke handlet i strid med udbudsbetingelserne og Forsyningsvirksomhedsdirektivet ved at tage det nye tilbud fra Technicomm A/S i betragtning.
K1. Indklagede, DSB, har under udbudet af 6. oktober 1997 vedrørende håndterminaler handlet i strid med EU–udbudsbetingelserne,
.....
b. ved at tage tilbudet fra Höft und Wessel GmbH af 26. juni 1998 i betragtning. | N-990308
Foreningen af Rådgivende Ingeniører | 1 | U2-4.2.contact-impl
U2-34.5.1 | 1. Bestemmelsen i Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 34, stk.5, 1. afsnit, hvorefter en ordregiver skal rette forespørgsel til en tilbudsgiver, hvis et tilbud er unormalt lavt, og som således afskærer en ordregiver fra i denne situation uden videre at afvise et sådant tilbud, er primært medtaget som en beskyttelse af tilbudsgiverne. Klagenævnet kan tiltræde Nykøbing F. Kommunes vurdering, hvorefter det tilbud, som ISC Rådgivende Ingeniører A/S havde afgivet, var unormalt lavt i forhold til ydelsen, og Klagenævnet kan således fastslå, at kommunen har handlet i nøje overensstemmelse med Forsyningsvirksomhedsdirektivet ved ikke uden videre at beslutte, at dette tilbud ikke skulle tages i betragtning, men at rette forespørgsel i overensstemmelse med artikel 34, stk. 5, 1. afsnit, til ISC Rådgivende Ingeniører A/S. Påstand 1 tages således ikke til følge.
[Påstand 1: Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med EU–udbudsreglerne ved at anmode tilbudsgiveren ISC Rådgivende Ingeniører A/S om nærmere oplysninger om rådgivningskoordinatorens og byggelederens tilstedeværelse på projektkontoret, og om hvilke ressourcer (antal timer) der var afsat til de øvrige ydelser, uagtet at tilbudet fra denne tilbudsgiver ikke var unormalt lavt i forhold til ydelsen, jf. Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 34, stk. 5, 1. afsnit.] | N-990308
Foreningen af Rådgivende Ingeniører | 2-4 | U2-4.2.noncom-impl
U2-4.2.contact-impl
U2-34.5.1-impl | 2. Det fremgår klart af kommunens forespørgsel af 28. maj 1998 til ISC Rådgivende Ingeniører A/S, hvilke 2 vilkår i udbudsbetingelserne forespørgslen vedrører – nemlig rådgiverkoordinatorens og byggelederens tilstedeværelse på kommunens projektkontor – og det fremgår klart af forespørgslen, hvorledes kommunen opfatter disse 2 vilkår. Tilsvarende fremgår det lige så klart af første afsnit i svaret af 29. maj 1998 fra ISC Rådgivende Ingeniører A/S, at denne tilbudsgivers tilbud ikke på disse 2 punkter opfylder udbudsbetingelserne. Det følger heraf, at kommunen har fremsendt en klar forespørgsel indeholdende 3 spørgsmål til den pågældende tilbudsgiver, som da heller ikke har givet anledning til tvivl hos denne pågældende tilbudsgiver, og at den pågældende tilbudsgiver på grundlag af forespørgsel har afgivet et klart svar på de fremsatte 3 spørgsmål.
3. På denne baggrund finder Klagenævnet det ikke i strid med EU–udbudsreglerne, at kommunen i sidste afsnit i skrivelsen af 28. maj 1998 som et supplement til de 3 spørgsmål yderligere anmodede tilbudsgiveren om en timeopgørelse, idet den pågældende tilbudsgiver selv kunne afgøre, om man ønskede tillige at fremsende disse oplysninger. Det ville imidlertid have indebåret en overtrædelse af EU–udbudsreglerne, hvis kommunen trods en klar bekræftende besvarelse af de 3 første spørgsmål, havde anset tilbudet fra ISC Rådgivende Ingeniører A/S for ukonditionsmæssigt, blot fordi de ønskede oplysninger om timefordelingen ikke også var blevet fremsendt.
4. Påstand 2 tages således ikke til følge.
[Påstand 2: Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med EU–udbudsreglerne ved i sin henvendelse efter Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 34, stk. 5, 1. afsnit, til tilbudsgiveren ISC Rådgivende Ingeniører A/S at anmode om følgende specifikke oplysninger:
a. Hvorvidt ISC Rådgivende Ingeniører A/S kunne bekræfte, at rådgivningskoordinatorens tilstedeværelse på projektkontoret var indregnet i 3. tilbudet med fuld tid for hele projekt– og anlægsperioden, dog ikke år 2000, hvor tilstedeværelsen kunne være ad hoc efter behov.
b. Hvorvidt byggelederens tilstedeværelse på projektkontoret var indregnet i tilbudet med fuld tid for hele anlægsperioden, dog ikke år 2000, hvor tilstedeværelsen kunne være ad hoc efter behov.] | N-981203
Højgaard og Schultz | 9-12 | U2-4.2.contact-impl | 9. Efter at have afsluttet de 3 udbudsforretninger besluttede indklagede på grundlag af de nævnte 3 tilbud, der var bedømt som de økonomisk mest 6 7 8 9 31. fordelagtige, at indgå en Kontrakt A vedrørende Civil Works og en Kontrakt B vedrørende Transportsystemet, og således ikke at indgå en Kontrakt C vedrørende det samlede projekt. Disse beslutninger blev meddelt Comet, Ansaldo og Copenhagen Mini Metro Group ved skrivelser af 20. august 1996.
10. Det følger af EU–udbudsreglerne, at det herefter påhvilede indklagede at indgå kontrakt med Comet vedrørende den udbudte totalentreprise Kontrakt A og med Ansaldo vedrørende den udbudte totalentreprise Kontrakt B, og det vil indebære en overtrædelse Forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvis indklagede inddrager andre end Comet som kontraktspart i Kontrakt A og andre end Ansaldo som kontraktspart i Kontrakt B, jf. nedenfor under påstand 1, f.
11. Det følger endvidere af EU–udbudsreglerne, at de 2 kontrakter skulle indgås vedrørende de 2 udbudte totalentrepriser, og det vil indebære en overtrædelse af Forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvis selskabet indgår kontrakt om et projekt, der er ændret så væsentligt, at der reelt er tale om et helt nyt projekt, jf. ovenfor under påstand 2 vedrørende den indgåede Kontrakt A.
12. Klagenævnet skal under denne sag tage stilling til, om en udbyder også efter det tidspunkt, hvor det ligger fast, hvilken tilbudsgiver udbyderen har besluttet at indgå kontrakt med, og hvor denne tilbudsgiver på en klar og utvetydig måde er blevet gjort bekendt med beslutningen, er fuldstændig afskåret fra at forhandle med den pågældende tilbudsgiver om fastsættelsen af kontraktsvilkårene i kontrakten, og i benægtende fald, hvilke begrænsninger der er vedrørende en sådan adgang til at forhandle med den vindende tilbudsgiver. | N-981203
Højgaard og Schultz | 13-16 | U2-4.2.contact-impl | 13. Det følger af »Instruction to Tenderers«, at de 2 kontrakter skal indgås på grundlag af de endelige tilbud (final bids), som var grundlag for indklagedes vurdering af tilbudene fra Comet og Ansaldo som de økonomisk mest fordelagtige. Det ville således indebære en overtrædelse af EU–udbudsreglerne, såfremt en udbyder under de afsluttende forhandlinger med den vindende tilbudsgiver vedrørende udformningen af kontrakten inddrager væsentlige nye kontraktsbestemmelser, som efter deres indhold er uden naturlig sammenhæng med de 2 ydelser, der skal præsteres ved accept af de endelige tilbud (final bids) eller uden sammenhæng med udbyderens administration af de 2 kontrakter.
14. Ved afgørelsen af, om indklagede ved indgåelsen af de 2 kontrakter med Comet og Ansaldo som anført af klagerne har handlet i strid med EU–udbudsreglerne ved at inddrage nye bestemmelser i kontrakterne, skal der for det første lægges vægt på, om de pågældende kontraktsbestemmelser kunne have været medtaget i udbudsbetingelserne, eller dette ikke havde været muligt. De nye kontraktsbestemmelser, som klagernes påstand 1 vedrører, har alle sammenhæng med indklagedes beslutning om ikke at indgå en Kontrakt C, men derimod i stedet en Kontrakt A og en Kontrakt B. Som det aktuelle udbud efter forhandling har været tilrettelagt – som et sideordnet udbud af dels en Kontrakt A og en Kontrakt B, dels en Kontrakt C – har det været umuligt for indklagede at medtage de omhandlede kontraktsbestemmelser i udbudsbetingelserne vedrørende Kontrakt A og Kontrakt B, idet en indarbejdelse af de omhandlede kontraktsbestemmelser i udbudsbetingelserne ville indebære, at der ikke længere blev udbudt 2 selvstændige kontrakter – en Kontrakt A og en Kontrakt B. Allerede dette forhold taler således imod, at indklagede har handlet i strid med EU–udbudsreglerne ved at medtage disse nye kontraktsbestemmelser i kontrakterne.
15. Ved afgørelsen af, om indklagede ved indgåelsen af de 2 kontrakter med Comet og Ansaldo har handlet i strid med EU–udbudsreglerne ved at inddrage nye kontraktbestemmelser, skal der for det andet lægges vægt på, om de pågældende bestemmelser har et sådant indhold, at indklagede har haft en saglig interesse i, at der ved indgåelsen af kontrakterne så vidt muligt også skete en afklaring af disse spørgsmål. Det bemærkes i den forbindelse, at forhandlingerne om en medtagelse af disse bestemmelser i kontrakterne nok vil foregå som sædvanlige forhandlinger mellem kontraktsparter, men forhandlingerne foregår på den særlige baggrund, at de vindende tilbudsgivere er klar over, at indklagede skal indgå kontrakt på grundlag af de 2 afsluttende udbudsforretninger og ikke frit kan annullere de 2 udbudsforretninger. Det er Klagenævnets vurdering, at indklagede har haft en naturlig og velbegrundet interesse i under de afsluttede forhandlinger med de 2 vindende tilbudsgivere at søge at få medinddraget også disse nye kontraktsbestemmelser. Det er således Klagenævnets vurdering, at indklagede ikke har handlet i strid med EU–udbudsreglerne ved at forhandle sig frem til at få disse yderligere kontraktsbestemmelser med i de 2 kontrakter, og den omstændighed, at indholdet i de 2 kontrakter herved i et vist omfang er kommet til at svare til indholdet i en Kontrakt C, kan ikke tillægges nogen selvstændig betydning, da dette blot er en følge af den måde, hvorpå udbudsforretningen har været tilrettelagt.
16. Klagernes påstande tages derfor ikke til følge. | N-981203
Højgaard og Schultz | 17-18+K1 | U2-4.2.contact-impl | 17. De grænsfladeerklæringer, der er bilag til de 2 kontrakter, indeholder i punkt 5, 2. punktum, en bestemmelse om »solidarisk ansvar« for de 2 kontraktsparter, som de 2 kontrakter er indgået med – Comet og Ansaldo. Disse kontraktsbestemmelser indebærer således, at Ansaldo i relation til Kontrakt A har påtaget sig forpligtelser over for indklagede og dermed er indgået som kontraktspart også vedrørende Kontrakt A, samt at Comet i relation til Kontrakt B har påtaget sig forpligtelser over for indklagede og dermed er indgået som kontraktspart også vedrørende Kontrakt B. Da indklagede ikke har måttet indgå Kontrakt A med andre end Comet som medkontrahent og ikke har måtte indgå Kontrakt B med andre end Ansaldo som medkontrahent, har indklagede handlet i strid med EU–udbudsreglerne ved at indgå de 2 kontrakter.
Klagenævnet finder dog anledning til at anføre, at grænsefladeerklæringernes punkt 5, 2. punktum, efter deres indhold må antages kun at få begrænset betydning for kontraktsforholdene mellem parterne, og at den konstaterede overtrædelse af EU–udbudsreglerne på denne baggrund ikke ville kunne have begrundet en annullation af beslutningerne om at indgå de 2 kontrakter, såfremt der i nær tidsmæssig sammenhæng med indgåelsen af de 2 kontrakter var indgivet klage til Klagenævnet vedrørende denne overtrædelse af EU–udbudsreglerne.
Herefter bestemmes:
K1. Indklagede, Ørestadsselskabet I/S, har handlet i strid med EU–udbudsreglerne ved at indgå 2 kontrakter med henholdsvis Copenhagen Metro Construction Group og Ansaldo Trasporti s.p.a. indeholdende 2 grænsefladeerklæringer, hvorved de to medkontrahenter påtog sig solidarisk ansvar overfor indklagede i relation til opfyldelsen af Kontakt A og Kontakt B for så vidt angår grænsefladeforhold i det omfang, hvor det ikke er klart, om krav af indklagede skal rettes mod Copenhagen Metro Construction Group eller mod Ansaldo Trasporti s.p.a. | N-981123
Marius Hansen | 3 | W2-na [C3-2.contact] | 3. EU–udbudsreglerne om offentlige udbud, hvor tildelingskriteriet er »laveste pris«, indebærer ikke, at en udbyder fuldstændig er afskåret fra, efter at beslutningen om, hvilken tilbudsgiver der skal indgås kontrakt med, er truffet, og efter at denne beslutning er meddelt den pågældende tilbudsgiver, at forhandle med den pågældende tilbudsgiver om fastsættelsen af kontraktsvil- 1 2 3 18. kårene i den kontrakt, der skal indgås. Klagenævnet lægger efter det oplyste til grund, at forhandlingerne mellem indklagede og Kai Andersen A/S om ændring af kontraktsvilkåret vedrørende Entreprenørforeningens standardforbehold fandt sted i tiden efter, at indklagede havde besluttet, at der skulle indgås kontrakt med Kai Andersen A/S, og efter at indklagede havde meddelt Kai Andersen A/S denne beslutning. Det kan endvidere konstateres, at der i forhold til tilbudet er tale om en ændring til skade for tilbudsgiveren. Efter indholdet af den pågældende bestemmelse i tilbudet og indholdet af den ændring af vilkårene, som forhandlingen tilsigtede og resulterede i, har indklagede ikke ved sin forhandling med Kai Andersen A/S tilsidesat EU– udbudsreglerne. Denne påstand tages derfor heller ikke til følge. | N-980701
C.F. Møllers Tegnestue | 1-4+K1 | S2-3.2.contact-impl | 1. Ved afgørelse af spørgsmålet, om hvorvidt inhabilitet foreligger, er det afgørende ikke, hvorledes rådgiverfunktionen efter de foreliggende dokumenter er delt mellem klageren og andre, men hvilken rolle klageren rent faktisk har haft i forbindelse med rådgiveropgaven, der skulle føre til fremskaffelse af det for indklagede nødvendige materiale, der skulle danne baggrund for indklagedes beslutning om art og omfang af den byggeopgave, der ønskedes gennemført, og til hvis gennemførelse et udbud med henblik på prækvalifikation af totalrådgivere skulle iværksættes. Selv om parterne har været opmærksomme på habilitetsproblemet, kan de ikke »aftale« sig ud af dette. En eventuel inhabilitet vil i givet fald ramme klagerens virksomhed i det hele, selv om man muligt konkret kunne fastslå, at alene én af klagerens medarbejdere var inhabil.
2. Klagenævnet lægger afgørende vægt på, at det af klageren i samarbejde med Ernst og Young tilvejebragte materiale utvivlsomt har været tilgængeligt for enhver, der måtte have være interesseret i at opnå prækvalifikation, og at dette materiale er indgået i udbudsbetingelserne. Det er endvidere ikke uden betydning, at klagerens materiale under sagsbehandlingen i et vist omfang er blevet bearbejdet af andre og derfor ikke mere er identisk med det, klageren i sin tid præsterede overfor indklagede. Det er endvidere godtgjort, at der fra klagerens side ikke foreligger noget, der overhovedet kan betegnes som »færdige projekter« vedrørende den kommende opgave, og at de af klageren uøvede skøn vedrørende byggeomkostningerne alene har foreløbighedens karakter og derfor ikke kan lægges til grund ved eventuel tilbudsgivning. Det lægges endvidere til grund, at den udførte opgave var af begrænset karakter, og at klageren efter det under klagesagens behandling oplyste ikke ville få noget nævneværdigt forspring i forbindelse med udarbejdelse af forslag til bygninger og ombygning af sygehuset i forhold til andre tilbudsgivere.
3. Klagenævnet finder herefter, at der efter en samlet vurdering af klagerens virke forud for udbudet til prækvalifikation ikke har foreligget mulighed for klageren for enten at få en viden, som andre tilbudsgivere ikke kunne få, eller i kraft af viden om indklagedes forhold i det hele at opnå en fordel i forhold til de tilbudsgivere, hvormed klageren i givet fald skal konkurrere.
4. Klagenævnet tager herefter klagerens påstand til følge således, at klageren ikke anses som inhabil i forbindelse med prækvalifikation vedrørende det foreliggende projekt.
.....
Herefter bestemmes:
K1. Indklagede, Vestsjællands Amt, har overtrådt Tjenesteydelsesdirektivet ved at udelukke klageren, Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue, fra deltagelse i prækvalifikationen. | N-980317
Konkurrencestyrelsen | 1-4 | S2-3.2.contact-impl | 1. De oplysninger, der er tilvejebragt om Carl Bro A/S' indhentelse af oplysninger hos Grundejersammenslutningens Renholdningsselskab i Tårnby Kommune forud for udarbejdelsen af rådgiverens udkast til udbudsbetingelser, giver ikke Klagenævnet noget grundlag for at antage, at kommunens tekniske rådgiver ved sin kontakt til Grundejersammenslutningens Renholdningsselskab i Tårnby Kommune har tilsigtet andet end at tilvejebringe alle nødvendige faktiske oplysninger om den nuværende renovationsordning, eller at rådgiveren ved sin fornyede kontakt til Renholdningsselskabet har tilsigtet andet end at gennemføre en ekstra kontrol af, at de modtagne oplysninger var korrekte og korrekt forstået. Det bemærkes herved, at rådgiveren i den konkrete situation, hvor udbyderen ønskede, at tjenesteydelsen i udbudsbetingelserne skulle beskrives med udgangspunkt i den aktuelle renovationsordning, ikke har andre muligheder for at fremskaffe de nødvendige faktiske oplysninger, end at få dem hos det aktuelle renovationsfirma. De tilvejebragte oplysninger giver heller ikke grundlag for at antage, at kommunens tekniske rådgiver faktisk har modtaget andre oplysninger om den aktuelle renovationsordning end sådanne, som er af betydning for udarbejdelsen af udbudsbetingelserne. Det følger af det anførte, at den omstændighed, at Renholdningsselskabet - som dette selskab må antages at have været forpligtet til - har givet kommunens tekniske rådgiver alle faktiske oplysninger om den aktuelle renovationsordning, ikke indebærer en sådan fordel for dette selskab under det efterfølgende udbud, at kommunen som følge af EU-udbudsbetingelserne har været berettiget til og forpligtet til at undlade at tage et tilbud fra dette selskab i betragtning. | N-971008
Praktiserende Arkitekters Råd | 11-13+K2 | S2-3.2.contact | 11. Bestemmelserne i § 8, stk. 1 og 2, i Aftale om teknisk rådgivning og bistand er ganske klare, og ingen af disse to bestemmelser kan således give anledning til, at professionelle arkitekt- og ingeniørvirksomheder er i tvivl om, hvorledes disse bestemmelser i forbindelse med udarbejdelse af et tilbud skal udfyldes. Det gør ingen ændring heri, at det i praksis i et eller andet omfang forekommer, at de 2 procenter vedrørende de 2 helt forskellige ydelser lægges sammen.
12. Enhver henvendelse fra en udbyder til tilbudsgivere om priser - herunder honorarprocenter - indebærer en risiko for, at tilbudsgivere benytter den mulighed, som forespørgslen giver, for ved besvarelsen af forespørgslen at sænke prisen, og enhver sådan henvendelse indebærer således en risiko for tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. Dette gælder både i tilfælde, hvor udbyderen alene retter henvendelse til en enkelt tilbudsgiver, og i tilfælde, hvor udbyderen retter en enslydende henvendelse til alle tilbudsgivere, og det gør ingen forskel, at udbyderen - som det var tilfældet ved det aktuelle udbud - på tidspunktet for henvendelsen til tilbudsgiverne endnu ikke kendte tilbudsgivernes identitet.
13. Henvendelse til tilbudsgiverne vedrørende priser kan derfor kun ske uden tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, når det efter en vurdering af samtlige tilbud er åbenbart, at der i et eller flere tilbud er en fejl. De prisforskelle, der var mellem de 6 tilbud ved det aktuelle udbud, indebar ikke, at det var åbenbart, at der var begået en fejl ved angivelsen af honorarprocenterne i tilbudene, og indklagede var derfor uberettiget til at rette henvendelse til tilbudsgiverne om honorarprocenterne. Klagenævnet tager således denne påstand til følge.
K2. Klagenævnet konstaterer, at indklagede har handlet i strid med forhandlingsforbudet i EU-udbudsreglerne ved efter modtagelsen af de 6 tilbud ved skrivelse af 12. marts 1997 at forespørge de 6 tilbudsgivere, om deres »oplysninger om honorarprocenter er angivet i forhold til tilbudsblankettens punkt 8's tekst, og opfylder det, der er angivet i punkt 8«, og ved at anmode tilbudsgiverne om at »genoplyse tilbudsblankettens punkt. 8«. | N-970819
Poul Hansen Entreprenører | 3-7 | W2-na [C3-2]
W2-na [C3-2.noncom]
W2-na [C3-2.contact] | 3. Af det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip følger, at tilbud ikke må ændres efter afleveringen eller i hvert fald åbningen af tilbudene. Det er dog tilladt at føre efterfølgende drøftelser med de bydende med henblik på at præcisere eller supplere indholdet af deres bud, i det omfang dette ikke giver anledning til forskelsbehandling.
4. Det må imidlertid antages, at udbyder ikke må lægge vægt på efterfølgende oplysninger fra en tilbudsgiver om forståelsen af en bemærkning, der efter sin formulering kan forstås som et forbehold, der medfører, at tilbudet er ukonditionsmæssigt. I modsat fald ville der blive givet tilbudsgiverne mulighed for at anvende en bevidst uklar formulering med deraf følgende mulighed for gevinst ved kontraktsforhandlingerne eller senere, men således at tilbudsgiveren, hvis andre tilbudsgivere beklager sig, har mulighed for straks at bortfortolke den uklare formulering, så den kommer til at svare til udbudsbetingelserne. Reelt synes det at være dette, der er sket i den foreliggende sag.
5. Vejdirektoratet har herefter været uberettiget til at tage de efterfølgende oplysninger fra Aarsleff om forståelsen af den omhandlede bemærkning i betragtning, og Vejdirektoratet burde i stedet have afvist Aarsleffs tilbud som ukonditionsmæssigt som følge af, at bemærkningen kunne forstås som et ukonditionsmæssigt forbehold. Vejdirektoratet har således tilsidesat det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at indgå kontrakt med Aarsleff.
6. Klagenævnet finder det rigtigt yderligere at henvise til, at kontrakten mellem Aarsleff og Vejdirektoratet hverken er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne eller tilbudet, og at den efter sit indhold fremtræder som et forhandlingsresultat, hvilket gælder uanset de afgivne forklaringer om, at der ikke var forhandlinger mellem Vejdirektoratet og Aarsleff. Klagenævnet henser herved til: Aarsleff frafaldt i kontrakten sine forbehold. Desuden giver kontrakten Aarsleff ubetinget ret til at anvende neddelt asfalt på visse arealer, hvilket efter udbudsbetingelserne krævede Vejdirektoratets tilladelse. Endvidere giver kontrakten Aarsleff mulighed for at anvende neddelt asfalt på rastepladser på nærmere foreskreven måde, hvilket ikke er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne. Også en samlet vurdering af forløbet og kontraktens indhold fører til, at Vejdirektoratets indgåelse af kontrakt med Aarsleff må anses for at have været i strid med det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip.
7. Der gives herefter Poul Hansen medhold i påstandene 1 og 2. | N-970522
Højgaard og Schultz | 4-6+K2 | W2-na [C3-2]
W2-na [C3-2.contact] | 4. Klagenævnet konstaterer, at indklagede kunne have udformet udbudsbetingelserne på en sådan måde, at den aktuelle situation ikke var opstået, idet indklagede dels i udbudsbetingelserne kunne have foreskrevet, at der skulle afgives en særskilt pris på en række ydelser, som i givet fald kunne udskydes, hvis den samlede pris blev for høj, dels i udbudsbetingelserne kunne have forbeholdt sig ret til at udskyde disse ydelser af projektet.
5. Uanset denne konstatering er det imidlertid Klagenævnets vurdering, at ændringerne i projektet efter deres tekniske beskaffenhed og deres omfang i forhold til det udbudte projekt ikke indebærer, at indklagede har handlet i strid med udbudsreglerne ved at indgå kontrakt om en renovering med disse ændringer. Klagenævnet har herved tillagt det betydning, at prissætningen af ændringerne i det væsentlige er sket på grundlag af priser, der var anført i tilbudet fra C.G. Jensen A/S. Indgåelsen af en kontrakt af dette indhold indebærer således ikke i sig selv en tilsidesættelse af Bygge- og anlægsdirektivet eller ligebehandlingsprincippet.
6. Derimod giver de oplysninger om kontakten mellem indklagede og C.G. Jensen A/S efter modtagelsen af de 5 tilbud, der er tilvejebragt af Klagenævnet, fornødent grundlag for at fastslå, at der mellem indklagede og C.G. Jensen A/S er ført forhandlinger om ændringer i projektet herunder om prissætning af ændringer, som indebærer en tilsidesættelse af Bygge- og anlægsdirektivet og af ligebehandlingsprincippet.
K2. Indklagede har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet og princippet om ligebehandling ved forud for indgåelsen af kontrakten med C.G. Jensen A/S om renovering af bebyggelsen Høje Tøpholm I og II at have forhandlet med C.G. Jensen A/S om ændringer i projektet herunder om prissætning af ændringer.
[Sagsfremstilling: Indklagede har gjort gældende, at det ombygningsprojekt, der blev indgået kontrakt om, ikke adskiller sig så meget fra det udbudte ombygningsprojekt, at indklagede ved at indgå kontrakt om dette projekt har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet. Der er alene tale om en besparelse på ca. 12 % af tilbudsprisen, og beskæringen af projektet er helt overvejende sket ved, at dele af projektet, der i tilbudet fra C.G. Jensen A/S var særskilt prissat, er udgået af projektet med en reduktion af prisen svarende til den angivne pris i tilbudet til følge.
Indklagede har endvidere gjort gældende, at den dialog, som foreningen har haft med C. G. Jensen A/S forud for indgåelsen af kontrakten, ikke har haft karakter af forhandling, hvorfor indklagede ikke har handlet i strid med Bygge- og anlægsdirektivet.] | N-970108
Det Danske Handelskammer | 3 | G2-na [C3-2.contact] | 3. Handelskammerets klage over, at udbudsmaterialet er ændret efter offentliggørelsen, under den mundtlige forhandling for klagenævnet præciseret til, at der efter udbudet har været prisforhandlinger med Bie & Berntsen, er ikke begrundet med henvisninger til konkrete omstændigheder og støttes ikke af sagens oplysninger. Dette klagepunkt tages ikke til følge. | N-970108
Det Danske Handelskammer | 5-7 | G2-na [C3-2.contact] | 5. Under hele forløbet fra fremkomsten af tanken om at udlægge reagensafdelingen var der efter det oplyste løbende og tilsyneladende ret tæt kontakt mellem Rigshospitalet og Bie & Berntsen. Bie & Berntsen fik herunder oplysninger om priser for Rigshospitalets egenproduktion. Bie & Berntsen synes også at have haft indflydelse på udbudsmaterialets udformning, selv efter udbudsbekendtgørelsen og Bie & Berntsens anmodning om prækvalifikation. Det synes således foranlediget af Bie & Berntsens telefax af 31. januar 1994, d.v.s. efter Bie & Berntsens anmodning om prækvalifikation, at det supplerende udbudsmateriale kom til at indeholde angivelser af stikprøver for leverancer fra de ca. 70 mindre leverandører, hvis leverancer distributionsopgaven skulle omfatte.
6. Klagenævnet må imidlertid efter det fremkomne lægge til grund, at udbudsmaterialet ikke blev udformet i et egentligt samarbejde med Bie & Berntsen, og at Bie & Berntsen under udbudet ikke havde andre oplysninger end de øvrige prækvalificerede, i hvert fald ikke om distributionsopgaven. Som følge heraf, og som følge af, at der ikke indkom tilbud fra andre end Bie & Berntsen, finder klagenævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Rigshospitalets indgåelse af kontrakt med Bie & Berntsen har været i strid med EU's ligebehandlingsprincip.
7. Som følge af det anførte tages handelskammerets klage ikke til følge. | N-961118
European Metro Group | 1 | U2-1.7.c
U2-10.contact | 1. Indklagede har i udbudsbetingelserne fastsat nærmere regler for de forhandlinger med de 6 prækvalificerede tilbudsgivere, som selskabet under udbudet skulle gennemføre med henblik på, at selskabet på grundlag af de fastsatte tildelingskriterier kunne vælge den tilbudsgiver, der skulle indgås kontrakt med. Det har herefter påhvilet indklagede at følge denne fastsatte fremgangsmåde. På grundlag af det skriftlige materiale vedrørende forhandlingerne mellem indklagede og klageren, der er forelagt Klagenævnet, og de forklaringer, der er afgivet for Klagenævnet vedrørende forhandlingerne, kan Klagenævnet konstatere, at indklagede under forhandlingerne har fulgt den fastsatte fremgangsmåde. Der er endvidere ikke i de oplysninger, Klagenævnet har tilvejebragt, noget grundlag for at antage, at indklagedes forhandlinger med klageren ikke er gennemført som realitetsforhandlinger med henblik på at give klageren samme mulighed som de andre tilbudsgivere for på grundlag af forhandlingerne at blive valgt som den tilbudsgiver, der skulle indgås kontrakt med. Der har således været påpeget »weak points« over for klageren, ligesom det er blevet gjort klart for klageren, at prisen var af betydning for, om klageren skulle deltage i de fortsatte forhandlinger. Klagenævnet finder det specielt ikke godtgjort, at indklagede efter afslutningen af forhandlingerne forud for de 4 tilbageværende tilbudsgiveres afgivelse af deres justerede tilbud har givet klageren nogen anledning til tvivl om, at indklagede på grundlag af de justerede tilbud uden yderligere forhandling med tilbudsgiverne ville udvælge de 2 tilbudsgivere, som de fortsatte forhandlinger skulle føres med. Klagenævnet tager således ikke denne påstand til følge.
[Klagers anbringende: Ved gennemførelsen af forhandlingsproceduren har det endelig påhvilet indklagede ikke at tilsidesætte ligebehandlingsprincippet og ikke-diskriminationsprincippet i Traktatens artikel 59, jf. herved EF-domstolens dom af 22. juni 1993 i sag C-243/89 (Storebælt) præmis 37 og dom af 25. april 1996 i sag C-87/94 (Kommissionen mod Belgien) præmis 66 og 77.] | N-961118
European Metro Group | 10 | U2-1.7.c-impl
U2-10
U2-10.contact | Viggo Olesen og Wayne Jensen udtaler:
11. Vedrørende udbudsformerne begrænset udbud og udbud efter forhandling er det ikke i Forsyningsvirksomhedsdirektivet med tilhørende bilag fastsat, at tilbud skal åbnes samtidigt. Endvidere nødvendiggør overholdelse af ligebehandlingsprincippet ikke, at tilbud åbnes samtidigt. Med denne begrundelse stemmer vi for, at denne påstand ikke tages til følge.
12. Carsten Haubek udtaler: Forsyningsvirksomhedsdirektivet indeholder vedrørende udbud efter forhandling ingen nærmere regler for, hvorledes forhandlingerne med tilbudsgiverne skal gennemføres, og den EU-retlige regel om, at tilbud skal åbnes samtidig, som må antages at gælde ved offentligt udbud og ved begrænset udbud, kan ikke antages at finde anvendelse ved udbud efter forhandling. Da det endvidere ikke i udbudsbetingelserne er foreskrevet, at de senere tilbud skal åbnes samtidig, stemmer jeg med denne begrundelse for, at denne påstand ikke tages til følge. | N-961031
Semco Energi | 6-20+K2 | U1-4.2.contact
U1-27.3
U2-4.2.contact
U2-20.statement
U2-34.3 | Nævnsmedlemmerne Rosenmeier og Lykstoft Larsen udtaler:
6. Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunens rådgiver, Nellemann, efter tilbudenes indgivelse førte omfattende forhandlinger med tre af tilbudsgiverne, herunder DKK, at disse forhandlinger for alle tre tilbudsgiveres vedkommende drejede sig om væsentlige tekniske spørgsmål, herunder motorydelse og antal motorer, og at forhandlingerne i hvert fald for Semcos vedkommende yderligere drejede sig om pris.
7. Vi finder, at forhandlinger af et sådant omfang og en sådan karakter er i strid med EU's almindelige ligebehandlingsprincip. Dette princip har bl.a. fundet udtryk i artikel 4, stk. 2, i direktiv 90/531 og artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/38.
8. Vi henviser desuden til Rådets og Kommissionens erklæring ad artikel 20 i direktiv 93/38, hvorefter fremgangsmåden med offentligt eller begrænset udbud »udelukker enhver forhandling med ansøgere eller bydende om grundlæggende elementer i kontrakterne, som ikke vil kunne ændres uden fare for konkurrencefordrejning, og der må navnlig ikke forhandles om priser; der må kun finde drøftelser sted.., når det sker med henblik på at præcisere eller supplere.., og i det omfang dette ikke giver anledning til forskelsbehandling.« Tilsvarende principper må antages også at gælde for direktiv 90/531.
9. Vi finder det ikke afgørende, om Nellemann under de omtalte forhandlinger orienterede hver af de tre tilbudsgivere om forhandlingerne med de to andre og således f. eks. orienterede Semco om, at de to andre tilbudsgivere havde ændret deres tilbud til at omfatte syv motorer. Vi kan ganske vist ikke helt afvise, at der kan forekomme tilfælde, hvor det vil være i overensstemmelse med EU's principper om ligebehandling og gennemsigtighed at give alle tilbudsgivere lejlighed til efterfølgende at ændre deres tilbud. Imidlertid kan en mundtlig orientering som et led i forhandlinger af den karakter, der har været tale om, efter vor opfattelse under alle omstændigheder ikke være en tilstrækkelig overholdelse disse principper.
10. Vi finder det endvidere uden betydning, at art. 27, stk. 3, i direktiv 90/531 og art. 34, stk. 3, i direktiv 93/38 åbner mulighed for alternative tilbud, allerede fordi begrebet alternative tilbud efter vor opfattelse sigter til tilbudsgivernes oprindelige tilbud og ikke til senere ændringer i dette.
11. Allerede som følge af de ovennævnte forhold finder vi, at kommunen har overtrådt EU's ligebehandlingsprincip ved at indgå kontrakt med DKK.
12. Vi bemærker videre: Både udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet må naturligt sprogligt forstås sådan, at tilbudene højst skulle omfatte seks motorer. Dette bekræftes af, at ingen af tilbudsgiverne efter det oplyste gav tilbud omfattende mere end dette antal motorer. Kommunens indgåelse af kontrakt med DKK om syv motorer har derfor efter vor opfattelse i sig selv ligeledes været i strid med EU's ligebehandlingsprincip.
13. Som følge af det anførte stemmer vi for at tage Semcos påstand til følge, dog med formulering som i konklusionen nedenfor.
Nævnsmedlemmet Hjertholm udtaler:
14. Jeg finder ikke, at de stedfundne forhandlinger med DKK, Semco og Tjæreborg har været en overtrædelse af EU's udbudsregler. Totalentreprise kan kun fungere, hvis der efterfølgende kan forhandles om ændringer og suppleringer og foretages prissætning af ændringer. Det stedfundne forhandlingsforløb er blot, hvad der altid nødvendigvis må foretages. Forhandlingerne har endvidere ikke medført forskelsbehandling eller konkurrenceforvridning, da Nellemann efter det oplyste loyalt orienterede hver af de tre tilbudsgivere, man forhandlede med, om forhandlingerne med de to andre.
15. Derimod finder jeg, at Semcos nedsættelse af prisen under forhandlingerne har været i strid med EU-reglerne.
16. Jeg finder ikke, at kommunens indgåelse af kontrakt om syv motorer har været en overtrædelse af EU-reglerne. Det må stå klart for en tekniker og må således også have stået klart for alle tilbudsgivere, at angivelsen af motorantal i udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet ikke skulle forstås bogstaveligt, men blot tjente til at angive det omtrentlige motorantal. Dette understøttes også af, at det i udbudsmaterialet angives at »Anlæg med en anden varmeeffekt vil blive overvejet, hvis det fremviser en gunstig samlet økonomi«. Jeg henviser til Preben Knudsens forklaring herom. Denne forklaring er i overensstemmelse med, hvorledes en tekniker naturligt vil forstå udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet.
17. Jeg mener ikke, at udbudsmaterialets angivelse »Motorgenerator kan bestå af 4 - 6 enheder« rent sprogligt skal forstås som en min./max. angivelse. Ordren på 7 motorgeneratorer kan derfor ikke betragtes som en afvigelse fra udbudsmaterialet.
18. Jeg henviser desuden til, at der efter artikel 27, stk. 3, i direktiv 90/531 kan afgives alternative tilbud. Dette bestyrker opfattelsen af, at visse ændringer i forhold til de oprindelige tilbud er akceptable. Udbudsbekendtgørelsens angivelse af, at alternative tilbud ikke ville komme i betragtning, er uden betydning, da det afgørende i henhold til den citerede bestemmelse er angivelserne i udbudsmaterialet, ikke udbudsbekendtgørelsen.
19. Jeg stemmer herefter for ikke at tage Semcos klage til følge.
20. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor klagenævnet tager Semcos påstand til følge med formulering som i konklusionen nedenfor.
K2. Indklagede Brønderslev kommune har tilsidesat det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at forhandle i væsentligt omfang med flere tilbudsgivere og ved at indgå kontrakt med Dansk Kraftvarme Konsortium. | N-961031
Semco Energi | 21-23+K3 | U1-4.2.contact
U2-4.2.contact
| Nævnsmedlemmerne Rosenmeier og Lykstoft Larsen udtaler:
21. Som ovenfor nævnt har kommunen efter vor opfattelse overtrådt EU's ligebehandlingsprincip bl.a. ved de stedfundne forhandlinger med nogle af tilbudsgiverne. Disse forhandlinger blev også ført med Semco. Som følge heraf ville kommunen have overtrådt EU's ligebehandlingsprincip ved at indgå kontrakt med Semco. Vi bemærker desuden, at forhandlingerne med Semco efter det fremkommne bl.a. angik pris, og at forhandlingerne med Semco for så vidt var en særlig klar overtrædelse af EU's ligebehandlingsprincip. Vi stemmer herefter for at tage kommunens subsidiære påstand til følge, dog formuleret som i konklusionen nedenfor.
Nævnsmedlemmet Hjertholm udtaler:
22. Under forhandlingerne med Semco foretog Semco efter det oplyste en egentlig prisreduktion i forhold til sit oprindelige tilbud. Noget sådant er i strid med udbudsreglerne, jfr. herved den erklæring fra Rådet og Kommissionen, der er omtalt i de øvrige nævnsmedlemmers votum. Med denne begrundelse tilslutter jeg mig de øvrige nævnsmedlemmers votum vedrørende kommunens selvstændige påstand.
23. Der er således enighed i klagenævnet om at tage kommunens selvstændige påstand til følge, dog formuleret som i konklusionen nedenfor.
K3. Brønderslev kommune ville have overtrådt det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip, hvis kommunen havde indgået kontrakt med Semco Energi A/S. | N-960426
E. Pihl & Søn | 1-3 | W2-na [C3-2.contact] | 2. Uanset om det lægges til grund, at henvendelsen fra Krüger A/S til Armton A/S alene har indeholdt en forespørgsel til Armton A/S, om selskabet ville frafalde de 7 forbehold, der var knyttet til selskabets tilbud, findes indklagede herved at have indladt sig i forhandling med en tilbudsgiver om nedsættelse af tilbudsprisen, og efter beskaffenheden af disse forbehold findes indklagede ved at indlade sig i denne forhandling at have handlet i strid med det ligebehandlingsprincip, der ligger til grund for direktivet om offentlige bygge- og anlægskontrakter. Klagenævnet træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand 2. | N-960131
Jørgensen & Meklenborg | 1 | S2-3.contact-impl
S2-3.noncom-impl | 1. Indklagede findes ikke at være indgået i forhandlinger med de vindende firmaer, men alene at have søgt en teknisk afklaring af et bud, der ikke i sig selv er upræcist på en sådan måde, at det burde afvises. Der findes ikke at være givet de pågældende adgang til at udvide, men at præcisere tilbuddets omfang. De annoncerede tildelingskriterier er strikte lagt til grund, og enhedspriserne gør tilbuddene umiddelbart sammenlignelige. |
|
|
