| | ECT-EquTranOutside directives: Equal treatment and transparencyNB: Post to Directive provisions under "parallel". Done for DK from N-071107    
| ECT | Equal treatment and transparency | | According to settled case-law, even if the value of a contract which is the subject-matter of an invitation to tender does not attain the threshold of application of the directives by which the Community legislature has regulated the field of public procurement, and the contract in question therefore does not fall within the scope of application of those directives, contracting authorities awarding contracts are nevertheless bound to abide by the general principles of Community law, such as the principle of equal treatment and the resulting obligation of transparency. [As stated in case C-6/05] |
| Case | Pte | Ref | Text | C-437/07
Italy | 42-45 | ECT-43
ECT-49
ECT-EquTran | 42 Tel qu’il est présenté dans la requête, le second grief est tiré d’une violation des règles applicables aux concessions, notamment des articles 43 CE et 49 CE, du principe de non-discrimination et de l’obligation de transparence, à l’exclusion des directives communautaires en matière de marchés publics. Au soutien de ce grief, la Commission cite exclusivement des arrêts de la Cour ayant pour objet des concessions et non pas des marchés publics.
43 Ce grief serait opérant dans l’hypothèse où l’opération en cause serait qualifiée de concession de travaux publics et non pas de marché public de travaux, contrairement à ce que la Commission fait valoir dans le cadre de son premier grief.
44 Or, la Cour a accueilli ce premier grief en constatant, au point 30 du présent arrêt, que l’opération en cause constitue un marché public de travaux et non pas une concession de travaux publics.
45 Dans ces conditions, il n’y a pas lieu pour la Cour de se prononcer sur le second grief invoqué par la Commission. | C-324/07
Coditel Brabant | 24-25 | S2-na [C3-1.4]
S2-na [C3-17]
ECT-EquTran | 24 It is apparent from the referral decision that, by becoming a member of Brutélé, the Municipality of Uccle entrusted it with the management of its cable television network. It is also apparent that Brutélé’s remuneration comes not from the municipality but from payments made by the users of that network. That method of remuneration is characteristic of a public service concession (Case C- 458/03 Parking Brixen [2005] ECR I-8585, paragraph 40).
25 Public service concession contracts do not fall within the scope of Council Directive 92/50/EEC of 18 June 1992 relating to the coordination of procedures for the award of public service contracts (OJ 1992 L 209, p. 1), which was applicable at the material time. Notwithstanding the fact that such contracts fall outside the scope of that directive, the authorities concluding them are bound to comply with the fundamental rules of the EC Treaty, the principles of equal treatment and nondiscrimination on grounds of nationality, and the concomitant obligation of transparency (see, to that effect, Telaustria and Telefonadress, paragraphs 60 to 62, and Case C-231/03 Coname [2005] ECR I-7287, paragraphs 16 to 19). Without necessarily implying an obligation to launch an invitation to tender, that obligation of transparency requires the concession-granting authority to ensure, for the benefit of any potential concessionaire, a degree of advertising sufficient to enable the service concession to be opened up to competition and the impartiality of the procurement procedures to be reviewed (see, to that effect, Telaustria and Telefonadress, paragraph 62, and Coname, paragraph 21). | C-324/07
Coditel Brabant | 26-42 | ECT-12
ECT-43
ECT-49
ECT-EquTran | 26 The application of the rules set out in Articles 12 EC, 43 EC and 49 EC, as well as of the general principles of which they are the specific expression, is precluded if the control exercised over the concessionaire by the concession-granting public authority is similar to that which the authority exercises over its own departments and if, at the same time, that entity carries out the essential part of its activities with the controlling authority or authorities (see, to that effect, Teckal, paragraph 50, and Parking Brixen, paragraph 62).
27 As regards the second of those conditions, the national court stated in the order for reference that Brutélé carries out the essential part of its activities with its members. Accordingly, the scope of the first condition – that the control exercised over the concessionaire by the concession-granting public authority or authorities must be similar to that which the authority exercises over its own departments – remains to be examined.
28 In order to determine whether a concession-granting public authority exercises a control similar to that which it exercises over its own departments, it is necessary to take account of all the legislative provisions and relevant circumstances. It must follow from that examination that the concessionaire in question is subject to a control which enables the concession-granting public authority to influence that entity’s decisions. It must be a case of a power of decisive influence over both strategic objectives and significant decisions of that entity (see, to that effect, Parking Brixen, paragraph 65, and Case C-340/04 Carbotermo and Consorzio Alisei [2006] ECR I-4137, paragraph 36).
29 Of the relevant facts which can be identified from the order for reference, it is appropriate to consider, first, the holding of capital by the concessionaire, secondly, the composition of its decisionmaking bodies, and thirdly, the extent of the powers conferred on its governing council.
30 As regards the first of those facts, it should be borne in mind that, where a private undertaking holds a share of the capital of a concessionaire, this precludes the possibility for a concessiongranting public authority to exercise over that concessionaire a control similar to that which it exercises over its own departments (see, to that effect, Case C-26/03 Stadt Halle and RPL Lochau [2005] ECR I-1, paragraph 49).
31 On the other hand, the fact that the concession-granting public authority holds, alone or together with other public authorities, all of the share capital in a concessionaire, tends to indicate – generally, but not conclusively – that that contracting authority exercises over that company a control similar to that which it exercises over its own departments (Carbotermo and Consorzio Alisei, paragraph 37, and Case C-295/05 Asemfo [2007] ECR I-2999, paragraph 57).
32 It is clear from the order for reference that, in the case before the referring court, the concessionaire is an inter-municipal cooperative society whose members are municipalities and an inter-municipal association whose members in turn are solely municipalities, and is not open to private members.
33 Secondly, it is clear from the file that Brutélé’s governing council consists of representatives of the affiliated municipalities, appointed by the general assembly, which is itself composed of representatives of the affiliated municipalities. In accordance with Article 12 of the Law on intermunicipal cooperatives, the representatives at the general assembly are appointed by the municipal council of each municipality from among the municipal councillors, the mayor and the aldermen.
34 The fact that Brutélé’s decision-making bodies are composed of representatives of the public authorities which are affiliated to Brutélé shows that those bodies are under the control of the public authorities, which are thus able to exert decisive influence over both Brutélé’s strategic objectives and significant decisions.
35 Thirdly, it is evident from the file that Brutélé’s governing council enjoys the widest powers. In particular, it fixes the charges. It also has the power – but is under no obligation – to delegate to the sector or sub-sector boards the resolution of certain matters particular to those sectors or subsectors.
36 The question arises as to whether Brutélé has thus become market-oriented and gained a degree of independence which would render tenuous the control exercised by the public authorities affiliated to it.
37 In this regard, it should be pointed out that Brutélé does not take the form of a société par actions, or a société anonyme, either of which is capable of pursuing objectives independently of its shareholders, but of an inter-municipal cooperative society governed by the Law on inter-municipal cooperatives. Moreover, in accordance with Article 3 of that Law, inter-municipal cooperatives are not to have a commercial character.
38 It seems to be apparent from that Law, which is supplemented by Brutélé’s statutes, that Brutélé’s object under its statutes is the pursuit of the municipal interest – that being the raison d’être for its creation – and that it does not pursue any interest which is distinct from that of the public authorities affiliated to it.
39 Subject to verification of the facts by the referring court, it follows that, despite the extent of the powers conferred on its governing council, Brutélé does not enjoy a degree of independence sufficient to preclude the municipalities which are affiliated to it from exercising over it control similar to that exercised over their own departments.
40 Those considerations are all the more applicable where decisions relating to the activities of the inter-municipal cooperative society are taken by the sector or sub-sector boards, within the limits of the delegated powers granted to them by the governing council. Where one or more affiliated municipalities are recognised as constituting a sector or sub-sector of that society’s activities, the control which those municipalities may exercise over the matters delegated to the sector or subsector boards is even stricter than that which they exercise in conjunction with all the members within the plenary bodies of that society.
41 It follows from the foregoing that, subject to verification of the facts by the referring court as regards the degree of independence enjoyed by the inter-municipal cooperative society in question, in circumstances such as those of the case before the referring court, the control exercised, via the statutory bodies, by the public authorities belonging to such an inter-municipal cooperative society over that society’s decisions may be regarded as enabling those authorities to exercise over that cooperative society control similar to that exercised over their own departments.
42 Accordingly, the answer to Questions 1 and 2 must be that: – Articles 43 EC and 49 EC, the principles of equal treatment and of non-discrimination on grounds of nationality, and the concomitant obligation of transparency, do not preclude a public authority from awarding, without calling for competition, a public service concession to an inter-municipal cooperative society of which all the members are public authorities, where those public authorities exercise over that cooperative society control similar to that exercised over their own departments and where that society carries out the essential part of its activities with those public authorities; – Subject to verification of the facts by the referring court as regards the degree of independence enjoyed by the inter-municipal cooperative society in question, in circumstances such as those of the case before the referring court, where decisions regarding the activities of an inter-municipal cooperative society owned exclusively by public authorities are taken by bodies, created under the statutes of that society, which are composed of representatives of the affiliated public authorities, the control exercised over those decisions by the public authorities may be regarded as enabling those authorities to exercise over the cooperative society control similar to that exercised over their own departments. | C-324/07
Coditel Brabant | 43-54 | ECT-EquTran | 43 By Question 3, the national court is essentially asking whether, where a public authority joins an inter-communal cooperative of which all the members are public authorities in order to transfer to that cooperative society the management of a public service, it is necessary, in order for the control which those member authorities exercise over the cooperative to be regarded as similar to that which they exercise over their own departments, for that control to be exercised individually by each of those public authorities or whether it can be exercised jointly by them, decisions being taken by a majority, as the case may be.
44 First, it should be pointed out that, according to the case-law of the Court, where several public authorities control a concessionaire, the condition relating to the essential part of that entity’s activities may be met if account is taken of the activities which that entity carries out with all those authorities (see, to that effect, Carbotermo and Consorzio Alisei, paragraphs 70 and 71, and Asemfo, paragraph 62).
45 It would be consistent with the reasoning underlying that case-law to consider that the condition as to the control exercised by the public authorities may also be satisfied if account is taken of the control exercised jointly over the concessionaire by the controlling public authorities.
46 According to the case-law, the control exercised over the concessionaire by a concession-granting public authority must be similar to that which the authority exercises over its own departments, but not identical in every respect (see, to that effect, Parking Brixen, paragraph 62). The control exercised over the concessionaire must be effective, but it is not essential that it be exercised individually.
47 Secondly, where a number of public authorities elect to carry out their public service tasks by having recourse to a municipal concessionaire, it is usually not possible for one of those authorities, unless it has a majority interest in that entity, to exercise decisive control over the decisions of the latter. To require the control exercised by a public authority in such a case to be individual would have the effect of requiring a call for competition in the majority of cases where a public authority seeks to join a grouping composed of other public authorities, such as an inter-municipal cooperative society.
48 Such a result, however, would not be consistent with Community rules on public procurement and concession contracts. Indeed, a public authority has the possibility of performing the public interest tasks conferred on it by using its own administrative, technical and other resources, without being obliged to call on outside entities not forming part of its own departments (Stadt Halle and RPL Lochau, paragraph 48).
49 That possibility for public authorities to use their own resources to perform the public interest tasks conferred on them may be exercised in cooperation with other public authorities (see, to that effect, Asemfo, paragraph 65).
50 It must therefore be recognised that, where a number of public authorities own a concessionaire to which they entrust the performance of one of their public service tasks, the control which those public authorities exercise over that entity may be exercised jointly.
51 As regards collective decision-making bodies, the procedure which is used for adopting decisions – such as, inter alia, adoption by majority – is of no importance.
52 That conclusion is not undermined by Coname. Admittedly, the Court considered in that judgment that a 0.97% interest is so small as to preclude a municipality from exercising control over the concessionaire managing a public service (see Coname, paragraph 24). However, in that passage of the judgment, the Court was not concerned with the question whether such control could be exercised jointly.
53 Furthermore, in a later judgment – namely, Asemfo, paragraphs 56 to 61 – the Court recognised that in certain circumstances the condition relating to the control exercised by the public authority could be satisfied where such an authority held only 0.25% of the capital in a public undertaking.
54 Consequently, the answer to Question 3 must be that, where a public authority joins an intercommunal cooperative of which all the members are public authorities in order to transfer to that cooperative society the management of a public service, it is possible, in order for the control which those member authorities exercise over the cooperative to be regarded as similar to that which they exercise over their own departments, for it to be exercised jointly by those authorities, decisions being taken by a majority, as the case may be. | C-357/06
Frigerio Luigi | 30-31 | ECT-234
ECT-EquTran | 30. By its third and fourth questions, the referring court is essentially asking whether national provisions such as those at issue in the main proceedings are in conformity with Articles 39 EC, 43 EC, 48 EC and 81 EC and Directives 75/442 and 2006/12.
31. Since, as is apparent from paragraph 18 above, the facts at issue in the main proceedings fall within the scope of application of Directive 92/50 and the interpretation of that directive provides the information necessary to enable the referring court to resolve the case before it, an examination of the abovementioned Community provisions would be of purely academic interest. Consequently, in accordance with established case-law, there is no need to answer the third and fourth questions referred (see, to that effect, Case C-144/04 Mangold [2005] ECR I-9981, paragraphs 36 and 37, and Case C-212/04 Adeneler and Others [2006] ECR I-6057, paragraphs 42 and 43). | C-346/06
Rüffert | 37-43 | ECT-49
ECT-EquTran | 37 As the Advocate General stated at point 103 of his Opinion, by requiring undertakings performing public works contracts and, indirectly, their subcontractors to apply the minimum wage laid down by the ‘Buildings and public works’ collective agreement, a law such as the Landesvergabegesetz may impose on service providers established in another Member State where minimum rates of pay are lower an additional economic burden that may prohibit, impede or render less attractive the provision of their services in the host Member State. Therefore, a measure such as that at issue in the main proceedings is capable of constituting a restriction within the meaning of Article 49 EC.
38 In addition, contrary to the contentions of Land Niedersachsen and a number of the Governments which submitted observations to the Court, such a measure cannot be considered to be justified by the objective of ensuring the protection of workers.
39 As stated at paragraph 29 of this judgment, since this case concerns the rate of pay fixed by a collective agreement such as that at issue in the main proceedings, that rate is applicable, as a result of a law such as the Landesvergabegesetz, only to a part of the construction sector falling within the geographical area of that agreement, since, first, that legislation applies solely to public contracts and not to private contracts and, second, that collective agreement has not been declared universally applicable.
40 The case-file submitted to the Court contains no evidence to support the conclusion that the protection resulting from such a rate of pay – which, moreover, as the national court also notes, exceeds the minimum rate of pay applicable pursuant to the AEntG – is necessary for a construction sector worker only when he is employed in the context of a public works contract but not when he is employed in the context of a private contract.
41 For the same reasons as those set out at paragraphs 39 and 40 of this judgment, the restriction also cannot be considered to be justified by the objective of ensuring protection for independence in the organisation of working life by trade unions, as the German Government contends.
42 Lastly, with regard to the objective of ensuring the financial balance of the social security systems, also raised by the German Government in support of its contention that the effectiveness of the social security system depends on the level of workers’ salaries, it does not appear from the case-file submitted to the Court that a measure such as that at issue in the main proceedings is necessary in order to avoid the risk of seriously undermining the financial balance of the social security system, an objective which the Court has recognised cannot be ruled out as a potential overriding reason in the general interest (see, inter alia, Case C-372/04 Watts [2006] ECR I-4325, paragraph 103 and the case-law cited).
43 Having regard to all of the foregoing, the answer to the question referred must be that Directive 96/71, interpreted in the light of Article 49 EC, precludes an authority of a Member State, in a situation such as that at issue in the main proceedings, from adopting a measure of a legislative nature requiring the contracting authority to designate as contractors for public works contracts only those undertakings which, when submitting their tenders, agree in writing to pay their employees, in return for performance of the services concerned, at least the remuneration prescribed by the collective agreement in force at the place where those services are performed. | C-220/06
Asociacion Profesional de Empresas | 70-72 | ECT-EquTran | 70. In so far as the national legislation in issue in the main proceedings applies to contracts that do not reach the relevant threshold as provided for in Article 7(1) of Directive 92/50, it must, in the second place, be examined whether such legislation meets the requirements under the Treaty for the award of public service contracts.
71. Although certain contracts are excluded from the scope of Community directives in the field of public procurement, the contracting authorities which conclude them are nevertheless bound to comply with the fundamental rules of the Treaty and the principle of non-discrimination on grounds of nationality in particular (Case C264/03 Commission v France [2005] ECR I8831, paragraph 32 and the case-law cited there).
72. That is particularly the case in relation to public service contracts whose value does not reach the thresholds fixed by Directive 92/50. The mere fact that the Community legislature considered that the strict special procedures laid down in the directives on public procurement are not appropriate in the case of public contracts of small value does not mean that those contracts are excluded from the scope of Community law (Order in Case C-59/00 Vestergaard [2001] ECR I-9505, paragraph 19, and Commission v France , paragraph 33). | C-147/06 & C-148/06
SECAP | 18-22 | ECT-EquTran | 18. By its questions, which it is appropriate to consider together, the Consiglio di Stato asks, in essence, whether the fundamental principles of Community law governing the award of public contracts, to which Article 30(4) of Directive 93/37 gives specific expression, preclude national legislation which, with regard to contracts with a value below the threshold set in Article 6(1)(a) of that directive, obliges contracting authorities, where the number of valid tenders is greater than five, automatically to exclude tenders considered to be abnormally low in relation to the goods, works or services according to a mathematical criterion laid down by that legislation, without allowing those contracting authorities any possibility of verifying the constituent elements of those tenders by requesting the tenderers concerned to provide details of those elements.
19. The strict special procedures prescribed by the Community directives coordinating public procurement procedures apply only to contracts whose value exceeds a threshold expressly laid down in each of those directives (order in Case C59/00 Vestergaard [2001] ECR I9505, paragraph 19). Accordingly, the rules in those directives do not apply to contracts with a value below the threshold set by those directives (see, to that effect, Case C412/04 Commission v Italy [2008] ECR I0000, paragraph 65).
20. That does not mean, however, that contracts below the threshold are excluded from the scope of Community law (order in Vestergaard , paragraph 19). According to the established case-law of the Court concerning the award of contracts which, on account of their value, are not subject to the procedures laid down by Community rules, the contracting authorities are nonetheless bound to comply with the fundamental rules of the Treaty and the principle of non-discrimination on the ground of nationality in particular (Telaustria and Telefonadress , paragraph 60; the order in Vestergaard , paragraphs 20 and 21; Case C264/03 Commission v France [2005] ECR I8831, paragraph 32; and Case C6/05 Medipac-Kazantzidis [2007] ECR I4557, paragraph 33).
21. However, according to the case-law of the Court, the application of the fundamental rules and general principles of the Treaty to procedures for the award of contracts below the threshold for the application of Community directives is based on the premiss that the contracts in question are of certain cross-border interest (see, to that effect, Case C507/03 Commission v Ireland [2007] ECR I0000, paragraph 29, and Commission v Italy , paragraphs 66 and 67).
22. It is in the light of those considerations that national legislation such as that at issue in the main proceedings must be examined. | C-147/06 & C-148/06
SECAP | 23-29 | ECT-EquTran | 23. It is apparent from the documents submitted to the Court that that legislation obliges the contracting authority concerned, when awarding contracts with a value below the threshold laid down in Article 6(1)(a) of Directive 93/37, automatically to exclude tenders which, according to a mathematical criterion laid down by that legislation, are considered to be abnormally low in relation to the goods, works or services, the only exception to that rule of automatic exclusion being that it does not apply if the number of valid tenders is lower than five.
24. Consequently, that rule, which is formulated in clear, imperative and absolute terms, deprives tenderers who have submitted abnormally low bids of the opportunity to demonstrate that those bids are viable and genuine. That aspect of the legislation at issue in the main proceedings could have consequences incompatible with Community law if, in view of its particular characteristics, a given contract is likely to be of certain cross-border interest and therefore attract operators from other Member States. A works contract could, for example, be of such cross-border interest because of its estimated value in conjunction with its technical complexity or the fact that the works are to be located in a place which is likely to attract the interest of foreign operators.
25. As the Advocate General pointed out at points 45 and 46 of his Opinion, although objective and not in itself discriminatory, such legislation could undermine the general principle of non-discrimination in procurement procedures which are of cross-border interest.
26. Indeed, the application of the rule requiring the automatic exclusion of tenders considered to be abnormally low to contracts of certain cross-border interest may constitute indirect discrimination since, in practice, it places at a disadvantage operators from other Member States which, as they have different cost structures, may benefit from significant economies of scale or, intending to cut their profit margins in order to enter the market in question more effectively, would be in a position to make a bid that was competitive and at the same time genuine and viable but which the contracting authority would not be able to consider as a result of that legislation.
27. In addition, as stated by the Comune di Torino and the Advocate General at points 43, 46 and 47 of his Opinion, such legislation could give rise to anti-competitive conduct and agreements, namely collusion between national or local undertakings intended to secure public works contracts for themselves.
28. Accordingly, the application of the rule requiring the automatic exclusion of abnormally low tenders to contracts of certain cross-border interest could deprive economic operators from other Member States of the opportunity of competing more effectively with operators located in the Member State in question and thereby affect their access to the market in that State, thus impeding the exercise of freedom of establishment and freedom to provide services, which constitutes a restriction on those freedoms (see, to that effect, Case C-79/01 Payroll and Others [2002] ECR I8923, paragraph 26; Case C442/02 CaixaBank France [2004] ECR I8961, paragraphs 12 and 13; and Case C452/04 Fidium Finanz [2006] ECR I9521, paragraph 46).
29. By applying such legislation to contracts of certain cross-border interest, the contracting authorities, lacking any power to assess the soundness and viability of abnormally low tenders, cannot comply with their obligation to observe the fundamental rules of the Treaty on freedom of movement or the general principle of non-discrimination, as required by the case-law of the Court cited at paragraph 20 above. It is also contrary to the contracting authorities' own interests for them to be deprived of such power, since they are not able to assess tenders which are submitted to them under conditions of effective competition and therefore to award the contract by applying the criteria, which are also laid down in the public interest, of the lowest price or the most economically advantageous tender. | C-147/06 & C-148/06
SECAP | 30-35 | ECT-EquTran | 30. It is in principle for the contracting authority concerned to assess whether there may be cross-border interest in a contract whose estimated value is below the threshold laid down by the Community rules, it being understood that that assessment may be subject to judicial review.
31. It is permissible, however, for legislation to lay down objective criteria, at national or local level, indicating that there is certain cross-border interest. Such criteria could be, inter alia, the fact that the contract in question is for a significant amount, in conjunction with the place where the work is to be carried out. The possibility of such an interest may also be excluded in a case, for example, where the economic interest at stake in the contract in question is very modest (see, to that effect, Case C231/03 Coname [2005] ECR I7287, paragraph 20). However, in certain cases, account must be taken of the fact that the borders straddle conurbations which are situated in the territory of different Member States and that, in those circumstances, even low-value contracts may be of certain cross-border interest.
32. Even where there is certain cross-border interest, it may be acceptable automatically to exclude some tenders on account of their being abnormally low if recourse to that rule is justified by the unduly large number of tenders, a fact which might oblige the contracting authority concerned to examine on an inter partes basis such a high number of bids that it would exceed the administrative capacity of those authorities or might, due to the delay which such an examination would entail, jeopardise the implementation of the project.
33. In such circumstances, national or local legislation or even the contracting authorities themselves would be entitled to set a reasonable threshold for the automatic exclusion of abnormally low tenders. However, the threshold of five valid tenders set by the third paragraph of Article 21(1)(a) of Law No 109/94 cannot be regarded as reasonable.
34. As regards the actions in the main proceedings, it is for the referring court to carry out a detailed assessment of all the relevant facts concerning both the contracts in question in order to determine whether, in each case, there is certain cross-border interest.
35. The answer to the questions referred must therefore be that the fundamental rules of the Treaty on freedom of establishment and freedom to provide services and the general principle of non-discrimination preclude national legislation which, with regard to contracts with a value below the threshold set by Article 6(1)(a) of Directive 93/97 which are of certain cross-border interest, imposes an absolute duty on the contracting authorities, where the number of valid tenders is greater than five, automatically to exclude tenders considered to be abnormally low in relation to the goods, works or services according to a mathematical criterion laid down by that legislation without allowing those contracting authorities any possibility of verifying the constituent elements of those tenders by requesting the tenderers concerned to provide details of those elements. That would not be the case if national or local legislation or even the contracting authorities concerned were to set a reasonable threshold above which abnormally low tenders were automatically excluded on account of there being an unduly large number of tenders, which might oblige those contracting authorities to examine on an inter partes basis such a high number of bids that it would exceed their administrative capacity or might, due to the delay which such an examination would entail, jeopardise the implementation of the project. | C-6/05
Medipac-Kazantzidis | 33 | ECT-EquTran | 33. The Court notes that the national court has categorised Venizelio-Pananio as a contracting authority'. That classification is also accepted by the Greek Government, which stated at the hearing that that hospital is a body governed by public law equated with the State. According to settled case-law, even if the value of a contract which is the subject-matter of an invitation to tender does not attain the threshold of application of the directives by which the Community legislature has regulated the field of public procurement, and the contract in question therefore does not fall within the scope of application of those directives, contracting authorities awarding contracts are nevertheless bound to abide by the general principles of Community law, such as the principle of equal treatment and the resulting obligation of transparency (see, to that effect, Case C324/98 Telaustria and Telefonadress [2000] ECR I10745, paragraphs 60 and 61; order in Vestergaard , paragraphs 20 and 21; Case C231/03 Coname [2005] ECR I7287, paragraphs 16 and 17, and Case C458/03 Parking Brixen [2005] ECR I8585, paragraphs 46 to 48). | C-6/05
Medipac-Kazantzidis | 47-55 | ECT-EquTran | 47. Under Article 8(3) of Directive 93/42, where a medical device bearing the CE marking nevertheless does not comply with the essential requirements provided for by that directive, the Member State concerned is to take appropriate action and to inform the Commission and the other Member States. Moreover, Article 18 of that same directive provides that where a Member State establishes that the CE marking has been affixed unduly, the manufacturer or his authorised representative established within the Community is to be obliged to end the infringement under conditions imposed by the Member State.
48. It is clear from the wording of Article 8(1) of that directive that the obligations provided for therein are imposed on a body on which the Member State has conferred competence to ascertain the risks which devices which comply with that directive may nevertheless pose for public health and/or safety and to take, where necessary, measures of general application provided for by that article in order to deal with the situation.
49. Since Venizelio-Pananio clearly was not given such competence by the Greek State, it is not entitled to implement on its own the safeguard measures referred to in Article 8 of Directive 93/42. It follows that, once that hospital had doubts as to the technical reliability of the surgical sutures proposed by Medipac, it was required, by virtue of the obligation imposed on it as an entity governed by public law, to assist in the correct application of Directive 93/42, to inform the competent national authority so that the latter could conduct its own checks and, where necessary, implement such safeguard measures. The file shows that in the main proceedings Venizelio-Pananio did refer the question of the appropriateness of the sutures for their intended use to the Greek national body overseeing medicinal products and that the latter confirmed that they complied with the standards in force. That reference was made only on 5 May 2004, however, that is, after the hospital had rejected Medipac's tender. Venizelio-Pananio thus rebutted the presumption of compliance of its own motion, without following the safeguard procedure introduced by the abovementioned directive.
50. However, not only the wording of Article 8 of Directive 93/42 but also the purpose of the harmonisation system established by it preclude a contracting authority from being entitled to reject, outside that safeguard procedure and on grounds of technical inadequacy, medical devices which are certified as being in compliance with the essential requirements provided for by that directive.
51. Directive 93/42, in so far as it amounts to a harmonisation measure adopted pursuant to Article 100a of the EEC Treaty (which became Article 100a of the EC Treaty, itself now, after amendment, Article 95 EC), is intended to promote the free movement of medical devices which have been certified as being in compliance with that directive, precisely by replacing the various measures taken in this field in the Member States, which may amount to an obstacle to that free movement.
52. In that context, the need to reconcile the free movement of those devices with the protection of patients' health implies that, in the event of the emergence of a risk linked to devices which have been certified as being in compliance with Directive 93/42, the Member State concerned must implement the safeguard procedure provided for in Article 8 of that directive; bodies which are not empowered to do so may not themselves decide unilaterally on the action to be taken in such circumstances.
53. Moreover, where proposed products, although bearing the CE marking, give rise to concern on the part of the contracting authority as to patients' health or safety, the principle of equal treatment of tenderers and the obligation of transparency, which apply irrespective of whether Directive 93/36 is applicable, preclude, in order to avoid arbitrariness, the contracting authority from being able itself to reject the tender in question directly and requires it to follow a procedure, such as the safeguard procedure provided for in Article 8 of Directive 93/42, which is such as to ensure objective and independent assessment and checking of the alleged risks.
54. Moreover, that principle and that obligation prohibit the contracting authority from rejecting a tender which satisfies the requirements of the invitation to tender on grounds which are not set out in the tender specifications and which are relied on subsequent to the submission of the tender.
55. In the light of the foregoing, the answer to the first and second questions must be that the principle of equal treatment and the obligation of transparency preclude a contracting authority, which has issued an invitation to tender for the supply of medical devices and specified that those devices must comply with the European Pharmacopoeia and bear the CE marking, from rejecting, directly and without following the safeguard procedure provided for in Articles 8 and 18 of Directive 93/42, on grounds of protection of public health, the materials proposed, if they comply with the stated technical requirement. If the contracting authority considers that those materials may jeopardise public health, it is required to inform the competent national authority with a view to setting that safeguard procedure in motion. | C-6/05
Medipac-Kazantzidis | 56-62 | ECT-EquTran | 56. By its third question, the national court asks the Court how the safeguard measures provided for by Directive 93/42 must be implemented by a contracting authority in the context of an ongoing tendering procedure. It asks in particular whether the contracting authority must await the end of the safeguard procedure and whether it is bound by the outcome of that procedure.
57. As evidenced by the answer given to the first and second questions, a contracting authority is entitled to reject a tender for medical devices bearing the CE marking, on grounds of technical inadequacy, only in the context of the safeguard procedure provided for by Directive 93/42.
58. More specifically, a contracting authority's power to reject the tender for medical devices bearing the CE marking on grounds of technical inadequacy is subject to the outcome of the safeguard procedure, namely the Commission's decision establishing, in accordance with Article 8(2) of that directive, that the adoption of measures prohibiting the placing on the market or putting into service of the devices is justified.
59. It follows that a contracting authority, once it has decided to refer the matter to the competent national authority, is required to suspend the award procedure so as to set in motion the safeguard procedure provided for by Directive 93/42 and to await the end of the latter procedure. The Commission's decision is binding on the contracting authority. If the safeguard procedure were to lead to a finding that those materials do not comply with the requirements of that directive, the measures of general application taken by the Member State would entail the exclusion of those products from the award procedure which was suspended.
60. The suspension of a tendering procedure for the supply of medical devices may, of course, lead to delays liable to give rise to problems in running a hospital such as Venizelio-Pananio. However, as pointed out by the Advocate General in point 118 of her Opinion and pursuant to Article 14b of Directive 93/42, the objective of the protection of public health constitutes an overriding public-interest requirement entitling Member States to derogate from the principle of the free movement of goods provided that the measures taken comply with the principle of proportionality (see Case 120/78 ReweZentral [1979] ECR 649 (Cassis de Dijon '), paragraph 8; Case C270/02 Commission v Italy [2004] ECR I-1559, paragraphs 21 and 22; and Joined Cases C158/04 and C159/04 Alfa Vita Vassilopoulos and Carrefour-Marinopoulos [2006] ECR I-8135, paragraphs 20 to 23).
61. Consequently, in a situation of urgency, a hospital such as Venizelio-Pananio is entitled to take all interim measures required to enable it to procure the medical devices necessary for its operation. In such cases, however, it must be able to show that there is a situation of urgency justifying such a derogation from the principle of free movement of goods and demonstrate that the measures taken are proportionate.
62. In the light of the foregoing, the answer to the third question must be that a contracting authority, which has referred a matter to the competent national authority with a view to setting in motion the safeguard procedure provided for by Articles 8 and 18 of Directive 93/42 concerning medical devices bearing the CE marking, is required to suspend the tendering procedure until the end of that safeguard procedure, the outcome of that procedure being binding on the contracting authority. If the implementation of such a safeguard procedure gives rise to delays liable to jeopardise the operation of a public hospital and thereby public health, the contracting authority is entitled to take all interim measures required to enable it to procure the materials necessary for the smooth running of that hospital, subject to compliance with the principle of proportionality. | C-458/03
Parking Brixen | 46-48 | ECT-12
ECT-43
ECT-49
ECT-EquTran | 44. By its second question, the referring court is asking, in essence, whether the award of a public service concession without it being put out to competition is compatible with Community law, if the concessionaire is a company limited by shares resulting from the conversion of a special undertaking of a public authority, a company whose share capital is at the time of the award 100% owned by the concession-granting public authority, but whose administrative board enjoys all extensive powers of routine administration and can effect independently, without the agreement of the shareholders' meeting, certain transactions up to a value of EUR 5 million.
45. That question refers, first, to the conduct of the concession-granting authority in relation to the award of a specific concession and, second, to the national legislation which permits the award of such a concession without a call for tenders.
46. Notwithstanding the fact that public service concession contracts are, as Community law stands at present, excluded from the scope of Directive 92/50, the public authorities concluding them are, none the less, bound to comply with the fundamental rules of the EC Treaty, in general, and the principle of non-discrimination on the ground of nationality, in particular (see, to that effect, Case C-324/98 Telaustria and Telefonadress [2000] ECR I-10745, paragraph 60, and Case C-231/03 Coname [2005] ECR I-0000, paragraph 16).
47. The prohibition on any discrimination on grounds of nationality is set out in Article 12 EC. The provisions of the Treaty which are more specifically applicable to public service concessions include, in particular, Article 43 EC, the first paragraph of which states that restrictions on the freedom of establishment of nationals of a Member State in the territory of another Member State are to be prohibited, and Article 49 EC, the first paragraph of which provides that restrictions on freedom to provide services within the Community are to be prohibited in respect of nationals of Member States who are established in a State of the Community other than that of the person for whom the services are intended.
48. According to the Court's case-law, Articles 43 EC and 49 EC are specific expressions of the principle of equal treatment (see Case C-3/88 Commission v Italy [1989] ECR 4035, paragraph 8). The prohibition on discrimination on grounds of nationality is also a specific expression of the general principle of equal treatment (see Case 810/79 Überschär [1980] ECR 2747, paragraph 16). In its case-law relating to the Community directives on public procurement, the Court has stated that the principle of equal treatment of tenderers is intended to afford equality of opportunity to all tenderers when formulating their tenders, regardless of their nationality (see, to that effect, Case C-87/94 Commission v Belgium [1996] ECR I-2043, paragraphs 33 and 54). As a result, the principle of equal treatment of tenderers is to be applied to public service concessions even in the absence of discrimination on grounds of nationality.
49. The principles of equal treatment and non-discrimination on grounds of nationality imply, in particular, a duty of transparency which enables the concession-granting public authority to ensure that those principles are complied with. That obligation of transparency which is imposed on the public authority consists in ensuring, for the benefit of any potential tenderer, a degree of advertising sufficient to enable the service concession to be opened up to competition and the impartiality of procurement procedures to be reviewed (see, to that effect, Telaustria and Telefonadress , cited above, paragraphs 61 and 62).
50. It is for the concession-granting public authority to evaluate, subject to review by the competent courts, the appropriateness of the detailed arrangements of the call for competition to the particularities of the public service concession in question. However, a complete lack of any call for competition in the case of the award of a public service concession such as that at issue in the main proceedings does not comply with the requirements of Articles 43 EC and 49 EC any more than with the principles of equal treatment, non-discrimination and transparency. | C-458/03
Parking Brixen | 62-72 | ECT-12
ECT-43
ECT-49
ECT-EquTran | 62. Consequently, in the field of public service concessions, the application of the rules set out in Articles 12 EC, 43 EC and 49 EC, as well as the general principles of which they are the specific expression, is precluded if the control exercised over the concessionaire by the concession-granting public authority is similar to that which the authority exercises over its own departments and if, at the same time, that entity carries out the essential part of its activities with the controlling authority. 63. Since it is a matter of a derogation from the general rules of Community law, the two conditions stated in the preceding paragraph must be interpreted strictly and the burden of proving the existence of exceptional circumstances justifying the derogation to those rules lies on the person seeking to rely on those circumstances (see Stadt Halle and RPL Lochau , paragraph 46).
64. It is appropriate to examine, first, whether the concession-granting public authority exercises a control over the concessionaire which is similar to that which it exercises over its own departments.
65. That assessment must take account of all the legislative provisions and relevant circumstances. It must follow from that examination that the concessionaire in question is subject to a control enabling the concession-granting public authority to influence the c oncessionaire's decisions. It must be a case of a power of decisive influence over both strategic objectives and significant decisions. 66. It is clear from the order for reference that under Article 1 of the statutes of the special undertaking, Stadtwerke Brixen, it was a municipal body whose specific function was the uniform and integrated provision of local public services. The municipal council laid down the general guidelines, allocated the start-up capital, ensured that any social costs were covered, monitored the operating results and exercised strategic supervision, the undertaking being guaranteed the necessary independence.
67. By contrast, Stadtwerke Brixen AG became market-oriented, which renders the municipality's control tenuous. Militating in that direction are:
(a) the conversion of Stadtwerke Brixen - a special undertaking of the Gemeinde Brixen - into a company limited by shares (Stadtwerke Brixen AG) and the nature of that type of company;
(b) the broadening of its objects, the company having started to work in significant new fields, particularly those of the carriage of persons and goods, as well as information technology and telecommunications. It must be noted that the company retained the wide range of activities previously carried on by the special undertaking, particularly those of water supply and waste water treatment, the supply of heating and energy, waste disposal and road building;
(c) the obligatory opening of the company, in the short term, to other capital;
(d) the expansion of the geographical area of the company's activities, to the whole of Italy and abroad;
(e) the considerable powers conferred on its Administrative Board, with in practice no management control by the municipality.
68. In fact, as regards the powers conferred on the Administrative Board, it is clear from the decision of reference that the statutes of Stadtwerke Brixen AG, particularly Article 18 thereof, give the board very broad powers to manage the company, since it has the power to carry out all acts which it considers necessary for the attainment of the company's objective. In addition, the power, under the said Article 18, to provide guarantees up to EUR 5 million or to effect other transactions without the prior authority of the shareholders' meeting shows that the company has broad independence vis-à-vis its shareholders.
69. The decision of reference also states that the Gemeinde Brixen has the right to appoint the majority of the members of Stadtwerke Brixen AG's Administrative Board. However, the referring court notes that the control exercised by the municipality over Stadtwerke Brixen AG is limited, essentially, to those measures which company law assigns to the majority of shareholders, which considerably attenuates the relationship of dependence which existed between the municipality and the special undertaking Stadtwerke Brixen, in the light, above all, of the broad powers possessed by Stadtwerke Brixen AG's Administrative Board.
70. Where a concessionaire enjoys a degree of independence characterised by elements such as those noted in paragraphs 67 to 69 of this judgment, it is not possible for the concession-granting public authority to exercise over the concessionaire control similar to that which it exercises over its own departments.
71. In those circumstances, and without it being necessary to consider the question whether the concessionaire carries out the essential part of its activities with the concession-granting public authority, the award of a public service concession by a public authority to such a body cannot be regarded as a transaction internal to that authority, to which the rules of Community law do not apply.
72. It follows that the reply to the second question referred for a preliminary ruling must be as follows: Articles 43 EC and 49 EC, and the principles of equal treatment, non-discrimination and transparency, are to be interpreted as precluding a public authority from awarding, without putting it out to competition, a public service concession to a company limited by shares resulting from the conversion of a special undertaking of that public authority, a company whose objects have been extended to significant new areas, whose capital must obligatorily be opened in the short term to other capital, the geographical area of whose activities has been extended to the entire country and abroad, and whose Administrative Board possesses very broad management powers which it can exercise independently. | C-234/03
Contse | 22-23 | S2-na [C3-1.4]
S2-na [C3-17]
ECT-43
ECT-49
ECT-234
ECT-EquTran | 22. As a preliminary point, it should be observed that the case in the main proceedings, contrary to the Spanish Government's submissions, appears to concern a public service contract and not a management contract for a service categorised as a concession. As Insalud stated at the hearing, the Spanish administration remains liable for all harm suffered on account of a failure of the service. That factor, which implies that there is no transfer of risks connected to the provision of the service concerned, and the fact that the service is paid for by the Spanish health administration, support that conclusion. It is, however, for the national court to determine whether in fact that is the case.
23. In any event, since the questions from the national court are based on the fundamental rules laid down by the Treaty, the following considerations will be helpful to it even if this contract is a public service concession not covered by Directive 92/50. It is in the light of primary law and, in particular, of the fundamental freedoms provided for by the Treaty that the consequences in Community law of the award of such concessions must be examined (see, in particular, Case C-231/03 Coname [2005] ECR I-0000, paragraph 16). | C-231/03
Coname | 16-17 | ECT-43
ECT-49
ECT-EquTran | 16. It must be remembered that the award of such a concession is not governed by any of the directives by which the Community legislature has regulated the field of public contracts. In the absence of any such legislation, the consequences in Community law of the award of such concessions must be examined in the light of primary law and, in particular, of the fundamental freedoms provided for by the Treaty.
17. In that regard, it must be pointed out that, in so far as the concession in question may also be of interest to an undertaking located in a Member State other than the Member State of the Comune di Cingia de' Botti, the award, in the absence of any transparency, of that concession to an undertaking located in the latter Member State amounts to a difference in treatment to the detriment of the undertaking located in the other Member State (see, to that effect, Telaustria and Telefonadress , paragraph 61). | C-57/01
Makedoniko | 69 | ECT-EquTran | 69 As to whether such rules apply to the present case, even if the Community directives on public procurement do not contain specifically applicable provisions, the general principles of Community law, and the principle of equal treatment in particular, also govern procedures for the award of public contracts (see Case C-324/98 Telaustria and Telefonadress [2000] ECR I-10745, paragraph 60, and HI, paragraph 47). | C-20/01 & C-28/01
Germany | 60-63 | S2-3.2-impl
ECT-43
ECT-49
ECT-EquTran | 60 A contracting authority may take account of criteria relating to environmental protection at the various stages of a procedure for the award of public contracts (see, as regards the use of such criteria as criteria for awarding a contract relating to the management of the operation of a route in the urban bus network, Case C-513/99 Concordia Bus Finland [2002] ECR I-7213, paragraph 57).
61 Therefore, it is not impossible that a technical reason relating to the protection of the environment may be taken into account in an assessment of whether the contract at issue may be awarded to a given supplier.
62 However, the procedure used where there is a technical reason of that kind must comply with the fundamental principles of Community law, in particular the principle of non-discrimination as it follows from the provisions of the Treaty on the right of establishment and the freedom to provide services (see, to that effect, Concordia Bus Finland, paragraph 63).
63 The risk of a breach of the principle of non-discrimination is particularly high where a contracting authority decides not to put a particular contract out to tender. | C-59/00-S
Vestergaard | 19-21 | ECT-EquTran | 19 To rule on the questions, it should be noted, to begin with, that the Community directives coordinating public procurement procedures apply only to contracts whose value exceeds a threshold laid down expressly in each directive. However, the mere fact that the Community legislature considered that the strict special procedures laid down in those directives are not appropriate in the case of public contracts of small value does not mean that those contracts are excluded from the scope of Community law.
20 Although certain contracts are excluded from the scope of the Community directives in the field of public procurement, the contracting authorities which conclude them are nevertheless bound to comply with the fundamental rules of the Treaty (see, to that effect, Case C-324/98 Telaustria and Telefonadress [2000] ECR I-10745, paragraph 60).
21 Consequently, notwithstanding the fact that a works contract is below the threshold laid down in Directive 93/37 and thus not within the scope of that directive, the lawfulness of a clause in the contract documents for that contract must be assessed by reference to the fundamental rules of the Treaty, which include the free movement of goods set out in Article 30 of the Treaty. | C-324/98
Telaustria | 59-63 | ECT-EquTran | 59 However, the fact that such a contract does not fall within the scope of Directive 93/38 does not preclude the Court from helping the national court which has sent it a series of questions for a preliminary ruling. To that end, the Court may take into consideration other factors in making an interpretation which may assist the determination of the main proceedings.
60 In that regard, it should be borne in mind that, notwithstanding the fact that, as Community law stands at present, such contracts are excluded from the scope of Directive 93/38, the contracting entities concluding them are, none the less, bound to comply with the fundamental rules of the Treaty, in general, and the principle of non-discrimination on the ground of nationality, in particular.
61 As the Court held in Case C-275/98 Unitron Scandinavia and 3-S [1999] ECR I-8291, paragraph 31, that principle implies, in particular, an obligation of transparency in order to enable the contracting authority to satisfy itself that the principle has been complied with.
62 That obligation of transparency which is imposed on the contracting authority consists in ensuring, for the benefit of any potential tenderer, a degree of advertising sufficient to enable the services market to be opened up to competition and the impartiality of procurement procedures to be reviewed.
63 It is for the national court to rule on the question whether that obligation was complied with in the case in the main proceedings and also to assess the materiality of the evidence produced to that effect. | C-275/98
Unitron | 29-31 | G2-2.2
ECT-EquTran | 29 On the contrary, under Article 2(2) of Directive 93/36, where a contracting authority grants to a body which is not a contracting authority special or exclusive rights to engage in a public service activity, the only requirement is that the measure whereby that right is granted must stipulate that, in relation to the public supply contracts which it awards to third parties in the context of that activity, the body in question must comply with the principle of non-discrimination on grounds of nationality.
30 A systematic interpretation of that provision therefore shows that the contracting authority is not required to demand that the body in question comply with the tendering procedures laid down by Directive 93/36.
31 It should be noted, however, that the principle of non-discrimination on grounds of nationality cannot be interpreted restrictively. It implies, in particular, an obligation of transparency in order to enable the contracting authority to satisfy itself that it has been complied with. |
| Case | Pte | Ref | Text | N-080702
Scan-Plast Produktion | 2-3+K1 | ECT-EquTran | Ad påstand 2
2. Indklagede har ved alene at rette telefonisk henvendelse til de 4 virksomheder med henblik på tilbud på problemaffaldskasser i stedet for at fremsende disse anmodninger skriftligt, bragt sig i en bevismæssigt vanskelig situation, da bevisbyrden under en klagesag ved Klagenævnet for Udbud for, at der er rettet fuldstændig identiske anmodninger til de 4 virksomheder, påhviler den offentlige ordregiver.
3. Civilingeniør Bjarne Kallesø, der som ansat ved Herning Kommune stod for indhentningen af tilbud hos de 4 virksomheder, har udarbejdet en skriftlig redegørelse for indholdet af hver af de 4 telefonsamtaler, som han førte med repræsentanter for de 4 virksomheder, som blev anmodet om at afgive tilbud. Uanset at det kun i erklæringerne fremgår, hvilken person civilingeniør Bjarne Kallesø talte med, og således ikke af erklæringen vedrørende telefonsamtalen med klageren fremgår, hvilken person hos klageren civilingeniør Bjarne Kallesø talte med, har indklagede ved disse skriftlige redegørelser ført bevis for, at indklagede anmodede alle 4 virksomheder – og således også klageren – om at afgive tilbud på problemaffaldskasser med løst låg. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 2 (subsidiær i forhold til påstand 1) Klagenævnet skal konstatere, at indklagede i forbindelse med sit køb af problemaffaldskasser har handlet i strid med det EU- udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved ikke at anmode de 4 virksomheder om at afgive tilbud på den samme ydelse, idet indklagede anmodede klageren om at afgive tilbud på problemaffaldskasser med hængslet låg, mens indklagede anmodede de 3 andre virksomheder om at afgive tilbud på problemaffaldskasser med løst låg.] | N-071130
Ejnar Kristensen | 1-4+K1 | NPL3-1.4-impl
NPL3-1.5
KNL2-1
ECT-EquTran-impl | 1. Afgørende for, om et arbejde skal anses for et bygge- og anlægsarbejde i henhold til Tilbudsloven, er, om det pågældende arbejde er et bygge- og anlægsarbejde efter Udbudsdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet, jf. Tilbudslovens § 1, stk. 5, der var gældende på tidspunktet for iværksættelse af licitationen, og som også gælder i dag.
2. I henhold til de to direktiver er renholdning af kørebaner og rensning af brønde imidlertid ikke bygge- og anlægsarbejder, men derimod tjenesteydelser, idet renholdning af kørebaner og rensning af brønde må anses for omfattet af kategori 16 i opregningen af udbudspligtige tjenesteydelser i Udbudsdirektivets bilag II A og Forsyningsvirksomhedsdirektivets bilag XVII A.
3. Renholdning af kørebaner og rensning af brønde er herefter ikke omfattet af begrebet bygge- og anlægsarbejder i Tilbudsloven, jf. lovens § 1, stk. 5, og indklagede har således ikke har haft pligt til at afholde licitation i henhold til Tilbudsloven eller haft pligt til at overholde lovens bestemmelser i forbindelse med kontraktsindgåelsen. Det forhold, at indklagede har ment sig forpligtet til at anvende Tilbudsloven, ændrer ikke herved. [Note complies with EU principle that voluntary OJC-publication does not entail submission to the directives, but does not relate to the principle in NPL3-1.4 on voluntary submission, and does not ex offcico raise the issue of ECT-EquTran obligations]
4. Klagenævnet har ikke kompetence til at behandle klagen, jf. § 1, stk. 1, i Lov om Klagenævnet for Udbud, og Klagenævnet afviser derfor klagen.
Herefter bestemmes:
K1. Klagen afvises. | N-071123
Sejlstrup Entreprenørforretning | 1-7+K2 | NPL3-8.1-impl
NPL3-14.1.p2-impl
ECT-EquTran-impl | Ad påstand 1
1. Tildelingskriteriet var »laveste pris«. En tilbudsgiver kan kun vinde en licitation med dette tildelingskriterium, såfremt han afgiver tilbudet med den laveste pris på den udbudte ydelse. Dette gælder også i den situation, hvor udbyderen tillige – trods det, at tildelingskriteriet ikke er »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« – har ønsket alternative tilbud.
2. Kloakeringen skulle udføres enten som vist på tegning 101 og 102 eller – alternativt – som vist på tegning 103, og licitationsbetingelserne må forstås således, at indklagede ønskede tilbud på såvel kloakering i »udbudt tracé« som i »alternativt tracé«.
3. Det er – også efter tilbudslistens ordlyd – klart, at kloakering i alternativt tracé ville være dyrere end i det, der i tegningsmaterialet kaldes »udbudt tracé«. De 4 tilbudsgivere har da også alle anført en merpris ud for punkt 1.2.06.
Tilbudslisten var opbygget, således at der ikke blev sondret mellem tilbud vedrørende den »udbudte tracé« og tilbud vedrørende den nordlige, »alternative tracé«. De tilbudte priser for den »udbudte tracé« fremgik kun indirekte – efter fradrag af merprisen for »alternativt tracé« -, og det var således ikke muligt af de tilbudte priser direkte at aflæse, hvem der havde afgivet tilbudet med den laveste pris på den udbudte ydelse. Dette illustreres da også af forløbet i forbindelse med åbningen af tilbudene den 17. april 2007.
5. Klagerens anbringende om, at det ikke var en fejl ved tilbudslisten, at prisen for »alternativt tracé« efter tilbudslisten indgik i den samlede tilbudssum, kan derfor ikke tages til følge.
6. Fejlen bevirkede, at prisen på den »udbudte tracé« ikke umiddelbart fremgik af de afgivne tilbud, og indklagede havde derfor ikke grundlag for at tage stilling til, hvilken tilbudsgiver der havde afgivet tilbudet med den laveste pris. Fejlen har derfor en sådan karakter, at det ikke har været usagligt at annullere licitationen.
7. Påstanden tages derfor ikke til følge.
.....
K2. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1, 3 og 4.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip ved at annullere licitationen af 29. marts 2007 vedrørende en kloakeringsentreprise i Nr. Lyngby, idet indklagede ikke havde saglig grund hertil.] | N-071107
SJ | NB1 | C3-21
ECT-EquTran | Sagsfremstillingen: Ved udbudsbekendtgørelse af 16. december 2005 udbød Trafikstyrelsen for jernbane og færger en kontrakt om den regionale togtrafik på Kystbanen mellem Helsingør, København, Københavns Lufthavn og videre til landegrænsen mod Sverige beliggende på den faste bro/tunnelforbindelse over Øresund. Den udbudte tjenesteydelse er omfattet af Bilag II B (Kategori 18 - Jernbanetransport) til direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (Udbudsdirektivet), hvilket indebærer, at udbudet ikke er omfattet af Udbudsdirektivet, dog at Udbudsdirektivets artikel 23 og artikel 35, stk. 4, skal overholdes, jf. udbudsdirektivets artikel 21. Udbudet skete som et udbud med forhandling, hvor afgivelsen af tilbud, forhandlingen med tilbudsgiverne og beslutningen om, hvem der skal indgås kontrakt med, skal gennemføres under overholdelse af de gældende EU-udbudsretlige principper, herunder princippet om ligebehandling, om forbud mod forskelsbehandling og om forpligtelsen til gennemsigtighed. Som tildelingskriterium var fastsat »det økonomisk mest fordelagtige bud«. | N-071107
SJ | 1-3+K1 | C3-2.noncom-parallel
ECT-EquTran | Ad påstand 1 a, påstand 1 b og påstand 1 c:
1. Klagenævnet lægger på grundlag af de oplysninger vedrørende udbudsbetingelserne, som begge parter har forelagt Klagenævnet, til grund, dels at udbudsbetingelserne har været tilsigtet udformet som beskrevet af indklagede, dels at udbudsbetingelserne også faktisk er udformet på en sådan måde, at det med fornøden klarhed fremgik, at det er tilbudsgiverens omløbsplaner m.v., der er afgørende for behovet for rullende materiel til drift ved driftsstart. Klagenævnet lægger endvidere efter indholdet af tilbudet fra Kystbanen A/S og efter indklagedes redegørelse for sin vurdering af dette tilbud i forhold til udbudsbetingelserne til grund, at indklagedes vurdering, nemlig at tilbudet opfylder udbudsbetingelserne, er en korrekt vurdering. Klagenævnet bemærker herved, at der ikke har foreligget oplysninger, som har kunnet begrunde, at indklagede undtagelsesvis har haft pligt til at kontrollere rigtigheden af oplysningerne i Kystbanen A/S’s tilbud.
2. Specielt vedrørende påstand 1 c kan Klagenævnet på baggrund af indholdet af udbudsbetingelserne og det oplyste om forhandlingsmøderne, herunder mødet mellem indklagede og klageren den 19. april 2007, fastslå, at indklagede ikke på møderne har tilkendegivet, at der var noget bestemt krav til antallet af togsæt, eller udtalt sig på en sådan måde, at der blev stillet forskellige krav til tilbudsgiverne med hensyn til opfyldelse af udbudsbetingelserne.
3. Det følger af det anførte, at Klagenævnet ikke tager de 3 påstande til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 1 a Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter ved ikke at afvise tilbudet fra Kystbanen A/S, uagtet at dette tilbud ikke opfyldte kravene i udbudsbetingelserne angående standsningsmønster og tidstabeller, som angives i pkt. 2 i bilag 2, Trafikbetjening, samt appendiks 1-2.
Påstand 1 b Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter ved ikke at afvise tilbudet fra Kystbanen A/S, uagtet at dette tilbud ikke opfyldte kravet i udbudsbetingelserne angående størrelsen af tog, som tilbudsgiverne skulle anvende ved hver tur i den angivne tidstabel, som vist i punkt 5, bilag 2, Trafikbetjening, samt appendiks 3.
Påstand 1 c Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter ved ikke at afvise tilbudet fra Kystbanen A/S, uagtet at dette tilbud ikke opfyldte det krav om at stille mindst 46 togenheder til rådighed, som indklagede fremsatte på forhandlingsmødet den 19. april 2007.] | N-071107
SJ | 4-7+K1 | C3-2.transp-parallel
C3-53.1-parallel
C3-53.2-parallel
ECT-EquTran | Ad påstand 2 a og 2 b
4. Den endelige model for vurderingen af tilbudene i relation til underkriterierne »B. Kvalitet« og »C. Leveringssikkerhed« indebærer, at der for hvert enkelt tilbud sker en vurdering af tilbudet i relation til de 2 underkriterier, og der foreligger derfor ikke nogen overtrædelse af fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. Heller ikke det forhold, at der efter udbudsbetingelserne efterfølgende foretages en ren matematisk opregning med henblik på at gøre vurderingerne af tilbudene sammenlignelige indebærer en overtrædelse af de anførte fællesskabsretlige regler. Klagenævnet har ikke herved taget stilling til, om det er hensigtsmæssigt – eller overhovedet påkrævet – at der tillige i udbudsbetingelserne er formuleret kriterier for, hvilke tilbud der skal have 10 point, og hvilke tilbud der skal have 1 point.
5. Den fastsatte model for vurderingen af tilbudene i relation til underkriterium »A. Pris« indebærer, at tilbudene vurderes i forhold til hinanden. Som anført af klageren kan denne model under mere ekstreme forudsætninger føre til resultater, som muligt objektivt er uhensigtsmæssige, og som i hvert fald virker uigennemsigtige for tilbudsgiverne. En vurderingsmodel som den anvendte giver under mere normale forhold – og antagelig oftest i praksis – ikke problemer med at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. På baggrund af oplysningerne om den vurdering af tilbudene, som indklagede foretog under det aktuelle udbud, er det Klagenævnets vurdering, at vurderingsmodellen vedrørende underkriteriet »A. Pris« ikke under det aktuelle udbud gav problemer med at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
6. Der kan således ikke fastslås nogen overtrædelse af de fællesskabsretlige regler vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. Klagenævnet har ikke fundet anledning til under denne sag at foretage en generel vurdering af denne vurderingsmodel.
7. Det følger af det anførte, at Klagenævnet hverken tager påstand 2 a eller påstand 2 b til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 2 a Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter ved ved vurderingen af tilbudene at have tildelt tilbudene point på grundlag af en vurdering af tilbudene i forhold til hinanden, hvorved et tilbud, der ikke kan være det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vil kunne få afgørende indflydelse på, hvilket tilbud der bliver vurderet som de økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Påstand 2 b Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelsen af offentlige kontrakter ved ved vurderingen af tilbudene at have tildelt tilbudene point på grundlag af en vurdering af tilbudene i forhold til hinanden, således at vurderingen af tilbudene ikke blev gennemført med den vægtning af de 3 underkriterier, som var fastsat i udbudsbetingelserne, nemlig 50 % på »pris«, 30 % på »kvalitet« og 20 % på »leveringssikkerhed«.] | N-071107
SJ | 8+K1 | C3-53.1-parallel
ECT-EquTran | Ad påstand 3
8. Klagenævnet har sammenholdt den oprindelige bestemmelse i udbudsbetingelsernes afsnit 6.2.1. (og dermed afsnit 6.3.1.) med den ændrede bestemmelse i afsnit 6.2.1. (og dermed afsnit 6.3.1.), og Klagenævnet har herefter ikke grundlag for at fastslå, at den skete ændring indebærer en overtrædelse af fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at ændringen er foretaget under et udbud, der ikke er omfattet af Udbudsdirektivet, og under et udbud, hvor ordregiveren har besluttet en udbudsform, der indeholder forhandling mellem ordregiveren og tilbudsgiverne, og som derfor forudsætter muligheder for ændringer af udbudsbetingelserne, som ikke tillades under udbud efter Udbudsdirektivet. Klagenævnet har endvidere tillagt det en vis betydning, at det er mindre sandsynligt, at tilbudsgiverne ved udformningen af deres første tilbud og deres endelige tilbud har tillagt den pågældende pointberegning særlig betydning. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter ved, efter at tilbudsgiverne havde indleveret deres 1. forhandlingstilbud, at have ændret det tildelingskriterium, der var fastsat i udbudsbetingelserne, idet indklagede ved rettelsesblad nr. 19 af 23. marts 2007 ændrede udbudsbetingelsernes punkt 6.2.1. »Point for kvalitet« og punkt 6.3.1. »Point for leveringssikkerhed «.] | N-071107
SJ | 9+K1 | C3-53.1-parallel
ECT-EquTran | Ad påstand 4 a
9. Den fastsatte »korrektionsmodel for B-tilbud« i udbudsbetingelserne er klar og kan efter sit indhold ikke hos tilbudsgiverne efterlade nogen tvivl om, i hvilke situationer korrektionsmodellen skal anvendes, og hvordan den i de pågældende situationer vil blive anvendt. Korrektionsmodellen indebærer, at forhold ved det svenske udbud kan få indflydelse på, hvem indklagede under det danske udbud skal beslutte at indgå kontrakt med om den danske togdrift, men dette er en uundgåelig følge af, dels at der gennemføres 2 parallelle udbud, dels at indklagede sammen med de svenske udbydere har besluttet, at gennemførelsen af to separate udbud ikke skal indebære en risiko for, at der bliver indgået 2 kontrakter, der samlet bedømt ikke vil medføre den økonomisk mest fordelagtige kontraktsindgåelse. De grundlæggende fællesskabsretlige regler om indgåelse af offentlige kontrakter må fortolkes således, at de ikke hindrer, at offentlige ordregivere, når der - bl.a. på grund af landegrænser - opstår specielle tekniske problemer ved gennemførelsen af udbud forud for indgåelse at kontrakter, kan fastlægge forsvarlige fremgangsmåder med henblik på løsning af sådanne tekniske problemer. På denne baggrund er det Klagenævnets vurdering, at »korrektionsmodel Btilbud « overholder principperne om ligebehandling og gennemsigtighed og således ikke er i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 4 a Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter ved at have fastsat et ulovligt tildelingskriterium i form at »Korrektionsmodel for B-tilbud«, som indebar, at der ved vurderingen at tilbudene blev lagt vægt på forhold, som er uden for tilbudsgiverens og ordregiverens kontrol.
.....
Sagsfremstillingen: Afsnit »4.2. Afgivelse af tilbud« er sålydende:
»En tilbudsgiver har mulighed for at afgive tilbud under forudsætning af, at tilbudsgiver eller en af tilbudsgiver nærmere angivet prækvalificeret tilbudsgiver i den svenske del af Øresundstogtrafikken vinder i Sverige. Tilbudsgiver kan således indgive til tilbud på den udbudte opgave:
(A) Et tilbud afgivet under forudsætning af, at tilbudsgiver alene bliver tildelt kontrakten i nærværende udbud og/eller
(B) Et tilbud afgivet under forudsætning af, at tilbudsgiver – eller en af tilbudsgiver nærmere udpeget prækvalificeret tilbudsgiver – får tildelt kontrakten for den svenske del af Øresundstogtrafikken.
Tilbudsgiver kan selv vælge om tilbud afgives som enten A eller B tilbud, eller om tilbudsgiver både vil afgive et A og et B tilbud.
Ved afgivelse af et tilbud B skal den prækvalificerede tilbudsgiver, som tilbudsgiver forudsætter, får tildelt opgaven i Sverige, være entydigt og klart identificeret.
Et B tilbud kan kun baseres på en angivet samarbejdspart i Sverige som tilsvarende i sit B tilbud har angivet tilbudsgiver som samarbejdspart i Danmark.«
.....
Korrektionsmodellen er i afsnit »6.5. Korrektion og tildeling« beskrevet således:
»Trafikstyrelsen og Skånetrafiken har aftalt en fælles fremgangsmåde til udpegning af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Skånetrafiken og Trafikstyrelsen udveksler resultatet af det samlede pointtal for alle tilbudsgivere og foretager en afsluttende korrektion i henhold til det følgende.
Såfremt et A-tilbud opnår det højeste samlede pointtal jf. pkt. 6.4 i enten Danmark eller Sverige, anses de bedste A-tilbud som de økonomiske mest fordelagtige og kontrakten tildeles i både Danmark og Sverige til det bedste A-tilbud i hvert land.
Såfremt et B-tilbud opnår det højeste samlede pointtal jf. pkt. 6.4 i begge lande gennemføres en korrektion af B tilbuddenes samlede pointtal på baggrund af Skånetrafikens evaluering efter følgende fremgangsmåde:
Hvert enkelt B-tilbuds samlede korrigerede pointtal opgøres som det samlede pointtal minus differensen mellem samarbejdspartens tilbuds samlede pointtal og det højeste samlede pointtal et B-tilbud har opnået i Skånetrafikens udbud. Det vil sige, at samlet korrigerede pointtal er:
= samlet pointtal ÷ (pointtal for bedste B tilbud i [Skånetrafikens] udbud ÷ samarbejdspartens samlet pointtal)
Det økonomiske mest fordelagtige tilbud er herefter det B-tilbud, der har det højeste samlede korrigerede pointtal efter korrektionen af Btilbud, dvs. A tilbud kan ikke længere være økonomisk mest fordelagtige, medmindre følgende finder anvendelse:
Et B-tilbud der før korrektionen i sammenligning med et A-tilbud havde et lavere samlet pointtal kan ikke anses som værende økonomisk mest fordelagtigt efter korrektionen. Såfremt dette sker anses det A-tilbud i hvert land der har opnået den højeste samlede pointtal som er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
6.5.1 Uddybende om korrektion
Korrektionen har til formål at sikre størst mulig sandsynlighed for, at to samarbejdsparter vinder kontrakten, såfremt et B tilbud i begge lande er det økonomisk mest fordelagtige. Konstruktionen har været forelagt EU-Kommissionen.«] | N-071107
SJ | 10-11+K1 | ECT-EquTran
RC1A1-41=RC1-1.1
| Ad påstand 4 b
10. Allerede Udbudsdirektivets titel – »Direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter« – indicerer, at direktivet indeholder regler om de procedurer, som skal følges forud for indgåelse af de pågældende kontrakter. Det fremgår da også klart af præamblen til direktivet, at dette er tilfældet. Retsreglerne, der i klagerens påstand 4 b er betegnet som »fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter«, skal varetage de samme hensyn som de hensyn, der ligger bag Udbudsdirektivet. Der er på denne baggrund ingen støtte for det synspunkt, som synes at fremgå af klagerens påstand 4 b, nemlig at de offentlige ordregivere ved udarbejdelsen af udbudsbekendtgørelser og af udbudsbetingelser samt i det hele ved gennemførelsen af udbud, hvad enten udbudet er omfattet af Udbudsdirektivet eller ikke, har en særlig forpligtelse til at tage i hensyn til, hvordan en eventuel efterfølgende klagesag vedrørende det pågældende udbud vil kunne gennemføres. Heller ikke Kontroldirektivet (direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992) indeholder i kapitel 1 regler, som forudsætter at de offentlige udbydere har en pligt til ved gennemførelse af udbud at tage hensyn til, hvordan en eventuel efterfølgende klagesag vil kunne gennemføres. Kontroldirektivet kræver alene, at der oprettes kontrolorganer, og at disse kontrolorganer fungerer på en sådan måde, at der ved de efterfølgende klagesager er en effektiv kontrol med overholdelsen af EU-udbudsreglerne i overensstemmelse med kravene i Kontroldirektivet.
11. Allerede fordi klagerens påstand 4 b således ikke har noget retligt indhold, tager Klagenævnet ikke denne påstand til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 4 b Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse at kontrakter ved at fratage tilbudsgiverne adgangen til at klage over den vurdering at tilbudene, som er en følge anvendelse at »Korrektionsmodel for B-tilbud«.
.....
Sagsfremstillingen: Korrektionen har til formål at sikre størst mulig sandsynlighed for, at to samarbejdsparter vinder kontrakten, såfremt et B tilbud i begge lande er det økonomisk mest fordelagtige. Konstruktionen har været forelagt EU-Kommissionen.«] | N-071107
SJ | 12-13+K1 | C3-2-parallel
ECT-87-88-impl
ECT-EquTran-impl
KNL2-1 | Ad påstand 5
12. Som anført af indklagede ligger det uden for Klagenævnets kompetence at tage stilling til, om Den Danske Stat i strid med Traktaten eller med andre fællesskabsretlige regler har ydet statsstøtte til DSB. Det ligger derimod inden for Klagenævnets kompetence at tage stilling til, om en dansk offentlig ordregivende myndighed under et udbud, som ikke er omfattet af Udbudsdirektivet, har handlet i strid med fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. Det vil kunne tænkes, at der under et udbud foreligger omstændigheder, der viser eller indicerer, at en tilbudsgiver har modtaget ulovlig statsstøtte, og Klagenævnet vil i en sådan situation efterfølgende kunne skulle tage stilling til, om det må antages, at fællesskabsretten for indgåelse af offentlige kontrakter i en sådan situation kræver en særlig adækvat adfærd fra den offentlige ordregiver[s] side, og om ordregiveren har opfyldt sådanne krav. Klagenævnet tager derfor ikke indklagedes påstand om afvisning til følge. På baggrund af det, som Klagenævnet har anført ad påstand 1 a og påstand 1 b, er der intet grundlag for at fastslå, at tilbudet fra Kystbanen A/S var et urealistisk lavt tilbud.
13. Allerede som følge heraf tager Klagenævnet ikke denne påstand til følge.
.....
K1. Klagen tages ikke til følge.
[Påstand 5 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med EUudbudsreglerne ved ikke at have foretaget tilstrækkelige undersøgelser med henblik på at konstatere, om det skyldes ulovlig statsstøtte fra Den Danske Stat til DSB, at Kystbanen A/S kunne afgive et tilbud, der var urealistisk lavt.] | N-070918
P. Kortegaards Planteskole | 1-4 | NPL3-1.1
NPL3-1.5.s1-impl
ECT-EquTran
KNL2-1-2 | 1. Tilbudsloven finder alene anvendelse på bygge- og anlægsarbejder, og hverken en privat eller – som i dette tilfælde – en offentlig udbyder kan udstrække loven, så den finder anvendelse uden for dette område med den følge, at Klagenævnets kompetence derved udvides til at omfatte andet end bygge- og anlægsarbejder omfattet af loven. Da den omhandlede licitation vedrører en vareleverance, kan Klagenævnets kompetence ikke udledes af Tilbudsloven.
2. Det fremgår af fast retspraksis, jf. senest EF-domstolens dom af 14. juni 2007 i sag C-6/05, Medipac-Kazantzkis, at fælleskabsrettens almindelige principper om ligebehandling og gennemsigtighed også gælder udbud, hvis værdi ligger under Udbudsdirektivets tærskelværdier.
3. Klagenævnet har således kompetence til at tage stilling til konkrete påstande om, at disse principper er overtrådt i forbindelse med »indgåelse af offentlige kontrakter«, jf. Lov om Klagenævnet for Udbud § 1, litra 1, jf. stk. 2.
4. Klagenævnet har ligeledes kompetence til at besvare spørgsmål 8, der vedrører overholdelse af traktatens bestemmelser om varernes frie bevægelighed under licitationen. | N-070820
Dansk Industri | 1-7+K1 | W2-8.2-ref
ECT-EquTran
KNL2-1 | Ad spørgsmål 12
1. I kendelsen af 24. april 2007 i sagen Konkurrencestyrelsen mod Silkeborg Kommune tog Klagenævnet stilling til en påstand svarende til spørgsmål 12 således:
2. » Denne klagesag drejer sig ikke om, hvorvidt en kommune efter på et tidspunkt at have besluttet at udlicitere en kommunal tjenesteydelse, på et senere tidspunkt kan beslutte sig for alligevel ikke at udlicitere tjenesteydelsen. Det bemærkes herved, at et sådant spørgsmål ligger uden for Klagenævnets kompetence, som den er fastlagt i lov nr. 415 at 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 1 og stk. 2.
3. Klagesagen drejer sig heller ikke om det generelle spørgsmål om, hvorvidt en kommune efter på et tidspunkt at have besluttet at udlicitere en kommunal tjenesteydelse og i forbindelse hermed har iværksat et EU-udbud efter Udbudsdirektivet, på et senere tidspunkt kan beslutte sig for alligevel ikke at udlicitere tjenesteydelsen og i sammenhæng hermed uden at handle i strid med EU-udbudsreglerne beslutte at annullere det allerede påbegyndte EUudbud. Det følger nemlig at EF-domstolens dom at 16. september 1999 i sag C-27/98 (Metalmeccanica Fracasso SpA), at det ikke er en betingelse for, at annullation af et udbud er lovlig, at der foreligger vægtige grunde eller undtagelsestilfælde.
4. Klagesagen drejer sig derimod om, hvorvidt indklagedes beslutning om at annullere udbudet udelukkende eller i hvert fald overvejende var begrundet i forhold, som må antages at indebære en tilsidesættelse af det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip. Stillingtagen til dette spørgsmål ligger inden for Klagenævnets kompetence.
5. Beslutningen om at annullere udbudet blev truffet at Byrådet på dets møde den 27. marts 2006, og der er i protokollen anført følgende: »Socialdemokraterne foreslår, at licitationen forkastes, og at Silkeborg Kommune overgår til en ny og moderniseret form for egen rengøring med udgangspunkt i den eksisterende standard.« Det fremgår imidlertid af kommunens skrivelse at 23. maj 2006 til Konkurrencestyrelsen, at der bag denne formulering i protokollen af byrådsflertallets begrundelse lå følgende forhold: »Baggrunden for forslaget (om at annullere udbudet) var, at forslagsstillerne mente, at forskellen mellem det forudsatte timeforbrug i det økonomisk mest fordelagtige tilbud (65.776 timer) og Silkeborg Kommunes nuværende tidsforbrug (78.026 timer) vurderet ud fra kvaliteten af rengøringen i dag og en fastholdelse af minimum dette niveau var så stor, at det var helt urealistisk, at Silkeborg Kommune ved en accept af det økonomisk mest fordelagtige tilbud kunne tilgodese de arbejdsvilkår for medarbejdergruppen, som kommunen ønskede, samtidig med, at kommunens krav til rengøringsstandard og -kvalitet blev opfyldt«.
6. Kommunen havde vurderet tilbudet fra ISS Facility Service A/S som det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og kommunen havde, forinden den inddrog tilbudet fra denne tilbudsgiver i vurderingen af tilbudene efter tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, kontrolleret og konstateret, at tilbudet i alle henseender opfyldte udbudsbetingelserne, herunder med hensyn til udbudsbetingelsernes krav til kvaliteten af den udførte rengøring og til leverandørens rengøringskontrol. Det fremgik endvidere af tilbudet, at der ikke var taget forbehold over for udbudsbetingelsernes bestemmelser om arbejdsmiljø. På denne baggrund kan Klagenævnet konstatere, at kommunens beslutning om at annullere udbudet alene byggede på formodninger hos beslutningstagerne om, at denne tilbudsgiver - uanset at tilbudsgiverens tilbud i alle henseender opfylder udbudsbetingelserne - hvis der indgås kontrakt med denne tilbudsgiver, når kontrakten til sin tid skal fungere, ikke vil opfylde kravene med hensyn til rengøringens standard og med hensyn til de arbejdsmiljømæssige forhold for selskabets personale, som selskabet skal overtage fra kommunen. Kommunen har ved at træffe en sådan beslutning, der alene bygger på uunderbyggede formodninger og subjektive forventninger, handlet på en måde, der er i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip, og dette gælder også, selvom kommunen som udgangspunkt er berettiget til at ombestemme sig med hensyn, om en kommunal tjenesteydelse skal udliciteres.«
7. Klagenævnet tager med samme begrundelse i denne sag stilling til spørgsmål 12, således at Klagenævnet besvarer dette spørgsmål bekræftende.
.....
K1. Ad spørgsmål 12 Indklagede har handlet i strid med EU-udbudsrettens ligebehandlingsprincip og EU-udbudsrettens gennemsigtighedsprincip ved den 27. marts 2006 at annullere det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen af kommunen med den begrundelse, at en kontrakt indgået på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, som opfylder de fastsatte krav til arbejdsmiljø, rengøringsstandard og kvalitet, ikke samtidig ville kunne tilgodese de arbejdsvilkår for den pågældende medarbejdergruppe, som kommunen ønsker, uagtet at denne begrundelse ikke er en saglig begrundelse. | N-070820
Dansk Industri | 13-15+K3 | W2-8.2-ref
ECT-EquTran
KNL2-1 | Ad påstand 1
13. Klagenævnet lægger i overensstemmelse med indklagedes tilkendegivelse til grund, at ISS Facility Services A/S havde afgivet det tilbud, der blev vurderet som det økonomisk mest fordelagtige bud, jf. formuleringen i påstand 1. Klagenævnet har endvidere ad spørgsmål 12 konstateret en overtrædelse som beskrevet i spørgsmål 12. Klagenævnet har endelig ad påstand 4-11 fastslået, at overtrædelsen beskrevet i spørgsmål 12 indebærer, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klager 3 – 6. På denne baggrund, og da Klagenævnet endvidere finder det uklart, hvad der med menes med »at denne rengøringsform ikke var beskrevet i indklagedes kontrolbud« [Note does not otherwise deal with kontrolbud], tager Klagenævnet ikke stilling til påstand 1.
Ad påstand
15. På baggrund af det, der er anført ad påstand 1, og da den overtrædelse, der er beskrevet i påstand 2, reelt svarer til den overtrædelse, som Klagenævnet har taget stilling til ad spørgsmål 12, tager Klagenævnet ikke stilling til påstand 2.
Ad påstand 3
16. På baggrund af det, der er anført ad påstand 1, og da den overtrædelse, der er beskrevet i påstand 3, reelt svarer til eller i hvert fald er omfattet af den overtrædelse, der er beskrevet i spørgsmål 12, tager Klagenævnet ikke stilling til påstand 3.
.....
k3. Klagenævnet tager ikke stilling til påstand 1, 2 og 3
[K1. Ad spørgsmål 12 Indklagede har handlet i strid med EU-udbudsrettens ligebehandlingsprincip og EU-udbudsrettens gennemsigtighedsprincip ved den 27. marts 2006 at annullere det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen af kommunen med den begrundelse, at en kontrakt indgået på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, som opfylder de fastsatte krav til arbejdsmiljø, rengøringsstandard og kvalitet, ikke samtidig ville kunne tilgodese de arbejdsvilkår for den pågældende medarbejdergruppe, som kommunen ønsker, uagtet at denne begrundelse ikke er en saglig begrundelse.
.....
Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige gennemsigtighedsprincip og det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved den 27. marts 2006 at have annulleret det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen i kommunen med den begrundelse, at indklagede ønskede at overgå til en »ny og moderniseret form for egen rengøring med udgangspunkt i den eksisterende standard«, uagtet at denne rengøringsform ikke var beskrevet i indklagedes kontroltilbud, og uagtet at ISS Facility Services A/S havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud i henhold til de af indklagede fastsatte og vægtede underkriterier.
Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige gennemsigtighedsprincip og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 27. marts 2006 at have annulleret det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen i kommunen med den begrundelse, at »det timeantal som den økonomisk mest fordelagtige tilbudsgiver kom med, var urealistisk lavt i forhold til opretholdelse af den ønskede standard«, uagtet at det tilbudte antal rengøringstimer i tilbuddet 3. fra ISS Facility Services A/S var tilstrækkeligt til at opfylde samtlige udførelseskrav til den udbudte rengøring.
Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EUudbudsretlige gennemsigtighedsprincip og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved den 27. marts 2006 at have annulleret det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen i kommunen med den begrundelse, at indklagede havde »fortrudt« gennemførelsen af det begrænsede udbud »politisk«, uagtet at en sådan beslutning er helt arbitrær.] | N-070424
Konkurrencestyrelsen | 1-6+K1 | W2-8.2-ref
ECT-EquTran
KNL2-1 | 1. Denne klagesag drejer sig ikke om, hvorvidt en kommune efter på et tidspunkt at have besluttet at udlicitere en kommunal tjenesteydelse, på et senere tidspunkt kan beslutte sig for alligevel ikke at udlicitere tjenesteydelsen. Det bemærkes herved, at et sådant spørgsmål ligger uden for Klagenævnets kompetence, som den er fastlagt i lov nr. 415 at 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud 1, stk. 1 og stk. 2.
2. Klagesagen drejer sig heller ikke om det generelle spørgsmål om, hvorvidt en kommune efter på et tidspunkt at have besluttet at udlicitere en kommunal tjenesteydelse og i forbindelse hermed har iværksat et EU-udbud efter Udbudsdirektivet, på et senere tidspunkt kan beslutte sig for alligevel ikke at udlicitere tjenesteydelsen og i sammenhæng hermed uden at handle i strid med EU-udbudsreglerne beslutte at annullere det allerede påbegyndte EUudbud. Det følger nemlig at EF-domstolens dom at 16. september 1999 i sag C-27/98 (Metalmeccanica Fracasso SpA), at det ikke er en betingelse for, at annullation af et udbud er lovlig, at der foreligger vægtige grunde eller undtagelsestilfælde.
3. Klagesagen drejer sig derimod om, hvorvidt indklagedes beslutning om at annullere udbudet udelukkende eller i hvert fald overvejende var begrundet i forhold, som må antages at indebære en tilsidesættelse af det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip. Stillingtagen til dette spørgsmål ligger inden for Klagenævnets kompetence.
4. Beslutningen om at annullere udbudet blev truffet at Byrådet på dets møde den 27. marts 2006, og der er i protokollen anført følgende: »Socialdemokraterne foreslår, at licitationen forkastes, og at Silkeborg Kommune overgår til en ny og moderniseret form for egen rengøring med udgangspunkt i den eksisterende standard.« Det fremgår imidlertid af kommunens skrivelse at 23. maj 2006 til Konkurrencestyrelsen, at der bag denne formulering i protokollen af byrådsflertallets begrundelse lå følgende forhold: »Baggrunden for forslaget (om at annullere udbudet) var, at forslagsstillerne mente, at forskellen mellem det forudsatte timeforbrug i det økonomisk mest fordelagtige tilbud (65.776 timer) og Silkeborg Kommunes nuværende tidsforbrug (78.026 timer) vurderet ud fra kvaliteten af rengøringen i dag og en fastholdelse af minimum dette niveau var så stor, at det var helt urealistisk, at Silkeborg Kommune ved en accept af det økonomisk mest fordelagtige tilbud kunne tilgodese de arbejdsvilkår for medarbejdergruppen, som kommunen ønskede, samtidig med, at kommunens krav til rengøringsstandard og -kvalitet blev opfyldt«.
5. Kommunen havde vurderet tilbudet fra ISS Facility Service A/S som det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og kommunen havde, forinden den inddrog tilbudet fra denne tilbudsgiver i vurderingen af tilbudene efter tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, kontrolleret og konstateret, at tilbudet i alle henseender opfyldte udbudsbetingelserne, herunder med hensyn til udbudsbetingelsernes krav til kvaliteten af den udførte rengøring og til leverandørens rengøringskontrol. Det fremgik endvidere af tilbudet, at der ikke var taget forbehold over for udbudsbetingelsernes bestemmelser om arbejdsmiljø. På denne baggrund kan Klagenævnet konstatere, at kommunens beslutning om at annullere udbudet alene byggede på formodninger hos beslutningstagerne om, at denne tilbudsgiver - uanset at tilbudsgiverens tilbud i alle henseender opfylder udbudsbetingelserne - hvis der indgås kontrakt med denne tilbudsgiver, når kontrakten til sin tid skal fungere, ikke vil opfylde kravene med hensyn til rengøringens standard og med hensyn til de arbejdsmiljømæssige forhold for selskabets personale, som selskabet skal overtage fra kommunen. Kommunen har ved at træffe en sådan beslutning, der alene bygger på uunderbyggede formodninger og subjektive forventninger, handlet på en måde, der er i strid med det EUudbudsretlige ligebehandlingsprincip, og dette gælder også, selvom kommunen som udgangspunkt er berettiget til at ombestemme sig med hensyn, om en kommunal tjenesteydelse skal udliciteres.
6. Klagenævnet tager derfor påstanden til følge.
Herefter bestemmes:
K1. Ad påstand 1 Indklagede har handlet i strid med EU-udbudsrettens ligebehandlingsprincip og EU-udbudsrettens gennemsigtighedsprincip ved den 27. marts 2006 at annullere det begrænsede udbud efter Udbudsdirektivet af skolerengøringen i kommunen med den begrundelse, at en kontrakt indgået på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, som opfylder de fastsatte krav til arbejdsmiljø, rengøringsstandard og kvalitet, ikke samtidig ville kunne tilgodese de arbejdsvilkår for den pågældende medarbejdergruppe, som kommunen ønsker, uagtet at denne begrundelse ikke er en saglig begrundelse. | N-070222
Platach Arkitekter | 1-12+K1 | NPL3-1.1
NPL3-1.4-impl
NPL3-1.5.s1
P3A4-2.1.b=C3-7.a-b-impl
C3-55.1-2
ECT-EquTran
KNL2-1+3 | Michael Kistrup og Vibeke Steenberg udtaler:
1. Det fremgår af lov om Klagenævnet for Udbud (lov nr. 415 af 31. maj 2000 som ændret ved lov nr. 450 af 7. juni 2001 og lov nr. 306 af 30. april 2003) § 3, at Klagenævnet har kompetence til at behandle klager vedrørende overtrædelse af regler som nævnt i lovens § 1, stk. 1. Klagenævnet har således kompetence ved klager over ordregivere for bl.a. overtrædelse af tilbudsloven og af fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter, jf. § 1, stk. 1, nr. 3 og 1. Ved »fællesskabsretten« forstås efter lovens § 1, stk. 2, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og retsakter udstedt i medfør heraf.
2. Den af indklagede udbudte opgave angik alene projekteringen af børnehaven/ Sfo i Jels, men ikke udførelsen heraf. Herefter finder tilbudsloven ikke anvendelse, jf. lovens § 1.
3. Værdien af den udbudte projekteringsopgave har ikke oversteget tærskelværdien for tjenesteydelser i udbudsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter), der således heller ikke finder anvendelse.
4. Offentlige ordregivere er, selv om et udbudsdirektivet ikke finder anvendelse på grund af reglerne om tærskelværdier, forpligtet til at overholde principper og retsakter, der afledes af EF-traktaten, og Klagenævnet har kompetence til at prøve sådanne spørgsmål. Ligheds- og gennemsigtighedsprincipperne antages således at finde anvendelse på offentlige ordregivere, skønt kontrakten ikke overstiger tærskeværdien for direktivet, men det kan derimod ikke antages, at de procedurer, der alene fastsættes af direktivet selv, skal iagttages.
5. Udbudsdirektivets artikel 55 har fastsat regler, der efter direktivet skal iagttages, hvis den ordregivende myndighed ønsker at forkaste et tilbud, der forekommer unormalt lavt. Efter det anførte kan det imidlertid ikke antages, at den heri angivne procedure skal anvendes, når direktivet ikke finder anvendelse.
6. Da der herefter ikke er spørgsmål om, at indklagede har overtrådt EFtraktaten og retsakter udstedt i medfør heraf, har klagenævnet ikke kompetence i sagen.
Niels Sørensen udtaler:
7. Den udbudte opgave har på grund af den begrænsede værdi ikke været omfattet af udbudsdirektiver, tilbudsloven eller tilsvarende regler. Når en offentlig myndighed desuagtet vælger at udbyde en opgave, følger det af traktatens almindelige regler om ligebehandling og gennemsigtighed, at udbudsforretningen skal gennemføres på en måde der sikrer, at disse grundlæggende principper ikke krænkes.
8. I det foreliggende tilfælde har udbyderen bestemt, at kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der har afgivet tilbud med den laveste pris. Efter modtagelsen af tilbuddene var indklagede af den opfattelse at klageren tilbud var urealistisk lavt, men indklagede var - efter en uklar udlandstelefonsamtale – fuldt klar over, at klageren var af den opfattelse, at tilbuddet var et korrekt udtryk for klagerens opfattelse af opgaven værdi. Det blev under telefonsamtalen aftalt, at man skulle tales ved når klageren kom hjem, men det henstår uklart hvem der havde initiativpligten. Indklagede traf desuagtet sin beslutning om at se bort fra klagerens tilbud uden yderligere kontakt med klageren.
9. En tilbudsgiver kan have mange legitime grunde til at afgive en lav pris. Når en ordregiver vælger at udbyde med laveste pris som tildelingskriterium, har ordregiver forpligtet sig til at vælge den tilbudsgiver, der har afgivet den laveste pris, med mindre der kan fremføres væsentlige og saglige argumenter for at forkaste det pågældende tilbud.
10. I overensstemmelse med traktatens principper om gennemsigtighed og ligebehandling, findes indklagede at have været forpligtet til at anstille nærmere undersøgelser og vurderinger efter en procedure, som kunne ligne den fremgangsmåde som direktiverne foreskriver i en tilsvarende situation. Kun en sådan nærmere vurdering vil kunne give indklagede det fornødne grundlag for at forkaste et tilbud, der anses for urealistisk. Indklagede har således ikke truffet sin afgørelse efter en tilstrækkelig gennemsigtig procedure.
11. Klagenævnet er kompetent til at behandle sager om overtrædelse af fællesskabsretten, herunder overtrædelser af traktatens overordnede principper om gennemsigtighed og ligebehandling.
12. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Herefter bestemmes:
K1. Denne klage afvises.
[Sagsfremstillingen: Den 4 .april 2006 besluttede indklagede at indgå kontrakt med Thorup Arkitekter og Ingeniører A/S. Klageren blev ikke valgt, fordi dennes tilbud ikke vurderedes at være realistisk. Indklagede ved bygningsinspektør Quist Jørgensen kontaktede samme dato klageren, der opholdt sig i udlandet, på mobiltelefon. Der er ikke enighed mellem parterne om indholdet af telefonsamtalen. Ved skrivelse af 5. april 2005 orienterede indklagede klageren om sit valg, og meddelte, at man ikke havde villet acceptere laveste bud på grund af dette buds »meget lave pris, set i forhold til opgavens omfang.«] | N-051102
Klaus Trier | P1+1-4+K1 | S2-3.2-impl
S2-9-impl
S2-I.B
ECT-EquTran | P1. Ved skrivelse af 18. november 2003 indhentede Københavns Amt hos samtlige 20 øjenspeciallægepraksis med praksisadresse/ konsultation i de 18 primærkommuner i Københavns Amt tilbud på tjenesteydelsen operationer af grå stær. De 20 øjenspeciallægepraksis har praksisadresse/konsultation i 13 af de 18 primærkommuner. Denne tjenesteydelse er omfattet af kategori 25 i bilag I B til direktiv 97/52 (Tjenesteydelsesdirektivet), og efter Tjenesteydelsesdirektivets artikel 9 skal Københavns Amts aftale om denne tjenesteydelse således indgås i overensstemmelse med artikel 14 og 16. Københavns Amt har ikke i forbindelse med indgåelsen af den pågældende kontrakt offentliggjort et udbud i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
.....
1. Indklagedes begrundelse for alene at anmode øjenspeciallægepraksis med praksisadresse/konsultation i Københavns Amt om at afgive tilbud var, at indklagede ønskede at undgå omfattende patienttransport i forbindelse med øjenoperationer hos øjenspeciallægepraksis med praksisadresse/konsultation beliggende uden for Københavns Amt, dels fordi en lang transportafstand og dermed transporttid er belastende for patienterne, dels fordi en lang transportafstand medfører betydelige ekstraomkostninger for indklagede. Indklagede har ikke ved denne afgrænsning af de virksomheder, der skulle have mulighed for at afgive tilbud, handlet på en måde, der indbærer en forskelsbehandling af potentielle tilbudsgivere, men har ved sin afgrænsning af de virksomheder, der skulle have mulighed for at afgive tilbud, alene varetaget saglige hensyn i relation til brugerne af den pågældende tjenesteydelse og til indklagedes økonomi.
2. Indklagede har indhentet tilbud fra samtlige 20 øjenspeciallægepraksis med praksisadresse/konsultation i de 18 primærkommuner, som Københavns Amt består af. Indklagede har i forbindelse med den indhentning af tilbud, som denne klage vedrører, indgået kontrakt med 7 speciallægepraksis med praksisadresse/konsultation i 2 af amtets 18 primærkommuner.
3. Indklagede har ikke handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved ikke yderligere at indhente tilbud fra øjenspeciallægepraksis med praksisadresse/konsultation i tilstødende administrative områder, såsom Københavns Kommune, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt eller i nærliggende administrative områder, såsom Frederiksberg Kommune. Indklagede har således hverken haft pligt til at indhente tilbud fra samtlige speciallægepraksis med praksisadresse/konsultation i disse områder, eller haft pligt til at indhente tilbud fra enkelte speciallæger, hvis praksisadresse/ konsultation måtte være beliggende tæt ved Københavns Amts grænse.
4. Klagenævnet tager derfor ikke påstanden til følge.
Herefter bestemmes:
K1. Påstand 1 tages ikke til følge. | N-050922
Vestegnens Tolke- og Rådgivningsservice | 1 | S2-9
S2-I.B
ECT-EquTran
NPL2-1.4-impl | 1. Tolkeydelser er ikke omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets udbudspligt, da tolkeydelser ikke er medtaget i opregningen i direktivets bilag I A, jfr. direktivets artikel 8. Klagenævnet har imidlertid i kendelsen af 14. oktober 2004 i sagen SK Tolkeservice ApS mod indklagede fastslået følgende: Det udbud, der er tale om, er som følge af det EU-retlige gennemsigtighedsprincip omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser, fordi indklagede som offentlig ordregiver valgte at udbyde ydelserne i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet uden at tage forbehold om, at direktivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser ikke skulle finde anvendelse. | N-050902
Tipo Danmark | 3-12 | S2-9
S2-36.1
S2-36.2
S2-I.B
ECT-EquTran | 3. Ifølge udbudsbetingelsernes »Krav- og kompetence specifikation til supervisionsudbyder« omfatter den udbudte tjenesteydelse supervision som led i behandlingen af børn med autisme. Tjenesteydelsen er således omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets bilag I B kategori 25 om sundheds- og socialvæsen.
4. Aftaler, hvis genstand er de i bilag I B opførte tjenesteydelser, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 16, jf. Tjenesteydelsesdirektivets artikel 9. Bestemmelserne i direktivets afsnit III-IV gælder således ikke under dette udbud, hvorimod indklagede har skullet overholde de forpligtelser, der følger af EF-Traktaten og direktivets øvrige bestemmelser, herunder ligebehandlingsprincippet og det dertil knyttede gennemsigtighedsprincip.
5. Indklagede har således kunnet gennemføre udbudet uden at skulle iagttage en lang række af bestemmelserne i Tjenesteydelsesdirektivet, herunder artikel 36 om anvendelse af tildelingskriterierne »det økonomisk mest fordelagtige bud« eller »den laveste pris«, og har under iagttagelse af de nævnte principper haft en betydelig frihed ved tilrettelæggelsen af udbudsproceduren.
6. Kontraktgenstanden er supervision som led i behandling af børn med autisme. ABAbehandlingen er efter det oplyste en relativt ny behandlingsform, og den udbudte supervision skal gennemføres som del af en forsøgsordning, hvis formål er at fastlægge indklagedes fremtidige behandlingstilbud til børn med autisme. Tjenesteydelsens særlige beskaffenhed indebærer således, at det ikke er muligt at give en fuldstændig og nøjagtig beskrivelse af kontraktgenstanden, ligesom indklagede – i overensstemmelse med det ovenfor anførte – må gives mulighed for at udøve et vidt skøn ved vurderingen af tilbudene og tildelingen af kontrakten.
7. De 16 krav til supervisionsydelsen og den økonomiske ramme, som er fastsat i udbudsbetingelsernes »Krav- og kompetence specifikation til supervisionsudbyder«, er en tilstrækkelig klar beskrivelse af den udbudte kontraktgenstand.
8. Det er fastsat i »Kontrakt med Københavns Kommune vedr. supervision i forbindelse med ABA-forsøgsprojekter«, at tilbudsgiverne skal redegøre for, i hvilket omfang det er muligt at levere supervision inden for rammen af den vedlagte kravspecifikation, og at de indsendte redegørelser vil danne grundlag for valget af virksomhed.
9. Det fremgår klart heraf, at et tilbud vil komme i betragtning, uanset om det opfylder alle de 16 krav i kravspecifikationen. Kravene kan således fraviges af tilbudsgiverne, hvilket også er forudsat i kravspecifikationen med bemærkningen om, at tilbudsgiverne bedes angive, hvilket ydelser der er tilkøb, hvis tilbudsgiverens ydelse ikke indeholder samtlige krav. Det afgørende for tildelingen af kontrakten er imidlertid en vurdering af tilbudene i forhold til de krav til supervisionsydelsen og den økonomiske ramme, som er fastsat. Kravene og den økonomiske ramme fungerer således som tildelingskriterier.
10. Der er herefter grundlag for at fastslå, at indklagede i overensstemmelse med de EU-retlige gennemsigtighedsprincip har fastsat i udbudsbetingelserne, hvilke kriterier der finder anvendelse ved tildeling af kontrakten.
11. Det kan ikke føre til et andet resultat, at de 16 krav og den økonomiske ramme ikke er prioriteret eller vægtet. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at det konkrete udbud er undtaget fra Tjenesteydelsesdirektivets artikel 36, herunder stk. 2 om pligt til at prioritere kriterierne. Dertil kommer, at der efter kontraktgenstandens særlige beskaffenhed ikke på forhånd kunne opstilles en klar og entydig prioritering af de kriterier, der er fastsat.
12. Påstanden tages derfor ikke til følge.
[Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EU-retlige gennemsigtighedsprincip ved ikke at have fastsat i udbudsbetingelserne, hvilke kriterier der finder anvendelse ved tildelingen af kontrakten.] | N-050902
Tipo Danmark | 13-21 | S2-3.2.contact
S2-9
ECT-EquTran | 13. Indklagede har under iagttagelse af det EU-retlige ligebehandlingsprincip kunnet gennemføre forhandlinger med tilbudsgiverne. Der gælder således ikke et EU-udbudsretligt forbud mod forhandlinger ved udbud af aftaler, hvis genstand er en tjenesteydelse omfattet af bilag I B.
14. Det er fastsat i »Krav- og kompetence specifikation til supervisionsudbyder«, at de samlede udgifter, som kravene bevirker, ikke må overstige 120.000 dkr. pr. barn om året.
15. Klageren har i sit tilbud af 7. december 2004 anført, at klageren ikke kan levere behandling af børn inden for den økonomiske ramme, som indklagede har fastsat. Klageren har endvidere anført, at klagerens pris er 165.000 kr. pr. barn om året, inkluderet alle udgifter og tjenester, som er specificeret i tilbudet, og at klageren ikke har mulighed for at drive en seriøs klinik under denne pris på tjenesterne. Klageren har gjort opmærksom på, at klageren har indgået aftaler med de svenske myndigheder om en pris på 165.000 SEK pr. barn om året. Endelig har klageren anført, at klageren gerne hører fra indklagede, dersom indklagede også på sin side vil indgå et samarbejde med klageren til en pris på 165.000 kr. pr. barn om året.
16. På den baggrund har indklagede haft grundlag for at vurdere tilbudet fra klageren, således at klagerens pris på 165.000 kr. pr. barn om året ikke var til forhandling, og at indklagede kunne undlade at rette henvendelse til klageren, hvis indklagede ikke kunne eller ville betale 165.000 kr. pr. barn om året.
17. Det er ubestridt, at indklagede den 16. december 2004 imidlertid alligevel rettede telefonisk henvendelse til klageren, og at emnet for samtalen var den pris, som klageren havde tilbudt.
18. På baggrund af de forklaringer, som blev afgivet for Klagenævnet, lægges til grund, at indklagede ved den telefoniske henvendelse den 16. december 2004 gav klageren mulighed for forhandling. Klagenævnet finder det således ikke sandsynligt, at indklagede med samtalen blot havde til formål mundtligt at afvise klagerens tilbud som ukonditionsmæssigt.
19. På baggrund af klagerens tilbud og telefonsamtalen den 16. december 2004 har indklagede herefter haft grundlag for at vurdere, at yderligere forhandlinger med klageren var formålsløse.
20. Klageren har således haft adgang til forhandling på lige vilkår med de øvrige tilbudsgivere, og indklagede har ikke handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at undlade at gennemføre yderligere drøftelser med klageren.
21. Påstanden tages derfor ikke til følge.
[Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at afvise klagerens tilbud som ukonditionsmæssigt, uden at der først var givet klageren adgang til forhandling.] | N-050902
Tipo Danmark | 22-23 | S2-3.2-impl
ECT-87-88-impl
ECT-EquTran | 22. Efter det oplyste er der hverken grundlag for at fastslå, at NOVA modtager støtte fra den norske stat, som giver denne tilbudsgiver mulighed for at afgive bud, der ligger væsentlig under budene fra de øvrige tilbudsgivere, eller at der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, som indebærer en overtrædelse af det EU-retlige ligebehandlingsprincip, jf. herved EF-domstolens dom af 7. december 2000 i sag C-94/99, ARGE.
23. Påstanden tages derfor ikke til følge.
[Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at tage tilbudet fra NOVA Instituttet for Barn med Utviklingsforstyrrelser A/S i betragtning, uanset at denne tilbudsgiver modtager støtte fra den norske stat.] | N-050902
Tipo Danmark | 24-29 | S2-3.2.noncom
ECT-EquTran | 24. Det er fastsat i »Krav- og kompetence specifikation til supervisionsudbyder« punkt 3, at medarbejdere med direkte kontakt til børn og team skal have en relevant, certificeret adfærdsanalytisk efteruddannelse, skal have omfattende erfaringer fra tidligere vejledning af børn fra hele det autistiske spektrum og skal have udført supervisionsopgaver selvstændigt og i teams. Ifølge punkt 3 i tilbudet fra NOVA skal supervisionsopgaver bl.a. varetages af tre kandidatstuderende, der alle har uddannelser som vernepleiere og flere års erfaring med ABA-behandling. På den baggrund har indklagede haft grundlag for at vurdere tilbudet således, at det er i overensstemmelse med »Krav- og kompetence specifikation til supervisionsudbyder« punkt 3. Der er intet grundlag for at fastslå, at det er i strid med udbudsbetingelserne, at supervisorerne er under videreuddannelse.
25. Det er fastsat i »Krav- og kompetence specifikation til supervisionsudbyder« punkt 10, at supervisor skal yde supervision i et timetal svarende til 2 timer ugentligt i institutionen for forældre, træningsleder, hjælpetræner og i øvrigt relevant personale. Den reelle fordelingsnøgle for antal timer om måneden afhænger af det enkelte barns/den enkelte families behov. Det er endvidere i punkt 14 fastsat, at supervisor skal kunne arbejde med videobaseret supervision og med onlinie transmission af video. På den baggrund må supervision i udbudsbetingelserne anses for at omfatte såvel vejledning, hvor supervisor er fysisk til stede, og vejledning via video, web-cam o.lign.
26. Tilbudet fra NOVA Instituttet for Barn med Udviklingsforstyrrelser A/S er således også i overensstemmelse med kravspecifikationens punkt 10.
27. Det er fastsat i »Krav- og kompetence specifikation til supervisionsudbyder« punkt 11, at supervisor skal yde supervision til forældrene i hjemmet i det omfang, det er nødvendigt. Muligheden for supervision af forældrene i hjemmet er ikke nævnt i tilbudet fra NOVA.
28. Som anført ad påstand 1 følger det af »Kontrakt med Københavns Kommune vedr. supervision i forbindelse med ABA-forsøgsprojekter«, at kravene i kravspecifikationen er fravigelige. Indklagede har derfor ikke handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at tage tilbudet fra NOVA i betragtning, uanset at tilbudet har fraveget kravspecifikationens punkt 11.
29. Påstanden tages derfor ikke til følge.
[Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved at tage tilbudet fra NOVA Instituttet for Barn med Utviklingsforstyrrelser A/S i betragtning, uanset at dette tilbud indeholdt forbehold vedrørende grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne, idet opgaver ifølge tilbudet skulle varetages af studerende, idet tilbudet ikke omfattede supervision svarende til 2 timer ugentligt, og idet tilbudet ikke omfattede supervision af forældre i hjemmet.] | N-050902
Tipo Danmark | 30-34 | S2-3.2.contact
ECT-EquTran | 30. Det fremgår af kontrakten af 10. marts 2005 mellem NOVA og indklagede, at NOVA skal opfylde indklagedes krav om supervision af forældre i hjemmet og om supervisionsfrekvens.
31. Det er fastsat i »Kontrakt med Københavns Kommune vedr. supervision i forbindelse med ABA-forsøgsprojekter«, at forsøget etableres med start den 1. januar 2005 og afslutning den 1. april 2006. Ifølge § 15 i kontrakt af 10. marts 2005 mellem NOVA og indklagede er det dog aftalt, at aftalen er gældende til den 1. april 2006 med mulighed for forlængelse. Der er herved sket en ændring i forhold til udbudsbetingelserne.
32. Indklagede har imidlertid ikke haft pligt til at forelægge denne ændring for klageren, da indklagede – som anført ad påstand 2 – havde grundlag for at vurdere, at yderligere forhandlinger med klageren var formålsløse, og derfor kunne undlade at gennemføre yderligere forhandlinger med klageren.
33. Påstanden tages derfor ikke til følge.
34. Der er ikke herved taget stilling til, hvorvidt en forlængelse af kontraktens løbetid vil kræve fornyet udbud.
[Påstand 5 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved efter at have undladt at tage klagerens tilbud i betragtning at have ændret udbudsbetingelserne, herunder - at kravet om supervision af forældre i hjemmet blev frafaldet, - at kravet om supervisionsfrekvens blev ændret, og - at det blev muligt at forlænge kontrakten efter udløb den 1. april 2006, uden at give klageren lejlighed til at ændre sit allerede afgivne tilbud eller at afgive nyt tilbud. ] | N-050902
Tipo Danmark | 35-37 | S2-3.2.contact
ECT-EquTran | 35. Som anført ad påstand 2 gælder det EU-udbudsretlige forhandlingsforbud ikke for aftaler, hvis genstand er de i bilag I B opførte tjenesteydelser, og derfor kunne indklagede under iagttagelse af det EU-retlige ligebehandlingsprincip gennemføre forhandlinger med tilbudsgiverne.
36. Der er ikke grundlag for at fastslå, at forhandlingerne med NOVA er gennemført i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip. Som anført ad påstand 2 har indklagede på baggrund af klagerens tilbud og telefonsamtalen den 16. december 2004 haft grundlag for at vurdere, at yderligere forhandlinger med klageren var formålsløse, og dermed for at undlade at gennemføre yderligere forhandlinger med klageren.
37. Påstanden tages derfor ikke til følge.
[Påstand 6 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EU-udbudsretlige forhandlingsforbud ved forud for beslutningen om at indgå kontrakt med NOVA Instituttet for Barn med Utviklingsforstyrrelser A/S at have forhandlet med NOVA Instituttet for Barn med Utviklingsforstyrrelser A/S om omfanget af supervisionen, om tidspunktet for ABAforsøgsprojekternes start og om mulighed for forlængelse af tjenesteydelsens varighed.] | N-050902
Tipo Danmark | 38-43 | S2-3.2.noncom
ECT-EquTran | 38. Indklagede har den 23. november 2004 opfordret blandt andre Stiftelsen Norsk Forskningsinstitut for Barn med Utviklingsforstyrrelser til at afgive tilbud. Indklagede har imidlertid tilladt, at tilbudet fra denne tilbudsgiver er blevet erstattet af et identisk tilbud afgivet af NOVA. I tilbudet beskrives de medarbejdere, som vil indgå i den tilbudte tjenesteydelse, under overskriften »Stiftelsens medarbejdere«, og det oplyses, hvor længe den enkelte har arbejdet for »stiftelsen«. Indklagede har ført forhandlinger med tilbudsgiveren, uden at det på noget tidspunkt har været drøftet, om det udbudsretligt ville være til hinder for, at indklagede indgik kontrakt med NOVA, at dette selskab ikke den 23. november 2004 var blevet opfordret til at afgive tilbud. Det hænger sammen med, at det på grund af tjenesteydelsens ganske særlige karakter var afgørende, hvilke medarbejdere der blev tilbudt stillet til rådighed for opgaven.
39. Som fastslået i Klagenævnets kendelse af 10. maj 2002, Ementor Danmark A/S mod Århus Amt, følger det af EU-udbudsreglerne, at en ordregiver under et begrænset udbud omfattet af Tjenesteydelsesdirektivet hverken må beslutte at indgå kontrakt med en virksomhed, der ikke er prækvalificeret, eller med en virksomhed, der ikke har afgivet tilbud.
40. Tjenesteydelsesdirektivet, som det gælder under et udbud omfattet af bilag I B, er imidlertid ikke til hinder for, at en ordregiver tillader en virksomhed at indtræde i en anden virksomheds ret til at afgive tilbud, såfremt det EU-retlige ligebehandlingsprincip til stadighed iagttages.
41. På baggrund af e-mail af 19. januar 2005 fra Svein Eikeseth til indklagede lægges til grund, at NOVA stiller de samme faciliteter og ressourcer, herunder navnlig det samme personale, til rådighed, som Stiftelsen Norsk Forskningsinstitut for Barn med Utviklingsforstyrrelser tidligere gjorde. Det kreditor- og debitorskifte, som sker ved, at NOVA indtræder i Stiftelsen Norsk Forskningsinstitut for Barn med Utviklingsforstyrrelsers rettigheder og forpligtelser har således kun den betydning for indklagede, at kontraktgenstanden leveres af en virksomhed, der er organiseret som et aktieselskab i stedet for en stiftelse.
42. Efter det fremkomne har det ikke haft betydning for indklagedes udvælgelse af de virksomheder, der blev opfordret til at give tilbud, om virksomheden var organiseret som et aktieselskab eller en stiftelse. Det har endvidere har spillet en helt underordnet rolle, om nogen, ved vurderingen af tilbudene, om tilbudsgiverne var organiseret som et aktieselskab eller en stiftelse. Det har således ikke haft betydning for tilbudsgivernes indbyrdes stilling under udbudet, i hvilken juridisk form tilbudsgiverne var organiseret. Påstanden tages derfor ikke til følge.43. Påstanden tages derfor ikke til følge.
[Påstand 7 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip ved den 23. december 2004 at beslutte at indgå kontrakt med NOVA Instituttet for Barn med Utviklingsforstyrrelser A/S, uanset at denne virksomhed ikke var blevet anmodet om at deltage i udbudet.] | N-050309
A-1 Communication | 1 | NPL2-1.4-impl
S2-8
S2-9-impl
S2-I.B-impl
ECT-EquTran
KNL2-1.1.1-impl | 1. Tolkeydelser er ikke omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets udbudspligt, da tolkeydelser ikke er medtaget i opregningen i direktivets bilag I A, jfr. direktivets artikel 8. Klagenævnet har imidlertid i kendelsen af 14. oktober 2004 i sagen SK Tolkeservice ApS mod indklagede fastslået følgende: Det udbud, der er tale om, er som følge af det EU-retlige gennemsigtighedsprincip omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser, fordi indklagede som offentlig ordregiver valgte at udbyde ydelserne i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet uden at tage forbehold om, at direktivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser ikke skulle finde anvendelse. | N-041014
SK Tolkeservice | 1-4 | NPL2-1.4-impl
S2-9
S2-I.B
ECT-EquTran
KNL2-1.1.1 | 1. Tolkeydelser er ikke omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets bilag I A, men derimod af bilag I B, kategori 27, »Andre tjenesteydelser. Af Tjenesteydelsesdirektivets artikel 9 fremgår, at tjenesteydelser omfattet af bilag I B ikke er undergivet direktivets udbudspligt eller direktivets regler om, hvorledes udbud skal gennemføres, men alene er undergivet direktivets regler om tekniske specifikationer og om pligt til indberetning om indgåede aftaler.
2. Det fremgår imidlertid af EF-domstolens praksis, jf. bl.a. EF-domstolens dom af 7. december 2000 i sag C-324/98, Teleaustria og Telefonadress, og EF-domstolens kendelse af 3. december 2001 i sag C-59/00, Vestergaard, at traktaten og de grundlæggende principper om bl.a. gennemsigtighed og forbud mod diskrimination gælder for offentlige ordregiveres indgåelse af aftaler om anskaffelser, der ikke er udbudspligtige efter udbudsdirektiverne. De omtalte grundlæggende principper gælder således for en offentlig ordregivers indgåelse af kontrakt om tolkeydelser, selvom tolkeydelser som nævnt ikke er undergivet Tjenesteydelsesdirektivets udbudspligt.
3. Indklagede er en offentlig ordregiver, der er undergivet Tjenesteydelsesdirektivets udbudspligt, og indklagede har valgt at udbyde de tolkeydelser, som sagen angår, i henhold til Tjenesteydelsesdirektivet. Indklagede har ikke i forbindelse med udbudet eller på anden måde taget forbehold om, at direktivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser ikke skulle finde anvendelse. Tilbudsgivere og potentielle tilbudsgivere har herefter været sagligt berettiget til at forvente, at indklagede ville gennemføre udbudet i overensstemmelse med Tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligtige ydelser, og det ville kunne medføre uklarhed og usikkerhed, hvis indklagede ikke havde pligt hertil.
4. Det må derfor følge af det ovennævnte almindelige gennemsigtighedsprincip, at indklagede har haft en fællesskabsretlig pligt til at gennemføre det udbud, som sagen drejer sig om, i overensstemmelse med Tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser, dvs. tjenesteydelser, der er omfattet af direktivets bilag I A. Klagenævnet konstaterer herefter, at Tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligtige tjenesteydelser gælder for det udbud, som sagen angår, og at Klagenævnet er kompetent til at behandle sagen i medfør af § 1, stk. 1, nr. 1) i Lov om Klagenævnet for Udbud. | N-020717
Lyngby-Taarbæk Kommune | 7 | ECT-EquTran | 7. Det følger af det, der er anført under påstand 1 og påstand 2, at indklagede har været berettiget til at indgå kontrakt om administrationen af Bafdelingerne uden at gennemføre EU-udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet. Dette indebærer, at indklagede har været berettiget til at gennemføre en anden udbudsprocedure end de udbudsprocedurer, der er fastlagt i Tjenesteydelsesdirektivet, og at indklagede har kunnet fastsætte udbudsbetingelser, som er forskellige fra de udbudsbetingelser, som kan fastsættes efter udbudsreglerne i Tjenesteydelsesdirektivet. Klageren har under sin procedure for Klagenævnet fremhævet en række punkter ved indklagedes udbud, som strider mod Tjenesteydelsesdirektivets regler, f.eks. at indklagede i udbudsbetingelserne forbeholdt sig frit at vælge mellem de indkomne tilbud og forbeholdt sig at indlede forhandlinger med enhver af tilbudsgiverne, uanset om disse er lavestbydende eller ej. Fastsættelsen af udbudsbetingelser af dette indhold – som ville indebære en overtrædelse af Tjenesteydelsesdirektivet, hvis dette fandt anvendelse – indebærer imidlertid ikke automatisk en overtrædelse af EU-udbudsrettens ligebehandlingsgrundsætning, og Klagenævnet har efter de oplysninger, der er forelagt Klagenævnet om indklagedes udbud, ikke noget grundlag for at fastslå, at indklagede ved at gennemføre udbudet som sket eller ved at beslutte at indgå kontrakt med Datea A/S om administrationen af B-afdelingerne har handlet i strid med EUudbudsrettens ligebehandlingsprincip. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge. | N-020321
Holsted Minibus | 9 | ECT-EquTran | 9. Efter de oplysninger, som er forelagt Klagenævnet, er der intet grundlag for at fastslå, at indklagede ved beskrivelsen af tjenesteydelsen ved udbudet af 6. oktober 2000 har overtrådt EU-udbudsrettens ligebehandlingsprincip. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
[Påstand 6 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har overtrådt EU-udbudsrettens ligebehandlingsprincip, der også gælder ved udbud af tjenesteydelser, der på grund at tærskelværdien ikke er omfattet Tjenesteydelsesdirketivet, ved den 6. oktober 2000 at udbyde kørslen på rute 6. Næstved-ruten, uden at udbudsbetingelserne indeholdt de fornødne oplysninger om tidspunkterne for den udbudte kørsel.] | N-991109
More Group Danmark | 7-8 | ECT-EquTran-impl | 7. Klagenævnet finder, at såvel alment gældende EU-retlige regler som i hvert fald principperne i Tjenesteydelsesdirektivet bør finde anvendelse ved bedømmelsen af, om et offentligt udbud er gennemført på lovlig måde.
8. Efter en samlet vurdering af hele den påklagede udbudsprocedures forløb finder Klagenævnet, at der på intet punkt kan gives klager medhold. Det bemærkes særligt, at indklagede med føje har vægret sig ved på forskellige tidspunkter at indlade sig i efterfølgende forhandlinger med klageren, og at det af indklagede antagne tilbud er konditionsmæssigt. | N-981111
Vestergaard | 2-4 | ECT-12 [ex 6]
ECT-28 [ex 30
ECT-EquTran-impl] | 2. Dundalk-dommen angik et stort projekt, hvis værdi utvivlsomt overskred tærskelværdien i det dagældende Bygge- og anlægsdirektiv. Dundalkdommen kan derfor ikke antages at tage stilling til, om der efter Traktatens artikel 30 kan udledes et krav om angivelse af et bestemt mærke »eller dermed ligestillet«, hvis grunden til, at et udbud ikke er omfattet af pligt til 1 2 5. EU-udbud, er, at det udbudtes værdi ikke når op på tærskelværdien i vedkommende direktiv. Udbud af mindre værdi har almindeligvis ikke interesse og betydning i EUsammenhæng.
3. Ved udbud af mindre værdi ville det desuden være uforholdsmæssigt omkostningskrævende for udbyderne at skulle overholde udbudsdirektivernes regler om tekniske specifikationer og at skulle foretage den deraf følgende nødvendige tekniske vurdering af tilbudene. Reglerne om tærskelværdier i EU’s udbudsdirektiver må antages at have til formål at identificere de udbud, for hvis vedkommende de nævnte forhold gør sig gældende, og dermed generelt udskille dem fra det EU-retlige dækningsområde. Klagenævnet finder herefter, at Traktatens artikel 6 og artikel 30 i hvert fald almindeligvis ikke indebærer et krav om, at angivelse af et bestemt mærke ikke må forekomme uden tilføjelse »eller dermed ligestillet« ved udbud, der ikke når op på tærskelværdien i vedkommende udbudsdirektiv.
4. Som følge heraf, og da der ikke er fremkommet noget, som kan føre til andet resultat, tages klagen ikke til følge.
[Sagsfremstillingen: Boligselskabet har videre henvist til, at man er nødt til at have ensartede produkter, som man kender og har tillid til. Man kender således Hvidbjerg Vinduets produkter, der er af god kvalitet og som erfaringsmæssigt medfører lavere vedligeholdelsesudgifter end andre produkter. Man bliver som bygherre konstant presset af Byggeskadefonden til at udføre byggerierne således, at der ikke senere opstår skader.] |
|
|
