Belle Alliance

En enhed, der ikke har angrebsordre, eller som er i U eller FU, kan ikke foretage angreb, men kan alene bevæge sig frem til indbrudsafstand. Det samme gælder, såfremt et angreb ikke er meldt, medmindre modstanderen kræver, at angrebet gennemføres.

Ved melding af angreb skal der oplyses om ordresedlens angivelse af angrebets mål, samt hvorvidt der bruges storm, og hvorvidt angrebet føres mod en enheds position, jf. 1.1.2 og 4.1.2.

En enhed kommer på indbrudsafstand af en modstander, når enhedens indbrudsafstand berører en modstanderen. Herved standser enheden i resten af bevægelsesfasen, medmindre modstanderen presses tilbage, jf. 4.2.0.

Såfremt en enhed kommer på indbrudsafstand af en modstander, som enheden kan angribe i dette træk, standser modstanderen ligeledes i resten af bevægelsesfasen. Dette gælder ikke, såfremt angriberen anvender en adgang til at aflyse angrebet på indbrudsafstand, jf. 4.1.2.

Såfremt en angribende enhed angribes i ryg eller flanke, aflyses dens eget angreb, og enheden regnes som forsvarer, selv om den er kommet på indbrudsafstand af en modstander, som herved er standset. Det samme gælder infanteri, der angribes af kavaleri.

En enhed kan bevæge sig gennem en modstanders indbrudsafstand, sålænge enhedens egen indbrudsafstand ikke berører modstanderen. Såfremt en enhed er opstillet i modstanderens indbrudsafstand, og modstanderen melder angreb, betragtes enhederne som værende på indbrudsafstand.

I nærkampsfasen gennemføres alle angreb samtidigt, selvom enhederne er kommet på indbrudsafstand på forskellige tidspunkter i bevægelsesfasen. Det tilsvarende gælder for fortsat angreb, jf. 4.1.4.

Såfremt flere enheder samtidigt angriber samme mål, betragtes dette for angriberne som et fælles mål, jf. 4.1.5. Det tilsvarende gælder for de angrebne enheder, såfremt en enhed angriber flere mål samtidigt.

En enhed, der har deltaget i nærkamp, får et fradrag, for at have været angriber eller forsvarer tidligere, i resten af dette og hele næste træk, jf. skema 8. Dette gælder også, såfremt nærkampen ikke gennemføres, fordi modstanderen uanset årsag kommer i U eller FU i skydefasen, mens enhederne befinder sig på indbrudsafstand.

En enhed, der bringer en modstander i FU ved nærkamp, opnår et tillæg i resten af dette og hele næste træk, jf. skema 8. Dette gælder også, såfremt nærkampen ikke gennemføres, fordi modstanderen uanset årsag kommer i FU i skydefasen, mens enhederne befinder sig på indbrudsafstand.

Såfremt der ikke angives og meldes andet, betragtes et angreb som ført mod selve enheden og ikke mod dennes position. Det samme gælder, såfremt en enheds position ikke kan bestemmes.

Såfremt angrebet føres mod selve enheden, og denne bevæger sig i trækket, skal angriberen tilpasse sin bevægelse for at forsøge at følge efter enheden. Såfremt dette ikke er muligt, kan angriberen vælge at standse sin bevægelse, og angriberen skal senest gøre dette, inden angriberens forlængede front passerer forbi den enhed, der var målet for angrebet.

Såfremt en angriber kommer på indbrudsafstand af en anden enhed før målet, føres angrebet i stedet mod denne enhed, medmindre enheden presses tilbage, jf. 4.2.0. En angriber kan vælge at aflyse angrebet, når denne kommer på indbrudsafstand af en anden enhed, der ikke presses tilbage.

Såfremt angrebet føres mod positionen, og denne er forladt, på det tidspunkt angriberen når positionen, skal angriberen standse i denne position, men kan gennemføre et angreb mod en anden enhed, som angriberen i positionen kommer på indbrudsafstand af.

Angreb mod en anden enhed, end den meldte, betragtes som angreb mod selve enheden og ikke mod dennes position.

Der kan ikke i øvrigt ændres mål for et angreb, selvom det viser sig, at en angriber ikke kan nå frem til indbrudsafstand eller af andre årsager ikke kan angribe et mål i trækket.

Resultatet af de 2 nærkampskast sammenlignes efter beregning af tillæg og fradrag. Taberen er den part, der opnår det laveste resultat. Forskellen mellem resultaterne bestemmer taberens moral, jf. skema 11.

Alle angreb, naboenheder og støtteenheder i forhold til et mål skal være fastlagt, før nærkampskastet foretages, jf. 4.1.6 og 4.1.7.

Det er placeringen af de figurer, som kommer på indbrudsafstand, der afgør, om en forsvarer betragtes som værende i dækning. Dette kræver, at figurerne er i brikkontakt med dækningen, og at denne ligger mellem angriberen og forsvareren, eller for skov og bygninger, at figurerne er placeret i dækningen.

Såfremt en enhed har skudt i trækket, modtager den et fradrag ved nærkamp. Dette gælder også selvom kun en del af enheden har skudt.

Alle figurer i en enhed medregnes ved beregningen af nærkampens resultat. For kæder stilles der særlige krav, jf. 4.3.0.

Hver enheds nærkampskast med tillæg og fradrag afgør endvidere modstanderens tab og eventuelle afgivelse af fanger. Fanger beregnes kun, såfremt modstanderen kommer i FU. Fanger fjernes fra terrænet.

Ved beregningen af tab og fanger medregnes kun de figurer, der kan indgå i nærkampsenheder. Der medregnes alle figurer i de to forreste geledder, dog ved flankeangreb de to yderste roder og ved rygangreb de to bagerste geledder. For artilleri medregnes alle figurer, mens der for kæder stilles særlige krav, jf. 4.3.0.

Nærkampsenheder beregnes antalsmæssigt som skydeenheder, jf. 3.1.1, idet nærkampsenheder for artilleri beregnes som for infanteri.

Selvom enheder forbliver på indbrudsafstand efter et angreb, vil et senere angreb mellem de samme enheder blive regnet som et nyt og særskilt angreb.

Under fortsat fremrykning kan enheden bevæges et halvt træks march med den marchlængde, der senest blev anvendt i bevægelsesfasen, jf. 2.3.1. Enheden kan kun foretage retningsændring en gang og kun ved pivotering, der ikke må overstige 20 grader.

Såfremt et angreb blev udført mod modstanderens position, skal angriberen dog standse den fortsatte fremrykning i denne position.

Angriberen kan anvende fortsat fremrykning til fortsat angreb, såfremt modstanderen kommer i FU ved nærkamp. Dette gælder også, såfremt modstanderen uanset årsag kommer i FU i skydefasen, mens angriberen befinder sig på indbrudsafstand.

Et fortsat angreb udgør et nyt angreb, og det kan føres mod enten det oprindelige mål eller ethvert andet mål indenfor de begrænsninger, der gælder for fortsat fremrykning. Uanset udfaldet kan et fortsat angreb ikke indebære ret til yderligere fortsat fremrykning eller fortsat angreb.

Beslutninger om fortsat fremrykning og fortsat angreb skal tages umiddelbart efter, at alle øvrige angreb er gennemført, herunder også retræte, flugt og medriven, jf. skema 1. Beslutninger skal noteres på et ordreskema på samme måde som ordrer, men der kræves ikke anvendelse af ordrekast, jf. 1.1.3. Fortsatte angreb skal meldes ved begyndelsen af delfasen for fortsat fremrykning.

Ved bykamp kan fortsat fremrykning endvidere anvendes til at besætte bygninger, jf. 6.1.2.

Den angrebne enhed får den moralpåvirkning, som svarer til det bedste resultat opnået af angriberne. Såfremt flere angribere påfører samme moralresultat, vælger den angrebne selv, i forhold til hvilken af disse enheder retræte og flugt beregnes, jf. 5.3.1 og 5.4.1.

De tab, som den angrebne enhed påføres, beregnes særskilt for hvert angreb, idet tabene kumuleres, inden der rundes ned, jf. skema 12.

De samlede tab, som den angrebne enhed påfører modstanderne, beregnes ud fra det angreb, hvor den angrebne enhed har de bedste forhold. Tabene fordeles forholdsmæssigt mellem modstanderne, idet eventuelle fanger dog kun fordeles blandt de modstandere, der kommer i FU.

Såfremt en enhed samtidigt angriber flere mål, er det de angrebne enheder, der tilsvarende opnår flere terningkast.

En naboenhed skal være i sluttet formation og have mindst halvt så mange figurer som angriberen, der kan medregnes ved beregningen af nærkampens resultat, jf. 4.1.3. Den kan kun være naboenhed for en enhed i hver af delfaserne for nærkamp, og der kan kun opnås tillæg for en naboenhed.

Enheder i U eller FU kan ikke være naboenhed. En naboenhed skal være samme våbenart som den enhed, den er naboenhed for. En enhed, der er forsvarer, kan ikke være naboenhed for en angriber. En moderenhed eller soutien kan ikke være naboenhed for sin kæde.

Naboenheden opnår samme moralpåvirkning og regnes som havende været angriber på samme måde som angriberen, jf. 4.1.1. Den mister forsyninger på samme terningkast som angriberen, jf. 5.5.3. Den opnår samme tillæg for at have kastet modstanderen i FU og kan foretage fortsat fremrykning og angreb, jf. 4.1.4.

Såfremt en enhed angriber flere enheder samtidigt, kan modstanderen tilsvarende vælge, at nogle af de angrebne enheder skal regnes som naboenheder. En enhed, der angribes i flanke eller ryg, kan dog ikke være naboenhed, jf 4.1.8.

En enhed kan kun være støtteenhed for en enhed i hver af delfaserne for nærkamp, og der kan kun opnås tillæg for en støtteenhed.

En støtteenhed skal være i sluttet formation og have mindst halvt så mange figurer som den støttede enhed.

Artilleri og enheder i U eller FU kan ikke være støtteenhed. Infanteri kan ikke støtte kavaleri. En moderenhed eller soutien kan ikke være støtteenhed for sin kæde. En enhed, der selv gennemfører nærkamp eller er naboenhed, kan ikke samtidig være støtteenhed.

Støtteenheden kan deltage i den støttede enheds fortsatte fremrykning, men kan ikke selv foretage fortsat angreb, jf. 4.1.4.

Et angreb regnes som rygangreb, såfremt det ikke er flankeangreb, men der vinkelret på angriberens front kan trækkes en linie, som rammer modstanderens ryg.

Overfløjning foreligger, såfremt der ikke foreligger flankeangreb eller rygangreb, men angriberen har mindst 3 figurer helt eller delvis bag modstanderens forlængede front, og der vinkelret på angriberens front kan trækkes en linie, som rammer modstanderens flanke.

En forsvarer kan tilsvarende foretage overfløjning af en angriber.

Ved angreb med eller mod en moderenhed eller soutien tages der ikke hensyn til kædens placering ved afgørelsen af, om der foreligger flanke, ryg eller overfløjning.

Såfremt der angribes med eller mod en soutien, ses der bort fra en eventuel kædes placering ved afgørelsen af, om der angribes op ad bakke, jf. 1.3.3.