LEXNET
  EUROPEAN INFORMATION SIA
   

   
 
 
 
    
 
 
Up
Next
 
    
Bykamp
Skovkamp
Feltarbejder
 

Belle Alliance

6.1.0 Bykamp
6.1.1 BygningerHver modelbygning på terrænet betragtes som en selvstændig bygning og kan besættes af det antal figurer, som kan stå på bygningens grundplan. Kavaleri og artilleri kan ikke angribe eller besætte bygninger.

Bygninger besættes og forlades ved en formationsændring, idet en enhed, der besætter en bygning, skal være i brikkontakt med bygningen, og en enhed, der forlader en bygning, opstilles i en vilkårlig formation i brikkontakt med bygningen, jf. 1.3.0.

Såfremt en egen enhed og en af modstanderens enheder samtidigt forsøger at besætte samme bygning ved formationsændring, standser begge enheder i brikkontakt med bygningen.

En bygning kan endvidere besættes ved fortsat fremrykning efter angreb mod bygningen, jf. 6.1.2.

Såfremt kun en del af en enhed skal besætte en bygning, deles enheden som en tvungen handling, jf. 2.1.0. Det samme gælder, såfremt kun en del af figurerne i en bygning forlader bygningen.

Såfremt dele af flere egne enheder, herunder også hele enheder, har besat samme bygning, regnes delene som en enkelt taktisk enhed, sålænge de er i bygningen. Valeur og andre forhold bestemmes efter den største dels forhold. Påvirkninger modtaget i bygningen, herunder valeurreduktion og tab af forsyninger, gælder fortsat, såfremt en del forlader bygningen.

6.1.2 Skydning og nærkampVed skydning fra en bygning kan den skydende vælge fra hvilke af bygningens sider, der skydes, idet vilkårene for delt skydning skal overholdes, jf. 3.1.2. Højest halvdelen af figurerne kan deltage i skydningen fra en enkelt side.

Ved beskydning af eller angreb mod en bygning, regnes styrken i bygningen som værende i linie uden flanker eller ryg.

Enheder i bygninger kan ikke være soutien, naboenhed eller støtteenhed, og en enhed kan ikke foretage angreb, sålænge den befinder sig i en bygning, idet dens indbrudsafstand ikke rækker ud af bygningen. En enhed kan dog have ordre til angreb i samme træk, som den forlader en bygning.

Angreb kan foretages mod både ubesatte og besatte bygninger, men der kan ikke foretages angreb mod en bygning besat af egne enheder.

Såfremt angreb foretages mod en ubesat bygning, standser angriberen i brikkontakt med bygningen, men kan besætte bygningen ved fortsat fremrykning, jf. 4.1.4.

Det samme gælder, såfremt et angreb føres mod modstanderens position i en besat bygning, og modstanderen har forladt bygningen, inden angriberen kommer på indbrudsafstand af bygningen, forudsat at angriberen i bevægelsesfasen når i brikkontakt med bygningen.

Såfremt en egen enhed og en af modstanderens enheder angriber samme ubesatte bygning, placeres begge enheder i brikkontakt med bygningen. Angrebet betragtes som indbyrdes frontalangreb, idet begge enheder tager fradrag for bygningens dækningsværdi, jf. skema 5 og 8. Såfremt modstanderen kommer i U eller FU som følge af nærkampen, kan angriberen besætte bygningen ved fortsat fremrykning. Det samme gælder, såfremt nærkampen ikke gennemføres, fordi modstanderen uanset årsag kommer i U eller FU i skydefasen, mens enhederne var i brikkontakt med bygningen.

Ved angreb mod en besat bygning, standser angriberen på indbrudsafstand af bygningen. Såfremt modstanderen forlader bygningen i U eller FU som en følge af nærkampen, kan angriberen besætte bygningen som en del af fortsat fremrykning, såfremt angriberen ved den fortsatte fremrykning kommer i brikkontakt med bygningen. Det samme gælder, såfremt nærkampen ikke gennemføres, fordi modstanderen uanset årsag kommer i U eller FU i skydefasen, mens angriberen er på indbrudsafstand af bygningen.

Ved angreb mod en bygning medregnes de figurer i en enhed, der kan medregnes ved andre angreb, jf. 4.1.3, selvom kun en del af enheden kan besætte bygningen.

6.1.3 Retræte og flugtEnheder i bygninger, der kommer i U, opstilles uden beregning af tid i hob på et vilkårligt sted i brikkontakt med bygningen, hvorefter retræten udmåles herfra. Såfremt der ikke er plads, til at hele enheden opstilles uden for bygningen, kommer hele enheden i FU inde i bygningen.

Enheder i bygninger, der kommer i FU, opstilles uden beregning af tid i flugtformation i bygningens centrum, og flugtbevægelsen udmåles herfra uden hensyn til bygningen. Såfremt enheden under bevægelsen ud af bygningen standses af uoverstigelige hindringer, herunder en modstander, der ikke kan presses tilbage, jf. 4.2.0, overgiver de figurer sig, der stadig befinder sig i bygningen, og disse fjernes fra terrænet.

Indholdsfortegnelse
Næste afsnit
Stikordsregister